Nyhed
Læsetid: 4 min.

'Hashmarkedet har fået en mafiaagtig karakter'

Christiania 40 år – Op til den runde fødselsdag siver der blandede signaler ud fra Københavns fristad. Christiania overlevede Foghs forsøg på 'normalisering', og i dag skal den sættes på folkeaktier. Men Christianias tilsyneladende succes har et bagside: Pusher Street. Information tog på Staden for at undersøge rygterne om, at hashmarkedet er blevet mere råt, og at sælgerne involverer sig i Christianias sociale aktiviteter for at opnå magt
I dag fylder Christiania 40 år. Og det er også fra i dag muligt at købe de såkaldte folkeaktier i Fristaden.

I dag fylder Christiania 40 år. Og det er også fra i dag muligt at købe de såkaldte folkeaktier i Fristaden.

Jakob Dall

Indland
26. september 2011

En ramponeret BMW med tonede ruder drøner gennem krydset mellem Bådmandsstræde og Prinsessegade på Christianshavn. Den har ingen nummerplader på.

Et stykke nede ad Prinsessegade bremser den hårdt op for at undgå et sammenstød med en sort Audi A6.

Der er efterhånden langt mellem de landskendte ladcykler foran den fristad, som de blev opkaldt efter engang i firserne.

Trafikken er tæt, og de store biler kører hidsigt til.

På den anden side af murene er weekendens turister i fuld gang med at fotografere. Christiania er Københavns næststørste turistattraktion, kun overgået af Tivoli. I dag fylder den 40 år.

For uhyggeligt

»Kunne du godt tænke dig at bo her,« spørger en ældre dame, der er på sightseeing med sit barnebarn, som er i børnehavealderen og har rottehaler.

»Næ,« svarer hun prompte. »Her er for uhyggeligt.«

Og det frygtsomme barn har måske en pointe. Pusher Street, eller bare Gaden, som den kaldes blandt lokale, ligner ikke længere den kulørte hippie-turistattraktion, som den var i 1990'erne.

I dag står der en håndfuld mænd i små grupper. En af dem består af seks bredskuldrede herrer med fuldstændig identiske frisurer. Kronraget i siderne og en karseklippet stribe i midten. De har alle sammen mørke dynejakker på, og selv om det er gråt i vejret, har flere af dem solbriller på.

Tatoveret hud

Gruppen er mere eller mindre direkte en del af den stadig åbenlyse hashhandel. Den foregår i små boder, som er overdækket af mørkegrønne presenninger. Stort set alle sælgerne er iklædt mørke hættetrøjer eller jakker, og den anelse hud, de ikke skjuler, er typisk tatoveret.

Der er ikke megen kontakt mellem køber og sælger. Ingen af parterne har lyst til at tale med Information.

En bue udenom

Længere ude på fristaden bor en christianit, der imidlertid gerne vil udtale sig.

Sit navn ønsker han dog ikke at få i avisen. Ikke fordi han er bange for konsekvenserne, siger han, men fordi han tidligere har oplevet, at pressen har fordrejet hans udtalelser.

»Pusher Street er blevet mere rå. Tidligere var den en del af Christiania, men den bliver på mange måder mere og mere fragmenteret fra resten af fristaden. Det er en skam. Men selv om stemningen er hårdere, og sælgerne er nogle andre typer, påvirker det ikke atmosfæren på Christiania generelt. Man går jo bare i en bue uden om dem,« vurderer han.

Ifølge leder af Københavns Politis nærpoliti på Station Amager Niels Gert Dehlendorff sidder Hells Angels og deres støttegruppe AK-81 tungt på hashmarkedet på Christiania, som har været domineret af rockergrupperinger siden 1980'erne. Politiet har svært ved at danne sig et overblik over, hvorvidt rockerne også infiltrerer Christianias sociale miljø, fordi politiet ikke selv deltager i fællesmøderne, forklarer han.

»Men vi ved fra andenhåndsvidner, at hashhandlerne går ind og intimiderer fællesmøderne. De styrer det med frygt,« siger Niels Gert Dehlendorff.

Ikke mere indflydelse

Ifølge flere christianitter, som Information har talt med, er der ikke noget nyt i, at hashhandlerne har en vis indflydelse på fristaden, og heller ikke, at de deltager i fællesmøderne.

