Forskellen mellem rig og fattig i Danmark er vokset voldsomt de seneste år. Faktisk er Danmark det europæiske land, hvor uligheden er steget mest fra 2007-2009, viser en ny opgørelse fra Eurostat. Samtidig afslører nye tal fra Danmarks Statistik, at mens personer med de laveste indkomster har stort set samme rådighedsbeløb som for ti år siden, har de rigeste danskere hvert år kunnet forbruge godt to procent mere.
Den voldsomme stigning i uligheden overrasker Bent Greve, professor i forvaltning ved RUC.
»Vi har ikke været vant til at se uligheden vokse så meget før, og nu er vi ikke længere det europæiske land, der har den laveste ulighed,« fastslår han og mener, at tallene bør vække bekymring:
»Lande med stor lighed har ofte større økonomisk vækst, mere fremgang og ikke mindst stor sammenhængskraft. Derfor er den her voldsomme stigning bekymrende. Det kan på sigt true selve sammenhængskraften i den danske model, som jo altid har været karakteriseret ved en høj grad af lighed.«
Vivi Kier, socialordfører (K), understreger, at hun ikke selv har nået at granske de nye tal fra Eurostat, men hun erkender, at uligheden er et problem, der skal tages alvorligt:
»Socialpolitikkens vigtigste opgave er at understøtte og hjælpe de mennesker, der er i en sårbar position. Ikke ved at give dem kontanthjælp år efter år men ved at give dem en individuel vejledning og hjælp, så vi kan få dem i arbejde,« siger hun og peger på, at regeringen arbejder med at lave konkrete fattigdomsindikatorer, der skal gøre det lettere at opdage og udpege de socialt dårligst stillede.
Vivi Kier mener dog ikke, at de nye tal i sig selv giver anledning til at ændre tilgangen til socialpolitikken.
»Det er vigtigt at huske på, at Danmark stadig er et meget lige land. Et af de mest lige i Europa. Jeg synes stadigvæk vi har et stærkt og sikkert socialt sikkerhedsnet.«
Ulighed inden krisen
De nye tal fra Eurostat omhandler årene 2007-2009, og er således opgjort umiddelbart inden og under den verdensomspændende finanskrise. Og det er bemærkelsesværdigt, at uligheden allerede inden krisen steg så voldsomt, påpeger Bent Greve.
»Folk i arbejde nød inden krisen godt af store lønstigninger, mens det overhovedet ikke har smittet af på overførselsindkomsterne,« siger han.
Også skattelettelser er ifølge Bent Greve en af hovedårsagerne til den voksende afstand mellem rig og fattig i Danmark de seneste år, fordi de er primært kommet de velstillede i samfundet til gode.
Ikke flere skatter
Netop overførselsindkomster og skat er to af de mest oplagte løsninger, hvis den stigende ulighed i Danmark skal bremses, siger Bent Greve.
»Det er de helt klassiske løsninger, der kan tages i brug for at vende udviklingen. Man kan beskatte folk med høj indkomst mere end i dag eller forhøje de laveste sociale ydelser, der i høj grad er med til at skabe uligheden. Men det er selvfølgelig et politisk valg, om man ønsker det.«
Vivi Kier afviser ikke overraskende, at den øgede ulighed hverken bør give anledning til at hæve skatterne eller overførselsindkomsterne.
»Over halvdelen af den danske befolkning er på overførselsindkomster, og der er jo nogle, som skal tjene pengene. Det har aldrig været tanken, at folk skal være plantet på kontanthjælp i mange år, så fremfor blot at sætte ydelserne op, skal vores kræfter sættes ind på at gøre en konkret indsats for at hver enkelt der sidder fast, kan komme i gang,« siger hun og advarer mod, at ulighedsdebatten endnu engang reduceres til et krav om højere skat og sociale ydelser:
»Målet må være at bekæmpe fattigdom, ikke at bekæmpe rigdom. Og folk, der sidder fast, skal hjælpes i gang og ikke fastholdes. Det løser vi ikke ved igen at føre skattedebatten.«
Bent Greve erkender, at også aktivering er en effektiv metode, hvis uligheden skal mindskes. Men modsat Vivi Kier mener han ikke, at man kan undgå at se på skatten, hvis problemet for alvor skal tackles. Her peger han eksempelvis på boligskatten.
