Forskellen mellem rig og fattig i Danmark er vokset voldsomt de seneste år. Faktisk er Danmark det europæiske land, hvor uligheden er steget mest fra 2007-2009, viser en ny opgørelse fra Eurostat. Samtidig afslører nye tal fra Danmarks Statistik, at mens personer med de laveste indkomster har stort set samme rådighedsbeløb som for ti år siden, har de rigeste danskere hvert år kunnet forbruge godt to procent mere.
Den voldsomme stigning i uligheden overrasker Bent Greve, professor i forvaltning ved RUC.
»Vi har ikke været vant til at se uligheden vokse så meget før, og nu er vi ikke længere det europæiske land, der har den laveste ulighed,« fastslår han og mener, at tallene bør vække bekymring:
»Lande med stor lighed har ofte større økonomisk vækst, mere fremgang og ikke mindst stor sammenhængskraft. Derfor er den her voldsomme stigning bekymrende. Det kan på sigt true selve sammenhængskraften i den danske model, som jo altid har været karakteriseret ved en høj grad af lighed.«
Vivi Kier, socialordfører (K), understreger, at hun ikke selv har nået at granske de nye tal fra Eurostat, men hun erkender, at uligheden er et problem, der skal tages alvorligt:
»Socialpolitikkens vigtigste opgave er at understøtte og hjælpe de mennesker, der er i en sårbar position. Ikke ved at give dem kontanthjælp år efter år men ved at give dem en individuel vejledning og hjælp, så vi kan få dem i arbejde,« siger hun og peger på, at regeringen arbejder med at lave konkrete fattigdomsindikatorer, der skal gøre det lettere at opdage og udpege de socialt dårligst stillede.
Vivi Kier mener dog ikke, at de nye tal i sig selv giver anledning til at ændre tilgangen til socialpolitikken.
»Det er vigtigt at huske på, at Danmark stadig er et meget lige land. Et af de mest lige i Europa. Jeg synes stadigvæk vi har et stærkt og sikkert socialt sikkerhedsnet.«
Ulighed inden krisen
De nye tal fra Eurostat omhandler årene 2007-2009, og er således opgjort umiddelbart inden og under den verdensomspændende finanskrise. Og det er bemærkelsesværdigt, at uligheden allerede inden krisen steg så voldsomt, påpeger Bent Greve.
»Folk i arbejde nød inden krisen godt af store lønstigninger, mens det overhovedet ikke har smittet af på overførselsindkomsterne,« siger han.
Også skattelettelser er ifølge Bent Greve en af hovedårsagerne til den voksende afstand mellem rig og fattig i Danmark de seneste år, fordi de er primært kommet de velstillede i samfundet til gode.
Ikke flere skatter
Netop overførselsindkomster og skat er to af de mest oplagte løsninger, hvis den stigende ulighed i Danmark skal bremses, siger Bent Greve.
»Det er de helt klassiske løsninger, der kan tages i brug for at vende udviklingen. Man kan beskatte folk med høj indkomst mere end i dag eller forhøje de laveste sociale ydelser, der i høj grad er med til at skabe uligheden. Men det er selvfølgelig et politisk valg, om man ønsker det.«
Vivi Kier afviser ikke overraskende, at den øgede ulighed hverken bør give anledning til at hæve skatterne eller overførselsindkomsterne.
»Over halvdelen af den danske befolkning er på overførselsindkomster, og der er jo nogle, som skal tjene pengene. Det har aldrig været tanken, at folk skal være plantet på kontanthjælp i mange år, så fremfor blot at sætte ydelserne op, skal vores kræfter sættes ind på at gøre en konkret indsats for at hver enkelt der sidder fast, kan komme i gang,« siger hun og advarer mod, at ulighedsdebatten endnu engang reduceres til et krav om højere skat og sociale ydelser:
»Målet må være at bekæmpe fattigdom, ikke at bekæmpe rigdom. Og folk, der sidder fast, skal hjælpes i gang og ikke fastholdes. Det løser vi ikke ved igen at føre skattedebatten.«
Bent Greve erkender, at også aktivering er en effektiv metode, hvis uligheden skal mindskes. Men modsat Vivi Kier mener han ikke, at man kan undgå at se på skatten, hvis problemet for alvor skal tackles. Her peger han eksempelvis på boligskatten.
»Det er oplagt, at en højere boligskat kunne bidrage til en højere grad af lighed, fordi der er en klar sammenhæng mellem folks indkomst og bolig.«
Som det fremgår andetsteds i dagens avis efterlyser rigmænd i flere lande, herunder Frankrig og USA, nu at blandt andet bolig- og indkomstskatten for de højestlønnede hæves. Herhjemme har både regeringen og S-SF derimod har foreslået at sænke boligskatten i en periode, og går dermed i den modsatte retning. S-SF har dog også foreslået en stigning af skatten for de rigeste danskere den såkaldte millionærskat.
