Læsetid: 2 min.

'Efterlønnen er den absolutte hovedprioritet'

Trods eksperters kritik, så fastholder SF's gruppeformand Ole Sohn, at partiet har sat alt ind på at bevare efterlønnen
Hverken SF eller S har gjort folketingsvalget til et valg for eller imod efterløn, mener kritikere. Det er SF's Ole Sohn dog lodret uenig i.

Hverken SF eller S har gjort folketingsvalget til et valg for eller imod efterløn, mener kritikere. Det er SF's Ole Sohn dog lodret uenig i.

Keld Navntoft

10. september 2011

Efterlønsløftet fylder ikke meget i jeres annoncer, selv om I lovede at gøre valget til en folkeafstemning om efterlønnen. Hvorfor er det ikke hovedprioriteten i jeres materialer?

»Vi kan næsten ikke åbne munden, uden at vi snakker om efterlønnen. Det er afgørende for en stor del af vælgerne, og derfor fylder det mest for os. Jeg vil opfordre de faglige organisationer til at bidrage til at oplyse befolkningen om konsekvenserne af efterlønsindgrebet.«

Men hvorfor har I ikke selv gjort det til en hovedprioritet i jeres annoncer?

»Du hører os ikke åbne munden, uden at vi snakker om efterlønnen, og hvis man lytter efter det, vi siger, vil jeg vove den påstand, at der ikke er et eneste arrangement eller tv-optræden, hvor vi ikke slår fast, at det er den absolutte hovedprioritet for SF. Det er det, fordi det er forudsætningen for, at vi kan skaffe økonomi til alle vores velfærdskrav. Det fylder ufatteligt meget. Også i vores annoncer.«

Blad uden efterløn

Når man ser på jeres annoncer, så er det kun én enkelt, som fokuserer på efterlønnen, og af jeres fælles annoncer med S, som er indrykket i store dagblade, er der ingen, som fokuserer på efterløn. Jeg har også lige læst et blad om Villy Søvndal, hvor efterlønsløftet ikke fylder noget. Hvorfor fylder det ikke mere?

»Det er ikke rigtigt. Så er det, fordi du ikke følger ordentligt med. Efterlønnen er hovedprioriteten i de annoncer, vi laver. Det fremgår både af vores egne annoncer og Socialdemokraternes. Det er en hovedprioritet. Jeg må også konstatere, at FOA ikke følger tilstrækkeligt med i valgkampen, men det ville være fint, hvis de ville bidrage mere. Jeg vil opfordre FOA til at komme på banen og kæmpe medlemmernes interesser sammen med os.«

Både FOA og 3F har tænkt sig at indrykke efterlønsannoncer i de kommende dage.

»Det glæder mig, at de kommer på banen. Nu har vi andre i 14 dage arbejdet for det, så det er rart, at de kommer med nu.«

Men nu har vi på Information kigget på jeres annoncer, og jeg har også talt med jeres kampagneleder. Han forklarer, at efterlønnen er ét ud af fem temaer, men ikke hovedprioriteten.

»Det har han ikke sagt.«

Jo, han har. Men det er ikke et spørgsmål om, hvad han har sagt. Det er et spørgsmål om, hvorfor efterlønsløftet ikke er det, som fylder mest i jeres annoncer?

»Hele kampagnen er tilrettelagt efter, at vi vil sikre velfærden. Det gør vi ved at lave en arbejdsmarkedsreform, og det vores hovedprioritet. Det er hele fokusområdet for alle optrædener, som både Villy og jeg deltager i, fordi det er hele omdrejningspunktet for vores politik. I er måske de eneste, der ikke har opdaget det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Hvis (for det er jo ifølge Gallup ikke umiddelbart sandsynligt) at SSF taber valget, så bliver det på efterlønnen og det er nok derfor spørgsmålet bliver tonet lidt ned i valgkampen. Det er klogt nok. Især når man, ligesom de borgerlige, ikke har nogen egentlig ny politik på området.

Målene for en venstreorienteret regering er stadig forkerte, de hænger alt for meget fat i ligegyldigheder som vækst og arbejde, fremfor udvikling og sikring af befolkningen. Dagpengene er vigtigere end efterlønnen, for selvom efterlønnen skulle blive afskaffet, vil efterlønsmodtagerne så i stedet kunne modtage dagpenge, der jo ikke bliver modregnet i pension.