»Det er oplagt, at en højere boligskat kunne bidrage til en højere grad af lighed, fordi der er en klar sammenhæng mellem folks indkomst og bolig.«
Som det fremgår andetsteds i dagens avis efterlyser rigmænd i flere lande, herunder Frankrig og USA, nu at blandt andet bolig- og indkomstskatten for de højestlønnede hæves. Herhjemme har både regeringen og S-SF derimod har foreslået at sænke boligskatten i en periode, og går dermed i den modsatte retning. S-SF har dog også foreslået en stigning af skatten for de rigeste danskere den såkaldte millionærskat.
"Faktisk er Danmark det europæiske land, hvor uligheden er steget mest fra 2007-2009, viser en ny opgørelse fra Eurostat."
Alligevel vil vi komme til at høre fra de konservatives Vivi Kier og alle andre borgerlige, at Danmark stadig er det mest 'lige lande.'
Det omkvæd vil blive sunget igen og igen uanset, hvad kendsgerningerne siger.
Og alt imens vil uligheden blive ved med at stige.
Trøst dig selv. Hvis SSF kommer til magten bliver vi alle lige fattige og vupti har vi ingen ulighed - tilgengæld et meget fattigt land.
Hvorfor skal en regering der ikke er trådt til endnu, skydes et underskud i skoen forgængeren har formidlet. Mig bekendt overlod S et overskud sidst, men det hører vi sjældent om.
Så den tomme statskasse, har i selv været med til at tømme. (La)
Rikke Jacobsen
Gider du lige forklare hvorfor indkomsterne skulle forsvinde ud af landet fordi de blev mere ligeligt fordelt? Fx. er importkvoten jo betragtelig større i socialgruppe 1 end i gruppe 5.
=======
»Målet må være at bekæmpe fattigdom, ikke at bekæmpe rigdom. Og folk, der sidder fast, skal hjælpes i gang og ikke fastholdes. Det løser vi ikke ved igen at føre skattedebatten.«
Så derfor vil K fortsætte med at udhule overførselsindkomsterne, for at tvinge de arbejdsløse, handicappede, pensionerede og syge ud på et arbejdsmarked, som ikke har skabt alle de (nødvendige) arbejdspladser, som samme K ellers hævdede ville blive følgen af skattelettelserne i toppen.
Er der nogle, der har link til original-statistikken? Jeg er helt med på at uligheden er steget op til krisen, det viser finansministeriets egne tal, men det plejer nu at være sådan at trods mange ledige falder uligheden. Det skyldes at aktieværdier, boligværdier mv. fordamper og de ejes jo af dem med størst indkomst.
»Socialpolitikkens vigtigste opgave er at understøtte og hjælpe de mennesker, der er i en sårbar position. Ikke ved at give dem kontanthjælp år efter år men ved at give dem en individuel vejledning og hjælp, så vi kan få dem i arbejde,« siger DKFs socialordfører.
Det har hun ret i, men hvilket arbejde? Er hun uvidende om alle dem, der uafbrudt søger arbejde, men ikke kan få noget? Er hun uvidende om alle dem, der går fra skolen direkte ud i vedvarende arbejdsløshed og dermed meget hurtigt bliver uegnede til fast arbejde?
Kontanthjælpmodtagerne får vel ikke kontanthjælp, når de er kommet i arbejde, så det stopper jo af sig selv.
Er hun uvidende eller kynisk?
Ingen taler om at bekæmpe rigdom, som hun frækt insinuerer. Men nogle kunne godt tænke sig, at rigdommen blev bedre fordelt.
Niels-Holger Nielsen har vist ganske ret, desværre.
Rikke Jakobsen
Flot argumenteret, når du stiller det sådan op, kan jeg sagtens se at jeg bliver nødt til at stemme VKO!
De kan selvfølgelig heller ikke drages til ansvar for hvordan Danmark ser ud idag, 10 år på magten betyder jo ikke at man er ansvarlig for landets tilstand..
De romantiske forestillinger den nuværende regeringen har om Danmarks nuværende tilstand og fremtid stemmer ikke overnes med de faktiske tilstande og vilkår for Danmarks fattigste. Der er intet reelt ønske om at ændre på nuværende økonomiske opdelinger blandt befolkningen men igen synges visen om at "tiltrods for beviser på at det går ad helvedes til blandt de fattige og at flere kommer til, så passer det jo ikke i det, vi, regeringen, siger det modsatte og derfor er det det rigtige."
