Nyhed
Læsetid: 2 min.

Arbejderne kan ikke skyde skylden på DJØF'erne

Efter valget er der forsvindende få med arbejderbaggrund i Folketinget, men det er ikke DJØF'ernes skyld, mener Mattias Tesfaye fra 3F. Fagforeningerne har været alt for dårlige til at bakke op om deres politisk interesserede medlemmer og mest af alt skal lønmodtagerne holde op med at brokke sig og komme ind i kampen
Men det nytter ikke at skyde skylden på DJØF'erne eller det politiske system for, at der er så få arbejdere i Folketinget, mener faglig sekretær i 3F og medlem af SF, Mattias Tesfaye. Arbejderklassen er nødt til selv at komme ind i kampen

Men det nytter ikke at skyde skylden på DJØF'erne eller det politiske system for, at der er så få arbejdere i Folketinget, mener faglig sekretær i 3F og medlem af SF, Mattias Tesfaye. Arbejderklassen er nødt til selv at komme ind i kampen

Indland
27. september 2011

Tager man et kig på Folketingets medlemmer efter valget i forrige uge, er tendensen mere end tydelig. DJØF'erne er langt overrepræsenterede i forhold til den danske befolkning, og politikere med lønmodtagerbaggrund er næsten ikke til at få øje på. Men det nytter ikke at skyde skylden på DJØF'erne eller det politiske system, mener faglig sekretær i 3F og medlem af SF, Mattias Tesfaye. Arbejderklassen er nødt til selv at komme ind i kampen.

»Jeg ved, at der sad mange ude i skurerne efter valget og sagde, 'det er fandme typisk, at alle de kloge hoveder skal sidde og styre det hele'. Men det nytter ikke at sidde og klynke over, hvor ond herremanden er i stedet for at rotte sig sammen og tage kampen op. Der er behov for, at nogen siger: 'Nu må I fandme selv tage jer sammen',« siger Mattias Tesfaye, der forleden i en kronik i Ekstra Bladet direkte opfordrede flere lønmodtagere til at melde sig ind i politiske partier.

Han ser det generelt som et problem, at arbejderklassen næsten ikke er repræsenteret i Folketinget.

»Mange akademikere ville her sige, selvfølgelig kan de også varetage arbejdernes interesser. Men faktum er, at politikere, der aldrig har været i kontakt med vores medlemmer, oftest vil underprioritere arbejdernes problemer,« siger Tesfaye.

Men det handler ikke kun om, at for mange vælgere sætter deres kryds ud for en akademiker på valgdagen. Derimod starter problemet langt tidligere, fordi der ganske enkelt ikke er nok med arbejderbaggrund på stemmesedlen.

»Det var ikke i torsdags, at det gik galt. Det gjorde det på de hundredvis af opstillingsmøder, der blev holdt over hele landet, hvor almindelige arbejdere simpelthen ikke er aktive og derfor heller ikke stiller op,« siger Mattias Tesfaye.

Fagforeninger skal hjælpe

Men ansvaret ligger ikke kun på arbejderne selv, mener Tesfaye. Ifølge ham har fagforeningerne i mange år været for dårlige til at bakke op om deres politisk interesserede medlemmer.

»Vores indsats har været for fattig. Vi bør meget mere systematisk og grundigt i organisationerne skubbe på for, at nogle af de mennesker, der allerede har vist politisk interesse som tillidsfolk, også forstår, at landspolitik er en reel mulighed,« Mattias Tesfaye.

Han foreslår, at man eksempelvis som en del af tillidsmandsuddannelsen ligefrem skubber på for, at de skal engagere sig politisk.

Globaliseringen

Mattias Tesfaye mener desuden, at en del af forhindringen ligger i, at såkaldt almindelige mennesker i stigende grad mister tilliden til, hvilken effekt landspolitik overhovedet har.

»Politik bliver mere og mere til nødvendighedens lov. Globaliseringen gør jo, at der er færre og færre ting, man helt praktisk kan beslutte i det danske folketing, fordi vi er så påvirkede af, hvad der sker i for eksempel USA, Kina og i EU. Men det skaber et negativt billede af, at der er mange ting, der ikke er til diskussion i det danske folketing. Det reducerer politik fra at være et spørgsmål om ideologier og holdninger, til at man skal finde den bedste administrator. Og det distancerer folk fra det politiske system.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Vel talt Mathias.

