Læsetid: 9 min.

Arbejdsanstalten Danmark

Begge blokke i dansk politik har de seneste årtier tilsyneladende været enige om, at beskæftigelse er den bedste kur mod alt fra alkoholisme over misbrug, hjemløshed, kriminalitet, traumer, psykiske og sociale problemer til naturligvis arbejdsløshed, og de udsatte eksistenser på Sundholm er enige. De bliver bare syge af, at deres indsats også skal redde en syg samfundsøkonomi
Heidi Balken bor på Sundholm og møder hver dag og syr i et af stedets værksteder. Sundholm er et af de sidste steder, hvor der arbejdes med regulær 'social beskæftigelse', og selvo m Sundholm selv er et symbol på opgøret med tidligere tiders passive tilgang til ledige, mener ledelsen at kravene om beskæftigelse til samfundets svageste er gået for vidt.

Heidi Balken bor på Sundholm og møder hver dag og syr i et af stedets værksteder. Sundholm er et af de sidste steder, hvor der arbejdes med regulær 'social beskæftigelse', og selvo m Sundholm selv er et symbol på opgøret med tidligere tiders passive tilgang til ledige, mener ledelsen at kravene om beskæftigelse til samfundets svageste er gået for vidt.

Uffe Weng

13. september 2011

»Jeg forstår slet ikke, at folk vil arbejde så meget, at de går ned med gigt og stress,« lyder den allerførste reaktion, efter Rahim Shirazi i en alder af 54 år netop har deltaget i sit livs første valgmøde.

I et proppet og hedt 3F-lokale på Amager har blandt andre de lokalvalgte folketingsmedlemmer Karen Hækkerup (S) og Marion Pedersen (V) debatteret i halvanden time, og de fremmødte har været i hidsig debat om vækst og arbejdspladser.

De nok et par hundrede fremmødte har dog mest spurgt til betalingsring og efterløn.

»Men hvad skal jeg bruge en bil til? Jeg kan jo cykle,« siger han bagefter: »Jeg har aldrig interesseret mig for politik, for man kan altid overleve i Danmark. Lige meget, hvem man stemmer på her i Danmark, så er det nogen, der går ind for velfærdsstaten, og det er det vigtigste. Så er der plads til sådan en som mig i samfundet,« fortsætter han.

Folk som Rahim Shirazi er sådan nogle, der hører til på Sundholm få minutter fra 3F's lokaler i Kastrup, og selvom de færreste politikere snakker til netop sådan en som Rahim Shirazi i valgkampe som denne, er han ikke desto sådan en, man kommer til at snakke om efter valget, for han er sådan en, der ikke bidrager lige så meget til samfundsøkonomien som andre, og de bliver ikke færre.

Det selv om de to seneste årtier har budt på et reelt opgør med tidligere tiders laden stå til.

Der er godt nok sket en del, siden Arbejdsanstalten Sundholm på Amager Fælled i 1928 i et jubilæumsskrift fejrede, at man med en vis succes havde »befriet« København for omløb af demoraliserende og dovne løsgængere og betlere ved »at skaffe de arbejdsdygtige arbejde« og »tvinge de fattige, der vedblev at vagabondere, til at falde til føje«.

Men i løbet af de borgerlige 00'er er der igen sket noget på Sundholm, som lidt groft sagt vækker minder om dengang terrænet med bygninger, stisystemer, værksteder og landbrugsarealer var omringet af en voldgrav og et 1.413 meter langt ståltrådshegn.

De fleste i hvert fald københavnere kender formentlig bedst 70'erne, 80'erne og 90'ernes Sundholm som en form for 'socialt hospital' for de hjemløse, de udstødte og de skæve eksistenser, men i dag møder man i gaderne og i de små haver i området dusinvis af fortrinsvis mænd i arbejdstøj af forskellig art.

En ældre mand med tilbageslikket, halvlangt hår, der i adstadigt tempo klipper en hæk, en mand af vestafrikansk udseende, der med en mekanisk anordning går og plukker skrald og blade op, to yngre fyre, der kommer slæbende med reservedele fra et cykelværksted.

Et større hold i kanvasdragter, der er i gang med at plante bede, som skal forbedre trivslen for de bier, man er begyndt at opdrætte.

Arbejdslinjen

Den aktive beskæftigelsespolitik, der blev indledt af SR-regeringen for at få gang i de godt 800.000 danskere i den arbejdsdygtige alder, der rendte rundt på overførsler som kontanthjælp, dagpenge og førtidspension, er blevet videreført ud i det nærmest ekstreme af den borgerlige regering.

Arbejdslinjen har op gennem 00'erne betydet, at jobcentrene nærmest har haft til opgave at vende folk i døren, og Sundholm afspejler nu som før sin samtid.

I et af værkstederne på Sundholm har Rahim Shirazi sin daglige gang. Han er uddannet datamatiker, men har været misbruger af først og fremmest hash, siden han var 6-7 år gammel.

Her på Sundholm er han kunstner.

Hans malerier hænger og står stablet på og langs væggene i det kreative værksted, og ligner for et utrænet øje noget meget smukt, der synes inspireret af sydlandske surrealister.