Alting stiger, undtaget overførselsindkomster og prisen på lort.
Sandheden sidder i nuancerne, sagde en klog mand engang: Som jeg ser det pt.., er det værste ved politikere, når de automatisk nedgør modpartens forslag, bare fordi det kommer fra modstanderne, dette samt udøver en bevidst fordrejning af det sandfærdige billedes gyldne snit. Det er sgu for indbilsk at tro, at man selv har ret i alt, jeg har ikke ret i alt.
Syntes personligt, begge blokke hver især har fat på noget af det rigtige, rumlen er dog desværre rasmus modsat politik for rasmus modsat politikkens skyld - det er ikke alene på venstrefløjen, men også på højrefløjen, at fejlagtige vildfarelser og beskyldninger skyder op - det kan vi formentlig alle blive enige i:). Jeg selv vil hævde det er deres simple samt moralske pligt, at stoppe med partout at føre Rasmus modsat politik ud af landevejens to forskellige retninger.
Det er da også forfærdeligt, at de fede år, er en æra blot, i den ene ende har du dem der har nydt godt af dem, og i den anden ende, dem der ikke kan blive tale om at kategorisere, på trods af, at sidste år var fattigdoms år. Det virker på mange områder som om politikerne ikke har forstået, at resultatlighed er nært knyttet til rettighedstraditionen, en tradition som i øvrigt er smukt beskrevet i grundlovens § 75. Alle politiske planer peger mod større ulighed. Ifølge en række eksperter har politikerne accepteret, at reformer vil betyde dårligere forhold for de svage. Uligheden kan vise sig ikke kun at blive et socialt, men også et økonomisk problem. Økonomien samt uligheden skal bekæmpes inden fra, det kræver dog radikale lovændringer, og et nyt syn på næstekærligheden som et økonomisk incitament.
Den fattigdom der kommer i kølvandet på den dårlig førte økonomiske politik, og rovdriften på den sociale solidaritet, kan end ikke fagforeningerne løbe fra, de bærer også en del af ansvaret, om end de naturligvis har forhandlet i henhold til lønreguleringsordningen.
Det kan godt være, at boligbeskatning er tabu i denne valgkamp. Læser man artiklen: Boligbeskatning - den intelligente løsning, er Christen Sørensen fortaler for, en automatisk regulering af ejendomsværdibeskatningen, denne virker for mig fair, og den vil sikre, at folk ikke skal spise deres mursten, noget andet er, at inddrager man perspektivet, at en boligbeskatning kan påvirke huslejeprisen på lejeboliger nedadgående, er modellen for så vidt også fordelagtig at anvende, ikke desto mindre, vil modellen sikre, at priserne ikke igen løber løbsk i den ene eller anden retning, da den reguleres af folks almindelige købelyst frem for investeringslyst, den tid, hvor man skal se køb af fast ejendom som en investering, er en æra blot, med køb af fast ejendom følger en risikoaversion, denne har været meget lav i de gode tider, hvilket førte til en overophedet boligboble, ved at indføre en intelligent boligbeskatning, eliminere du på mange områder denne risikoaversion, og køb af fast ejendom bliver ikke længere en investering, men en opsparing baseret på friheden med renters rente dem må vi jo ikke glemme, at tage højde for.
Spørgsmålet man kan stille sig selv er, er populismen en alvorlig sygdomskilde eller et demokratisk sundhedstegn? Mit svar er: Politikernes katekismus er baseret på populisme, og er derfor en alvorlig sygdomskilde snarere end et politisk sundhedstegn.
@Rikke Jakobsen
Tvivler på, at vi alle bliver fattige, for der var vidst noget med, at en dansk socialminister fjernede fattigdomsgrænsen herhjemme (iøvrigt som optakt til det Europæiske Fattigdomsår!).
Det er vidst også noget med, at vi har en regering siddende, som ikke anerkender f.eks. OECDs fattigdomsgrænse.
Man kunne sagtens få den tanke, at regeringens politik er, at hvis man benægter, at der er fattigdom, så ER der ikke fattigdom og så er det problem løst.
@Søren K
Rigtigt. Og den dag lort bliver noget værd, bliver de fattige født uden røvhul.
Jamen, hold da op. Det behøver man sgu da ikke Eurostat for at vide.