Også på dette område går Enhedslisten imod tendensen - for ved det lige overståede folketingsvalg blev gruppen suppleret med bl.a. fire 3F'ere.

Søren Blaabjerg

Der er ikke nødvendigvis noget forkert ved, at der er mange DJØF'er i folketinget på bekostning af antallet af "arbejdere". Hvis diskussionerne i folketinget nemlig er meget tekniske, så bliver eventuelle folk med mangelfuld indsigt i nationaløkonomiske og retspolitiske deailspørgsmål alligevel reduceret til at være blot og bart stemmekvæg, mens det er de andre der fortæller dem, hvad de skal gøre og tro og mene.

Man kunne udmærket forestille sig et andet politisk system med en mere fair repræsentation af forskellige samfundsgrupper (såvel som køn), men det kræver i så fald, at de mere tekniske aspekter forud for forhandlinger og afstemninger på forhånd er analyseret professionelt på politisk neutral basis, således at de valg man skal træffe i folketinget foreligger fyldt belyst med alle mere eller mindre sikre og sandsynlige konsekvenser. Dermed bliver der kun det rent politiske og holdningsprægede at tage stilling til.

Michael Skaarup

Jeg synes at der selvfølgelig er en pointe i at arbejderne skal engagere sig politisk for at få indflydelse. - Men når Mathias Tesfaye, mener at arbejderne skal engagere sig i de politiske partier, for at få indflydelsen, så mener jeg at han overser hvordan partipolitik fungere.

Vejen fra lokalforeningen, til kommunale, regionale, og landspolitiske forsamlinger er lang, og fuld af faldgrupper, så inden den dedikeret og engageret arbejder, når til en position med indflydelse, så er livet i skurvognen og de dagligdags problemer som drev ambitionerne, for længst glemt.

Dertil kommer at man som folkevalgt poltiisk partimedlem er "forpligtet" til stemme på partiets forslag, og dermed er f.eks. folketinget i paktisk reduceret fra 179 medlemmer med selvstændige holdninger og politiske visioner, til de 7-8 partier, og et (parti)interresseorienteret opførelse af et visionsløs reality-show, hvor antallet gode one-liners, om alt muligt lort man ikke ved en skid fornuftigt om, er proportionelt med antal medie-minutter og stemmer på valgdagen,

Så derfor tænker jeg, at der må være andre måder hvorpå arbejderen/lønmodtageren kan komme til orde og få politisk indflydelse. Fagforeningerne, som Mathias Tesfaye nævner, er at udemærket sted at starte.
Fagforeningerne (økonomiske) rolle og indflydelse i dansk politik, kunne udvikle sig fra at være S og SF's malkeko. Og i samtale med deres medlemmer, udvikle selvstændige politiske standpunkter og visioner, (samt være nærværende, aktive og synlige i deres medlemmers hverdag)
Så dermed blive arbejdernes/lønmodtagernes repræsentant og aktør, i de store "demokratiske" lobby-cirkusser. som Christiansborg, Bruxelles og New York.

Tesfaye har så stinkende meget ret på et punkt:

"faktum er, at politikere, der aldrig har været i kontakt med vores medlemmer, oftest vil underprioritere arbejdernes problemer".

Skal vi vædde om, at den dag, hvor DJØFerne vågner op og opdager, at deres jobs også kan outsources til et callcenter i Surinam - den dag får vi en globaliseringsdebat.

Enig med Mathias. Men det kan virke lidt tragisk, at professor Tim Knudsen, statskundskab KU, har uddannet en stor del af cand. scient. pol.'erne i Folketinget.

Han har ellers været særdeles kritisk m.h.t. den demokratiske og politiske udvikling jfr. nedenstående citater fra hans bog: Fra folkestyre til markedsdemokrati.

"Politiske partier ... gebærder sig som virksomheder på et marked"!

"Topstyret designerpolitik tilpasset afsætningsmulighederne" - det var før, det også blev SF's styringsmodel.

"Statsfinansierede markedspartier" osv.