»Jeg kommer her næsten hver dag. Så får vi lidt ekstra penge og mad. Det giver lige en fornemmelse af, at man er 'tilbage',« siger han, og han er ikke den eneste, der har det sådan.

Heidi Balken, der engang læste til designer, men siden har været fanget i et stofmisbrug, afleverede sin sidste kanyle natten efter, hun fik et værelse på Sundholm.

»Det er ligesom at have et velfungerende liv med arbejde og bolig. Man er her fra 8 til 14, og så tager man hjem og er træt og går tidligt i seng og kommer ind i en rytme, hvor man kan passe sit arbejde. Det er lidt, som at man nærmest får et bevis på, at man eksisterer.«

Op på Sundholm finder man flere af de mennesker, der nede i konkreterne har været med til at drive et større beskæftigelsesfokus ind i socialpolitikken.

»Der er de senere år sket en markant ændring i forhold til, hvordan man betragtede det at skulle forandre menneskers position i samfundet,« siger Kim Rydahl, koordinator af en række sociale tilbud i Københavns Kommune og udviklingskonsulent på Sundholm:

»At det ikke er nok, at man kommer et sted og slår nogle streger på et papir, drikker kaffe og spiser franskbrød med ost på, men at man rent faktisk stiller krav, aftaler noget, udvikler kompetencer, som kan bruges i samfundet generelt. Det er en markant ændring,« fortsætter han.

Udover at regeringen har presset folk i arbejde ved at skære i overførselsindkomster og afkorte dagpengeperioder, har en af regeringens større succeser været den såkaldte Ny Chance, hvor man lykkedes med at hive ca. 20 pct. af førtidspensionisterne ind i systemet igen.

Samtidig er man lykkedes med at få langt flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet, og de senere år har specielt brugen af virksomhedspraktik ifølge et forskningsprojekt fået en hel del ledige ud, der ellers ikke blev betragtet som arbejdsduelige.

10 år efter regeringen overtog og videreudviklede Nyrups arbejdslinje, er der dog bare et meget stort men.

Faktum er, at der er der på trods af højkonjunkturen midt i årtiet hele tiden har været nogenlunde ligeså mange mennesker på kontanthjælp, og at der stort set nu er ligeså mange danskere i den arbejdsdygtige alder, der er på overførsler, som under Nyrup.

En rapport fra Rigsrevisionen viste sidste år, at man havde brugt 9,3 milliarder kroner på aktivering af svage ledige, men at selvforsørgelsesgraden faktisk var mindst lige så god blandt de mennesker, man bare havde ladet være i fred.

Samtidig er de svageste ledige blevet fattigere, og flere lander på f.eks. førtidspension på grund af psykiske problemer.

Det siger formentlig noget om samfundet, men det siger ifølge både kommuner, den røde blok og også medarbejderne på Sundholm noget om, at arbejdslinjen er gået for vidt.

Det seneste år har flere kommuner åbent varslet en form for civil ulydighed, fordi socialt udsatte bliver presset ud over kanten af de hårde beskæftigelseskrav.

Oppositionen lover et opgør med eksempelvis de rigide krav om konstante jobsøgninger og meldepligt for i stedet at opprioritere den sociale del og uddannelse og opkvalificering, og er imod regeringens ønske om at udvide virksomhedspraktikken, der giver kommunerne højere refusion fra staten end andre tiltag for de ledige og desuden beskyldes for at koste ordinære arbejdspladser.

Gået for langt

Selv blandt beskæftigelsespolitikkens frontløbere på Sundholm mener man, at man for længst er gået for langt.

»Hvis man har en funktionspromille på 2,6, som betyder, at man skal op på 2,6 i promille for overhovedet at holde op med at ryste, så kan man været nok så motiveret så kan man ikke bare arbejde,« siger Kim Rydahl, der reelt ikke tror på, at mere end 5-10 pct. af de aktiverede på Sundholm nogensinde kommer i fuld selvforsørgelse.

»For en stor del af brugerne burde det ikke være selvforsørgelse, der var pointen med arbejdet. Pointen for samfundet burde være, at omkostningerne ved deres livssituation til f.eks. socialcentre og hospitaler bliver mindre, fordi de opnår en stabilitet,« siger han, men peger udover regeringens beskæftigelsesfundamentalisme på, at der er for få muligheder for reelt social beskæftigelse ude i virksomhederne, og at også fagforeningerne bærer et ansvar på grund af rigide krav om mindsteløn.

Også leder af 'beskæftigelsen' på Sundholm, June Baasch, mener det er gået for vidt.

»Vores beskæftigelse handler om en positiv forandring til at komme et andet sted hen i livet, men de fleste af vores brugere er kontanthjælpsmodtagere og skal leve op til krav fra jobcentrene, og vores socialrådgivere skal ofte bruge al deres tid på at hjælpe dem med at få kontanthjælpen igen, fordi de har mistet den,« siger hun.

Når Rahim Shirazi og Heidi Balken glæder sig over, at de er kommet i 'beskæftigelse', handler det heller ikke om, at de nødvendigvis tror på, at de skal ud og arbejde i den virkelige verden.