Tom W. Petersen

Det er en ret pinlig samtale at bevidne; for Sohn. Når Gjertsen spørger til annoncer, svarer Sohn med taler. Og benægter, hvad man ganske enkelt kan se.
Diskuterer Sohn mon vigtigere sager på samme måde?

Jeg ved ikke, hvorfor politikerne synes, at deres opgave er at føre krig mod befolkningen. Vi har brug for et opgør med den del-og-hersk mentalitet, der med held er blevet indgydt befokningen i de seneste årtier.

Niels P Sønderskov

Jeg håber virkelig at det er journalisten, der manipulerer, og ikke en måske fremtidig minister, der svarer på en måde som gengivet.

Det er og bliver løgn. Hvis SF ønsker efterlønnen bevaret melder de klart ud at radikale, der vil afskaffe efterlønnen, ikke kan komme med i regeringen.

Både S og SF ønsker i deres stille sind efterlønnen afskaffet, for det er jo en gratis omgang. De får en masse penge og kan tørre regningen af på den forrige regering (og de radikale).

Alt andet snak er ren teori og ønsketænkning.

Jesper Frimann Ljungberg

Hele efterløns debatten er så præget af fejlagtige antagelser. Jeg tror de Radikale får sig en overraskelse når der bliver skiftet regering og de selv måske kan få lov at få et ministerie til at regne på det.

For de folk der har råd, sådan nogle som mig, er der ikke noget der ændrer sig. Jeg har aldrig indbetalt til efterløn, og jeg går på pension når jeg vil det. Om det bliver når jeg er 50,55,65 eller 70, er forhåbentlig noget som jeg selv bestemmer, ikke mit helbred.
For folk som f.eks. min kone, der er sygeplejeske, vil hun først kunne gå som 67 årig. Så 40 år som sygeplejeske med at gå og vende patienter, i et fag hvor arbejdsbyrden kun bliver større og større.
Det hænger simpelt hen ikke sammen.
Det der er hele grundsubstansen i det her er at folk nu skal ud og tegne "private førtidspensioner". Hvor der er mindre afkast. Så blå bloks sponsorer trækker i trådene igen. Det er det her der er essensen i hele efterløns misæren, nemlig en begyndende privatisering af endnu en offentlig ydelse.

// Jesper

Inger Sundsvald

Hvis Efterlønnen virkelig var så vigtig for S, så kunne de jo handle med DF om den. DF ved godt hvilke instrumenter de skal spille på, og tilbyder nu at afskaffe Satspuljen, men den synes Helle T.-S. godt om.

S og SF har lovet at dagpengemodtagere få et år mere. - Jamen så må man jo håbe at DRV stiller sig velvilligt an vedr. dagpengene.

Man vil hellere snakke om vækst og arbejdsmarkedsreform, men man kan ikke engang give svar på tiltale, når en arbejdsgiver står i medierne og siger at hun er nødt til snart at ansætte polske chauffører, fordi de danske skal have 45.000 kr. i løn om måneden. Jeg gad godt se den overenskomst.

Johannes Lennar

Inger - Det skal de polske arbejdere også hvis de kommer og arbejder her. Det er jo det der er så genialt.
Der er blot et problem med det. Arbejdsgiverne er ligeglad med loven, og kører deres eget ræs.

Jesper Frimann Ljungberg

@Inger Sundsvald.
Problemet er jo at VKO igen har spillet kortene rigtigt. Man tager efterlønnen fra de 'små årgange', mens man lader de store årgange beholde den. Desuden har man jo så brugt statsapparatet til at lave fup rapporter til at underbygge sine usaglige argumenter.
Desuden har Hjorten så demonteret en af grundpillerne i hele efterlønnen, nemlig arbejdsmarkedsfonden.

Derfor er det meget svært at kæmpe mod afskaffelsen af efterlønnen. Mest nok fordi folk ikke gider høre på saglige argumenter, men hellere vil høre på "Hvorfor skal akademikeren have lov til at gå på efterløn og spille golf". Politik handler meget mere om følelser og spin end det faktisk handler om det som det burde, nemlig saglige argumenter og visioner.

MHT lønningerne i Danmark, så skal vi have vores relative løn til udlandet ned. Det bliver ikke nemt, for vi skal holde folks real løn/købekraft af nødvendige ting på cirka det samme niveau.