Eller er statskundskabsfolkene kommet i Tinget for at revitalisere partierne ideologisk og demokratisk?

Jurister er nødvendige på grund af vores retssystem, men hvis økonomerne blev evalueret på samme måde som meteorologer ville man opdage, at de altid tager fejl.

De kan hverken forudse selv den nærmeste fremtid, eller forstå fortiden.

Tænk på arbejdsløsheden. Ifølge økonomerne skulle den have været nul. Der skulle tværtimod have været massiv mangel på arbejdskraft. Det er hele begrundelsen for tilbagetrækningsreformen.

De seneste to kriser kom også bag på dem.

Så fordi økonomerne er så inkompetente, kan det være lige meget, men hvis de nu havde været kompetente, havde det været et problem, at hele den økonomiske "videnskab" bygger på et politisk valg, som er til ugunst for arbejderne.

Det aktuelle problem er det "blå" pressemonopol, der fremstiller CEPOS økonomerne som saglige, og Jesper Jespersen som en slags Rasmus-modsat hippie.

Det er derfor bemærkelsesværdigt, at kronikken er trykt i en af pressemonopolets spydspidser: Ekstrabladet.

Det var BT og Ekstrabladets markedsføring af DF som Socialdemokratiet "classic", der sikrede de 10 års VKO-styre. Alle andre vælgervandringer end den fra S til DF var nemlig interne blodtransfusioner inden for blokkene.

Mange af kronikørens argumenter støttes desuden af Lars Olsens "Eliternes Triumf".

Kunne man ikke udskifte klodsede prins Frederik med flotte og kloge Mattias Tesfaye.

Arbejderne har ikke en chance på opstillingsmøderne fordi deres formuleringsevne ikke kan hamle op med DJØF´erne.
Skal arbejderne have en chance så skal der skabes et arbejderparti hvor kravet er man er arbejder.
Så drop alt det med at DJØFerne varetager arbejdernes interesser. Det gør de ikke.

Martin Bæksgaard Jakobsen

Jeg bliver simpelthen så harm, når det får lov at stå hen helt uanfægtet, at DJØF'erne ikke kan eller vil repræsentere arbejderklassen.
Jeg har ikke set de præcise tal endnu, men kan fra min egen omgangskreds, samt fra vælgerdemografien på indre Nørrebro se, at DJØF'erne i stor stil har stemt på enhedslisten (ofte flyttet fra SF, da disse blev for højreorienterede).

Det virkelige problem er, at arbejdeklassen ikke stemmer til egen fordel: de stemmer i stigende grad Venstre og DF, som systematisk forringer arbejderens eller den lavtlønnedes vilkår. Højrefløjen siger det naturligvis ikke klart - faktisk siger Venstre jo, at de er 'det moderne arbejderparti' - og der er mange, der køber den. Læg så Ekstrabladets og BT's fuldstændigt tåbelige og grundløse smædekampagne oveni, så har man en rødglødende hidsig arbejderklasse, som går imod det eneste parti, som varetager deres egentlige interesser.

Så desværre: en stor portion af arbejderklassen er blevet forrådt og står nu nede i hullet og beder om en større skovl. Det fik de heldigvis ikke, men det var godt nok tæt på...

Hvem i selv stemmer på betyder ikke så meget.

Hvad der betyder noget, er jeres påvirkning af meningsdannelsen til fordel for "blå stue".

Påvirkningen minder sikkert om den journalisterne er ude for.

Det er som vand, der hældes gennem en tragt ned i en flaske. Hovedparten af vandmolekylerne har aldrig været i berøring med tragten (den meningsstyrende magtfaktor).

Alligevel havner alt vandet nede i flasken.

Mac - og så er der et aspekt til, som vi snakkede lidt om på en anden tråd:

Det er blevet DJØFerne, som definerer, hvad der er seriøs politik.

Blev udkantsdanmarks problemer overhovedet diskuteret under sidste valgkamp?

Snakkede vi om den kommunalreform, som har kostet milliarder mere end budgetteret fordi - og det kunne jeg sateme godt have fortalt folk på Slotsholmen - nogle af de nye kommuner skulle favne over områder, som intet har med hinanden at skaffe - og faktisk ikke bryder sig om hinanden.