»Hver gang jeg har haft arbejde, har der været problemer, fordi jeg ryger for meget hash, og jeg vil ikke engang sælge mine malerier nu, fordi jeg ved, at hvis jeg får for mange penge mellem hænderne, så bruger jeg dem på stoffer,« siger Rahim Shirazi, der er i gang med et afvænningsforløb.

Heidi Balken bryder ind:

»Jeg har faktisk selv fået tre rigtige syopgaver denne sommer, som jeg får penge for. Men det har jeg slet ikke tid til. Hold kæft hvor irriterende, når der er noget man SKAL lave. 'Kan I bruge det som julegaver?' For mig handler det her om, at når jeg koncentrerer mig om at sy, så kan jeg ikke mærke det fysiske ubehag,« siger Heidi Balken og peger ud på en stor gruppe, der står med hættetrøjerne trukket op om ørene ude foran Sundholms café og drikker øl: »Det der er terrænholdet, og de laver noget et par timer eller mindre, og så kommer de forbi cafeen og falder i snak med dem, der drikker øl. Men bare det, at de kommer op kl. 8, tror jeg betyder noget. Jeg ville ikke kunne arbejde, hvis jeg skulle trækkes i løn, når jeg lige går op og lægger mig en time. Det ser de lidt igennem fingrene med her.«

Det bliver også et af spørgsmålene ved valget på torsdag og for en ny regering. Hvor meget skal man se igennem fingrene med, når det gælder de svage i samfundet, og kan det betale sig at lade være?

Bekymrede og skeptikere vil mene, at danskerne på et tidspunkt vil nægte at betale for at forsørge en femtedel af alle i den arbejdsdygtige alder, men noget kunne tyde på, at det at kræve, at alle folk arbejder, ikke har været den mirakelkur, begge blokke havde håbet på.

På valgmødet i Kastrup blev det blot perifert berørt.

»Valget er i virkeligheden, om vi vil bevare det velfærdssamfund, hvor vi ikke lader nogen falde igennem. Folk ryger lige nu ned i afgrunden. Vi har brug for et opgør med ulighed og fattigdom,« lød det fra Karen Hækkerup, inden debatten igen blev sporet ind på betalingsringen af en vred håndværker. Alligevel har Rahim Shirazi besluttet sig for at sætte kryds ved Hækkerup. Måske havde det været anderledes, hvis hun havde nævnt, at Socialdemokraterne faktisk vil kræve, at netop kontanthjælpsmodtagere skal ud og knokle i det offentliges tjeneste for at få pengene udbetalt, men alligevel:

»Det er godt, at hun vil have, at de rige skal betale højere skatter. Man kan ikke tage fra en fattig mand, for så bliver han bare destruktiv. Og jeg gider bare ikke gå til samtaler mere, for jeg bliver syg af det. Man ved jo, man ikke får et job. Når jeg har været til de samtaler har jeg bare lyst til at tage ud på Christiania. Det er det, der slider på folk som mig.«

Serie

Valget fra vælgernes vinkel

Information dækker valget fra vælgernes vinkel. Vi tager ud of besøger den virkelighed og det stykke Danmark, som valgkampens politikere besøger

Seneste artikler

  • Flyvende væk fra Aalborg

    14. september 2011
    Socialdemokraterne og SF har foreslået en afgift på 75 kroner på hver flyvetur: Det er godt for klimaet, men de siger i Aalborg, at det er rigtig skidt for de udsatte dele af landet
  • I Sønderbro betyder valget ikke det store

    12. september 2011
    Før valget fremlagde både blå og rød blok deres ghettoplaner og udlændinge-debatten fylder igen i valgkampen. Men i 'ghettoen' Sønderbro i Horsens kan de ikke bruge udlændingeretorikken til ret meget. For politikernes beslutninger har alligevel ingen særlig betydning for, hvordan det går i kvarteret
  • Det er blevet rigtig, rigtig træls at sidde i fængsel

    9. september 2011
    15 års stadigt strammere retspolitik har ikke resulteret i mindre kriminalitet. Til gengæld kan den mærkes af de indsatte i fængslerne. Ikke kun på grund af overbelægning men også fordi forholdene for de indsatte er blevet stadig strammere
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Morten Lund

Vigtig artikel med væsentlige points!

S SF vil indføre tvangsarbejde til gengæld for KONSTANTHJÆLP, 'noget for noget', kaldte Anders Fog det.,
Løntrykkeri og udstødning er sikre følgesvende af tilskudsjob, flexjobs, praktik mv,

Hanne Christensen

Blander Information ikke det sammen, at arbejde og at have noget at lave?

De to personer fra Sundholm, kan lige at arbejde, skriver Information. Men det handler vist mere om, at have noget at lave. Noget at stå op til. De to forhold hænger ikke nødvendigvis sammen.

Information henviser til undersøgelser, der viser, at aktiveringen intet har hjulpet. Tværtimod. For det første viser det sig, at overlader man en ledig til sig selv, så opnår denne MINDST lige så hurtigt arbejde som en aktiveret. Tilmed får vi flere og flere på førtidspension. Sprøgsmålet er, om hetzen med arbejdsprøvninger og virksomehedspraktik mm tærer så meget på helbredet, at det er prikken over i'et der gør, at den syge ikke kan mere. Jeg tror det.

