Læsetid: 8 min.

Vi er blevet et pylresamfund

Fremtidens højteknologiske vidensarbejdspladser findes i Kalundborg, men samtidens sociale forfaldstendenser er der også: Konkurrencestatens to verdener i samme by
Havnen i Kalundborg.

Havnen i Kalundborg.

Jakob Dall

3. september 2011

Optimisterne vil meget, meget gerne fortælle pressen om, hvor godt det kommer til at gå i Kalundborg. Vækst og innovation!

De fleste pessimister vil ikke citeres, og de vil i hvert ikke i pressen. Men de vil have, at folk skal vide, at det ser sort ud i Kalundborg.

De har hver deres billede af byen: Nogen ser et lokalsamfund på vej frem, andre ser en by, som forfalder og forlades.

»Vi får en fantastisk vækst i Kalundborg,« siger rektor på Kalundborgs gymnasium Peter Abildgaard Andersen på sit store kontor på skolens førstesal. Ind gennem vinduerne skinner solen. Stolt nævner han det stigende elevtal og det faldende frafald. Han sidder i en hvid polotrøje og smiler solbrændt:

»Det der,« siger han og peger på det punkt, hvor kurven er knækket, »det er innovation.«

Han nikker i det lyse lokale, og det gør bestyrelsesformand Ole Glahn også.

Det går godt for byen, og det går bedre for gymnasiet.

Et andet sted siger en kvinde, som ikke vil stå frem ved navn eller stilling, at hun ikke tror, Folketingsvalget kommer til at betyde noget som helst.

»Pengene er jo brugt. Der er ikke noget at gøre.«

Det lokale sygehus skal lukkes, siger hun. Snart skal man helt til Holbæk eller Slagelse for at komme på skadestuen. Hvis ens barn brækker armen og man ikke har en bil, skal man tage toget for at blive undersøgt.

Langtidsledigheden er fordoblet i byen, arbejdsløsheden ligger over landsgennemsnittet, og der har været usikkerhed om færgelinjen til Aarhus. Efterhånden er Kalundborg mere kendt for bilafbrændinger og ballade på Klosterparksvej end domkirken med de fem tårne.

»Neeeejjj,« siger kvinden langsomt til hele situationen.

Oppe på sit kontor minder rektor Abildgaard Andersen om alle de højteknologiske arbejdspladser i Kalundborg. Der er Novo Nordisk og Novozymes, som beskæftiger op mod 3.000 i byen, og NKT, der er en ’videnstung’ arbejdsplads med 650 ansatte. Noget af det, der laves i byen, er så avanceret, at det ikke laves andre steder, forklarer rektoren.

Netop nu er Novo ved at bygge en ny fabrik i Kalundborg. Information har under valgkampen besøgt byen for at høre borgernes fortællinger om samtiden og deres forventninger til Christiansborg. Der er utvivlsomt vækst og fremtid i byen, men det er også en vækst, som ikke kan bære hele lokalsamfundet, og som ikke kan løfte de nederste. Kalundborg er et billede på konkurrencestaten, hvor fremgang og forfald findes på samme tid og sted.

’Klosterperkeren’

Kalundborg har det, som Danmark skal leve af. Men Kalundborg er også kendt for det, som resten af Danmark er bange for.

På værtshuset Café Lillebælt ser den sygemeldte elektriker Peter på 51 skeptisk på udviklingen:

»Ældreplejen er blevet dårligere. Mine forældre har jo været med til at bygge velfærdssamfundet. Vi burde være dem dybt taknemlige, men de bliver behandlet så dårligt ... det er en skam for os alle sammen.«

Peter stemmer det samme, som han har stemt siden 1978, Konservative, og han påpeger, at det nok er gået dårligt, men hvem ved, hvor slemt det ville være gået, hvis det ikke var for de konservative? Han fortæller også om de unge, der har brændt biler af i det kvarter, som han kalder ’Klosterperkeren’:

»Det er jo ikke alle de sorte, som laver ballade. De skal ikke have skyld for alt, men de skal have skyld for meget.«

Han er optaget af historien om en lokal forbryder, som fører sin egen kamp mod kommunens biler:

»Det er politisk. Selvfølgelig er det da det,« siger Peter.

Den fedeste

Når kommunens biler bliver overhældt med syre og får dækkene sprættet op, er det en protest mod alt det, der er råddent i Kalundborg. Ved det seneste folketingsvalg stemte mere end hver femte i byen på Dansk Folkeparti.

Tilbage på rektors kontor fortæller bestyrelsesformand Ole Glahn om sundheden i byen. Han er også formand for ældre- og sundhedsudvalget i kommunen:

»Kalundborg er jo den kommune i Danmark med flest overvægtige,« fortæller han, men tilføjer, at det sikkert også er den kommune med flest maratonløbere i. Byen er i dobbelt forstand ’den fedeste’, indskyder rektor: Der er for mange overvægtige, men også fantastiske muligheder med vækstvirksomheder og attraktiv natur.