Det er nok at tage op til Nordjylland, ud til Vestjylland eller ned til Lolland-Falster,
Det er folk heroppe/ude/nede, som betaler regningen for de seneste år, hvor DJØFerne har haft frit spil på alle hylder. (Og desværre tror jeg ikke, at en ny regering vil ændre på det - de røde politikere rekrutteres fra de samme skoler som VKO).
I øvrigt kan man også diskutere, om vi overhovedet kan have lighed i et multikulturelt samfund.
Helt ærligt: De somaliske kvinder, jeg ser på gaden i Aalborg og Thisted, vil ALDRIG komme i arbejde. Måske er den stigende ulighed prisen for, at vi har importeret titusinder af analfabeter. OG - måske var det også meningen:
Det er jo de allermest neoliberale sektorer i Bruxelles, der har været mest forelskede i den frie indvandring.
måske burde man lave noget andet i stedet for
en sang om jensens ulighed ?
"Den voldsomme stigning i uligheden overrasker Bent Greve, professor i forvaltning ved RUC."
Det kan da kun være for folk der har deres på det tørre, at det kan komme som en overraskelse.
Vi andre har været klar over det i årevis
hver burde jo lave noget af hver slags arbejde,
og de er alle lige gode;
henrik jensen skrev:
De somaliske kvinder, jeg ser på gaden i Aalborg og Thisted, vil ALDRIG komme i arbejde. Måske er den stigende ulighed prisen for, at vi har importeret titusinder af analfabeter. OG - måske var det også meningen
---------------------
som sagt, alle jobs er lige fine, så lige det forbehold overfor, følgende vits:
at hvis de somaliske kvinder var
økonomer eller ingeniører, så ville de jo
nok være sikret jobs som taxachauffører.
Jamen hvordan kan man være overrasket? Minimalstat har jo hele tiden været hensigten. Og selvfølgelig kan Vivi Kier ikke se at der mangler arbejdspladser, kun at ”det aldrig været tanken, at folk skal være plantet på kontanthjælp i mange år”.
# Steen Sohn:
Du ironiserer over at Vivi Kier og andre borgerlige siger at Danmark stadig er et af de mest lige lande i verden mens uligheden faktisk er stigende.
Bemærk venligst forskellen på et NIVEAU og en ÆNDRING I ET NIVEAU. Man kan godt være blevet en smule fattigere men stadig være meget rig, ligesom det er logisk muligt at være blevet en smule rigere men stadig være meget fattig.
Udsagnet om at Danmark stadig er et af de lande i verden med størst økonomisk lighed på trods af at uligheden er vokset i de sidste år er derfor fuldstændig logisk konsistent.
Derudover synes jeg faktisk det er en uhyre relevant indvending overfor den panik man kan skabe med en overskrift af typen "ULIGHEDEN STIGER!!!".
Vi er stadig et i international sammenhæng utrolig lige land - og den observation burde måske i sig selv få os til at overveje om det er os og ikke alle de andre, der tager fejl: Måske er prisen vi betaler for vores enorme grad af økonomisk omfordeling simpelthen for høj?!?
- og derudover peger det på det meget relevante faktum at
"Lande med stor lighed har ofte større økonomisk vækst, mere fremgang og ikke mindst stor sammenhængskraft."
Hvorfor så målrettet øge uligheden, sådan som VKO ønsker? Det svarer vel til at man målrettet vil mindske landets økonomiske styrke.
»Folk i arbejde nød inden krisen godt af store lønstigninger, mens det overhovedet ikke har smittet af på overførselsindkomsterne,«
Jamen for hulen da, det er jo her uligheden viser sig. Folk der har arbejde lægger ikke så meget mærke til at priserne stiger. Men når købekraften ligefrem udhules for f.eks. pensionister og kontanthjælpsmodtagere, der ikke "bare" kan finde et arbejde, så er den stigende ulighed til at tage og føle på.
@ Hans Hansen
Ved det ikke, men jeg er ved at blive mere og mere tilbøjelig til at tro, at højreorienterede bare ER mindre intelligente.
Åh, jæ' ve' sg'utte rætti, jæ' mener, hær, vår jæ ' bor' da'r da pæng' i lortet... (en vis hr. Polles hjemegn.. forstås)..
Det er så sjælstrættende at blive ved med at læse fru dobbelmorals udsagn (hendes mand driver et par mc-D butikker her i byen, og konen er også sundhedsordfører for K) ...
