Danske soldaters medvirken til tilfangetagelse af irakere, der siden blev udsat for tortur af irakisk politik, tegner nu til for første gang at komme for en dommer.
Irakeren Qais J. Khaled Brak afleverede i går en stævning, som kan ende med at få betydning for, hvordan danske soldater skal opføre sig, når der tages fanger under militære aktioner.
Tilbage i 2004 blev Brak anholdt under en militær aktion, hvor danske soldater sammen med britiske kollisionsstyrker og irakiske politifolk tilfangetog 37 personer.
Ifølge stævningen, som er skrevet af advokat Christian Harlang og afleveret på vegne af irakeren, blev Brak efter at være afhørt af to danske soldater overgivet til det irakiske politi. I deres varetægt blev han derefter udsat for voldsom og gentagen tortur, hævder han. Efter mere end to måneders tilbageholdelse slap Qais Brak fri og flygtede senere til Kuwait. Det er derfra, at han nu stævner Forsvarsministeriet for et symbolsk beløb på 50.000 kroner.
Ifølge flere jurister, som har set stævningen, kan det blive en sag med principiel betydning. Det gælder bl.a. menneskerettighedseksperten Thomas Gammeltoft-Hansen, der finder det »bemærkelsesværdigt«, hvor meget stævningen ligner de sager, der har været ført ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Her kan sagen ende, forudser han, når de juridiske muligheder i Danmark er udtømt.
»De seneste to år er der sket en udvikling med en række principsager ved Menneskerettighedsdomstolen, der har slået fast med syvtommer søm, at hvis du fastholder folk f.eks. på baser eller i forbindelse med militære aktioner, så får du et direkte medansvar,« siger han.
Tidligere justitsminister Ole Espersen er ikke i tvivl om, at det, som stævningen beskriver, er tortur.
»Og efter fremstillingen har danske myndigheder og forsvaret ikke gjort, hvad de skal, for at forhindre tortur. Hvis man accepterer en risiko, når man overgiver fanger, er det strafbart,« siger Ole Espersen, der ikke dermed har taget stilling til, om passivitet, forældelse eller andet kan betyde, at Qais Brak ikke kan få sagen for retten.
Side 16-17
Qais J. Khaled Brak,
Perfekt - tag dem helt ned, - saa langt som overhovedet muligt, - du har min - og mange andre Europaereres fulde stoette og, du har en god advokat!!
Saa skal vi nok snart hoere forsvaret og regeringen sige at de da slet ikke vidste paa det tidspunkt at der foregik noget som helst andet under afhoeringerne end at der blev serveret te og kager. Og hvis vi vidste andet saa definerer vi det bare som "moderat fysisk press". Waterboarding og elektroshock er ok, bare vi kalder det noget andet. Og hvis vi endelig vidste det var tortur, saa kunne de ikke goere andet da det var at blande sig i et suveraent lands interne anliggende....... Og nej, der kan ikke drages paraleller til Libyen. Selvfolgelig er Danmark da ikke ansvarlig. Nok har vi underskrevet tortur konventionen fra 1984, men den nye "irakiske regering" har ikke, og derfor gaelder reglerne ikke alligevel. Vi skrev jo kun under paa at vi ikke ville goere det. Der staar ikke at vi ikke kan bede andre om det...... Moralen og loven er fint fint overholdt. Der er intet at komme efter. Ihvertfald ikke naar vi har bortforklaret, fordrejet og bevist at manden er fuld af loegn. Og saa er han i oevrigt terrorist. Ellers ville han jo slet ikke have vaeret anholdt af de danske genopretnings/socialhjaelps-styrker. I oevrigt var han ikke anholdt. Danskerne har slet intet kendskab til ham....... Og sagen er nok alligevel foraeldet. Ellers finder vi bare en grund til at den er.