Aktiveringen med at tvinge ledige og syge til at arbejde gratis er nedbrydende og har intet andet formål end at virke som et skræmmebillede for ledige, der værsgo skal ruppe sig med selv at finde et arbejde, for ellers ender de i denne ydmygende og nedværdigende situation.

Det er ganske enkelt en led tankegang, ja, nærmest ond, der er styrende for den slags skrækfænomener. Hvorfor ikke gør det samme med fede. Sæt dem ud på torvet og tving dem til at fordørve salat i baner og gulerødder i strimler. Det kan også virke som skræk og advarsel for personer, der er på vej op på vægtskalaen.

Og rygere, dem må man da også kunne finde en skrækkampagne for, og ligeledes rødvinsdrikkerne, færdselsbøllerne, affaldssvinene, sprogforpestere, de usoignerede, De Riebers-registrerede, de støjende, de dumme, de uintelligente, de for intelligente, de højrøvede, de snobbede. Find på noget, der kan virker som skræk og advarsel for hver en type.

Fjern deres børn. Sæt dem på gaden. Klister et mærkat på ryggen af dem. Og giv dem et spark.

Så skal vi nok alle blive assimileret med Søren Pind. Så står vi blot med det problem, at han ikke er særlig perfekt, og blot en, to, tre af hans slags vil næsten ikke være til at holde ud. Men her behøver vi så ikke opfinde en ny skrækkampagne. Fordi han er jo et skrækeksempel i sig selv. Så måske her slutter ringen.

Robert N Gjeertsen

Jeg kan godt garantere akademiker-snuderne i
Asocialdemokratiet at om de indfører tvangsarbejde for bistandsklienter så vågner Holger Danske af sin søvn !

Liliane Morriello

Selvom jeg i princippet synes at borgerløn er en god ide, at alle har en basis indkomst uanset hvad, lyder forlokkende, og at det det ville koste også kan gå lige op med det der spares i offentlige udgifter til administration og bureaukrati, samt i forhold til skat og personfradrag, er sikkert også meget rigtigt, så umiddelbart lyder det som en rigtig god ide.

Men, men, men, det er en del tvivl i mit lille hoved om hvad konsekvenserne vil være.

Ideen er god, hvis alle havde muligheden for selv at bestemme hvor meget de så ville arbejde oveni. Men, det har alle ikke, der vil stadig være en stor gruppe af f.eks. førtidspensionister der ikke har noget valg, uanset hvor meget de end gerne ville så har de ikke muligheden for at supplere denne basis indkomst, og i forhold til dem der har muligheden, vil der blive skabt en meget stor afgrund, der vil være med til at øge uligheden i samfundet, medmindre man så mener at det er ok at disse førtidspensioner skal suppleres i forhold til dem der kan vælge at arbejde, og andre grupper vil så også ønske eller kræve samme forskelsbehandling, og så er vi tilbage ved bureaukratiet.

De 10.000 om måneden som tidligere er nævnt i andre debatter vil nemlig komme til at svare til en fattigdomsydelse. Boligudlejere vil også spekulere i at dem der arbejder har de garanterede 10.000 + en løn, og vi vil se en generel stigning i huslejerne, hvilket enten vil betyde at de der kun har deres borgerløn, vil ende i fattigdoms ghettoer, eller at der igen fra det offentlige skal gives boligtilskud af den ene eller den anden art, og så bygger vi videre på bureaukratiet.

At kunne gå til f.eks. tandlæge vil hos dem der ikke har mulighed for at supplere deres borgerløn, blive en by i Rusland, med mindre man bevare systemet med personlig tillægsprocent og tilskud, m.m. Endnu mere administration og bureaukrati.

Og sådan kunne man blive ved. Borgerløn lyder forjættende, og ville da også være en fin ide, under den forudsætning at alle, og jeg mener vitterlig alle havde et valg, om de ville eller ikke ville arbejde, og hvor meget, men der er mennesker der ikke har det valg, og de ville for alvor blive hægtet af samfundet, og afstanden mellem dem der der frit kan vælge, og dem der ikke har noget valg, ville øges i en grad, hvor man kunne forestille sig at dem der kan ville gradvist søge mod øst Danmark og den der ikke kan, gradvist ville søge mod vest Danmark.

Men så kunne man vel sige, ude af øje, ude af sind.

Borgerløn ville reelt betyde, at man tager fra dem der ikke har noget valg, og giver til dem der har. En omvendt Robin Hood politik.

Søren Blaabjerg

Man skal tænke på, at for hver en, der er "fritaget" fra at arbejde (hvad enten det er frivilligt eller ufrivilligt), så er der andre, der må knokle desto mere, for at tingene kan hænge sammen, og til bl.a. at sørge for at de penge, som de, der ikke arbejder, får udbetalt, er noget værd.

Vi skal ikke arbejde mere end vi gør (med lønarbejde), snarere nok mindre for at forebygge stress og førtidig nedslidning. Derimod skal (løn-)arbejdet fordeles bedst muligt, blandt de, der ønsker at have et job og tjene penge ved det.