Lars Ewé, der har boet på Christiania i knap 30 år og altid været meget aktiv på møderne, kan dog ikke genkende det billede af intimidering, som politiet tegner.

»Pusherne og deres repræsentanter har altid været til stede på møderne. Det er der ikke noget nyt i. Særligt når vi holder voldsmøder (ekstraordinære fællesmøder efter vold og grov kriminalitet på fristaden, red.), møder de talstærkt op. Men det er ikke sådan, at de har mere politisk indflydelse end alle mulige andre. De er jo en del af Christiania,« siger han og tilføjer: »På godt og ondt.«

Konsekvensen af denne sameksistens er, at der på en måde findes to Christianiaer. Niels Gert Dehlendorff forklarer, at politiet i sit daglige arbejde opdeler christianitterne i to grupper: Der er de almindelige christianitter, som man 'kan have et almindeligt samarbejde med', og som ikke er en del af konflikten med politiet. Og så er der hashhandlerne, som er dem, politiet bruger ressourcerne på.

»Stemningen blandt pu-sherne er mere rå end nogensinde før,« siger han.

»De bliver grovere og grovere i deres metoder, også over for politiet. De kan finde på at angribe med kasteskyts på meget kort hold, og det har vi ikke oplevet før«, siger han og forklarer, at det er politiets indtryk, at pusherne skaber mere utryghed blandt christianitterne end førhen.

'Abnorm voldsparathed'

Tidligere vicepolitiinspektør ved Station Amager Jens Jespersen udtalte i juni til Berlingske, at »voldsparatheden er helt abnorm«, og at trusler er meget udbredte.

»En gruppe rockere med tatoveringer og enorme overarme kan for eksempel opsøge de almindelige christianitter og true dem til et lejemål. De misbruger virkelig Christianias i udgangspunktet gode tanke om konsensusdemokrati,« sagde han.

De christianitter, Information har talt med, har aldrig oplevet deciderede trusler på fællesmøderne.

»Markedet har fået en mere mafiaagtig karakter, men jeg kan kun afkræfte, at de ligefrem skulle misbruge konsensusdemokratiet,« siger Lars Ewé.

»Og så længe man holder sig fra pusherne, har man ikke nogen problemer med dem.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Svendsen

Det er frygteligt at disse typer tjener så mange millioner på hashen, når staten kunne have fået pengene og brugt dem på noget fornuftigt.

Niels-Holger Nielsen

Vort modersmål er dejligt

"I dag står der en håndfuld mænd i små grupper. En af dem består af seks bredskuldrede herrer"

Homegrown...

Niels-Holger Nielsen

Er det ikke efterhånden typisk for Information, at politiets vurdering skal udgøre den tilsyneladende dækkende overskrift på artiklen?

Niels-Holger Nielsen

Noget meget karakteristisk for hashmarkedet i København er, at risikoen ved at købe til en ryger og få en latterlig uproportional bøde på 2000,- oveni er langt større i Nørrebroparken, hvor den uniformerede mafia har bedre muligheder.

Skriv artikler om fordelene ved fri hash i stedet for at kolportere politiets partsindlæg.

Dorte Sørensen

Skulle Information ikke sige til lykke til Christiania?
Det vil jeg gøre med ønske om at christianitterne kan få fred og ro til at genopbygge deres fristad til glæde for os andre.
Til lykke med de næste 40 år.

For ikke at forglemme de mange mange tusinder af kroner som politiet konfisker lige ned i deres egen private kaffekasse...

Stort tillykke til Christiania... herfra Jylland.
Samfundet, har mere end nogensinde før,
brug for HIPPIER...! Mvh.Th :-)

Jeg har været ude på Christiania her i sommer. Det var omkring 12 år siden jeg sidst havde været der, og jeg må sige, at det havde ændret sig.

Der er gustent. Bygningerne er pilrådne og kvarteret ligner mere det værste slum fra Bronx end et fristed i Danmark. En lignende uhyggelig, krybende fornemmelse får man af de mennesker, som befinder sig derude, hovedsageligt sælgerne vil jeg tro.

Christiania er bundråddent, både bygningsmæssigt og socialt og er parat til nedrivning. Man vil knap kunne finde en værre ambassadør for socialisme.

Johannes Lennar

Når jeg snakker med liberale mennesker, så er det eneste de kan sige om Christiania er hvorfor skal de have det bedre end os?