Og offshoring og udenlandsk arbejdskraft er ikke en guldgruppe som mange tror. Men for at dæmme op for flugten af arbejdspladser skal der gøres noget.. og det skulle have været gjort for 7-8 år siden.
// Jesper

Marchen Neel Gjertsen

@Niels P Sønderskov I avisen er artiklen præsenteret med boksen "Spørgsmålet er". Det er et fast format, som Information har netop til at skrive direkte spørgsmål/svar ud fra bånd. Artiklen her er således en præcis gengivelse af spørgsmål og svar.

Inger Sundsvald

@Jesper Frimann

Så er spørgsmålet bare hvad dette ”noget” er, der skulle være gjort for længe siden.

Hvis det endelig skal være, så kan jeg sagtens finde på gode argumenter for at netop de store årgange skulle beholde efterlønnen, eftersom der dér var flest af dem der har haft hårdt ufaglært arbejde fra de var 14 år. Det holder bare ikke, hvis man f.eks. ser på nutidens murerarbejdsmænd, slagteriarbejdere og SoSu-assistenter, som ser ud til at skulle arbejde til de bliver over 70 år.

Personligt mistænker jeg S og SF for at være ret tilfreds med det, hvis Efterlønnen ikke kan afskaffes eller forringes. Skal man tro Henrik Sass Larsen (hos Jersild), så er arbejdsløsheden kun et spørgsmål om, at det nu skal være slut med at ligge hjemme på sofaen, ligesom det var i 90’erne med Karen Jespersen og Jytte Andersen.

Jesper Frimann Ljungberg

@Inger Sundsvald
Jeg er sådan set ikke uenig. Efterlønnen er en solidarisk mulighed for folk at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Efterlønnen VAR fuldt financieret, der kom penge fra egen indbetaling og så fra arbejdsmarkedsbidraget, som så blev opsamlet i arbejdsmarkeds fonden, som så beskyttede ordningen mod konjunktur udsving.
Så det som VKO har gjort er at score pengene i arbejdsmarkedsfonden, og så afskaffet efterlønnen og bibeholdt skatte indbetalingen til denne, og bare omdøbt det til sundhedsbidrag.
Det er så frækt.. og folk æder det råt, bla bla. Det giver de dumme danskere en helt ny mening.

Mht. arbejdsløse, så har jeg altid ment at folk skal yde efter evne. Og der er nogen der nasser på systemet, de fleste kender folk der gør dette. Men vi burde måske så hellere sørge for at disse kan yde noget, i stedet for at passivisere dem, eller sætte dem til at lave tør spagetti tårne.

// Jesper

Inger Sundsvald

For mig er det en syg forestilling, den om alle dem der går og nasser, og som i retfærdighedens (eller kærlighedens) navn skal sparkes i gang med et eller andet, for ellers får andre ondt i måsen. Det er en bekostelig industri, som passende kunne nedlægges og milliarderne bruges på noget andet og bedre.

Hvis samfundet sørger for at der er uddannelse til alle dem der vil og kan, sådan så der er veluddannet arbejdskraft nok når konjunkturerne er til det - og ellers lader alle dem der kan klare sig for de elendige sociale ydelser (som godt kunne sættes lidt op) i fred, så ville livet blive lidt bedre for sidstnævnte.

Eftersom der ikke er arbejde nok til alle, og eftersom man ikke vil dele det arbejde der er, så vil der være et vist antal borgere som må nøjes med at være nyttige forbrugere. Selvfølgelig skal man tage et reelt arbejde hvis og når det er der, men der er altså ingen mening i at koste rundt med folk i meningsløs aktivering eller i løntilskudsjob eller andet, så folk bliver syge og deprimerede.

Jeg kan huske at Marianne Jelved i 90’erne sagde, at hvis ”overophedningen af økonomien” førte til at betalingsbalancen kom i ubalance, så måtte man stramme op, og det kunne så medføre måske 40.000 flere ledige. Det er den mulighed politikerne har til at ”skrue på knapperne”, så forbruget i udenlandske varer ikke løber løbsk. Der SKAL altså være x-antal arbejdsløse, som kun køber det nødvendige, hvis det ikke skal gå helt galt; for regeringen kan ikke så let forbyde de velhavende at købe biler og rødvin.