Johan Andresen
"Ja de sagde at der ville være stordriftsfordele - men disse har vist sig ikke at være nær den teoretiske forudsigelse. Desuden er ideen med reformen at skabe tydelig sammenhæng mellem in- og output således at man kan kontrollere, hvad resultatet bliver af middelet - således at målet kan nåes på længere sigt. Denne kontrol er netop enormt tidskrævende og omkostningsfuld!"
Det har du sikkert ret i, men det er jo også et spørgsmål om, at staten må kvantificeres for at kunne udliciteres (både af idelogiske og "realøkonomiske" grunde). Derfor må staten, i følge kapitalistisk logik, underlægges de samme irrationelle parametre, som det private erhvervsliv hvis konkurrencen skal være "lige og fair", hvilket jo er selve den løgnagtige dirk af en parole, som skal indføre monopolkapitalisternes tusindårsrige. Det er meget svært, at set det som andet end en kamp mellem folk flest og de eksklusive interesser, som tilstræber en nyfeudal stat under ledelse af de store korporationer. Liberalismen lever naturligvis ikke evigt (det kan naturen ikke holde til), og lige nu er den under kraftig beskydning af indre modsigelser. Hvis den tillige kommer under kraftig beskydning fra alle de, som ikke vil finde sig i svineriet, så er der en stor chance for at den vil bryde sammen. Derfor er monopolkapitalisternes mål ikke den liberale stat, men den korporative (læs industrifeudale) stat.
"Stordriftsfordele" er selvfølgelig en objektiv foreteelse. Men den skal altid ses i forhold til et bestemt paradigme fordi den uværgeligt vil føre til en centralisering, som jeg tror, at de fleste ikke er parate til at skrive under på, er et absolut gode. Livskvalitet skal altid være på vagt over for stordriftsfordele. Livets mål er jo andet end økonomisk rationalitet, ikke? Djævelen i detaljen.
Enhver, der er utilfreds med den økonomiske ulighed, kan jo bare tage en uddannelse, tage ordentligt fat på arbejdet og systematisk akkumulere løn til investeringskapital.
Det tager kun 25-30 år at tage turen fra kontanthjælpsmodtager med 9. klasse til mangemillionær med universitetsuddannelse og selvstændig virksomhed. Og det er for fantasiløse dødbidere som mig, der må arbejde hårdt for at komme frem. Folk med talent og ideer kan gøre det på få år.
Men den løsning ville jo kræve at man fjernede uligheden i initiativ og arbejdsindsats, og det var jo ikke det, det handlede om, vel?
Nej, lige resultater for ulige arbejdsindsats, det er sand venstrefløjssolidaritet!
^
"Enhver, der er utilfreds med den økonomiske ulighed, kan jo bare tage en uddannelse, tage ordentligt fat på arbejdet"
Ja, klip håret og få jer et arbejde, I dovne hippier
Re: Mainstreamøkonomer.
Der er intet der er lettere end at bruge tal og statistikker til at påvise sine argumenter, da begge dele er manipulerbare og kan bruges til at bevise hvad det skal være. Som Niels-Holger siger, det er pseudovidenskab.
Hvem der er "mainstream" og hvem der er "Rasmus Modsat" afgøres i TV-studiernes klipperum.
Der er voldsomme forskelle på hvem CNN og Fox News betragter som "mainstream" og "Rasmus Modsat".
Eneste grund til at vi ikke opdager dette i Danmark er, at vi ikke har pluralisme i nyhedsformidlingen.
Vi mangler CNN - vi har kun Fox News - så for et dansk publikum er CEPOS "mainstream" mens Jesper Jespersen er Rasmus Modsat.
Ude i verden findes begge ideologier i et omtrent fifty-fifty forhold.
Pressen er ikke den 4-de - men desværre den eneste statsmagt - og i Danmark er kun den ene side repræsenteret.
Økonomifaget virker generelt ret useriøst. Tænk på hvordan den lalleglade cowboy Ronald Reagan (reaganomics) tog fusen på hele banden. Der gik flere år før økonomerne opdagede, at han havde taget dem ved næsen.
En vækst i uligheden på 30% lyder umiddelbart alarmerende. Det er også et nemt tal at fortolke efter behov. I princippet gælder der vel, at hvis der ikke er nogen ulighed eller kun en meget lille ulighed, så betyder 30% jo ingenting (30% af 0 er stadig 0). Jeg synes, at det af hensyn til debatten ville være interessant med en graf, der viser den reelle ulighed - blot i Danmark (for mig at se er forholdene i f.eks. Bulgarien lidt uinteressante).
