Læsetid: 2 min.

Som det går

Før og nu på falderebet
13. september 2011

Præsten og journalisten Sørine Gotfredsen, der i den seneste halve snes år har optrådt i medierne, udgav forleden en bog, hvori hun anklager sin samtid for at være åndløs.

Gotfredsen bekender sig vist til Tidehverv og praktiserer en ideologi, der ikke ser med venlighed på afvigelser fra rettroen. Enten er man med, eller også er man idiot, der er ingen mellemvej.

Politikerne er ikke bedre. Den kategori, Gotfredsen efterlyser, er ikke just i overtal, religiøst spirituelle MF'ere hænger gud være lovet ikke på træerne.

Men derfor kan man jo godt være krævende og ønske sig flere politikere som afdøde Svend Auken i Anne Wivels film Svend, der citerer Voltaire.

På dødslejet spørger en præst, om han forsager djævlen, hvortil den store kulturradikaler svarer, at det vist ikke er tidspunktet at skaffe sig nye fjender!

Ny generation

Hver tidsalder bringer selvsagt sine typer på tinge. En lille flok af en generation, der har nået pensionistårene forlader nu Christiansborg. Med sig tager de en adfærd, et sprog og en kultur, der langsomt, men sikkert fortrænges af noget andet. Deri ligger sideløbende med beklagelsen over, at tiden går, og vi med dén en god grund til optimisme.

Slægt skal følge slægters gang og hver generation redefinere begreberne. Denne valgkamps yngre aktører har såmænd på deres præmisser ikke opført sig påfaldende mere tåbeligt end tidligere generationer.

Tværtimod kan man konstatere et forholdsvis højt sagligt, om end jordtravende niveau.

Politikere er nu om dage teknologer, mange flere end før med akademisk eller anden højere uddannelse og med stor viden, hvilket vel at mærke ikke er en garanti for noget, men alligevel. At de borgerlige er grebet i at lyve og overdrive mere end oppositionen, er heller ikke overraskende eller nyt. Især Venstre rekrutterer de renskuret ansigtsløse i spidse sko, aggressive, jævnt hen arrogante med ringeagt for svagere folk og befriet for belastende empati. Kort sagt.

Men venstrefolk var også før i tiden tidselgemytter, når de vendte femøren og med arme og ben modsatte sig, at familien Fattig i mosen fik socialhjælp.

Dansk politisk debat har jævnt hen indskrænket sig til smålighed og mel og gryn. Vingefang som hos eks-Auken er sjældent. Selv en Jens Otto Krag, der var en dannet mand, talte i sin tid ikke om fredens projekt i Europa, men advarede om priserne på støvsugere og mørbrader hvis landet stod uden for EF.

Mere ædru i dag

En ting kan fremhæves ved nutidens politikere: De er væsentligt mere ædru i flere timer af døgnet end en uoverskuelig mængde i fortidens folkelige repræsentantskab.

Om det har gjort det mere kedeligt og farveløst, kan man diskutere. Men et politisk miljø med stadig større yngre kvinderepræsentation går uimodsigeligt mindre energisk til flaskerne end før, da druk prægede fortidens aktører i og uden for valgkampene.

Den største anstødssten i det politiske farvand, hvordan man end vender og drejer sagen, er den journalistiske dækning af valg og politik.

En aflagt skattesag kan det blive til, men den uimponerede udboring af dumme påstande og fup og snyd i eksempelvis værdipolitikken udebliver i foruroligende grad.

Nogle gange spores modviljen mod at gå for tæt på, når stadfæstede danske sandheder kommer på bordet. Medierne bør i den henseende efter denne valgkamp underkaste sig en nådesløs efterkritik. Det kan faktisk blive bedre.

Og kun tåber opfatter mediekritik som kulturpessimisme.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selv er jeg født og opvokset i et venstremiljø. Min bedstefar var sognerådsformand valgt af venstre. Metzs beskrivelse passer perfekt på Venstre. Selv i denne valgkamp har jeg ofte tænkt på disse arrogante og aggressive folk i Venstre. Deres foragt for demokratiet viser de i deres manipulationer. Det gælder ikke om at oplyse folk, men om at snyde dem. Sørine skylder også her en forklaring, hvordan kan man tage ansvar og stilling til en manipuleret presse og en løgnagtig regering. Tænk bare på alle de skandaler de sidste 10 år.

Bruno Lundkvist

Glimrende Metz!
'Men venstrefolk var også før i tiden tidselgemytter, når de vendte femøren og med arme og ben modsatte sig, at familien Fattig i mosen fik socialhjælp.' Venstres top udviser en total foragt for alt, der bare antydningsvis lugter af empati overfor mindre heldigt stillede borgere. Et eksempel er ønskes om at underminere folkekolen, og sundhedsvæsenet for alm. mennesker. Modellen er tea party bevægelsen og øvrige republikanere i USA. Disgusting. Forhåbentlig er empatien for Venstres top og DF i dag for nedadgående!

Søren Stistrup

Meget kan man mene om politikerer og præster, men Sørine Gotfredsens kritik af åndløsheden er i sin grundessens berettiget.

Sørine rammer spot on når hun i et interview siger noget i retning af at vi bør stræbe højere, kigge ud over vores egen navle, og bruge dialogen og mødet med det andet menneske til at række nysgerrigt ud. Møde det andet menneske hvor det er, og se hvorhen dialogen kan føre begge parter. Som alternativ til at bruge dialogen som en enetale, der tjener det formål at profilerer og cementerer egne synspunkter!

At hun, sammen med en hob af andre, falder dybt igennem denne præmis, understreger blot behovet for et andet og lidt højere perspektiv. Kald det åndfuldhed, eller spiritualitet, men en mangelvare er det lige godt.

Set i det lys, kunne det være ønskværdigt om repræsentationen af lidt mere spirituelt orienteret medlemmer af tinget ad åre blev øget. Ikke religiøst eller ideologisk forankret spiritualitet, som bestemt ikke er ønskværdig, men en spiritualitet / åndfuldhed, der måske kan skubbe lidt til den ulidelige skråsikkerhed, og blinde overbevisning om andres fejlbarlighed, som præger debat og medier.

En debat der nok kan være farverig og blussende, men ofte lige så indholdsløs og essensforladt som Vild med dans.

Helt rigtigt - Venstre har en besynderlig måde at omskrive sandheden på, tvinge den ind i på forhånd fastlagte ideologiske remser uden dialogisk udsyn eller fornemmelse for verdens kompleksitet. Senest er Løkkes opskrivning af væksten i Danmark til top 5 i et kvartal ikke andet end nærmest traditionel venstremanipulation. Det er decideret ufint at diskutere økonomi på vis - naturligvis skal man som minimum inddrage samtlige fire kvartaler, gerne de nærmeste markeders udvikling og måske endda også et blik på udviklingen uden for EU, men nej. Lad os manipulere og nøjes med det afkortede citat, der passer bedst ind i den på forhånd planlagte remse om verdens indretning.

Henning Pedersen

Da venstre i sin tid skulle forhandle om en samlingsregering og deres deltagelse i denne, betingede de sig, at familien fattig i mosen blev familien mere fattig i mosen.