Annalis Joanna Johansson

En af de dyreste ordninger vi har er efterlønnen, den koster kassen i kommunerne, og betyder at raske og rørige mennesker kan fratræde arbejdsmarkedet på bekostning af ældrepleje, børn og unge, skoler osv. Det er en misforståelse at en fjernelse vil gå ud over nedslidte, de vil kunne få førtids- eller invalidepension. Efterløn er usolidarisk og i konflikt med en betrængt økonomi holdt op imod alle de andre opgaver i det offentlige.

Husk.
Efterløn er under dagpengeniveau, dernæst skal der modregnes i pension afhængig af overenskomster.
Jeg tro ikke denne ordning er så dyr som nogen mener.Men under alle omstændigheder er det nok rimeligt at aldersniveauet får en justering.

Men vi danskere har det svært med at noget vi tror vi har ret til tages fra os uanset situation for vore medmennesker.

Viggo

Inger Sundsvald

Løgnen om efterlønnen
Hele efterlønsdebatten hviler på den forudsætning, at efterlønnen er en kæmpe udgift for staten og dermed en ren velfærdsdræber. Men det er kun en løgn, der er blevet gentaget længe nok.

Efterlønnen er brugerbetalt

Da efterlønnen blev indført i 1979, blev a-kasse-kontingentet sat op fra 2,25 til 7,25 gange dagpengesatsen, netop med den begrundelse, at efterlønsordningen skulle være udgiftsneutral for statskassen.

I forbindelse med efterlønsindgrebet i 1998 blev a-kassekontingentet sat lidt ned,
men til gengæld blev der indført et efterlønsbidrag, så man tilsammen kan komme op på at betale 13 gange den daglige dagpengesats.

Du betaler altså ikke bare dit månedlige efterlønsbidrag på 439 kroner for din efterløn, men også via dit a-kasse-kontingent. I alt op til 11,75 gange dagpengesatsen, svarende til 736 kroner om måneden.

Skattereformen i 1993 indførte et såkaldt arbejdsmarkedsbidrag på otte procent bruttoskat. Arbejdsmarkedsbidraget gik sammen med indtægterne fra a-kasse-kontingentet ind i tre fonde, der skulle dække udgifterne til blandt andet aktivering, sygedagpenge, dagpenge og - efterløn.

Arbejdsmarkedsbidraget skulle sættes ned, hvis indtægterne herfra oversteg fondenes udgifter. Det skete rent faktisk i 1998. Men bidraget blev ikke sat ned.
I stedet fik vi den såkaldte Pinsepakke, der slog de tre fonde sammen til én, Arbejdsmarkedsfonden, der nu også skulle dække de årlige udgifter på godt 20 milliarder kroner til førtidspension.

I 2008 var der, trods de nye udgifter til førtidspensionen, igen overskud i Arbejdsmarkedsfonden. Svaret var en ny reform, som simpelthen afskaffede fonden, men fastholder arbejdernes fulde brugerbetaling via arbejdsmarkedsbidrag, a-kassekontingent og efterlønsbidrag.

De 46.000 kroner i skattelettelse, som hver af Danmarks rigeste ti procent i år modtager fra statskassen, er derimod ikke brugerbetalt. I alt bruger staten i år 50 milliarder kroner på skattelettelser. Her er der virkelig noget at hente til en reel genopretning af velfærden.
http://www.arbejderen.dk/content/l-gnen-om-efterl-nnen

Sludder og vrøvl, Inger Sundsval

Hvis ordningen er selvfinansieret er de jo ingen grund til at afskaffe den.

Og hvis den var selvfinansierende ville private aktører jo kunne tilbyde produktet, hvilket de ikke gør.

Ergo, det er en asocial ordning, som skal afskaffes hurtigst muligt.

Inger Sundsvald

Der er netop ikke nogen grund til at afskaffe efterlønnen.
Og hvis man stadig ikke kan se det, så kan man jo tænke på sådan en ting som folkepensionen. Ingen forlanger at man selv skal have indbetalt hver en krone, heller ikke hvis man opnår at få folkepension i 40 år. I den tid man arbejder og betaler skat holder man de gamle i live med sin skattebetaling, det er den solidariske måde at gøre det på i et samfund som vores. Når eller hvis vi selv får brug for det, er der andre der betaler.

Men den slags kan de højreradikale kræfter i samfundet ikke snuppe.

Inger,
Du opponerer ikke mod mit økonomiske argument? Men går videre med et nyt forsøg.

Folkepensionen er netop for mennesker, der er blevet for gamle til at bidrage, og i takt med at vi bliver ældre, så flyttes grænsen.

Førtidspensionen er til nedslidte.

Efterlønnen er til raske og rørige mennesker, som ønsker at fratræde arbejdsmarkedet på fællesskabets regning.

Det er asocialt.

Og lad venligst være med stråmænd som "højreradikale kræfter".

Inger Sundsvald

Mine pædagogiske evner rækker ikke til. Og selvom jeg var verdensmester i den disciplin tror jeg ikke at det fes ind alligevel.

En ting er sikkert og vist:
Reformerne medfører mere DJØF-bureaukrati,
dvs. milliardtab på hat og briller!
Jeg er ening med @Inger Sundsvald :-)

Morten Pedersen

Efterlønnen koster penge og det er derfor den er til diskussion, det er ikke mere bureaukratisk at afskaffe den end at beholde den.
Kræfterne burde bruges på at sikre at reelt nedslidte kan få pension, den typiske efterlønner er ikke mere nedslidte end folk der fortsætter til de er 67.
Så efterlønnen var et tilbud i den bedste af alle verdener, som det ser ud nu er der ikke råd uden at statsgælden øges.
Og desværre er Ole Sohn danmarksmester i ikke at svare på det han bliver spurgt om, dette er et typisk eksempel og en kommende minister uværdigt.

Torben Kjær Andersen

Jeg kan ikke rigtig blive klar på Sohn's tale. Vil SF stadig gå ind for, at den arbejdende del af befolkningen skal betale for, at arbejdsduelige personer kan få naboerne til at betale for, at de går hjemme uden at arbejde?

Morten Pedersen

Som jeg forstår Sohn dækker han sine vælgere ind ved at påstå det er af høj prioritet at beholde efterlønnen.
Som det fremgår af artiklen er det dog ikke prioriteret i SFs kampagne, måske udfra forståelsen af at de Radikale under ingen omstændigheder vil stemme for at bevare den, så eneste mulighed bliver at indgå forlig med DF.
Mon ikke den bliver strøget og SF vil græde krokodilletårer over dette nødvendige skridt hvor de kan stå tilbage med rene hænder og beklage forløbet....

Mikael Pedersen:
Selvfølgelig koster efterlønnen penge, vi er sgu dyre vi menesker, men hvordan kan du skelne mellem omkring det at vi forsørges på nedsat indsats eller på fuld indsats?

Helt sikkert er der raske, som er gået på efterløn,det skal de være for ellers får eller fik de ingenting.

Men nogen glemmer at ved at gå på "ferie" gives der plads for yngre som gerne vil have arbejde og som ellers skulle forsørges.

Vi bør som samfund være parat til at ændre på betingelser for solidaritetens skyld, men det kniber det så desværre med.

Viggo

Jesper Frimann Ljungberg

@Morten Pedersen
@Ralf Jørgensen

Inger har altså ret, og det har i sådan set også .. kind off.
Rent principielt burde efterlønnen betale for sig selv, som Ínger forklarede. Grunden til at den koster noget er jo at man har sløjfet fonden, og nu har taget arbejdsmarkedsbidraget og det bidrag man selv indbetaler, og bare puttet det i statskassen. Altså er arbejdsmarkedsbidraget og dit efterlønsbidrag blevet til ekstra skat.

Hvis man nu havde ladet arbejdsmarkedsfonden være, og ladet den vokse. Måske havde ladet ATP administrere den og investeret pengene, og fået den til at vokse.
Så ville man med tiden, bare med det selvstendige bidrag + 10% måske, have kunne have finansieret hele efterlønnen.
Og man ville så kunne afskaffe den del af arbejdsmarkedsbidraget, der idag går til efterlønnen... man kunne f.eks. have givet det som en skattelettelse..

// Jesper

Inger Sundsvald

Jesper

Jeg tror såmænd, at om så der kom en økonomisk vismand og forklarede de faktiske forhold, så ville han blive bedt om at komme med noget ”faktuelt”, og måske skulle han også til at forklare hvad stråmandsprincippet går ud på.

Skabelonen er den samme HVER GANG.

CEPOS, den blå presse og bankøkonomerne indleder en massiv kampagne mod efterlønnen.
Fanden males på væggen, om mangel på arbejdskraft, faldende velstand og velfærd.......,
og "modvilligt" vender Venstre på en tallerken,
og kræver ordningen afskaffet!

Om et par år, når ungdomsarbejdsløsheden er eksploderet, siger det samme slæng:
."Det havde ingen set komme."

Jeg må medgi´Venstre, at det er godt spin,
der fjerner fokus fra det faktum,
at REGERINGEN har kørt økonomien i sænk! Th

Jesper Frimann Ljungberg

Inger.
Politik handler jo ikke om ikke om facts, visioner, objektiv modellering eller om

Personlig var jeg også for at afskaffe efterlønnen, hvis man googler kan man helt sikkert finde indlæg her på information, hvor jeg argumenterer for at det netop var en ordning for de 'dovne'. Men så satte jeg mig ind i tingene, efter en længere diskussion med min far.
Og det ændrede min mening. For den var selv financierende, det er hovedsalig folk der har brug for den der bruger den. Men det tog lige at jeg skulle sætte mig ind i tingene. Og det er ikke lige til.. for f.eks. velfærdskommissionens rapport er fuld af cherry picking af fakts. Og det er først når man læser referencerne at man ser det.

Og det der med at sætte sig ind i tingene.. det er ikke noget, som folk kan li' at gøre. Det er meget nemmere at følge pøbel mentaliteten og stå og råbe som en anden fodbold fan. (Jeg følger selv NFL og Superligaen med stor passion )

Igen det her er der ikke noget nyt i, sådan har det været i vesten de sidste par tusinde år.

// Jesper

Jesper Frimann

Jeg kan ikke se, at det på nogen måde har kunnet hænge sammen.

Prøv at regn på, hvad du vil hav opsparet over fx 30 til efterlønnen (med 5 % i gennemsnitligt investeringsafkast giver det ca. 300.000 - hvilket er i den optimistiske ende), og med en ydelse på ca. 180.000 over 3 år, vil hver raske efterlønsmodtager få mindst 200.000 før skat i lommepenge af fællesskabet.

Brian Pietersen

ironisk nok støtter jeg efterløn til en masse mennesker, selvom at jeg har fået frataget min ret til at få det engang pgr af at jeg var syg i lang tid og dermed ikke havde råd til at betale til det.

Jesper Frimann Ljungberg

Mikael Petersen.

1) Du glemmer at regne et bidrag fra arbejdsbidraget med. Det er(eller rettere var) en flad 8% skat. Og her er det os alle der betaler.

2) Du glemmer at 30 år er mindste indbetalings tiden. Mange betaler længere. Og f.eks. Atp er ikke så dårlige til at investere. De har f.eks. lavet 2.9% i første halvår i år. Det er sku meget godt gået. Desuden vil der jo også løbe renter på mens du får tingene udbetalt.
Og som jeg skrev skal der mere ind i bidrag, hvis det alene skal bære pensionen.
Jeg tror at hvis du tager disse ting med i dine beregninger så hænger tingene faktisk meget godt sammen.

3) Du glemmer at mange folk går hen og kradser af, vælger ikke at gå på efterløn. Og her får man så kun bidraget tilbage. Ikke arbejdsmarkedsbidraget.

Så det hænger faktisk sammen.

// Jesper

Jesper Frimann

De ting, du nævner gør ingen forskel på det store billede.

1. 5.000 om året er højere end bidraget, så her er de 8 % indirekte med

2. 5 % i realafkast om året i 30 år er en optimistisk forudsætning, hvilket også er til tilhængernes fordel.

3. Jeg ved ikke om arvingene får pengene tilbage hvis man dør inden, men det ercogså ligemeget, da dødssandyndlighederne er er så lave, at det heller ikke bidrager noget.

Summa summarum, det hænger ikke sammen.

Jesper Frimann Ljungberg

@Mikael Petersen.

1) Jeg forstår ikke hvad du mener. Arbejdsmarkedsbidraget er en flad 8% skat. Min kone betalte sidste år 14774,48 kroner i hvad der nu hedder sundheds bidrag. Med efterlønsbidraget er hun så oppe på over 20K, der ville have været hældt ind i Fonden.
Mig personlig, som ikke kan få efterløn ville have hældte cirka 50K i sidste år.

2) Hvis du ser på hvad ATP har forrentet deres kapital med de sidste år rammer du 8%+

http://www.atp.dk/wps/wcm/connect/atp/atp.dk/om/omatp/investeringer/afka...

Dem ville jeg sku gerne have som pensions selskab.
Så 5% er måske slet ikke optimistisk.

3) Hva snakker du om ?
Selvfølgelig er der et signifikant bidrag.

http://www.atp.dk/wps/wcm/connect/0569a0804af2a6559002b36139ce4016/Faktu...

Endelig skal du så også huske på at ikke alle går 5 år på efterløn, eller går på efterløn.

En på efterløn betaler altså også skat. Af de 180K du giver ud får du vel 35-50K tilbage i skat. Og af de resterende får du jo også moms og andre afgifter tilbage. Så den reelle udgift er jo ikke så stor.

Du kan kalde det en slags TCO (Total Cost of Ownership). Det er jo det derfor at man faktisk bør snakke om nettoudgiften ved offentlige ydelser, og ikke brutto ydelsen.
De fleste penge kommer jo tilbage igen.

Du skal også huske på alternativet, som for mange vil være arbejdsløshedskøen. Og at en person der er på efterløn, koster kun det halve af en gennemsnits arbejdsløs. Så alternativet er jo bare at bruge flere penge.

Men hvis man siger at alle går på efterløn i 5 år og at man kun indbetaler i 30 år etc etc. Altså regner worst case

// Jesper

Med lidt googling kan man finde dette:

http://forsiden.3f.dk/assets/pdf/SD1791410323.PDF

Som man kan se er lønnen for en chauffør på cirka 21.000-22.000 pr. måned. Jeg ved ikke hvor hun får de der 45.000 kr. pr. måned fra?

Der skal så tillægges 12% i pension, men det kan aldrig blive 45.000 kr. pr. måned; højst cirka 24.000-25.000 kr. (arbejdsgiveren skal jo indbetale de 8% oveni lønnen).

Og her har man jå i det nye forlig lavet det, at alt selvopsparet pension bliver modregnet i efterlønnen...

Jeg har ikke sat mig og regnet det igennem om man kan komme på cirka 45.000 kr. pr. måned som chauffør i Danmark hvis man har weekendarbejde og overarbejde hver weekend...

Jesper Frimann

Jeg forstår ikke, hvordan du bringer arbejdsmarkedsbidraget ind beregninger.

Du skal kun kigge på efterlønsbidraget, som er ca. 5.000 om året (før skat).

Dette er opsparingen til at gå tre år (3 år) på efterløn,og så hænger det ikke sammen,der mangler 200.000 før skat.

Jesper Frimann

Jeg forstår ikke, hvordan du bringer arbejdsmarkedsbidraget ind beregninger.

Du skal kun kigge på efterlønsbidraget, som er ca. 5.000 om året (før skat).

Dette er opsparingen til at gå tre år (3 år) på efterløn,og så hænger det ikke sammen,der mangler 200.000 før skat.

Jesper Frimann Ljungberg

@Mikael Petersen

Jeg siger ikke at efterlønnen efter at Hjorten har været inde over er selv finansierende, læg mærke til at jeg skrev 'var' i mit indlæg (10. september 2011 kl. 21:03).

Meningen med arbejdsmarkeds fonden var jo at du lavede en fond, hvor du havde et 'skatte bidrag' og et selvstendigt bidrag til en fond der så skulle dække Orlov,dagpenge, efterløn m.m.

Denne fond ville så have overskud i gode tider og måske underskud i dårlige tider. Men den ville udligne konjunktur svingninger, og dermed sikre at man i dårlige tider ikke ville skulle hoste flere penge op for dække et stigende antal arbejdsløse.
Endnu en styrkelse af vores flex security arbejdsmarked her i Danmark. Tro mig det kunne vi godt have brugt nu her under krisen.

Men VKO har afskaffet fonden og smidt de penge der var i overskud i den i statskassen, under opgangstiderne. De har så også sablet arbejdsmarkedsbidraget og lavet det til om til et sundheds bidrag.

Det er jo derfor at de kan sige at efterlønnen model VKO, ikke er en god ide.

OG DET ER DEN VERSION SOM MANGE AF ØKONOMERNE SIGER ER EN DÅRLIG IDE. !!!!