Jeg synes, at den aktuelle debat i lidt for udtalt grad er præget af ideologier og "fornemmelser af ulighed" snarere end fakta. Er der ikke nogen, der kan berige diskussionen med mere end holdninger?
@Peter Dreyer
For at hjælpe dig lidt på vej, kan du jo lige studere grafen i selve artiklen:
http://www.information.dk/artikelbillede/47662
Det der diskuteres er vel det faktum at uligheden er voksende og i Danmark i forholdsmæssig stor grad. Og skellet mellem rig og fattig derfor, i stedet for at blive mindre, hele tiden bliver større. Dette er ikke sundt for hverken fattige eller rige. Og her er en udfordring til politikerne, hvorledes gør vi Danmark til verdens mest lige samfund?
@ Peter Dreyer
Jacob Hacker fra Yale og Paul Pierson fra the University of California har skrevet en interessant bog om ulighed og specielt konsekvenser af samme "Winner-Take-All Politics: How Washington Made the Rich Richer — and Turned Its Back on the Middle Class.”
http://www.youtube.com/watch?v=547d2Ge_j2o
@Niels-Holger Nielsen
Min beskrivelse var meget skitserende, og hviler fagligt på sølle to semestre på statskundskab. Detaljerne kan jeg ikke gå ind i fordi jeg simpelthen evner det.
Hvad betyder det at staten skal kvantificeres (for at...)? - Gøres op i tal - som i 'Habermas' systemverdens overtagelse af livsverden'? Så ja, i tråd med denne diskurs' opfattelse af effektivisering, så er det vel korrekt. Ja Marx' analyse (som jeg går ud fra at det er du beskriver og perspektiverer) holder et langt stykke hen ad vejen i makroperspektivet.
Jeg tror jeg forstår hvad du mener når du skriver at liberalismen naturligvis ikke lever evigt. Men hvis du mener at ideologien er en del af naturen, og udvikler sig med en slags naturlovmæssighed, så er jeg uenig. På den måde er samfundsvidenskaben (fordi den omhandler mennesker) altid en slags pseud/kvasiovidenskab - hvorfor samfundsvidenskaben er særligt svær at mestre. Ingenting lever evigt, men når nogen i en skarp analyse siger at den kapitalistiske verdensorden undergraver sig selv fordi den sætter profit højere end sit eget liv, så indebærer dette følgelig en særlig ringe grad af bæredygtighed på længere sigt.
Jeg ved ikke hvad en korporativ / industrifeudal stat er. - En samfundsorden der er styret af korporationer? I dag har vi da interesseorganisationer som indgår i den politiske proces? Ja, centralisering ikke er godt for et demokrati, da befolkningen hermed ikke kan være del af den demokratisk politiske proces.
Så kan man spørge, er ideen med de borgerliges udliciteringer, selvstyrende regioner, kommuner etc., netop ikke at decentralisere (ja det er et drilsk spørgsmål)?
Hvad mener du med 'djævelen i detaljen'?
Jeg skal netop igang med en metodeopgave i statskundskab. Jeg vil gerne undersøge noget om vækst. Vi har to økonomiske skoler - keynesiansk (uligevægt) (social demokratisk) og ligevægt (venstre). Disse skoler vil det samme, men med forskellige midler.
I den forbindelse kan jeg stille et utal af spørgsmål omkring vækst. Men hvis I sidder med nogle interessante vinkler, så vil jeg blive glad - for det er noget besynderligt noget, væksten.
@Lilliane
Den graf er jo netop mit "problem". Grafen siger kun noget om den relative udvikling. I lande med stor forskel på rig og fattig er en relativ udvikling i retning af større ulighed et stort problem, men i et land med ingen eller meget lille ulighed er samme relative udvikling et ret lille problem.
Min udfordring er, at når jeg ikke ved, hvor stor den reelle forskel mellem rig og fattig er det uden mening at tale om problemet i en relativ udvikling.
Voksende ulighed er som udgangspunkt et problem. Helt enig!
Men en vækst på 25% af næsten ingen ulighed er altså stadig lig næsten ingen ulighed. Og så er det et ret lille problem.
Jeg ved ikke, hvor stor uligheden er i Danmark, artiklen siger ingenting om det og uden den viden, har jeg ikke et reelt billede af hvor stort et problem vi snakker om - nedenunder spektret af forskellige politiske holdninger.
@Peter
Der er lige her og nu over 230.000 fattige i Danmark, 80.000 af disse er langtidsfattige.
Man er fattig når ens indkomst er under 50% af gennemsnitsindkomsten, uanset at den siddende regering ikke mener at fattigdom har noget med penge at gøre. I de 230.000+ er studerende ikke medregnet.
Dette er en stigning på 83.000 siden 2002 eller 55%, det kalder jeg en betydelig stigning.