Og er det ikke også dem der snakker om misundelseskat?
Jo det er det da. Jeg fatter ikke hvordan man kan være så dum og ikke indse hvor hyklerisk man selv er.

Anyways hvad der bliver sagt i artiklen lyder meget som USAs opførsel ude i verdenen. Så kan det jo være et fedt om man bor i eller udenfor Christania, der er altid nogle tosser der tror de ejer det hele.

Velkommen til virkeligheden Christiania !

Hvad havde I regnet med ? Der er så mange skillinger i den hashhandel, at det selvfølgelig tiltrækker typer, som vil skide Christianias grundlæggende principper et stykke (undskyld sproget).
De småromantiske forestillinger om, at nogle går rundt og tjene en lille skilling på den fede har jo alle dage været så himmelråbende naive, at man kun kan undre sig, at det øjnesynligt først er gået op for Christiania nu.

Hashhandlerne er kriminelle, som bruger de midler, der skal til for at fastholde og udvide deres forretning - bild jer nu ikke andet ind.

Brian Pietersen

lHar rockerne ikke styret hashmarkedet siden starten af 80erne ???
Er de ikke mafia???

Bjarne Thyregod

Bente du skriver som du har forstand til. Rockernes indtog på Christiania skete da politiet kørte den meget massive kampagne mod alle der solgte hash på Christiani. Her blev massevis afbsmåpushere sendt i fængsel og stort set ingen turde sælge hash pga politiets indsats.
Der var dog en gruppe der var ligeglad -rockerne. De sendte folk, som de af en eller anden grund havde en klemme på eller kunne true til det, ind og sælge hash på Christiania.
Hermed havde politiindsatsen rykket hash-handelen væk fra almindeligt små-pusheri over i organiseret ktiminalitet.
Ligesom forbudstiden i USA fik man skabt en effektiv mafia hgenne massiv kriminalisering. Ogat politiet og politikerne intet lærte deraf så man da an kørte kampagnen mod hash-boderne på Christiania og de 1000 vis af kropsvisiteringer og beslaglæggelser og straffe af minimale hashmængder på køberne. Så spredtes hashsalget og bandrenes marked til hash-klubberne spredt over hele byen.

Hashen er ikke et Christiania problem, men blot et problem. Havde de ikke haft pusher street, så havde de terroriseret den lokale købmand.

Grunden til (eller en af dem) at bygningerne på Christinia er pilrådne er vel den, at VKO-regeringen de sidste 10-11 år har forbudt al reparation, vedlige-holdelse og opførsel af nye huse på Christania...

..nogen skal jo være en torn i øjet på Pind & Co. :-)

Og så mener jeg, at samfundet har langt større problemer, end lige netop det faktum,
at Gud & Hvermand ryger sig en bønne i Ny og Næ.

"Hashen er ikke et Christiania problem, men blot et problem. Havde de ikke haft pusher street, så havde de terroriseret den lokale købmand."

Hvorfor terrorisere den lokale købmand? Hvad skulle det økonomiske incitament være?

Nååå ... du mener at de er en bande forbrydere alle til hobe og ikke kun rockerne?

Gorm Ridder-Jensen

Legaliser hashen og slip af med rockerne. Bum..

Rockerne er usmagelige, så absolut! Men gør du ikke dem noget, gør de ikke dig noget(i hvert fald på Staden) - det er noget andet end man kan sige om politiet.

ønsker et fortsat forbud af importeret hash...men hvis danmark selv producerede deres egen planter ville man komme hash problemet til livs..(my humble oppinion)!?

Bjarne Thyregod sjovt nok er der intet i dit indlæg der modsiger Bente Harlangs indlæg og om omvendt. Jeres to indlæg supplerer hinanden fint og giver tilsammen et udmærket billede af hvad der rør sig på det danske hashmarked...

Befri din baghave!

Som en overlæge og ekspert i rusmidler sagde i Deadline for noget tid siden: "Legaliser cannabis så det kan sælges billigt og lovligt. Hvis det ikke virker kan man jo altid give salget tilbage til rockerne"

Niels-Holger Nielsen

Anders Andkjær

Hvorfor tror du, at Staden er, endsige skulle prætendere at være, ambassadør for socialismen? Du plejer da at have proportionerne i orden.