Hvorfor snakkede vi ikke om konsekvenserne af politireform, af kommunalreform og centraliseringen af sygehusene?

Hvorfor snakkede vi ikke om de skoler, som er blevet lukket ude på landet?

(Forresten - hvis der sidder nogle studerende her, som mangler ideer til en opgave, er det måske værd at kigge på, hvor meget man egentlig sparer på skolelukninger...hvis man også lige husker, at de som regel følges af flere og flere "til salg" skilte).

Eller hvad med Nettets fremtid?

Så længe vi allesammen lader som om, diskussionen skal føres på DJØFernes hjemmebane, bliver de selvfølgeig valgt.

Der er tusinder af vigtige emner, som DJØFerne ved mindre om end f.eks. ingeniører.

Så vi kunne passende lade være med at købe deres fortælling.

Martin - så bliv harm.

Så sent som i går var britiske Labour ude med en analyse af hvad den frie indvandring har betydet for UK:

http://www.dailymail.co.uk/news/article-2041593/Ed-Miliband-admits-Labou...

I morges kom jeg forbi en byggeplads. Tre mand var i gang.

Alle tre kom fra Balkan.

Man skal vist være DJØFer for at se det som en hjælp til den danske arbejderklasse.

Martin Bæksgaard Jakobsen

@Gorm:
Hvordan er det ligegyldigt, hvem vi stemmer på? Hvis der er nogen tro på demokratiet tilbage, så er det da rimelig vigtigt. Hvor mange stemmer var vi fra at Løkke fik 4 år til? Det var så vidt jeg husker ikke mange tusinde.
Og så kan jeg ikke se, hvordan jeg og mine ligesindede påvirker meningsdannelsen til fordel for blå blok. Jeg arbejder tværtom hårdt for det modsatte.
Men jeg formoder, at argumentet er, at selvom man stemmer Ø og bruger enhver chance for at argumentere mod borgerlig-libera ideologi, så er det ligemeget, hvis man er djøffer. Alle handlinger støtter alligevel højrefløjen...
Hmmm.

Og i øvrigt: det er mig en gåde, hvordan djøfferne kan være skyld i al den ulykke.
Se dog på, hvilke befolkningsgrupper, der stemmer og argumenterer usolidarisk med 'egen klasse' (hvis der stadig findes sådanne). Det er ca. 10 %, der har haft gavn af den tidligere regerings økonomiske politik. Alligevel har ca. 50 % igen (for fjerde gang!!) stemt for den.
Der er altså ca. 40 % af den stemmeberettigede del af den danske befolkning, der ikke kan se, hvad der er godt for dem selv.

Martin Bæksgaard Jakobsen

@Henrik:
Der er 70.000 djøffere. Der er ca. 2 millioner, der vedvarende har stemt på den forrige regering, som vist nok er dem, man kan holde ansvarlig for situationen på arbejdspladserne.
Det er mig en gåde, hvordan 70.000 mennekser kan holdes ansvarlig for halvdelen af Danmarks valg.

At lavtlønnet arbejdskraft fra udlandet er med til at presse lønningerne er der ingen tvivl om. Men det er ikke tilfældigt. Det var de regeringen gerne ville have skete. Man skal virkelig have set den anden vej for ikke at have opdaget det. Eller have ladet sig forføre med skattelettelser.

Min pointe igen:
Størstedelen af Danmark har gentagne gange stemt for en politik, som direkte forringer vilkårene for 90 % af de, som bor i landet.
Og det er djøffernes skyld?
Skulle man måske ikke bare have stemt på nogle andre. Der har jo lissom været rigelig med chancer....

@ Martin. Er meget enig, men man kan ikke helt fjerne sig fra den tanke, at djøf'erne må være lidt skizofrene når de åbenbart ikke mener det samme på arbejdet og i stemmeboxen.

Er udmærket klar over, at når djøf'er sjældent udtrykker kollektivistiske synspunkter i offentligheden, skyldes det i høj grad mediernes ejerskab, overfladiskhed og borgerlige orientering.