Der har på Christiansborg været snakket meget om og lovet endnu mere til yderområderne. Rektor og bestyrelsesformand ved godt, hvad Folketinget kunne gøre for byen: De kunne lave motorvej fra Slagelse og hurtigere tog fra København.

»Der er meget længere fra København til Kalundborg, end der er fra Kalundborg til København.«

Og mange højtuddannede, som arbejder i Kalundborg, bliver boende langt væk. De skaber ikke liv om aftenen og omsætning på restauranter. Og hvis de bor i København, kommer deres børn ikke i byens institutioner og skoler. Det siges i Kalundborg, at byen lukker, når folk går fra arbejde.

»Der er ikke én af byens fem kommunaldirektører, der selv bor i Kalundborg,« fortæller Glahn.

På et vælgermøde i Restaurant Gisseløre ved havnen indleder byens socialdemokratiske spidskandidat Rasmus Horn Langhoff med en erklæring:

»Kalundborg er ikke og skal aldrig være Udkantsdanmark!«

Borgerne på siddepladserne belønner løftet med bifald. De vil under ingen omstændigheder være Udkantsdanmark.

»En udkantsby,« siger socialdemokraten og slår med knyttede næver frem for sig i luften, »er et sted med høj ledighed og lave indkomster. Det vil vi aldrig være!«

Samfundsfag

Eleverne i 2.T på Kalundborg Gymnasium diskuterer onsdag morgen i samfundsfag det forslag om en Kattegat-forbindelse, som er blevet præsenteret under valgkampen. Det vil være en livline for Kalundborg med en bro til Jylland – den vil blive vanvittig dyr, men den vil gøre byen til centrum mellem Aarhus og København.

Kristoffer på sytten sidder lænet langt tilbage på sin stol i en stilling, som ingen ergoterapeut vil kalde korrekt, og han retter sig ikke op, før han siger noget. Men han taler præcist:

»Vi er et sted med en masse arbejdsløse, og sådan et byggeri vil skabe en masse arbejdspladser og lokal vækst. Det vil gøre Danmark mindre, og det er godt for os, der bor langt ude.«

Amalie sidder på forreste række ude i klasselokalet.

»Det store problem med den bro,« siger hun, »er, at den vil gå igennem et fredet område ude ved Røsnæs.« Den bro, tror Amalie ikke på, nogensinde bliver til noget.

Længere nede i klasselokalet sidder Sebastian. Der står ’we will rock you’ på hans t-shirt, han er stor og mørkhåret, og han er kommet lidt for sent:

»Vi har et underskud på næsten 100 milliarder i Danmark. Hvordan fanden skal vi få pengene til den bro?«

Det tema, der virkelig optager de mange ældre borgere i skjorter og pæne jakker på Restaurant Gisseløre, er også Kattegatforbindelsen. En ældre herre rejser sig og kræver, at politikere fra alle partier i panelet skal sige, om de vil kæmpe for broen til Jylland.

Den socialdemokratiske kandidat kalder i en flammetale til kamp mod den ’jyske trafikmafia’:

»Vi skal stå sammen på Sjælland,« nærmest råber han: »Vi skal kæmpe på Christiansborg.«

Astrid Krag fra SF vil også kæmpe for Sjælland, men hun insisterer på, at broen til Jylland skal være til jernbanedrift. Venstremanden vil også kæmpe for Kattegatforbindelsen, men han fastholder, at den skal brugerfinansieres.

Frikadellemand

Tilbage i samfundsfag på gymnasiet afbryder læreren diskussionen om Kattegatforbindelsen og beder eleverne tænke over karaktergennemsnittene på landets gymnasier, som i denne uge er blevet offentliggjort:

»Stakkels Høng«, siger de fnisende, da listen projiceres op på et lærred i klassen: nabogymnasiet ligger nederst, Odsherred er også lavt placeret, mens Kalundborg Gymnasium lidt højere på listen stadig ligger under landsgennemsnittet:

»Hvor ligger de gymnasier, der ligger i toppen?«, spørger læreren.

Én svarer, at de ligger i København, hvilket hun selv forklarer:

»Hvis man flytter til byen for at studere dér, flytter man ikke ligefrem tilbage til Kalundborg bagefter, vel?«

Man kan se på den måde, de andre nikker på, at de ikke har tænkt sig at flytte tilbage til Kalundborg, når de går ud. Det er indlysende.

»Gymnasierne derinde kan vælge mellem en masse gode elever, og de kan sige nej til dem, de ikke vil have. Herude må I jo tage det, I kan få,« siger hun henvendt til læreren.

Timen fortsætter med gruppearbejde om Folketingets partier:

»Johanne Schmidt-Nielsen er for sej. Hun er for fræk,« siger en anden elev.