Fri mig for bedrevidende kællinger og fordømmende og uvidende medborgere, som ikke forstår, hvad det vil sige at være fattig i DK. Uanset, hvilke argumenter I, der sidder her, kommer med, så er FATTIGDOM en veritabel sandhed ! Den er eklatant til stede.. den er mærkbar, fysisk mærkbar..
Men en djøf'er eller tilsvarende bor jo ikke, hvor fattigdommens grimhed stikker fjæset frem.. ! Derfor anerkendes det ikke...
"Lande med stor lighed har ofte større økonomisk vækst..." udtaler Bent Greve.
Dette er helt sikkert IKKE et synspunkt som størstedelen af den økonomiske sagkundskab abonnerer på. Der er simpelthen ikke videnskabeligt belæg hverken for dette eller det modsatte synspunkt at ulighed skaber vækst.
Bemærk i øvrigt at Bent Greve er tidligere folketingskandidat for Socialdemokratiet.
Det er faktisk ret betænkeligt at Information lader en politiker (og meget middelmådig forsker) fremkomme med et meget kontroversielt synspunkt på en måde så det fremstår som et produkt af videnskabeligt arbejde...
# Hans-Henrik Hansen
Jeg begynder i hvert fald at tro at Informations læsere er mindre intelligente...
”Det forholder sig sådan, at Danmark i 2008 havde et offentligt overskud på 60 mia, og i 2010 var der et underskud på 90 mia. ! Dette svarer til et overforbrug på 150 mia! Samtidig har væksten på BNP – over hele regeringens periode – blot været omkring 5%, hvilket må siges at være meget, meget lavt, set i lyset af de penge der er brugt.
Regeringen ”glemmer” igen og igen at tage ansvaret for, at de har gennemført en Kommunalreform, som koster 100 mia. ekstra pr år, og har medført 30.000 flere ansatte i den offentlige sektor. Mennesker, som ikke skaber værdi til samfundet.”
Kan det virkelig passe at Kommunalreformen har kostet 100 mia. EKSTRA pr. år?
http://avisen.dk/blogs/lyhne/hvad-sagde-manden_31388.aspx
Et politisk, normativt valg
Man kan forsøge at komme nærmere virkeligheden og overskueliggøre kausalitet. Uanset om forskningen er god nok til at vise, hvad (eller hvilke x'er) der medfører y, så er det et politisk valg, om der ønskes lighed eller ulighed. Altså, at der findes en verden, men at det er 'svært at lære den at kende' (kritisk realisme).
Lighed/ulighed
At lighed nødvendigvis er ligmed vækst er ikke sikkert. Men der er fundet korrelation mellem lande med lighed og god økonomi (inden for vækstdiskursen). Dette kan forstås på følgende måde, og bemærk at forholdet også kan spejlvendes; jo mere udviklet et land er, desto større sammehængskraft er der, hvormed der er forståelse for, at det er ulideligt at være fattig.
Hvorfor forsøge at overlade økonomisk fordeling til et marked - som nødvendigvis må have overskud et sted og krak/underskud/konkurs et andet sted - for at se om det skaber lighed, når vi ved at statens fordeling kan gøre det for os?
Aristoteles skrev for 2000 år siden, at et samfund kun kan være stabilt, hvis det er (den store) middelklassen der styrer, fordi forskellen på de fattige og de rige skaber splittelse hvis én af disse to grupper sidder på magten. Altså, jo mere økonomisk homogen en befolkning er, desto mere stabilitet vil der være. Desuden ved vi (!) at fattigdom medfører kriminalitet.
@Inger
Ja de sagde at der ville være stordriftsfordele - men disse har vist sig ikke at være nær den teoretiske forudsigelse. Desuden er ideen med reformen at skabe tydelig sammenhæng mellem in- og output således at man kan kontrollere, hvad resultatet bliver af middelet - således at målet kan nåes på længere sigt. Denne kontrol er netop enormt tidskrævende og omkostningsfuld!
Bare stem på De Liberale, så forsvinder alle lidelser ud af verden, og klimakrisen tager Det Frie Marked sig også af. Det er jo helt fantastisk, hvad det frie marked kan gøre af mirakler, bare se på USA. USA det dejlige frie og økonomiske land, hvor alle har det godt....
