Nyhed
Læsetid: 3 min.

Kontrollen har taget overhånd i folkeskolen

Knap halvdelen af landets kommuner er blevet fritaget fra regeringens regler om elevplaner og kvalitetsrapporter, der skulle højne fagligheden og sikre kvaliteten i folkeskolen. Kontrollen har taget overhånd, mener skoleledere og eksperter. Oppositionen vil have reglerne blødt op
Indland
2. september 2011

En fjerdedel af landets folkeskoler har fået dispensation fra Undervisningsministeriet, så de ikke behøver lave elevplaner i alle fag. Næsten halvdelen af landets skoler har fået sig snoet uden om lovens krav om kvalitetsrapporter. Det viser tal fra Undervisningsministeriet. Både elevplaner og kvalitetsrapporter blev indført som en del af regeringens mål om at sikre højere faglighed i folkeskolen gennem evaluering, og de mange dispensationer er ifølge evalueringsekspert og professor i statskundskab Peter Dahler-Larsen fra Syddansk Universitet et tegn på, at evalueringsiveren har taget overhånd.

»Elevplanerne betyder, at alle skal have hver deres egen lille pakke. Det fører til meget rutinearbejde for lærerne uden den store konsekvens, og det er lodret imod tankerne om god evaluering, hvor det handler om at målrette evalueringerne, så de er rettet mod et problem, man vil løse,« siger Peter Dahler-Larsen, hvis undersøgelser viser, at danske lærere i gennemsnit bruger dobbelt så lang tid som de finske lærere på evaluering. Skolelederne er enige i, at de mange dispensationer dækker over, at der er for megen og for detaljeret kontrol med skolerne.

»Reglerne om kvalitetsrapporter og elevplaner giver ikke mening i forhold til dagligdagen på den enkelte skole. Vi vil gerne lave kvalitetssikring, men kun når det giver mening,« siger Anders Balle, formand for Skolelederforeningen.

Professor i pædagogik på Aarhus Universitet Per Fibæk Laursen mener, at elevplaner og kvalitetsrapporter blev indført for hurtigt og uigennemtænkt. Samtidig var der udbredt skepsis på skolerne over for regeringens tiltag: »Regeringen har spændt ben for sig selv ved at gøre kravene til kvalitetsrapporter og elevplaner så omfattende og tidskrævende.«

Udfordret

Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, er enig i, at elevplaner og kvalitetsrapporter skal være mere fleksible. Hidtil har der dig ikke været enighed om at ændre kravene i forligskredsen, forklarer hun. I stedet fik regeringen etableret udfordringsretten, som gør, at kommunerne har kunnet søge om dispensation fra reglerne.

»Når så mange har søgt om dispensation, så er det da et vink med en vognstang om, at der skal laves om på det her,« siger Christine Antorini.

De konservatives Charlotte Dyremose mener dog ikke nødvendigvis, at de mange dispensationer betyder, at loven skal laves om.

»De her skoler og kommuner har bare fundet en mere konstruktiv måde at gøre tingene på. De skal stadig løfte den opgave, der var tanken bag elevplanerne, men den her ordning gør det muligt at gøre det på deres egen måde. Om det er lovgivningen, der er noget galt med, er svært at se lige nu,« siger Charlotte Dyremose. Som udgangspunkt har de konservative dog ingen planer om at neddrosle kontrollen og evalueringerne i folkeskolen.

»Det er vigtigt, vi har en stærk evalueringskultur netop for at hanke op i de svageste, når de har svært ved at følge med,« siger Charlotte Dyremose.

Professor i pædagogik Per Fibæk Laursen mener ikke, at den øgede kvalitetskontrol har hjulpet de svageste: »Den har virket på den måde, at skolerne bruger meget tid på evaluering, men om elevernes udbytte af undervisning er hævet, det ved vi ikke.«

Evalueringsekspert Peter Dahler-Larsen er enig i, at man ikke kender effekten af evalueringen fuldt ud: »Kvalitetssikring og evaluering er skyllet ind over os som en kæmpe bølge. I gennemsnit har regeringen lavet et nyt tiltag i skolen hvert kvartal, så man har indført en masse redskaber meget hurtigt uden at sandsynliggøre om de virkede,« siger Peter Dahler-Larsen, der ser en finkæmning af unødvendige evalueringskrav, som et helt naturligt sted at spare fremover.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak til Information for at bringe skolen med evaluering og elevplanerne ind i valgkampen. Jeg har længe savnet at emnet blev taget seriøst op og i sær at Venstre ikke har haft emnet med først fremme, da det var Løkke Rasmussens store slagnummer i hans regeringstid. Hvem husker ikke hans rejsehold til hans 360 graders eftersyn med en økonom som formand .

I mine øjne vil den bedste løsning være at få indført den socialdemokratiske foreslåede Helhedsskole og skabe større tillid til skolerne i stedet for mere og mere kontrol.

Der er jo på det nærmeste tale om en bølge af civil ulydighed. Dahler-Larsens bemærkning om et nyt tiltag i folkeskolens styringsgrundlag hvert kvartal de sidste 10 år fortæller sin helt egen historie om en regering, hvis bizarre desperate governance har afstedkommet stress og overbelastning af folkeskolen - fremfor støtte og opmuntrende udvikling af dét som fungerer.