Men det forhold, at man har haft en skovl i hånden garanterer bestemt ikke, at det er arbejdernes interesse der varetages - se bare på DF's folketingsgruppe.

jasper bertrand

Når enhedlisten fik valgt nogen 3f ere var det kun fordi ingen havde regnet med at de kredse gav valg. Og det er vel også et godt spørgsmål om en arbejder eller lokomotivfører med 500000 i bruttoløn ikke er bedre repræsenteret af Venstre, end af et parti der kun vil øge bistandshjælpen og henvender sig til folk hvis livsmål er at få førtidspension.
Men Mattias har ret i at vi mangler arbejdere og andre med erfaring fra det virkelige liv i folketinget.

Et oplyst demokrati forudsætter oplysning.

Martin Bæksgaard Jakobsen

Jeg tror ikke man kan skære djøfferne over een kam. Det er en ret lille om meget sammensat gruppe. Det er dog klart, at der arbejder mange djøffere i centralforvaltningen og at man der ikke kan sige særligt meget om, hvad man egentlig mener politisk. Det kan man både mene er smukt eller problematisk.

Til MJ:

Jeg ved godt der findes hæderlige DJØffere ligesom der også findes hæderlige journalister.

Problemet er bare Rasmus Modsat effekten, der var fremme i lyset efter valget af Obama, hvor stemmetallene i visse områder ikke rokkede sig ud af stedet.

Store områder i Midtvesten var domineret af Fox News. Har man dominans, kan man godt tillade oppositionen at komme til orde - men oppositionen kommer til at virke useriøs. Som kværulanter.

Det skyldes at de 50% af vælgerkorpset, hvis mentale kapacitet er under middel, ikke kan gennemskue argumenterne.

De spørger "Hvad mener de fleste ?" og så mener de selv det samme.

Selv i stater hvor Fox-dominansen "kun" var 70% var effekten total.

Gode økonomer kan ikke komme til orde i et land, hvor den blå pressedominans er så stor som i Danmark.

Hvis man regner Politiken med til blå stue fordelingspolitisk, er den blå pressedominans meget større i Danmark end Fox News i USA's Midtvesten.

Martin Bæksgaard Jakobsen

@Gorm.
Ja, det er nok noget i den problematik, der er meget væsentlig for at forstå, hvorfor en stor del af befolkningen i mange vestlige demokratier stemmer imod egne interesser.
Man kan sige, at det er djøffefnes, mediernes eller arbejderklassens skyld - faktum er, at den liberale-borgerlige fløj har vundet af helvede til ved at overbevise arbejderen om, at han har fælles interesser med direktøren. Til trods for det modsatte er tilfældet.
Bourdieu kalder det for symbolsk vold og har nogle gode diskussioner om det.

Men det må virkelig være det næste politiske projekt, at få den mindre uddannede del af befolkningen til at indse, at de bliver taget ved næsen. Jeg føler mig i hvert fald som en skovl, når jeg stemmer og argumenterer mod mine ummidelbare interesse i solidaritet med mindre bemidlede grupper - kun for at opdage at selv samme effektivt saboterer min indsats...

Martin Bæksgaard Jakobsen

@Gorm.
Ja, det er nok noget i den problematik, der er meget væsentlig for at forstå, hvorfor en stor del af befolkningen i mange vestlige demokratier stemmer imod egne interesser.
Man kan sige, at det er djøffernes, mediernes eller arbejderklassens skyld - faktum er, at den liberale-borgerlige fløj har vundet af helvede til ved at overbevise arbejderen om, at han har fælles interesser med direktøren. Til trods for det modsatte er tilfældet.
Bourdieu kalder det for symbolsk vold og har nogle gode diskussioner om det.

Men det må virkelig være det næste politiske projekt at få den mindre uddannede del af befolkningen til at indse, at de bliver taget ved næsen. Jeg føler mig i hvert fald som en skovl, når jeg stemmer og argumenterer mod mine ummidelbare interesse i solidaritet med mindre bemidlede grupper - kun for at opdage at selv samme effektivt saboterer min indsats…

Martin Bæksgaard Jakobsen

Hov..

De aller fleste DJØF'ere er lønmodtagere, og de har næppe meget "entreprenør-ånd" ( - hvor mange succesrige virksomheder er skabt af en DJØF'er ? - ikke mange.)