- Eller hvordan var det nu lige med finanskrisen og hvor den startede, og hvad med de våben man ikke fandt i Irak... Naaah pyt med det, markedet retter nok op på det, ikke?
http://www.youtube.com/user/igam1951?feature=mhee#p/u/4/gqANP6JvJXE
Beregningen anvender man ved fastsættelse af beløbet for dansk brøkførtidspension, for danske statsborgere , der har været erhvervsaktive i mindst to EU- lande og EU`S-erhvervsaktive borgere som har lovlig opholdt i Danmark.
Beregningen i video ( link ovenfor ) viser eksempel vedr. personer som har haft den samme bopælsperiode i Danmark, men de er født henholdvis i 1951. 1961, 1971.... .
JEG SYNES DET ER RYSTENDE::::
Denne ulighed har eksisteret mange år , og på trods min og andres opråb til Folketinget, Den Danske Ombudsmand, Beskæftigelsesminister, Politikere , Ankænævnet, Det Sociela Nævn, Beskæftigelsesankenævnet, Pensionsstyrelse , osv... er jeg og alle ældre brøkførtidspensionister fulstændigt ignoreret.........,
Hvorfor ingen griber ind.......?
Det er i grunden ufatteligt, at århundreder med evindeligt tilbagevendende økonomiske kriser af forskellig alvorlighedsgrad, som uden undtagelse har påvirket de fattige værst, ikke efterhånden har medført forståelse for, at markedets usynlige hånd kun gør sig fistfucking.
På en eller anden måde, så må dem der arbejder vel have mere ud af det, end dem der ikke producerer - og det kan vel sikres selv om man laver en vis omfordeling via skattebilletten ?? Vi må anstændigvis tage os pænt af de svage.
Jeg kunne dog godt tænke mig at vide, hvor meget "ulighed / forskel" der er politisk acceptabelt og / eller nødvendigt for at få dem, der har evnerne og kræfterne , til at arbejde ekstra stærkt og skabe rigtig mange værdier til os alle ??.
Altså må der være 25, 50 , 200 eller f eks 500 %'s forskel på folks rådighedsbeløb efter skat ??? - hvor meget ulighed er for meget ??? - og hvor meget ulighed er nødvendigt for at få folk med evnerne til at skabe værdier til at løbe stærkt ??
Et tilbagevendende spørgsmål om, hvad der motiverer mennesker til at yde en indsats og det er lidt beskæmmende, at der stadigt i 2011 findes nogle som er tilhængere af McGregors X menneskesyn som egenligt blev parkeret i industrisamfundet.
http://en.wikipedia.org/wiki/Theory_X_and_theory_Y
"The problem with socialism is that eventually you run out of other people's money " Margaret Thatcher.
@ Kroll
Nu er det rent faktisk vist, at det ikke er penge beløbet, der får mennesker til at arbejde. Så længe de bliver betalt tilstrækkeligt til, at de ikke skal bekymre sig om mad på bordet, tag over hovedet etc. af basale fornødenheder, så driver interessen dem i arbejdet. Lige bortset fra industriarbejdere ved et samlebånd.
Generelt bør ligheden i samfundet tilstræbes i en grad, så den forskel, der måtte eksistere, ikke hindre borgernes deltagelse i sociale og demokratiske aktiviteter.
Og hvem siger, at dem der løber stærkt ikke blot burde gå ned i tid og overlade arbejdet til nogle andre? Det er ikke noget naturgivent, at vi absolut skal arbejde 40-70 timer om ugen. Et samfund kunne sagtens kører rundt for mindre. Det kræver blot, at man i takt med automatiseringen, lader mennesker rykke længere op i produktionsledene.
"“The problem with socialism is that eventually you run out of other people’s money ” Margaret Thatcher."
Øh. troede egentlig det var det der lå til grund for bank krakkene ?!?!
Inger Sundsvald
Strukturreformen koster det samme som efterlønnen om året:
http://www.information.dk/telegram/263037
Jeg efterlyser den journalist der tør spørge magthaverne (CEPOS):
"Hvis det eneste der er bedre end ulighed er endnu mere ulighed - er der slet ikke et maksimum - et sted hvor CEPOS siger - ok, så bakker vi" ?
Men det spørgsmål vil ikke blive stillet så længe vi har et borgerligt pressemonopol.
Gorm Petersen
Hvad forhindrer dig i at sende en mail til CEPOS og dele svaret med os andre.
Hvis det er vigtigt for dig, må det vel være ligetil?
Anne Albinus
De penge er givet godt ud.