Fattig: Når man har en indkomst der er mindre end 50% af gennemsnitsindkomsten.
Rig: Når man har en indkomst på mere end det 200% af gennemsnitsindkomsten.
Antallet af rige i Danmark er steget med ca. 50.000 fra 2004 til 2010.
Det er da altid noget - at Danmark ikke længere er det indkomstmæssige mest lige land i EU - men at vi efter en voldsom vækst i ulighed og 10 års VKO-flertal nu er blevet det næstmeste lige land.
Der er grund til bekymring - men sgu ikke over vores andenplads i lighed - men vores lave økonomiske vækst, vores voksende gæld, verdens højeste skattetryk og den negative demografi - det er ikke bæredygtigt.
Vores model - hvor omkring halvdelen af befolkningen er på overførselsindkomst, mens godt en fjerdedel er offentligt ansat, og vi kun har den sidste fjerdedel til at hente pengene hjem til at drive hele butikken - holder ikke årtiet ud.
"fattigdom har noget med penge at gøre"
Denne her undersøgelse måler i hvert fald ikke fattigdom, men ulighed - og den ønsker nogle at bekæmpe - ved at bekæmpe velstand.
Spørgsmålet om lighed er stærkt misvisende, fordi det allermest drejer sig om noget andet end indkomst - nemlig de goder, vi er enige om at lade det offentlige stå for, fordi det er langt billigere for alle, altså først og fremmest undervisning og sygdomsbehandling, hvor den almindelige 'lighed' i Danmark faktisk dækker over, at erhvervslivet friholdes fra udgifter, som de i andre lande er pålagt at varetage en væsentlig del af finansieringen af.
Jeg synes det er misvisende at tale relativ rigdom/fattigdom.
Jeg kan ikke give min børn deres basale fornødenheder ved noget relativt.
Lad dem ha´ der vil have, men lad ikke dem sulte der sulter.
For første gang i hele min levetid er meteorologerne næsten lige så dårlige til at forudsige selv den nærmeste fremtid som økonomerne.
Det er fordi vi ligger lige på grænsen mellem to ret uforudsigelige luftmasser. Vejrudsigterne kasseres med få timers interval.
Meteorologer der er vant til kaotiske systemer, må være ved at dø af grin over, at nogen kan tro, at økonomisk videnskab kan lade sig gøre.
Økonomer er præcis som middelalderens kardinaler. Eneste færdighed er at komme med søforklaringer - bagefter.
@Gorm:
"Økonomer er præcis som middelalderens kardinaler. Eneste færdighed er at komme med søforklaringer - bagefter."
An economist is an expert who will know tomorrow why the things he predicted yesterday didn't happen today.
Laurence J. Peter
http://www.stta-consulting.com/jokes/econ_jokes.htm
In economics, hope and faith coexist with great scientific pretension and also a deep desire for respectability.
John Kenneth Galbraith
http://www.brainyquote.com/quotes/authors/j/john_kenneth_galbraith.html
Hvornår er sandheden blevet til et spørgsmål om hvad udøvere af en pseudovidenskab som “størstedelen af den økonomiske sagkundskab” abonnerer på?
--------------
kritik af størstedelen af den ( såkaldte )
økonomiske sagkundskab
arbejderne ved godt at næsten al borgerlige’ “s” ( til offentligheden meddelte ) digtning og videnskab, af hensyn til borgerlige’ “s”
økonomi, gøres for fejlfuld eller fortiende.
Lars R. Hansen
Du er megakynisk, og som du sikkert har bemærket, så er der ikke mange deltagere i Informations debatspalter, som tænder på den attitude. Du har helt klart et neoliberalistisk verdenssyn. Det indebærer, at naturen i evighed kan blive ved med at stille ressourcer til rådighed for uendelig vækst. Substitutionspåstanden er din Moses og profeterne. Det er selvfølgelig noget latterligt vrøvl. Uendelig vækst er ikke en mulighed på en begrænset klode, hvor vi allerede har overskredet grænserne. Når denne din præmis er faldet - ovenikøbet med et brag - så holder alle dine følgeslutninger ikke. Når vi i praksis ikke befinder os i et uendeligt rum, kan vi altså ikke forfølge en strategi, som erklærer, at det ikke er et spørgsmål om ulighed, når blot vi gør kagen større, med alle til rådighed stående midler. Den kan ikke blive større under de givne omstændigheder (bæredygtighed). Vi er så at sige nødt til at bage en anden slags kage. Den væsentligste ingrediens i den kage er (meget) større lighed, læs omfordeling. Alternativet er, at du vil forevige uligheden og en verdensorden, hvor 1 milliard mennesker sulter hver dag, og hvor 2 milliarder mennesker lever for under 2 dollars (elleve kroner) om dagen. Din model kræver utallige kloder, og så er det ikke engang sikkert, at flertallet af klode(r)n(e)s beboere nogensinde opnår anstændige levevilkår. Men du er jo også tilhænger af ulighed (af princip?), så det er måske dit Nirvana?