Søren Kristensen

"-Jeg forstår slet ikke, at folk vil arbejde så meget, at de går ned med gigt og stress,« lyder den allerførste reaktion, efter Rahim Shirazi i en alder af 54 år netop har deltaget i sit livs første valgmøde."

Endelig en socialdemokratisk politiker der har fattet noget tænkte jeg, indledningsvis.

Liliane Morriello

@Søren Blaabjerg,

Dette har jeg foreslået andre steder, netop at arbejdstiden ikke skal sættes op med 12 minutter eller hvad politikerne nu kunne finde på, men tværtimod skal sættes ned med 90 minutter om dagen, så der blev arbejde til alle arbejdsduelige/villige.

Hvis der ikke er arbejde til alle, må alle dele det arbejde der er.

Dette ville udover at spare samfundet for milliarder i dagpenge og kontanthjælp, også have mange sociale fordele, såsom du selv nævner, mindre nedslidning, mindre stress, færre der bliver kronisk syge, mere tid til familien, bedre livskvalitet, osv.

Det der spares i arbejdsløshedsunderstøttelse og kontanthjælp, kan så bruges til at give skattelettelser som hel eller delvis kompensation for den lønnedgang der naturligvis ville være en konsekvens af den kortere arbejdstid.

Hanne Christensen

Liliane Monroe,

Når jeg går ind for borgerløn, så mener jeg altså ikke, at alle skal have den. Det er alene de nuværende borgere, der lever af offentlig overførselsindkomst. D.v.s. ledige, syge, førtidspensionister og folkepensionister. Jeg mener her, at ydelserne skal være ens.

Du har ikke ret i, at førtidspensionister i dag kun har førtidspensionen at leve af bortset fra de helt unge. 90 % af personer, der har været tilknyttet arbejdsmarkedet har en arbejdsmarkedspensionsordning, hvori indgår ofte særdeles pæne invalidepensioner eller store, de får udbetalt, når invaliditeten indtræder. Tilsvarende gælder folkepensionister.

Når jeg går ind for borgerløn, går det derfor mere ud på at ensarte ydelsers størrelser, dog skal ydelsen evt. gøres afhængig af, om den ydelsesberettigede har forsørgerpligt over for børn og om personen er single eller samlevende/gift.

En person, der kommer i arbejde skal modregnes med en timesats. Personer, der har supplerende pensioner fra egne pensionsordninger, skal modregnes med fx 30 %, - nogenlunde niveauet for, hvordan man modregner i førtidspensioner i dag.

Raske er samtidigt forpligtet til at forsøge at forsørge sig selv, således at de skal kunne dokumentere, at de er jobsøgende. Der kan evt. også blive tale om krav om, at ledige skal uddanne sig - men altså ikke i pipfuglekurser. Den ledige skal have langt større indflydelse på forløbet ind i dag, i og med at jeg mener, at den ledige er den bedste til at vurdere, hvad der er den bedste vej. Langt de fleste ledige ønsker et job, tror jeg. Så jeg tror ikke på, at der vil være et hav - nok enkelte - der vil udnytte et sådant system. Men det modsvares af de mange penge, der kan spares på diverse jobaktører (der jo også iudnytter systemet i dag) og offentligt ansatte bureaukrater. Disse kan spares væk.

Borgerløn i en form, hvor ALLE - også folk i arbejde - modtager borgerlønnen, vil selvfølgelig føre til en stor fattigdom, hvis den beregnes ud fra 50 % af medianindkomsten. Så det går jeg ikke ind for.

Borgerlønnen skal fastsættes, så der ikke opstår fattigdom. Jeg forestiller mig et niveau på størrelse med dagpengene, d.v.s. ca. 16.000 kr. pr. måned før skat.

Jeg tror, at min model vil være billigere end i dag. Og samtiidg vil den sikre samfundet mod fattigdom.

Stort set alle vil få det bedre - bortset fra bureaukraterne, som mister deres arbejde. Derudover vil der modregnes lidt mere i folkepensionisters egne supplerende pensioner,hvis man bruger en 30 % modregning. I dag kan ældre med egne pensioner i millionklassen samtidig modtage folkepension. Det går jeg ikke ind for. Hvis man har pensioner over en gennemsnitsindkomst, skal man selvfølgelig ikke samtidigt modtage offentlig forsørgelse.

Borgerløn er borgerløn - dvs. for alle. Dens vigtigste funktion er at amatørisere en lang række jobs, der i sig selv er lystbetonede, men i dag må indebære løn, først og fremmest fordi de optager tid, som ellers skulle have været brugt til erhverv.
Borgerløn handler om, at man tror, at folk gerne vil være aktive, men at de forhindres i det, fordi det løndrevne arbejdsmarked snarere end at muliggøre arbejde bremser aktivitet.
Blot tænk på iværksætteren, der ikke kan komme til at iværksætte, fordi hun har en gammel studiegæld, der binder hende økonomisk! På to områder vil det være et fremskridt: dels vil hun ikke opbygge studiegæld, fordi hun modtager borgerløn, dels vil hun efterfølgende have en minimal sikret indkomst, der muliggør hendes iværksættelse uden at måtte satse hus og hjem. Det vil have en begrænsende effekt på lønudviklingen, til gavn for konkurrenceevnen - og det vil bedre tillade folk, der ikke kan eller vil arbejde meget alligevel at bidrage på arbejdsmarkedet.
At sætte borgerlønnen til 16.000 vil være en dårlig idé, for den giver ikke mening, hvis den skal beskattes. Den skal være en skattefri indkomst for alle over 18 på kr. 9.500.