Hun forklarer, hvad hun godt kan lide ved Schmidt-Nielsen:

»Hun er overhovedet ikke usikker, hun er totalt selvsikker, og så er hun kun lidt ældre end os. Hun bitcher totalt.«

Det synes hendes veninde også. Men de stemmer ikke på Enhedslisten af den grund. De stemmer på Venstre, for de tror mest på, at »Venstre kan få os ud af krisen«, selvom Lars Løkke ikke er lige så ’sej’ som Anders Fogh Rasmussen.

»Han er lidt for meget en frikadellemand.«

Hopper ikke på Villy

Kantinepersonalet på gymnasiet holder pause, inden eleverne kommer ud til frokostpause. Ann, Kamille og Maria sætter over for Information det hele i perspektiv.

Maria taler med nordjysk dialekt, hun er tilflytter, og hendes mand arbejder på Novo:

»Jeg stemmer på Venstre. Jeg hopper ikke på Villy Søvndal, som siger, at hvis vi sætter ekstra skat på cigaretterne, skal det nok gå alt sammen. Hallå, mand!« udbryder hun og ryster på hovedet:

»Han har jo aldrig drevet en forretning! Han ved ikke, at hvis man hæver prisen, køber kunderne noget andet.«

Ann og Kamille er heller ikke hoppet på Søvndals fiduser.

»Vi er blevet et pylresamfund,« siger Maria:

»Min søster har lige været i Amerika. Hun mødte en mand på 75, som havde tre job for at klare sig. I Danmark ville han være gået på efterløn 15 år inden.«

Ann, som er ældre end Maria, siger, at ja, Danmark er blevet et pylresamfund, men nej, hun synes ikke, at folk skal have tre job, når de er 75.

Jeg hader Wozniacki

Eleverne kommer ud i kantinen til frokost. Trine fra 2.g er kun 17, men hun ville stemme på SF, hvis hun kunne:

»Det er altså egoistisk. Jeg vælger ud fra mine egne interesser. Jeg vil forsvare SU og transport, og det ved jeg, at SF går ind for. Men det er klart, at jeg skulle stemme på Venstre, hvis jeg skulle vælge efter det bedste for Danmark.«

Hendes veninde er også overbevist om, at Venstre er bedst for hele landet, men SF er bedst for hende selv.

Sandra fra samme klasse fylder 18 to dage inden valget. Hun vil stemme på Venstre.

»Vi følger alle med i valgkampen. Vi kan ikke sidde og være ligeglade,« siger hun.

Samtalen bevæger sig fra politik til stjerner, fra Lars Løkke til sportsfolk:

»Jeg hader Caroline Wozniacki,« siger Sandra. Hun er selv lyshåret og sportstrænet:

»Hun har så meget mere succes end mig! Og hun er kun et par år ældre.«

Det nikker veninderne til: Det er provokerende med én, der allerede er nået så langt.

Camilla forklarer:

»Jeg tror, det bliver hårdere at være god. Det bliver sværere og sværere. Der bliver stillet større krav til én hele tiden. De små børn skal lære engelsk, og nu skal de også lære kinesisk.«

De unge kvinder ved godt, at de vokser op i en verden med to virkeligheder: Der er et Kalundborg med vækst og innovation, og et Kalundborg med dårlig omsorg, langt til sygehusene og overvægt. Camilla siger, at hvis man ikke bliver god nok, så får man det svært:

»Så bliver man sat af, og så ender man her i Kalundborg.«

Spisefrikvarteret har allerede længe været forbi, og den næste lektion er i gang. Pigerne småskynder sig ned mod klasselokalet. De griner på vejen.

Serie

Valget fra vælgernes vinkel

Information dækker valget fra vælgernes vinkel. Vi tager ud of besøger den virkelighed og det stykke Danmark, som valgkampens politikere besøger

Seneste artikler

  • Flyvende væk fra Aalborg

    14. september 2011
    Socialdemokraterne og SF har foreslået en afgift på 75 kroner på hver flyvetur: Det er godt for klimaet, men de siger i Aalborg, at det er rigtig skidt for de udsatte dele af landet
  • Arbejdsanstalten Danmark

    13. september 2011
    Begge blokke i dansk politik har de seneste årtier tilsyneladende været enige om, at beskæftigelse er den bedste kur mod alt fra alkoholisme over misbrug, hjemløshed, kriminalitet, traumer, psykiske og sociale problemer til naturligvis arbejdsløshed, og de udsatte eksistenser på Sundholm er enige. De bliver bare syge af, at deres indsats også skal redde en syg samfundsøkonomi
  • I Sønderbro betyder valget ikke det store

    12. september 2011
    Før valget fremlagde både blå og rød blok deres ghettoplaner og udlændinge-debatten fylder igen i valgkampen. Men i 'ghettoen' Sønderbro i Horsens kan de ikke bruge udlændingeretorikken til ret meget. For politikernes beslutninger har alligevel ingen særlig betydning for, hvordan det går i kvarteret
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu