Nyhed
Læsetid: 3 min.

Enhedslistens hovedbestyrelse skal nikke til finanslov

Enhedslisten blev på grund af valgkampen nødt til at aflyse en diskussion om partiets finanslovstrategi, men efter alt at dømme vil folketingsgruppen ikke kunne sige ja til en finanslov, uden at partiets hovedbestyrelse giver tilladelse
Enhedslisten fik en tredobling ved valget og 12 kandidater i Folketinget. Men hvis partiet skal stemme for finansloven skal hovedbestyrelsen først godkende denne beslutning. Her er vi til partiets årsmøde — Enhedslistens øverste organ — i Korsgadehallen på Nørrebro i København tilbage i maj.

Enhedslisten fik en tredobling ved valget og 12 kandidater i Folketinget. Men hvis partiet skal stemme for finansloven skal hovedbestyrelsen først godkende denne beslutning. Her er vi til partiets årsmøde — Enhedslistens øverste organ — i Korsgadehallen på Nørrebro i København tilbage i maj.

Jens Astrup/Ritzau Scanpix

Indland
20. september 2011

Opbakningen til Enhedslistens frontfigur, Johanne Schmidt-Nielsen, var overvældende ved valget i torsdags, men når der inden længe skal forhandles finanslov, handler hun på den 25 mand store hovedbestyrelses nåde.

Partiet skulle for få uger siden have afholdt et seminar om et oplæg til en finanslovstrategi begået af partiets erfarne folketingsmedlem, Frank Aaen.

Det blev aflyst på grund af valget, men Frank Aaen forventer, at udspillet vil ligge til grund for Enhedslistens tilgang til forhandlingerne.

Det betyder, at hovedbestyrelsen både skal give mandat på forhånd og godkende resultatet.

»Når vi nærmer os, vil vi diskutere proceduren og måske ad flere omgange bede hovedbestyrelsen om et mandat, og formentlig vil forretningsudvalget så følge Folketingsgruppens ageren, inden hovedbestyrelsen, når vi nærmer os et resultat, må vurdere, om vi har holdt os inden for mandatet,« siger Frank Aaen.

Enhedslisten tog sidste år et 'revolutionerende' skridt, da partiets øverste organ, årsmødet, accepterede, at man kan stemme for en rød finanslov, hvis den ikke indeholder nye forringelser.

Det betyder, at man accepterer at se bort fra eksempelvis de faste bevillinger til militær og kongehus og meget andet, man ellers er imod. Men det ændrer altså ikke ved, at Helle Thorning-Schmidt ligesom sin forgænger Poul Nyrup Rasmussen kan risikere at stå uden et flertal for en finanslov i egen blok, og det selv om Enhedslistens ledelse måtte mene at have opnået en acceptabel aftale.

»Det er hovedbestyrelsen, der beslutter ud fra en konkret vurdering, om vi skal stemme for eller imod en finanslov eller evt. undlade at stemme,« står der i Frank Aaens oplæg.

Ny pragmatisk linje

Både nuværende og tidligere centralt placerede personer i partiet vurderer, at hovedbestyrelsen højst sandsynligt vil følge folketingsgruppens anbefalinger, for selv om der i hovedbestyrelsen såvel som i den nye folketingsgruppe vil sidde en del 'gamle' listefolk, så er det ikke længere de gamle græsrødder fra stifterpartierne bag Enhedslisten, der præger de officielle organer.

Hovedbestyrelsen har ved flere lejligheder vist, at man ikke altid ligger på linje med folketingsgruppen. Eksempelvis i sagen om udsendelse af et krigsskib til Somalia, hvor hovedbestyrelsen kritiserede folketingsgruppen for ikke at have bedt hovedbestyrelsen om en godkendelse.

Men generelt er vurderingen, at der i hovedbestyrelsen ligesom folketingsgruppen er et klart flertal for den pragmatiske 'indflydelseslinje', Johanne Schmidt-Nielsen har været bannerfører for. I forbindelse med Libyen-indsatsen, hvor Enhedslisteledelsen kom under internt pres efter i første omgang at have tilsluttet sig indsatsen, var det ikke hovedbestyrelsen, men en tværgående koalition på tværs af traditionelle fraktioner i partiet, der stod bag.

Af de oprindelige VS, DKP og SAP-fløje er det kun SAP'erne, der stadig er i stand til at mobilisere sig, lyder det, og de gange ledelsen reelt er blevet udfordret, har det ikke handlet om opgør fra en særlig fløj.

»Det er snarere op til årsmøderne, at de gamle stadig er i stand til at udøve deres indflydelse, da de stadig er ret dygtige til at påvirke meningsdannelsen i partiet af mere uformelle kanaler,« som et tidligere folketingsmedlem siger.

Kan undlade at stemme

Et alternativ, man i 90'erne en enkelt gang gjorde brug af, og som flere, centrale medlemmer af Enhedslisten mener, man i værste fald kan tvinges til at vælge, er at undlade at stemme hverken for eller imod en finanslov, hvis man eksempelvis kan lave delaftaler med positive forbedringer og indrømmelser, men ikke kan støtte en samlet finanslov.

Reglerne lyder nemlig, at en regering blot ikke må have et flertal imod sig i spørgsmålet om en finanslov, og bortset fra at der kan blive indlagt nogle gevaldige tænkepauser midt i de ofte intensive finanslovforløb, kan Frank Aaen ikke se de store problemer i partiets ordning.

»Det er et fleksibelt system, og det afgørende er, at vores medlemmer er trygge ved, at årsmødets mandat overholdes,« siger Frank Aaen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Enhedslisten, finanslov?

