Læsetid: 5 min.

24-årsregel tvinger eftertragtet arbejdskraft ud af Danmark

Bilal er født i Danmark, veluddannet inden for it-branchen og eftertragtet arbejdskraft. Men på tirsdag forlader han landet sammen med sin kone, der har fået afslag på familiesammenføring. Det er en af konsekvenserne af den 24-års- regel, som den røde regering efter alt at dømme vil fastholde
På børneværelset i Bilals lejlighed på Østerbro har Malak malet en regnbue. Der er gjort plads til en sol over regnbuen, men solen bliver måske aldrig malet. På tirsdag forlader han sammen med sin kone og barn Danmark.

På børneværelset i Bilals lejlighed på Østerbro har Malak malet en regnbue. Der er gjort plads til en sol over regnbuen, men solen bliver måske aldrig malet. På tirsdag forlader han sammen med sin kone og barn Danmark.

Jacob Dall

1. oktober 2011

En aften i august er Malak i gang med et maleri på en væg i børneværelset på Østerbro. Motivet er en regnbue og en and, og Malak skal netop til at male en strålende sol, der dukker frem bag regnbuen, da dørtelefonen afbryder hende.

På den anden side af døren til lejligheden venter to politibetjente. Med sig har de besked, der får verden til ramle sammen for Malak og hendes mand Bilal: Malak opholder sig ulovligt i Danmark, og politiet truer med at anholde hende.

»Det var en meget ubehagelig oplevelse. Forestillingen om min kone og mit barn, der sidder i et fængsel, var klistret til min hjerne. Det er hårdt,« fortæller Bilal om oplevelsen.

Malaks ophold i Danmark er ulovligt, fordi hun har fået afslag på familiesammenføring med Bilal. Det på trods af, at både Bilal og deres søn på ni måneder, Siraj, er danske statsborgere. Malak er nemlig 20 år og derfor omfattet af den 24-års regel, der efter alt at dømme overlever de igangværende forhandlinger mellem S, SF og R.

Afslag på afslag

Bilal Isa er 34 år, født og opvokset i Danmark, veluddannet inden for it-branchen og ansat i en stilling, der ifølge hans chef i it-firmaet Creuna er svær at besætte. Han er med andre ord en del af den arbejdskraft, der er eftertragtet i Danmark.

Malak er fra Palæstina. Hun og Bilal mødte hinanden på Vestbredden i 2009, og året efter blev de gift, hvorefter de søgte om familiesammenføring. Det gav Udlændingeservice afslag på, og selv om Bilal og Malak ankede afgørelsen til Integrationsministeriet med henvisning til Bilals job i Creuna, var svaret det samme: Fordi Malak er under 24 år, kan hun ikke blive familiesammenført med Bilal.

Udlændingemyndighederne mener nemlig ikke, at Bilal er omfattet af den såkaldte positivliste. Positivlisten er en optegnelse over de områder, hvor der er efterspørgsel efter særlig kvalificeret arbejdskraft i Danmark, og hvis man er omfattet af denne liste, kan man få dispensation fra 24-årsreglen.

»Da Bilal Isa ikke har gennemført en tre årig professionsbachelor, er han ikke omfattet af Positivlisten,« står der er i Integrationsministeriet endelige afslag.

Eftertragtet

Men det kan Bilal ikke forstå. Godt nok er det korrekt, at hans uddannelse som datamatiker kun varede to et halvt år. Men før det tog han en tre-årig bachelor i matematik, og efter datamatikeruddannelsen tog han et kursus på et halvt år, som kvalificerede ham til jobbet som systemudvikler hos Creuna. Han er med andre ord særlig kvalificeret arbejdskraft, også selv om han ikke har en tre-årig it-uddannelse.

»Min bachelor i matematik har stor betydning for Creuna, og jeg ville ikke have det job, jeg har i dag, hvis jeg ikke havde taget it-kurser, efter jeg blev uddannet,« siger Bilal.

Administrerende direktør i Creuna, Astrid Simonsen Joos bekræfter, at Bilal er eftertragtet arbejdskraft hos Creuna.

»Selv om han på papiret kun har to et halvt års uddannelse, så er han i vores øjne langt mere kvalificeret, på grund af de kurser, han har taget, og de erfaringer og kompetencer, han har tilegnet sig. I min optik burde han være omfattet af Positivlisten,« siger hun.

Men hos Integrationsministeriet er man af en anden opfattelse. Selv om Bilal har taget en række kurser både før og under sin ansættelse hos Creuna, tæller det ikke som uddannelse, men blot opkvalificering.

Integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL) kalder det en »snæver og ufleksibel tilgang til uddannelse.«

»Det er et klasse-eksempel på kassetænkning. Bilal har jo mere end tre års uddannelse, men man vælger at tolke lovgivningen så stramt, at ikke engang han kan blive. Det er jo tosset,« siger hun.

Forlader Danmark

I princippet burde Bilal og Malak vente, til Malak er fyldt 24 år, men det er ikke en brugbar løsning, mener Bilal.

»Man indgår jo netop et ægteskab for at være sammen. Det virker bare naturligt, at hvis man elsker en person, vil man være sammen med den person resten af livet. Man vil jo ikke vente flere år på det,« siger han.

Bilal og Malak har nu med hjælp fra Københavns Retshjælp stævnet Integrationsministeriet. De mener, afslaget på familiesammenføring er i strid med en dom fra Menneskerettighedsdomstolen.

Men i mellemtiden er Malak blevet udvist af Danmark, og medmindre Københavns Retshjælp får bevilliget fri proces, stiger Bilal, Malak og deres søn Siraj tirsdag 4. oktober om bord på et fly til Vestbredden.