Innovation og entreprenørevner ligger ikke til DJØF'erne - og derfor er det lidt synd, at der er så mange af dem i Folketinget - de svæver for ofte i gamle ideer og teorier og mangler en praktisk tilgang til problestillinger.

Jeg mener absolut ikke , at DJØF'erne på nogen måde er skadelige - hverken for arbejdere eller selvstændige eller sosu'er eller pensionster o s v - men de er bare ikke innovative ( dem ,d er er i Folketiget er i hvert fald ikke innovative).

@ Robert: Nå - er der evidens for det?

Det er jo klogt sagt og sikkert meget rigtigt, men men men. Hvor meget gør partier for at opstille kandidater som dækker bredt?

der er muligheder ( udenom de sider af venstrefløjen, som er stort set kun intellektuelle )
for communisme:

blandt andet: de fleste af folkehøjskolerne er jo lidt mindre ringe end cristendommen.

at , desværre, kun få arbejdere bruger folkehøjskolerne, skyldes muligvis at arbejderne formoder at hver eneste af folkehøjskolerne bare er forsøg på hjernevask og opium, altså ligesom cristendommen.

Tom W. Petersen

Jeg kan varmt anbefale at læse Hans Kirk: "Daglejerne", ganske specielt det par sider, hvor Ingeniør Høpner diskuterer med pastor Gamst.

også capitalister og deres lacajer bør tænke lidt oftere på:

http://www.information.dk/279559#comment-425493

Min erfaring med DJØFfere er, at de sjældent er særligt politisk anlagte, fordi de netop ikke skal beskæftige sig med at planlægge politik, men med at føre den ud i livet - hvilket de også er ekstremt gode til på smidig måde at gøre.
Problemet er det gammelkendte: at med dem ved roret kommer alt for meget til at gå op i administrative løsninger, planlægning og regelsæt - og det er jo ingen steder det primære i aktive institutioner, hvor man tidligere forlod sig på konduite.

de nødvendige og tilstrækkelige forbederinger af hele uddannelsessystemet, og også universiteterne ( alskolerne ), er:

at arbejderne ( 3f og lo fagbevægelserne )
overtager styringerne af også dem;

og det er egentlig meget tankevækkende at så mange aner at det
( som umiddelbart synes en indsnævring af democratiet )
vil blive mere reelt demokratisk, end nu hvor folketinget

( som jo er valgt af også andre end arbejderne, altså lidt bredere )
formelt, overordnet styrer også universiterne.

Målt på landets tilstand, så tror jeg godt vi kan droppe de dyre uddannelser, siden de ikke gør gavn af dem.

samtlige 3f medlemmerne burde måske så småt begynde at vænne sig til at de, meget sandsynligt, bliver de som bør og må styre, både det nuv. udannelsessystem,
og arbejdsmarked ( som så jo næppe så er så meget: marked )

p.t. er

arbejdernes diktatur,

arbejdernes democratur,

arbejdernes ret til at spørge efter, og få, begrundelser( altså helst fredelige ),

arbejdernes vetoret,( strejkeret )

------

( altså de skal forstås som: med netop arbejderne som de udøvende )

de er jo lidt ildeseete af nogen,
men arbejderne kan jo lige så godt begynde at vænne sig til det.

mon ikke så godt som hver i 3F, eller lignende bevægelser i hele verden;
går ind for: al magt til sovjetterne ? det gør de nok.

det er noget tvivlsomt, om:
socialdemokratisme, en ( hævdet ) evolutionær fremgangsmåde;
vil være tilstrækkeligt til at nå frem til
at:
de p.t. løntrællegjorte, proletariserede

frit, lige, fælles styrer produktionerne, fremstillingerne,
og ligeså ejer det væsentligste og det meste af det samfundslige, fremstillingsmaskineri.

det ligner diskrepanser, uoverenststemmelser,
på den ene side at hævde at gå ind for markedsøknomi, bla.a.ved modsigen de såkaldte smagsdommere;
og dog hævde at man bør og kan have et undervisningssystem med karaktermålinger, iq-målinger, osv,
som endda kan få noget praktisk medindflydelse på de måltes videre tilværelsesforløb.