Søren Kristensen

De to vigtigste effekter af en evt. borgerløn vil være dels en omfattende forenkling af hele bureaukratiet omkring de arbejdsløse og dels at "afkriminalisere" ledighed. Det er meningsløst at arbejdsløse skal gå og være flove, når man ved at de kunne bruge tiden meget bedre på at være noget for andre. Når det er sagt er der selvfølgelig tilbage spørgsmålrt om der er andre og bedre måder at skaffe arbejdskraft på, nu når vi ved at tvang også er ret problematisk.Jeg gætter på at diskussionen vil fortsætte de næste mange år.

Liliane Morriello

Kære Hanne,

Vi er meget enige, men så må du ikke kalde det borgerløn, for borgerløn er allerede et begreb og en ideologi om at alle uanset hvad, fra vugge til grav skal have et fast månedligt beløb udbetalt, uden andre muligheder for støtte.

Jeg er enig i at alle uanset årsag burde have den samme overførselsindkomst, det koster jo det samme at leve, uanset om man er syg, gammel, arbejdsløs, på barsel, mellem job, eller hvad det nu kunne være. Og det er da rigtigt at der er en del der har arbejdsmarkedspensioner eller har forsikret sig ved siden af og derfor har ekstra indkomst, disse kan dog også modregnes i de offentlige ydelser, så det synes jeg er helt fint.

Men der er også den der ikke har noget ved siden af deres førtids eller folkepension, og kommer man på førtidspension som relativ ung, så er der ikke meget at hente selv om men har haft en eller anden privat ordning.

Hvis jeg må bruge mig selv som eksempel, så blev jeg syg da jeg var tredive, efter på eget initiativ at have forsøgt at blive selvforsørgende igennem fem år, blev jeg indstillet til førtidspension som jeg fik tilkendt i 1995som alm. forhøjet fp, denne blev så forhøjet til mellemste pension i 1998 grundet forværringer i mit helbred, men da jeg havde arbejdet nogle år i udlandet, kunne jeg kun få det der hedder en brøkpension, det vil sige at jeg kunne få 3/4 af en almindelig pension, hvilket ligger ca, 2.000 under kontanthjælp, og det var meningen at jeg skulle leve af dette resten af mit liv, jeg har dog været så uheldig at mit helbred har forværret sig yderlige de sidste 2-3 år, i en grad at min rest-erhvervsevne nu ligger på 0. Derfor er jeg nu blevet tilkendt højeste førtidspension, den højeste i landet. Men grundet reglerne om brøkpension, får jeg som sagt kun 3/4 af en normal højeste førtidspension, som jeg dog er glad for at det har bragt mig op på kontanthjælpsniveau.
Jeg har endnu ikke fået nogen erstatning for at have ødelagt mit helbred ved hårdt arbejde, der betød at jeg blev slidt op lang tid før jeg burde, og jeg har ingen private ordninger til at supplere min pension med.

Og det jeg så gerne vil sige er at jeg ikke er alene, vi er mange der er i denne ulykkelige situation, der er i Danmark 29.000 brøkførtids og folkepensionister, hvor nogle har mindre end starthjælp at leve for. Dette er en gruppe som er gemt og glemt i debatten og som politikerne nægter at tage stilling til.

Men også mange andre er i den situation at de kun har deres førtids eller folkepension at leve for. og uanset hvordan forholdet er mellem dem der har private ordninger og den der ikke har det. så er denne gruppe meget sårbar. mvh

Liliane Morriello

Uanset hvad så mener jeg at borgerløn vil skabe en enorm afgrund mellem dem der kan og vil, og dem der ikke kan, ikke har noget valg, de argumenter jeg har skrevet ovenfor, vil jeg da gerne bede tilhængerne af borgerløn, om at besvare, hvordan vil de løse de sociale konsekvenser der nødvendigvis ville være af en borgerløn på 9.500 kr om måneden, som foreslået?

Borgerløn ville betyde en endnu større opdeling mellem rig og fattig, borgerløn ville være en god løsning i et samfund hvor alle KAN, men en dårlig løsning i et samfund, hvor der stadig er sygdom og nedslidning, og arbejdsløshed. Men ville fattiggøre de udsatte endnu mere end de er i dag.

Hvordan vil i løse dette problem?

For få årtier siden skelnede folkevisdommen skarpt mellem erhverv, der gavnede samfundet, først og fremmest industri og landbrug og meningsløse erhverv, der udelukkende drænede statskassen, som pædagog eller psykiater. Nu er det hele lige enormt fedt, bare man "arbejder". Enhver konsulent og bureaukrat kan sole sig i samfundets anerkendelse. SKAT er blevet en "koncern", der skal skaffe overskud til imaginære aktionærer. Folk og økonomer var unægtelig mere realistiske før i tiden.