Bilal beholder i første omgang sit job hos Creuna, og på sigt planlægger familien at flytte til Malmø, så de kan bo sammen, og Bilal kan beholde sit job. Men det er ikke en løsning, der begejstrer Bilal.

»Jeg forstår kun lidt svensk, og det ville føles som et helt nyt land. Jeg er meget knyttet til Danmark og Østerbro. Min kone er også faldet meget godt til i Danmark, og hun er meget glad for at være her. Det ville bare være besværligt, men hvis der ikke er andre løsninger, så er der ikke andet at gøre,« siger han.

Bilals chef, Astrid Simonsen Joos, bifalder heller ikke den løsning.

»Det er en løsning, men den er lidt trist. Han har et barn på ni måneder, som han også skal bruge tid på. Det får han svært ved, hvis han skal bruge en masse tid på transport. Desuden har han jo altid boet i København,« siger hun.

Vil ændre krav

Når den kommende regering er på plads, vil Johanne Schmidt-Nielsen tage kravene til Positivlisten op med integrationsministeren.

»Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at få ændret 24-årsreglen og tilknytningskravet, men vi ved også godt, det er op ad bakke. Til gengæld må selv Socialdemokraterne og SF kunne forstå, at den her fortolkning af Positivlisten simpelthen er for snæver,« siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokraterne eller Radikale Venstre, der sidder i forhandlinger om regeringsgrundlaget.

I valgkampens sidste dage udtrykte tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sin skepsis over for netop 24-årsreglen.

»Det støder da mit eget liberale hjerte, at vi har den her regel. Men vi er nødt til at se, hvad det er, der virker,« sagde han under en partilederdebat.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen.

På børneværelset på Østerbro blev maleriet aldrig færdig. Over regnbuen anes kun skitsen til den strålende sol.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hej Luka
Vi søgte om familiesammenføring i Juni 2010. Dengang kunne man søge om dispensation fra 24-års reglen og tilknytningsforholdet, hvis man var på positivlisten. Jeg er klar over at reglerne er blevet lavet om siden Juni 2010.
Vi har valgt Sverige løsningen. Så alle er glade. Vi flytter til et land hvor de har mere menneskelig udlændingelovgivning. Dansk folkeparti får opfyldt deres ønske om smide min kone ud af Danmark.

Hej Bilal

Beklager, at jeg ikke lige havde fanget, at sagen var af lidt ældre dato.

Jeg håber I får det godt i Sverige (og at de latterlige danske regler snart bliver lavet om)

Jeg vil gerne lige følge op artiklen.

Jeg har bedt Roskilde Universitet, Studienævnet for Datalogi og Informatik om at vurderer indholdet af it-kompetence i min uddannelse.

Efter nøje gennemgang af mine eksamenspapirer for bestået datamatikeruddannelse fra Niels Brock i 2004 og bestået Bacheloruddannelse fra Københavns Universitet i 2001, kan Studienævnet attestere at mine IT-kompetencer svarer til en 3-årig Bacheloruddannelse i fagene Datalogi og Matematik på RUC.

Jeg bliver tilbudt direkte optagelse på Kandidatuddannelsen i Datalogi og Matematik på RUC uden indslusning. Jeg kan også få merit for den del af de allerede beståede Matematik kandidat kurser fra Københavns Universitet.

Jeg har sendt Studienævnets officielle udtalelse til Justitsministeriet, og jeg glæder mig at få deres reaktion.

Hilsen Bilal

Kære Bilal,
Hvor er det bare flot, at I bliver ved med at kæmpe. Held og lykke her fra. Og tak fordi du opdaterer, I dukker jo jævnligt op i tankerne.

Jeg ved godt at denne her tråd er del måneder gammel, i hvert fald i sin opstart. Tillad mig alligevel at komme med følgende betragtninger jvf. Tyrkiets vækst på 6%-10% pr. år de seneste cirka 10 år.

I anden forbindelse, dvs. i forbindelse med mit arbejde som indvandrerlærer stødte jeg på en bog, som jeg ikke kan huske titlen på - desværre. I den var er det godt eksempel på hvordan vi her i Vesten stadig opfatter de mellemøstlige lande, eksemplet her er dog hentet fra Tyrkiet.

En fotograf og en dansk journalist skulle ud at kigge på de tyskiske bazar-markeder. Først den ugedag hvor der var markedsdag tog fotografen billeder. Hvorfor? Fordi ellers kan man jo ikke se, at de er fra Tyrkiet. Hvorfor sagde han nu det; han sagde det, fotografen, fordi han havde en ide, et skema, om at tyrkerne er et gammeldags folk, hvor konerne går med tørklæde om hovedet og klædt i traditionelle dragter mm. Men se, i Ankaras og Istanbul's gader går folk klædt som i enhver anden storby i Europa og i verden, slips, skjorte, jakkesæt, nederdel, bluse og støvler, og der skal såmænd også nok være piercede tyrkiske piger også.

Blot for at sige at folk i Libanon, Bagdad, Riaydh, Cairo, og i lande som Marokko og Tunis også lever et moderne liv - i byerne.

Michael Kristensen

Endnu en bekræftelse af, at det var det rigtige valg at flytte til Sverige med min ægtefælle uden nogen intentioner om at flytte tilbage igen. Jeg kan ikke leve i et land, der går så meget op i hvem man skal bo sammen med.
I øvrigt er det min personlige erfaring efter et ophold i Shanghai, at Danmark i den grad er ved at hækle sig af den globale udvikling på alle mulige måder

Sider