Michael Kongstad Nielsen

Uni Machanga: kan man ikke sige det om al
nakotika, hvor altså de stærkere sager vel skal gennem en læge eller sådan noget, men altså blive legaliseret. Tænk hvor meget narkokriminalitet og gangstervælde, der kunne forsvinde, hvis man holdt op med at forbyde.

det er der jo ikke noget mærkeligt i. når man forbyder hashhandelen, og går efter den med skrappe metoder, som man ikke før brugte, bliver det jo nødvendigvis kun de skrappe kriminelle elementer der kan modstå presset fra ordensmagten

Hashhandlen på Christania har alle dage været en skummel affære., forbeholdt den med gode kontakter og is i maven. Gevinsten derimod er enorm. De dyreste biler inregistreret i Danmark står parkeret i gårde og indkørsler omkring Staden.

Niels-Holger:
Takker for komplimentet omkring proportionerne :)

Jeg kørte på rygmarven, og troede, baseret på populær information at staden var et socialistisk eksperiment, men efter at have slået det op, ser det ikke sådan ud.
Så du har ret, det er ikke en ambassadør for socialismen.

Jeg synes ikke stedet er rådent, men oser af charme. Jeg får ikke krybende fornemmelser af de mennesker som befinder sig der, men tænker at staden virkeligt er et godt sted.

Jeg ser smukke mennesker, grimme mennesker, glade, triste, progressive, fortabte, børn, gamle, danskere, udlændinge, fulde, skæve, yogier og gøglere.

Alt dette har måske svært ved passe sig ind i en eller anden form for "pænhed" hvis man ser på hvad der er standarden.

Men
1: kan man se det som et socialt tilbud til dem der ikke passer ind andre steder
eller
2: tage hatten af for dem der prøver at gøre tingene anderledes
eller
3: bruge den utilitaristiske målestok og tænke på den enorme reklameværdi landet får.

Jeg synes man skal støtte projektet så stedet kan udvikle sig uden al den politiske og moralske modstand.

God vind til Christiania og tillykke!!!!

Og alle rygere husk "kun at ryge hjemmedyrket rockerfri"

Esben maaløe, hvordan du når frem til det vrøvl ved jeg ikke.

Incitamentet er de skal være et sted, hvis ikke i pusherstreet, så nede på det lokale gadehjørne. Det ville være fint for Christiania at få det væk, men det ændrer intet i samfundet.

Bjarne Thyregod

Bill jo der er den forskel at jeg har opfattet hashmarkedet før den store politiindsats som meget mindre råt og meget mere fragmenteret uden en dominerende bagmænd. end det er idag
Her er jeg i modsætning til Bentr Harlang, der mener at hashmarkedet altid har været sådant.

Ta urterne tilbage fra stat og mafia!

Jeg ved ikke om det er blevet mere hårdt, men det er blevet organiseret som forudsætning, for at tilpasse sig miljøet. Politiets 'indsats' i halvfemserne havde uden tvivl sin indflydelse.

Ikke kun på staden, men rockerne kunne udvide i provinsen - hvor uafhængige var bundet af Christianias forsyning. Der blev en risiko.

Bjarne Thyregod, jeg tror du taler om "på gadeplan" - pengemænd har altid stået bag langt den væsentligste import...

...i øvrigt fratager den store hashproduktion fattige bønders adgang til vand til subsistensbrug

Dorte Sørensen

Hvis hashen blev fri eller kunne købes på apoteker ol. steder så kunne bagmændene ikke få fortjenesten , der kunne i stedet lægges afgifter på som ved tobak mv. og disse afgifter kunne så gå ind i statskassen og ikke i bagmændenes lommer .

Niels-Holger Nielsen

Bill Atkins

Hampeplanten er multianvendelig, og kunne måske give lidt penge til subsistenserne, hvis ikke det var så skide forbudt.

Niels-Holger Nielsen

Anders Andkjær

Jeg mener ikke at Christiania er kontrarevolutionært, men blot at det er meget spraglet med flere forskellige tendenser. I øvrigt tror jeg at nitterne er alt for kloge til at satse på en socialistisk enklave midt i en kapitalistisk metropol. I vores socialistiske fremtid bliver CA et godt eksempel på mangfoldigheden, i stedet for at være en træningsbane for "ordens"magten.