Jeg vil endnu en gang pointere at de underliggende antagelser om vækst, arbejdspladser og bevarelse af velfærdssamfundet er forkerte:

- Vækst er ikke muligt pga manglende energi og ressourcer, se peakoil.dk. Enhver der siger at vi har brug for vækst har enten ikke forstået det basale, eller har ondsindede hensigter.

- Antagelsen om fuld beskæftigelse er absurd og baseret på ideen om evig vækst og en barnlig antagelse om at man skal gøre sig fortjent til hver eneste krone. Sådan virker verden ikke! Der er så mange (rigtige) jobs som der er (rigtige) problemer. Længere er den ikke! Jens Thorning i en tidligere kommentar siger det meget godt.

- Velfærdssamfundet er i det sidste ti år blevet skåret så meget ned at jeg i mine diskussioner ikke længere kalder det som sådan. Det var baseret på ideen at vækst skulle finansiere pensioner, skoler og hospitaler. Da vækst ikke længere er muligt vil "velfærden" blive afskaffet, mere eller mindre totalt, over de næste årrække. Jeg vil gætte på ca. 10 år, men det er svært at sige.

Som selvstændig erhvervsdrivende de sidste mange år har jeg ingen supplerende indtægter fra "det offentlige", men kan til gengæld frit vælge hvad jeg vil arbejde med - når jeg ellers kan finde kunder. Og jeg kan lide mit arbejde, og gør det egentlig ikke for lønnen, som desværre er nødvendig for at overleve.

Men den etablerede sammenhæng mellem at "udføre et arbejde" og at have mulighed for tag over hovedet og havregrød, har jeg aldrig helt helt forstået. Selvfølgelig skal samfundet skabe "værdi", så vi alle kan få os et godt liv - men ikke engang vores regeringer kan finde ud af at fokusere på en sådan værdiskabelse.

I stedet jubles over at få så mange som muligt aktiverede - og husk at Danmark efter OECDs tal er blandt de flittigste af de gamle EU-lande, da kvinder og ældre her i landet arbejder mere og længere. Men med hvad - for tallene siger ikke noget om hvor mange af disse timer der går til spildte og meningsløst arbejde uden hverken reelt indhold eller værdi. Om dette så er børsmæglerfirmaer, eller kommunale aktivitetstilbud.

Og som den nævnte rapport fra Rigsrevisionen åbenbart påviser, bruger Danmark hvert år 9,3 milliarder kroner på mobning af svage ledige,uden at det hjælper dem i beskæftigelse. Men det giver da job til alle sagsbehandlerne, der i stedet også ville gå ledige - eller lave mere produktivt arbejde. Milliarderne findes fx lige der, så borgerløn til dem, ja tak!

Der er en anden meget god grund til, at væksten vil stoppe: der er ikke længere nogen, der har nogen langsigtet idé om, hvad vi overhovedet vil kunne finde på, som vi kan efterspørge i fremtiden, som ville betyde fremskridt, og som vi ikke allerede har.

Søren Kristensen

På den ene side blev det forventet af os at vi alle skulle være små iværksættere og entreprenører, fordi industriens gulddrenge forærede de almindelige jobs til kineserene og på den anden side blev det forventet at vi ikke kune finde ud af en skid på egen hånd og derfor skulle aktiveres i hoved og røv. En forhåbning til en ny regering kunne være at vi vendte tilbage til et mere normalt syn på hvad det egentlig er vi mener at kunne få ud af at arbejde og måske gøre os overvejelser om det overhovdet lader sig gøre at innovere uden at have finrene nede i den egentlige produktion?

Jeg ved godt at den vinkel nok går lidt hen over hovedet på folkene ude på Sundholm, men mon ikke de overlever det.

Søren Kristensen, du er en perle! Jeg mener ikke noget diskriminerende med det, tværtimod! :-)
Det er topmålet af arrogance, fuldt ud på højde med de værste overklasseliberalister at mene, at de andre derude skal gøre det hårde arbejde for os - og være glade for, at der kan falde nogle smuler fra vi riges bord. Uden en høj grad af automatisering, lokal produktion af det, der kan produceres lokalt og almindelig overskudsdeling kommer vi ikke videre.
Jeg bekymrer mig altså ikke så meget om folk, der selv er bragt til den forståelse, at de ikke har noget at bidrage med - alle kan bidrage og gør det allerede, Liliane Morriello - ikke mindst med deres sunde overvejelser, som de desværre ikke som visse mindre fornugtigt tænkende 'professionelle' lønnes for efter fortjeneste.

Problemet er at vi måler vores velfærd og individets succes hvad og hvor meget den enkelte kan producere, og hvor stor en andel man kan bidrage til samfundet med.

For de mennesker vi læser om her er succes-kriteriet meget mere basalt, den handler om at have en dagligdag der er til at holde ud, at holde sig ude af misbrug, og at føle sig bare en lille smule værdsat for det man nu kan.