Man kan ikke tale om hvad efterlønnen "koster" så længe det forhindrer de unge nyuddannede at udnytte deres uddannelse, at de gamle bliver hængende på arbejdsmarkedet.
Ungdomsarbejdsløsheden stiger og stiger.
Selv hvis man fyrede de gamle for at ansætte unge, skulle de gamle jo aktiveres, på kurser, behandles for rygskavanker o.s.v.
Det er naivt at tro, at den sagsbehandling ikke ville koste mere end efterløn.
Hele ideen med at afskaffe efterløn og forringe folkepension var en tro på, at der ville komme mangel på arbejdskraft.
Det er der jo ingen, der længere tror på.
måske burde man lave noget andet i stedet for
en sang om jensens ulighed ?
--------
tjae, linket til jensens ulighed, blev jo fjernet,
man kunne ellers mene at matematikeres brug af
uligheder, kunne have noget vedkommenhed
med modeller af dynamiske ( bevægelige )
systemers opførsler.
Gorm Petersen: Enig med dig. Jeg fik udtrykt mig forkert.
Mit svar at "strukturreformen koster det samme som efterlønnen om året" var teksten i et link, der var svar til Inger S, der spurgte:
"Kan det virkelig passe at Kommunalreformen har kostet 100 mia. EKSTRA pr. år"?
De 100 mia. er siden 2007.
Michael Borregaard
"Sandheden sidder i nuancerne, sagde en klog mand engang".
Nej, den kloge mand, som jeg ikke husker hvem var, sagde, at djævelen skjuler sig i detaljen.
http://www.youtube.com/watch?v=qOP2V_np2c0&feature=related
Kapitalisme vil aldrig fungere i længden.
Og her link til statistikkerne der viser os hvad mere lighed betyder:
http://www.equalitytrust.org.uk/why
den almene enighed, ikke med astrologi, men med de til venstre for socialdemocraterne og synspunkterne til venstre for socialdemocraterne, bliver nu mere og mere udbredte, end enighed med astrologi. ( især udenfor indien og udenfor kina )
Hans Hansen
“Lande med stor lighed har ofte større økonomisk vækst, mere fremgang og ikke mindst stor sammenhængskraft.”
"Hvorfor så målrettet øge uligheden, sådan som VKO ønsker? Det svarer vel til at man målrettet vil mindske landets økonomiske styrke."
Det er snart mange år siden, at der fandtes noget, som hedder landets interesser. I dag er de reaktionæres parole reduceret til noget så simpelt som: "Hvad der tjener monopolkapitalen er også til gavn for folket."
Det kan enhver så gøre op med sig selv, om hun tror på.
Inger Sundsvald
"Minimalstat har jo hele tiden været hensigten."
Det er rigtigt. Men man skal huske på, at minimalstat betyder minimal hjælp til de, der hænger i udkantene og maksimal hjælp til de lokale "champions" i kampen mod de andre staters monopolkapitalister. Derfor er en minimalstat ensbetydende med en maksimalstat. Det er et spørgsmål om statens klassenatur. Vi er spændt for den vogn, som skal sikre størst mulig indtjening og magt til de lokale undertrykkere (som har bemægtiget sig staten), som naturligvis befinder sig i en international kamp om hvem, der kan sikre sig de største profitter på bekostning af bæredygtigheden af menneskenes stræben. Parolen kunne således udtrykkes kort og klart med: "Minimalstat er lig med maksimalstat."
Den ultimative kamp er således kampen om statsmagten og dennes klassekarakter.
Johannes Nielsen
"Jeg begynder i hvert fald at tro at Informations læsere er mindre intelligente…"
Enhver er salig i sin tro, og din tro er åbenbart, at Informations læsere er en uniformeret skare af en eller anden slags. Er det noget, som du kan sandsynliggøre med bare fligen af en analyse?
Johannes Nielsen
"Dette er helt sikkert IKKE et synspunkt som størstedelen af den økonomiske sagkundskab abonnerer på."
Hvornår er sandheden blevet til et spørgsmål om hvad udøvere af en pseudovidenskab som "størstedelen af den økonomiske sagkundskab" abonnerer på? Mainstreamøkonomi er i allerhøjeste grad et spørgsmål om ideologi. Fx. er det lykkedes denne "videnskab", at ignorere klodens bæreevne så længe, at civilisationens overlevelse ikke længere er givet. Mainstreamøkonomi er "djævelen i detaljen".
Sider