Ikke den oprindelige fra Nyrup tiden.. den var nemlig selv finansierende.

Og nu hvor krisen kradser og vi kunne have brugt disse overskuds midler til at sikre os at vores udgifter til arbejdsløse ikke steg.

Min ide var at man skulle have sablet i erhvervsstøtten og så hældt pengene i arbejdsmarkedsfonden, mod at man måske havde afskaffet arbejdsgivernes bidrag. Vi kunne også have øremærket 'olie milliarderne' til en sådan fond.
Når den så var stor nok kunne afkastet så betale for efterløn, og eller folkepension.. etc. etc.
Jeg ville så have at fonden skulle administreres af ATP, uden politisk indblanding, og bruges til at lave investeringer i opstarts virksomhedder etc etc. Ligesom enhver anden investerings forening.

For at sådan en fond ville skulle løbe rundt, ville der skulle være en hel del milliarder i den 5-6 Billioner hvis vi skulle betale alle overførselsindkomster.
Men tænk hvis vi kunne give skattelettelser for lad os bare sige 125 Milliarder til den danske befolkning fordi alle overførselsindkomster var betalt.

Meeeeen... det vil OVER Danmark ikke høre tale om, det er jo for meget magt i noget der lugter af socialisme. Man kan jo købe alle firmaer i C20 indexet for sølle 600 millarder.
Ikke at jeg mener at sådan en fond ville skulle have lov til at købe aktie majoriteten i et firma, 25% er måske rigeligt.

Men tænk engang hvad det kunne gøre for dansk erhvervsliv... hvis man havde adgang til den mængde af relativ risiko villig kapital.

// Jesper

Karen von Sydow

Jesper,
skæller man alle lagene af, og graver helt ind til benet, så handler efterlønsdiskussionen i bund og grund om, hvornår man som samfund finder det rimeligt, at folk kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med offentlige midler i ryggen (her tænkes også på diverse rabatter og tilskudsordninger for efterlønnere).

Inger Sundsvald

Det er mig ubegribeligt at en ting som det solidariske princip kan være så svært at forstå. Det er jo ikke anderledes end forsikringsprincippet.

Ved forsikringsprincippet er det kun dem der er så heldige at huset brænder som får udbetalt forsikringen. Det er vildt uretfærdigt ;-)

Folkepension får man kun hvis man lever længe nok, og den betales over skatten, og det er der sjovt nok også nogle der kan se som ”usolidarisk”. Den betales ikke krone til krone af hvad man i tidens løb har betalt, men med det beløb der politisk er bestemt man kan nøjes med.

Da man begyndte at betale til efterlønnen gik der 35-40 år, hvor der ikke blev brugt at indbetalingerne. Denne formue + det månedlige bidrag fra f.eks. 1 mio. medlemmer der betaler til efterlønnen hver måned som en slags pensionsopsparing, betaler rigeligt efterlønnen i de år der går mellem efterløn og folkepension.

En del af dem der ikke selv mangler noget og kan gå på pension når det passer dem, har ondt i ”leveren” over at ”almindelige” mennesker som har knoklet et helt liv tillader sig at gå på pension inden de sidste kræfter er suget ud af dem.

Det handler altså IKKE om hvor mange penge hver især har indbetalt til efterlønnen, men om det solidariske eller, hvis man foretrækker det, det forsikringsmæssige princip.

Inger Sundsvald

Nu har jeg tidligere gjort rede for procenter m.v. Men man behøver slet ikke at tænke på procenter eller fonde. Det er nok at forstå at det er helt rimeligt at mennesker går på efterløn, hvis de har behov for det efter et langt liv på arbejdsmarkedet, og at de har RET til at pensionere sig selv, når de selv har betalt til den solidariske ordning.

Hvis man så også kan forstå at regeringen har tyvstjålet af midlerne, så er det godt, for så ved man, hvem man ikke skal sætte til at regere landet i den næste valgperiode.

I øvrigt synes jeg ikke at det er mærkeligt at Brian Pedersen går ind for efterløn til andre, selvom han ikke selv kan få den. Det er det der hedder solidaritet.
Jeg kunne jo også være ligeglad, eftersom jeg er 68 år og har mit på det tørre. Men vi er faktisk en del, der tænker på andre end os selv, selvom man ikke skulle tro det i disse tider.

Sider