Ikke: "Bevar Christiania", men: "Udvikl Christiania!" Det skulle jo ikke gerne gå hen og blive et frilandsmuseum, vel;-)

Niels-Holger Nielsen

Dorte Sørensen

Jeg ved ikke om du har været i Amsterdam, men jeg ville foretrække certificerede coffee shops, hvor man også kan købe kaffe, kage, juice og rundstykker og ryge den fede ved et cafebord i solskindet, selvom hash har visse medicinske egenskaber. Apoteker er noget værre monopolistisk stads, som mest af alt har en feudal karakter, og tjener alt rigeligt uden hashsalg.

Subsistenslandbrug er selvforsynende landbrug, hvor landmændene kun dyrker mad nok til at kunne brødføde deres egne familier, og er meget arealeffektivt - altså giver plads til mange familier.

...i øvrigt har Christiania altid været et yndet fristed for bedre folks børn, der har ønsket at stå af ræset - revolutionært? - aldrig.

Foruden hampeblanten hadde det været ringe kår for vore forfædre her i Skandinavien fra meroveringer- og vikingetiden af. Hvor skulde de eksempelvis ha fået materiale til segl og touvverk til sine skibe fra? Ved siden av linen, altså...?

Niels-Simon Larsen

Tilbragte seks timer på Staden i søndags, dels til øko-messe i Den grå Hal og dels slog jeg nogle små smut rundt omkring. Solen skinnede og folk sad og slappede af på bænkene. Jo, der så afslappet ud overalt, men inden længe for der en vred Tante Sofie i mig:
Hvis de var mine børn,
Så sku’ de vaskes og have ris
og ikke sidde dagen lang
og spise jordbæris. Nej!

”Christiania- så lad dog barnet” er vist den holdning, mange af os har.
På en måde kunne jeg godt tænke mig at bo der, men den mindste grad af mafiøs adfærd ville få mig til at stejle, ligesom uis (ude i samfundet). Christiania burde have været et rigtigt alternativ. Det er så let at sige, og hvor er der alternativer med gennemslagskraft? Hvis jeg skulle vælge at gå på nedtur, ville jeg hellere gøre det der end uis. Jeg kunne lave mig et telt af nogle gamle klude og et lille lejrbål om aftenen.

På den måde bliver Christiania en permanent dårlig samvittighed for mange af os. Vi burde kunne opføre noget bedre.

Christiania har aldrig været andet end en lukket enklave for de udvalgte, hvordan de har solgt ideen om et "åbent samfund" er mig en gåde.

Man behøver bare at se på programmet for Christianias fødselsdag og derefter at tage derud om aftenen på selve dagen for at få øje på, at der er to vidt forskellige grupper, der kæmper om definitionsmagten.

På den ene side er der stort træf for Landssammenslutningen af ØkoSamfund, politiske debatter, gamle film, snobrød for børn, masser af musik, kunstudstilling og åbent alle vegne. På den anden side er der det område, som artiklen handler om. Det er stort set obligatorisk at bevæge sig her igennem. Det er det område, der rent fysisk dominerer i billedet. Lidt som i supermarkedet, hvor det er obligatorisk at komme forbi slikhylden, idet den står lige ved siden af kassen. Jeg er ret sikker på, at 80% af dem, der kiggede forbi til den fødselsdag var derude på grund af hashen. Og så lidt musik, måske. Desværre.

Vi har det Christiania, vi fortjener. Hvis resten af København, samt turisterne, primært bruger Christiania som rekreativt område, hvor de tager ud for at ryge hash og spise grillmad på Nemoland, så er det over årene den gruppe, som står for den kultur, der tiltager sig den økonomiske og politiske magt på staden. Hvis resten af samfundet tager på Christiania for at skabe udvikling, debattere, skrive musik, male billeder, vedligeholde og bygge op, så får gruppen, som står for dette, magten.

Niels-Simon Larsen

@Vibeke: Ja, hvordan kommer de gode kræfter til at tage over både uis og i Christiania? Det er jo helt idiotisk, at de multinationale får lov at gøre så drøje indhug, som de gør, at vi ser gennem fingre med mere eller mindre lyssky finanstransaktioner eller at vi ikke kan blive enige om at overforbrug skal ud og menneskelighed ind.
Christiania er et af de største spejle, vi har, og jeg bliver lidt rystet af at se i det.