Læsetid: 3 min.

Det hollandske hashmarked vokser

Den hollandske regering har forladt den bløde linje i kampen mod hash. Det vil styrke den organiserede kriminalitet, vurderer hollandsk ekspert
29. september 2011

I diskussionen om hashhandlen på Christiania, er det normalt at henvise til hollandske erfaringer med legalisering af cannabis. Men modsat populære forestillinger, har de hollandske myndigheder strammet indsatsen over for cannabis.

Ifølge eksperter vil indsatsen på længere sigt skabe nye markedsandele for den organiserede kriminalitet.

»Inden for de næste år kan man forvente, at det sorte marked for hashhandel i Holland vil tage til, samt at den organiserede kriminalitet vil blive styrket,« siger Marije Wouters, der er kriminolog ved universitetet i Amsterdam og forsker i den hollandske hashhandel.

Ifølge Wouters er udsigterne til en øget handel med hash en direkte konsekvens af regeringens linje.

»Siden 2004 har regering og politi anlagt en strengere linje på flere områder. Blandt andet har man slået hårdt ned på mindre hampdyrkere, og det har ført til, at større producenter er vokset. Vi kan se, at den organiserede kriminalitet i højere grad end tidligere har involveret sig i handlen med cannabis, fordi de mindre cannabisbønder er blevet sat ud af spillet. Delvist også fordi de mindre bønder vurderer, at risikoen er for høj.«

'Turistselvmord'

Som det seneste eksempel på stramninger har Hollands konservative regering introduceret et forslag om medlemsregistrering til de berømte hollandske coffee-shops. Af hensyn til bekymrede nabolande som Belgien og Tyskland meddelte den konservative hollandske regering i maj i år, at man agter at fortsætte med en idé om kun at tillade hollandske statsborgere at købe hash og pot i de hollandske coffeeshops. Kun registrerede medlemmer har lov at opholde sig i coffeeshops, samt købe cannabis. Samtidig er det kun folk, der kan bevise, at de bor i Holland, som kan blive medlemmer. Reglerne er blevet kaldt for et 'turistselvmord'.

De reelle farer

Ifølge Marije Wouters er regeringens forslag kulminationen på et længerevarende opgør med den bløde linje, der i mange år har kendetegnet hollandsk narkopolitik.

»Man håber på at modvirke udbredelsen af cannabis-rygning, men først og fremmest er man ude på at forhindre de gener, der opstår i kølvandet på den store stofturisme til Holland.«

Især forholdet til Belgien og Frankrig har lidt under denne type af grænsehandel, siger Wouters. I løbet af 1970'erne gennemførte hollandske politikere en række progressive love, der i praksis afkriminaliserede bløde stoffer. Det er en gængs opfattelse, at det er lovligt at besidde, ryge og sælge hash i Holland, men i realiteten er der tale om et forbud, som politiet sædvanligvis ikke håndhæver aktivt. I dag eksisterer der omtrent 750 coffeeshops i Holland. Omtrent 220 af dem har til huse i Amsterdam, primært i Red light district, der også er berygtet for sin liberale tilgang til prostitution.

»I 80'erne og 90'erne anså mange cannabis for at være et relativt ufarligt stof,« forklarer Marijie Wouters: »Det er blevet stadig mere klart, at der er reelle farer, og det har ført til, at både politiindsatsen, regering og sundhedsmyndigheder har ændret tilgang til cannabis på flere niveauer i Holland. Den ændrede tilgang har imidlertid ikke ført til en afgørende reduktion af antallet af hashrygere,« siger Marije Wouters, der påpeger, at antallet af hashrygere i Holland er stabilt. I visse tilfælde har der været en mindre nedgang.

»Vi ved imidlertid, at der også har været en mindre reduktion i lande, som eksempelvis Portugal og USA, der er gået i den modsatte retning og har indført en mere liberal politik,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Den hollandske regering har forladt den bløde linje i kampen mod hash. Det vil styrke den organiserede kriminalitet, vurderer hollandsk ekspert"

Det behøver man vist ikke være ekspert for at regne ud. man kan jo bare kigge på vores egen andegård.

Cecilie F K Kampmann

Hvorfor er verden indrettet sådan at de er
de få, store kriminelle, der får lov til at have magten og markedsandelen overfor de mange småkriminelle?
Loven er bundrådden og ikke for folket....
Den tidligere hollandske model var bare mindre synligt fallitspil end det, vi har gang i herhjemme...
Og desværre er det ikke blot den kriminelle underverden, der nyder godt af forbud, det gør en hulens masse lovlige industrier også - så en ordentligt fuld legalisering kommer vi nok DESVÆRRE aldrig til at se...

- Jeg får helt lyst til at sætte ild til et og andet...

Bjarne Bisgaard Jensen

Besynderligt at man i den frie demokratiske verden bruger mest tid på at udstede forbud og kriminalisere borgerne i stedet for at øge frihedsrettighederne og mulighederne

Gorm Petersen

Både bløde og hårde stoffer har til fælles, at der er rigtig mange penge involveret, når de er illegale.

Narkohandlerne har råd til at købe samtlige 179 medlemmer i et parlament på størrelse med det danske folketing.

Man kan godt møde politikere, der går ind for frit både dit og dat - så længe de er på afstand af magtens cirkler.

Men de skal ikke ret meget tættere på magtens cirkler end borgerrepræsentationen, før de på forunderlig vis pludselig får en mere "realistisk" tilgang til tingene.

Jeg tror det kaldes at "få et tilbud man ikke kan sige nej til".

Fordi beløbene er så store, er der næppe forskel på dansk og mexikansk bestikkelighed.