Jeg tror, at der er mange debatdeltagere her, som kunne tænke sig, at du forholdt dig til disse kendsgerninger, som en integreret del af din argumentation. I modsat fald tror jeg, at det har lange udsigter, at du bliver taget alvorligt.
Bare for at hjælpe dig ind i diskussionen på realistiske præmisser.
Den gang jeg boede i Indien var jeg stinkende rig... så flyttede jeg til Nørrebro... og var stadigvæk rig, sådan da... nu bor jeg (billigt til leje) i Rungsted... og er lige pludselig fattig.. rig eller fattig i Danmark er kun et spørgsmål om hvem man sammenligner sig med.. Man er fattig hvis man ikke har et sted at bo, går sulten i seng eller går rundt og fryser fordi man ikke har råd til varmt tøj.. I Danmark skal man godt nok være meget uheldig eller ha' en ansvarsløs holdning til sit eget liv for at være fattig.. Jeg støtter GERNE (mark my words) dem der er uheldige...
I rest my case...
Johan Andresen
Tak for dit meget konstruktive svar til mine revolveraftræk. Selvfølgelig skal en desperado som mig udfordres! Jeg vil prøve at svare dig efter bedste evne.
”Min beskrivelse var meget skitserende, og hviler fagligt på sølle to semestre på statskundskab. Detaljerne kan jeg ikke gå ind i fordi jeg simpelthen (ikke?, nh) evner det.”
Det er et fantastisk ringe udgangspunkt. Du bør være engageret i samfundet med et helt arsenal af holdninger, ellers bliver du aldrig taget alvorligt her, og det er godt det samme. Hvad der er meget værre er, at du uden disse forudsætninger ikke har en chance for at gennemskue hvad studiet statskundskab er for en størrelse.
”Hvad betyder det at staten skal kvantificeres (for at…)? - Gøres op i tal - som i ‘Habermas’ systemverdens overtagelse af livsverden’? Så ja, i tråd med denne diskurs’ opfattelse af effektivisering, så er det vel korrekt. Ja Marx’ analyse (som jeg går ud fra at det er du beskriver og perspektiverer) holder et langt stykke hen ad vejen i makroperspektivet.”
Nu er jeg generelt ikke videre begejstret for tågehornet Habermas (hvorfor sætter du ham i parentes?), han sidder på alt for mange stole på en gang, men det er lige præcis det, der er tale om i denne sammenhæng: systemverdens overtagelse af livsverden. New public management har du måske allerede hørt om på dit studie, hvis ikke består det i at anvende principper fra det profitdrevne (se Marx) private erhvervsliv på den offentlige sektor. Et knæsat princip for den offentlige sektor i den (oprindelige) nu ”umoderne” udlægning af velfærdsstaten var, at den offentlige sektor skulle tjene os som borgere i samfundet og ikke som tandhjul i kapitalisternes profitmaksimering. New public managment går ud på, at andvende lean-principper (se lean manufactoring i Wikipedia) på den offentlige sektor, hvad enten der er tale om menneskelig omsorg eller gadefejning. Det er det, som jeg kalder kvantificering af staten (ikke vanvittigt præcist;-). Denne kvantificering skal ifølge min overbevisning (jeg ser igennem ophavsmændenes formelle begrundelse for samlebåndsoptimeringen) på den ene side tjene til at knæsætte det private erhvervslivs modus operandi som hegemonisk organisationsprincip, og på den anden side forberede den faktiske overgang af borgerrettet offentlig omsorg til profitmaksimeret privat virksomhed. Resultatet er naturligvis at borgeren bliver til kunde, og at hele statsbudgettet bliver tilrettelagt for at sikre den nødvendige profitmaksimering, som er kapitalismens alfa og omega. Selve demokratiet og borgernes rettigheder bliver altså til en forretning, som der må files og justeres på for at sikre den private profit. Det vil føre for vidt, her at uddybe og eksemplificere dette yderligere. Den korte version lyder: Man er i gang med opmåle statens hidtidige funktioner for at kunne udlicitere dem til det private erhvervsliv. Og som du rigtig nok konkluderer så holder den Marxistiske analyse langt hen ad vejen. I 1848 udsendte Marx og Engels bla. følgende nøgterne konstatering, som til overmål har bevist sin profetiske karakter:
”Bourgeoisiet har, hvor det er kommet til magten, ødelagt alle feudale, patriarkalske, idylliske forhold. Det har ubarmhjertigt sønderrevet de brogede bånd, der i feudaltiden knyttede mennesket til dets naturlige foresatte, og har ikke ladet andet bånd tilbage i menneskenes forhold til hinanden end den nøgne interesse, den følelsesløse "kontante betaling". Det fromme sværmeris, den ridderlige begejstrings, det spidsborgerlige føleris hellige stemning har det druknet i den egoistiske beregnings iskolde vand. Det har opløst den personlige værdighed i bytteværdi, og i stedet for de utallige tilsikrede og velerhvervede friheder har det sat den samvittighedsløse handelsfrihed som den eneste. Det har, kort sagt, i stedet for den udbytning, der tilsløres af religiøse og politiske illusioner, sat den åbne, skamløse, direkte, beregnende udbytning.