Betyder det Enhedslisten tilslutter sig det kapitalistiske system?
Eller vil finansloven være en vej til at undergrave kapitalismen på vejen til revolution ,ophævelse af ejendomsret og det frie marked?

Øh, skal det være en nyhed, en analyse eller bare en overraskelse? Sådan har det jo været altid.

Det kan umuligt komme bag på dem, som har stemt Ø ind, at hovedbestyrelsen, som ingen adkomst har til finanslovsforhandlinger, skal vende fingeren op eller ned på Damarks økonomiske samarbejde.

Det er netop en af de ting, som SF er blevet kritiseret voldsomt for at have gjort op med. Både af egne medlemmer og af Informations analytikere.

jep sådan har det altid været, men tidligere har det været ligegyldigt.

Fedt at Enhedslisten har magt. Ikke populistiske solo-løbere i folketinget, som partiet ikke kan styre, og intet udsalg af hjerteblod i jagten på magten.

Sådan skulle alle partier sgu styres. Det er ægte demokrati på partiniveau.

Jeg glæder mig til den næste "afsløring": At enhedslisten går ind for socialisme...

Måske er det da værre - sådan husker jeg det fra min gynmansieundervisning - at de Radigale ingen, absolut ingen, kontrol har over deres egne folketingsmedlemmer.

Partier eksisterer ikke ifølge grundloven, så luk øjnene og svøm videre.

Hvad er alternativet? Er det DFs model hvor formanden/kvinden bestemmer det hele og resten klapper, klapper i ellr bliver kylet ud. Socialisme betyder at vi tager beslutninger i fællesskab. Så selvom vi har markante talsmænd/kvinder er de stadig kun talsmænd/kvinder for den politik partiet i fællesskab har vedtaget. Men det passer selvfølgelig dårlig med den kendisificering der hærger medieverdenen - åbenbart inklusiv Information.

Søren Blaabjerg

Det er nok demokratisk, men ikke nødvendigvis særligt strategisk fornuftigt, for et demokratisk beslutningsflertal har som sådan hverken hjerne, hjerte eller ansvarsfølelse, sådan som kloge enkeltpersoner personer med en god portion situationsfoprnemmelse og bakket op af et loyalt bagland i heldigste fald kan have det.

Hvad er det for et "bagland" der hele tiden skrives om. EL er ikke bagland for et lag af talspersoner. Men det er den revolutionerende demokratiske tankegang, der ikke er trængt igennem journalisters og spindoktores "bagland".

Morten Fruergaard

Søren Blaabjerg

Hvordan kan du kalde det demokratisk, at de MF vælgerne har udpeget, ikke skal stemme i overensstemmelse med egen overbevisning (se evt. grundlovens §56), men ubetinget følge beslutningerne foretaget i et forum, hvortil offentligheden ikke har adgang?

Jeg kunne forstå, hvis det var folketingsgruppen, der blev enige om en fælles holdning. Det andet giver mindelser om det hedengangne politbureau, der dikterer hvad medlemmerne af parlamentet skal stemme.

Johannes Lennar

Lidt underligt at dem der er folketingsmedlemmer også sidder med i hovedbestyrelsen. Med de nye mandater som enhedslisten har fået betyder det jo at, hvis alle folketingsmedlemmer også er i hovedbestyrelsen, ca. halvdelen af hovedbestyrelsen også er folketingspolitikere. dvs folketingspolitikerne laver et udkast hvor som de selv samme personer senere skal stemme om. Og så går fløjten jo lidt af piben.

Men det skal de selvfølgelig selv styre, jeg undre mig bare.

Er det korrekt ifoelge grundloven at folkevalgte politikere skal have godkendelse for hvad de maa stemme?

Synes det må stå mere og mere klart for alle efterhånden, at Enhedslisten har en samling af ikke-folkevalgte, der dikterer retningslinierne for de såkaldt folkevalgte.

Det må samtidig også stå mere og mere lysende klart, at Enhedslisten er Enhedslistens egen største fjende, når det kommer til at få indført det deres "grå eminencer" ønsker indført.

Sagt lidt firkantet, så kan man sige, at det er underligt man vil i Folketinget, hvis man ikke vil følge grundlovens retningslinier for arbejde i Folketinget.

Jeg tager det roligt, blondinen gør sig næsten dagligt til grin, så om ikke andet får man da rørt lattermusklerne.

Søren Kristensen

Giv dem nu en chance; de har jo ikke prøvet at være i en regering før.

Troels Kristensen

Enhedslisten har været repræsenteret i folketinget i 17 år, så der er vel næppe nogle overraskelser hvad angår partiets politik og organisation.

Morten Fruergaard

Søren Kristensen har sikkert ret så langt, at det er en uvant rolle at have demokratisk indflydelse og skulle leve op til forventningerne om at skulle tage ansvar for den førte politik.

Til Morten Fruergaard:

Ja, det er altid nemmere at være en mod-kultur og blot have øjnene stift rettet mod et fatamorgana fremfor at skulle tage hånd om reel politik, der berører hele Danmark og ikke blot tilgodeser de få.

du milde for en forestilt forargelse,
( dels fordi el-folkestingsmedlemmerne jo strengt taget har mulighederne for, alligevel, at stemme som de selv vil )

og fordi der er vel kun få, ved fulde fem, som forestiller sig, at de borgelige politikere var ret meget andet end stråmænd m / k for storcapitalen.

@line trasborg

enhedslistens sag, er langt de flestes sag.

i øvrigt burde anti-hegelianisme, jo også udi politik, jo anyway være nærmest selvfølgeligt for såvel socialdemocrater, som socialitsiske folkepartitilhængere som enhedslistetilhængere.