Man skal stille muligheder til rådighed for disse mennesker, ikke jagte dem med "Jobtilbud" som de på forhånd ved at de ikke kan honorere.
Tag nu Heidi, lad hende dog for himlens skyld være i fred med det hun nu gør, hun ER jo på vej, fordi at hun fik mulighed for at kunne lave noget som giver mening for hende.
Hvem ved, måske bliver hun en berømt designer en dag, og hvis ikke, så har hendes tid såmænd ikke været spildt, bare fordi hun ikke bliver en mønster skatteyder. Hun har fået det meget bedre og er derfor ikke den "belastning" for systemet som hun har været.
Man ødelægger det hun HAR opnået, ved at blive ved med at jage hende med jobansøgningstvang, fordi truslen om at få frataget sin kontanthjælp konstant hænger over hovedet på hende.

--------------------------------------------------------------------
Når Rahim Shirazi og Heidi Balken glæder sig over, at de er kommet i ‘beskæftigelse’, handler det heller ikke om, at de nødvendigvis tror på, at de skal ud og arbejde i den virkelige verden.(artiklen)

Nej, og hvad så?
I mine øjne er de begge en succes, når man tager højde fra deres udgangspunkt.
Jeg kan kun ønske for dem begge at de får en tilværelse de selv kan være tilfredse med.

Rahim Shirazi og Heidi Balken har intet at skamme sig over(det håber jeg heller ikke at de gør) de yder rent faktisk med noget.

Det er mere end hvad jeg gør.

Jeg er IP´er pga. arbejdsskade, og yder pt.ikke med noget som helst til fællesskabet.

Jeg er udelukkende en belastning for samfundet. (jeg har den ondelynenme været et kostbart bekendtskab for sundhedsystemet)

Men kunne jeg finde et Skånejob som jeg er i stand til at udfylde så ville jeg blive rigtigt glad, men mest for min egen skyld.

Om jeg føler skyld og skam, over at være en belastning? overhovedet ikke.

Rahim Shirazi og Heidi Balken bliver af systemet og os andre betragtet som svage og en belastning, derfor skal de jages og trues til ikke at "nasse".

Men de er faktisk meget, meget stærkere end de fleste af os, for de har kæmpet sig ud af et lorteliv som de færreste kan forstille sig, og overlevet.

Fortjener de ikke en vis respekt?

Det synes jeg.

En rapport fra Rigsrevisionen viste sidste år, at man havde brugt 9,3 milliarder kroner på aktivering af svage ledige, men at selvforsørgelsesgraden faktisk var mindst lige så god blandt de mennesker, man bare havde ladet være i fred.(artiklen)
--------------------------------------------------------------------

Hold da kæft!
Tænk hvis de penge var blevet brugt på nogle flere og bedre sociale foranstaltninger som dette projekt på Sundholm. I stedet for Jobcentrernes rigide idioti.

Liliane Morriello

@ Jens Olsson

Dette er fordi mange ikke fatter betydningen af at være afhængig. Hvis man bare kunne droppe det, var man jo ikke afhængig.

Nogle rygere, hvad enten det er cigaretter eller hash, kan ryge i tyve år og ikke blive afhængige, de kan som regel uden de store problemer droppe cigaretterne eller hashen, fra den ene dag til den anden, men er man afhængig så er det ikke så lige til.

Jens Olsson, så er der noget galt med de arbejdspladser, der ikke er fleksible nok. Det er ærlig talt vigtigere at gøre plads til mennesker, som de er, i dette samfund.

Jens Olsson, at man får penge for at være der er den dårligste undskyldning for ikke at lave sine arbejdspladser rummelige. Det er alene vanetænkning og hierarkisk gammelmodighed, der bestemmer, at folk ikke skal have langt mere frihed dér, hvor de tilbringer en tredjedel af døgnet eller mere.

Et venskabeligt råd er så: drop den hash og stram op –- MyGod ! (Jens Olson)

Siger du også sådan til Alkoholikeren?

Eller den Psykisk syge?

I øvrigt er der enormt mange Psykisk syge der selvmedicinere sig med Alkohol, Hash og/eller Narko fordi behandlings systemet er brudt helt sammen under denne Regering.

Jens siger de bare skal stramme op. :-)

Et venskabeligt råd Jens: Tag dig dog sammen og tænk dig om.

Jeg hører, at hash nu om dage er langt stærkere end det, jeg nogle få gange røg i min ungdom. Det må være det samme, som Rahim begyndte med. Jeg ville egentlig være glad, hvis nogen engang i et interview kunne spørge én, der har røget længe, om kvaliteten har ændret sig.

selvfølgelig er der forskel.(JO)

Ja selvfølgelig er der forskel på at ryge Hash og være Psykisk syg.

Men nogen bliver altså Psykisk syge af at ryge Hash og mange Psykisk syge ryger Hash som selvmedicinering eller for at tage bivirkninger fra den medicin de får.

Så Hash og Psykisk sygdom er i rigtigt mange tilfælde knyttet tæt sammen.
Hvis ikke du tro på mig, så spørg ham her:
Henrik Rindom
http://www.facebook.com/group.php?gid=8193550773

Det er en udbredt misforståelse at Hash ikke er så afhængighedskabene som andre Rusmidler.

Hash skal i mine øjne vurderes på nøjagtigt samme måde som Alkohol.

Altså legaliser Hash under samme restriktioner som Alkohol, og brug afgifterne på information og behandling.