Bourgeoisiet har taget helgenglorien fra alle de hverv, som man tidligere betragtede med hellig ærefrygt. Det har forvandlet lægen, juristen, præsten, digteren og videnskabsmanden til sine betalte lønarbejdere.
Bourgeoisiet har revet det rørende sentimentale slør af familieforholdet og reduceret det til et rent pengeforhold.
Bourgeoisiet har afsløret, hvordan den brutale kraftudfoldelse, som reaktionen i så høj grad beundrer ved middelalderen, i virkeligheden var forbundet med det mest slappe driveri. Først bourgeoisiet har bevist, hvad menneskelig arbejde kan frembringe. Det har skabt ganske anderledes underværker end ægyptiske pyramider, romerske vandledninger og gotiske domkirker, det har gennemført ganske anderledes tog end folkevandringer og korstog.
Bourgeoisiet kan ikke eksistere uden uafladelig at revolutionere produktionsmidlerne og altså også produktionsforholdene, det vil igen sige samtlige sociale forhold. For alle tidligere industrielle klasser var det derimod den første eksistensbetingelse at beholde den gamle produktionsmåde uforandret. De stadige omvæltninger i produktionen, de uafbrudte rystelser af alle sociale tilstande, den evige usikkerhed og bevægelse udmærker bourgeoisiets tidsalder frem for alle andre. Alle faste, indgroede forhold med tilhørende ærværdige forestillinger og meninger bliver opløst, og de nye, der dannes, bliver forældede, inden de kan nå at stivne. Alt fast og solidt fordufter, alt helligt bliver klædt af, og menneskene bliver endelig tvunget til at se nøgternt på deres egen stilling i tilværelsen, på deres indbyrdes forhold.
Nødvendigheden af at skaffe stadig øget afsætning af produkterne jager bourgeoisiet ud over hele jordkloden. Det tvinges til at skaffe sig indpas overalt, at slå sig ned overalt, at knytte forbindelser overalt.”
Jeg forstår til gengæld ikke dette her:
”Men hvis du mener at ideologien er en del af naturen, og udvikler sig med en slags naturlovmæssighed, så er jeg uenig.”
Det her er jeg (næsten) enig i:
”Ingenting lever evigt, men når nogen i en skarp analyse siger at den kapitalistiske verdensorden undergraver sig selv fordi den sætter profit højere end sit eget liv, så indebærer dette følgelig en særlig ringe grad af bæredygtighed på længere sigt.”
Uenigheden går på, at kapitalismen ikke på nogen måde værdsætter profit mere eller mindre. Maksimal profit er simpelthen et must for at overleve i konkurrencen. Derfor er alternativerne økosocialisme eller barbari.
Korporativisme er en slags feudalkapitalisme, hvor de forskellige klasser og lag af befolkningen har deres naturlige pladser i samfundet (som under feudalismen) arbejder sammen til fælles bedste og forbliver hver på sin naturlige plads (nogen (staten og kapitalen) skal være hoved og resten skal være arme og ben). Filosofien er et bedrag, da der ikke kan være tale om vedvarende og stabile sammenfaldende interesser i et klassesamfund, der bygger på udbytning.
Corporatism
”I dag har vi da interesseorganisationer som indgår i den politiske proces?”
Korrekt. I halvfjerdserne deltog de to væsentligste interesseorganisationsklumper (kapital og arbejde) i såkaldte trepartsforhandlinger under statens (regeringens) ledelse, det er også set i mindre målestok i de senere årtier, men vil nok få en renæssance under en SSF-regering, hvis ikke arbejdersiden har styrke til at sætte sig egne mål som overskrider klassesamfundets faste rammer.
”Ja, centralisering ikke er godt for et demokrati, da befolkningen hermed ikke kan være del af den demokratisk politiske proces.”
Lige mine ord!
”Så kan man spørge, er ideen med de borgerliges udliciteringer, selvstyrende regioner, kommuner etc., netop ikke at decentralisere (ja det er et drilsk spørgsmål)?”
Spørgsmålet er ikke specielt drilsk, da regionerne ikke er spor selvstyrende (og i øvrigt på vej til at blive afskaffet), og da kommunerne i praksis ikke er selvstyrende. Fx er deres ret til at fastsætte skatteprocenten ud fra lokale forhold og eventuelle strategiske overvejelser så godt som ikke-eksisterende efterhånden.
Kapitalismen er på kollisionskurs med den overvejende del af verdens befolkning og vores naturgrundlag, Naturdestruktion og øget ulighed er det eneste vi kan forvente os fra den kant.
Jeg håber, at det hele blev lidt klarere?
PS Jeg frygter at kapitalismen indser umuligheden af sin mission (evig vækst) og derfor demonterer det kendte liberale samfund (og derved også kapitalismen som sådan), hvor vi har mulighed for at svare igen, og erstatter det med korporative samfund, hvor vores eneste formål bliver at konkurrere om at fylde kapitalisternes lommer, mens de selv har afskaffet den indbyrdes konkurrence og derved er blevet til en slags industrifeudalister. Man kunne måske kalde en form for steady-state-samfund under korporationernes åg.
Slut
Det har opløst den personlige værdighed i bytteværdi, og i stedet for de utallige tilsikrede og velerhvervede friheder har det sat den samvittighedsløse handelsfrihed som den eneste.
-------
trods visse maoister's , communistere's
enhedslistetilhængere's , sf'ere,
og socialdemocrater's,
hævden at mennskerettigheder
og yttringsfriheder
gælder, enda i virkeligheden,
altså også udenfor horoskoper.
Hvordan forklarer man borgerlige at det er der egen førte politik der nu skal afregnes for. Den venstrefløj der er så farlig, er klar til at smide 11 milliarder i vækst-tiltag... jeg er rystet over disse rebeler.
So say we all. (Unision)
Det er deres egen*
Johan Andresen
"Jeg skal netop igang med en metodeopgave i statskundskab. Jeg vil gerne undersøge noget om vækst. Vi har to økonomiske skoler - keynesiansk (uligevægt) (social demokratisk) og ligevægt (venstre). Disse skoler vil det samme, men med forskellige midler.
I den forbindelse kan jeg stille et utal af spørgsmål omkring vækst. Men hvis I sidder med nogle interessante vinkler, så vil jeg blive glad - for det er noget besynderligt noget, væksten."
Du glemmer den marxistiske "skole". Den har mest at byde på når det handler om at forstå vækstens natur. Den forklarer den ud fra kapitalismens historiske udvikling (en konkret teori!) og akkumulationens placering i den samlede økonomiske bygning. Ligevækstmodeller er noget neoliberalt snavs, som intet forklarer, men kun handler om at optimere økonomien med henblik på mest mulig profit til kapitalisterne.
Keynesianismen har ingen værdi i vore dage, idet Keynes ikke havde fantasi til at forestille sig, at vi i længden havde noget at bruge kapitalismen til. Hans krisemanagment havde kun til hensigt at afbøde kapitalismens kriser indtil vi blev så rige, at vi kunne afskaffe den og hellige os andre sysler end slaveri for akkumulation. Faktisk lignede hans vision Marx' en hel del:
"Now it is true that the needs of human beings may seem to be insatiable. But they fall into two classes – those needs which are absolute in the sense that we feel them whatever the situation of our fellow human beings may be, and those which are relative in the sense that we feel them only if their satisfaction lifts us above, makes us feel superior to, our fellows. Needs of the second class, those which satisfy the desire for superiority, may indeed be insatiable; for the higher the general level, the higher still are they. But this is not so true of the absolute needs – a point may soon be reached, much sooner perhaps than we are all of us aware of, when these needs are satisfied in the sense that we prefer to devote our further energies to non-economic purposes." (min fremhævning, nh)
"The strenuous purposeful money-makers may carry all of us along with them into the lap of economic abundance. But it will be those peoples, who can keep alive, and cultivate into a fuller perfection, the art of life itself and do not sell themselves for the means of life, who will be able to enjoy the abundance when it comes."
"For many ages to come the old Adam will be so strong in us that everybody will need to do some work if he is to be contented. We shall do more things for ourselves than is usual with the rich to-day, only too glad to have small duties and tasks and routines. But beyond this, we shall endeavour to spread the bread thin on the butter-to make what work there is still to be done to be as widely shared as possible. Three-hour shifts or a fifteen-hour week may put off the problem for a great while. For three hours a day is quite enough to satisfy the old Adam in most of us!"
"I look forward, therefore, in days not so very remote, to the greatest change which has ever occurred in the material environment of life for human beings in the aggregate. But, of course, it will all happen gradually, not as a catastrophe. Indeed, it has already begun. The course of affairs will simply be that there will be ever larger and larger classes and groups of people from whom problems of economic necessity have been practically removed. The critical difference will be realised when this condition has become so general that the nature of one’s duty to one’s neighbour is changed. For it will remain reasonable to be economically purposive for others after it has ceased to be reasonable for oneself."
Economic Possibilities for our Grandchildren
Keynes on the accumulation of capital vs. shorter work time and the possibilities for freedom during the Great Depression...
Se iøvrigt her:
John M. Keynes og keynesianismen
I tresserne var det en almindelig forekommende antagelse, at vi var på vej ind i fritidssamfundet, men den gik altså ikke på grund af kapitalens akkumulationstvang, der har sin rod i konkurrencen. Så vi blev lokket til at fortsætte dansen om guldkalven.
Jeg tror, at du kan finde noget brugbart om vækst her:
Marx on accumulation
Og her en hel del om vækstens umulighed i det lange løb og nødvendigheden af at demontere kapitalismen:
Marxist Books on the Global Financial Crisis and Capitalism
Om Marx/Engels og miljøet
God læselyst;-)
Jeg tror faktisk, Niels-Holger Nielsen, at udviklingen alligevel godt kan vise sig at give Keynes og Marx ret - for forbrug, som mange har haft adgang til det, bliver jo hurtigt kedeligt og afslører sig selv som netop inaktivitet.
Kære Niels-Holger Nielsen
Hvis jeg er megakynisk, må du være megadum - eftersom du kan opfatte mit indlæg som neoliberalistisk - det kan ikke være megakynisk eller neoliberalt at udtrykke bekymring over vores åbenlyst ubæredygtige samfundsmodel.
Hvad så angår din bærende påstand (der ikke rigtig havde noget med mit indlæg at skaffe) om grænserne for vækst - så behøver vækst ikke bygge på øget forbrug af non-renewable resources, men kunne udmærket bygge på større genanvendelse af non-renewable resources - altså en vækst i viden og kunnen, der omsættes til vækst i velstand og velfærd.
Desuden siger graden af økonomisk lighed - intet om bæredygtig vækst, velstand eller velfærd - men kun noget om økonomisk lighed og stagnation.
Peter Hansen
Men det går alt for langsomt. Hvis vi vil have en chance.
Min svoger har lige fået sig en ny fed Volvo.. Jeg må stadigvæk må nøjes med min Skoda.. så ja, uligheden vokser...
Chris Green,
hvis du ikke har plads i budgettet til en tilsvarende bil - da er løsningen lige til - du skal simpelthen ødelægge din svogers bil indtil salgsværdien svarer til salgsværdien af din bil.
Hokus pokus - lighed til folket - lykke til alle.
@ Lars R.
Ja, misundelse er en grim ting... :)
@ Lars R.
Ja, misundelse er en grim ting... :)
Jeg tror at uligheden vil øges, så længe finansmarkedet af hensyn til profitmuligheder, får lov at øge antallet af gange et produkt kan nå at blive handlet før det ender hos slutbrugeren.
F. eks. forstår jeg ikke logikken i, at korn skal handles i gennemsnit 70 gange før det bliver til mel, hvorimod en bil allerede efter første handel taber i værdi.
Men det hænger måske sammen med, at dem finansmarkedet udnytter til produktion og spekulative investeringer for økonomisk vækst, fra fødslen har fået indpodet det paradoksale logiske ved, at medens en bil bliver mindre værd jo ældre og brugt den er, så er et hus med værdipapirer eget af finansmarkedet mere og mere værd jo ældre og brugt det er?
Hvor er logikken i, hvis jeg vil tjene en million på 3 år, både skal arbejde betale skat som en del af udgifterne til samfundets incl. finansmarkedets fælles infrastruktur og sociale omkostninger?
Hvorimod hvis jeg på 3 år ved hjælp af en værdistigning, tjener en million på et nu 3 år ældre hus ikke skal betale en krone til samfundet?
Det er tankevækkende at netop gruppen i og omkring kapitalmakedets interesser, bruger flosklen "det skal kunne betale sig at arbejde". Især når de ved hjælp af kontrafaktiske påstande omkring reformer for at bevare verdens dyreste velfærd, reelt skærer ned på netop social velfærd, samt samtidig øger udbudet af billig arbejdskraft til betjening af kapitalmakets interesser, ved også at forringe dagpengeriode m. m., og derved truer med, at i bedste fald du ikke ejer noget, så kan du komme på kontanthjælp.
Udligningen mellem De Rige Velfærdslande (specielt Danmark, det manglede bare, Mærsk, ik'...) og Den Tredje Verden fortsætter. I kraft af globale, menneskeskabte dynamikker, og liberal virkelyst den gandske klode rundt. Gud er død.
Men 'Venstrefløjens sag' er på sejrens vej - men den er ikke så eksotisk alligevel.
Just joking ?
:-)
Sider