Krarup: 'Der er ikke for to ører realitet i det, der er sket'

Det er ikke tit, at man ser Søren Krarup på så slap line. Han griner hånligt, mens han fægter i luften med armene.

Information har netop spurgt ham, hvad han siger til dem, der kalder de rødes valgsejr et »systemskifte«.

»Jeg griner højt! Det er så morsomt, at vor ven Villy Søvndal har talt om, at nu skal der ske noget helt nyt. Og hvad sker der? Han taber syv mandater! Helle Thorning fortæller, at nu kommer der noget helt nyt. Hun kommer strålende ud og takker de jublende folkemasser. Hun har bragt Socialdemokraternes stemmetal ned på niveau med 1905! De har lidt et kolossalt nederlag og så stiller de sig op og jubler! Der er ikke for to ører realitet i det, der er sket,« siger Krarup, der står i Herning Kongrescenter til Dansk Folkepartis årsmøde, der fandt sted lørdag og søndag.

Det var ham, der i en kronik i Politiken den 16. marts 2003 for første gang satte etiketten »systemskifte« på VKO's valgsejr i 2001. Her »afsatte danskerne for første gang kulturradikalismen som bærende myte eller offentlig mening, og derfor er dette valg historisk. Et systemskifte. Et beslutsomt brud med selvforagt og identitetsløshed,« som han skrev dengang.

Men hvor han nægter at se Helle Thornings smalle valgsejr som andet end en parentetisk affære, der snart får en ende, så er det ikke, fordi Krarup har superlativerne fremme, når han bliver spurgt, om han og Dansk Folkeparti de seneste 10 år er lykkes med at forandre Danmark.

»Nej. Det er vi ikke. Vi har haft held til at lave en udlændingepolitik, der har ændret den vanvittige indvandring. Men der er stadig et behov for forandring. Jeg er lige ved at sige en åndelig genrejsning. Et opgør med kulturradikalismen er det, der er brug for i dag også,« siger han.

To pennefører hyldet

På Dansk Folkepartis årsmøde blev han og Jesper Langballe hyldet med minutlange stående klapsalver for deres store indsats for partiet. Ikke mindst 10 års historiske stramning af udlændingelovgivningen, som fætrene har være penneførere for, og som har givet Dansk Folkeparti konstant fremgang lige indtil dette valg, hvor partiet mistede tre mandater. Men det er synd at sige, at tilbagegangen fører til den store selvransagelse på partiets årsmøde.

Fra talerstolen langer såvel Pia Kjærsgaard som en lang række andre DF-profiler meget hårdt ud efter såvel Venstre som ikke mindst Konservative, som Kjærsgaard skoser for at have »smidt alt, hvad der minder om konservative dyder og værdier på porten og erstattet det af noget radikalt light« og håner for at være skrumpet ind til at være mindre end Enhedslisten.

»Den nedsmeltning kostede i al sin gribende enkelthed en blå valgsejr og Lars Løkke Rasmussen statsministerposten,« erklærer Kjærsgaard.

Samtidig bruger hun tre sider af sin landsmødetale på at piske løs på medierne, der ifølge partiformanden ikke gik hårdt nok til de rødes planer.

Hjernevask og uvidenhed

Også Søren Krarup peger på medierne, når han skal forklare, hvorfor systemskiftet ikke har rodfæstet sig dybere.

»Medierne blandt andet det, du repræsenterer er fuldstændig hjernevaskede. I er repræsentanter for 'Systemet Politiken', for den politiske korrekthed, kulturradikalismen, som bevidst fra dag til dag søger at hjernevaske befolkningen. Det sker jo også i vid udstrækning på universiteter og gymnasier. Det er fuldstændig ensretning og hjernevask,« siger han.

Og fra årsmødets talerstol siger udenrigsordfører Søren Espersens kone, Yvette Espersen:

»Jeg er bekymret over, at så mange unge mennesker og førstegangsvælgere har stemt på Enhedslisten uden at vide, hvad de har stemt på. Og jeg er bekymret over, at det er den manglende historieundervisning i folkeskolen, der er grunden,« siger hun.

Pia Kjærsgaard understreger igen og igen, at hun ikke er »sur eller muggen«. Hun føler bare trang til at sige sin mening.

I det hele taget lægger DF'erne sig meget i selen for at holde fast i billedet af, at de er friske og »grundglade« og napper det rap over nallerne, de fik af vælgerne med gå-på-mod og smil, uden klynk og glæder sig til rollen som frie fugle i en frisk opposition. Færdig, slut. Men hvor Kristian Thulesen Dahl gør meget ud af at belave DF-folket på, at magtens nødvendighed vil få de røde til at holde sammen, og at en S-ledet regering dermed ikke forsvinder før tidligst, når valgperioden er ved at rinde ud, så siger Pia Kjærsgaard det modsatte.

»Jeg kan ikke få det til at gå op. Både Enhedslisten og Radikale er kommet med meget bombastiske krav. Og jeg tror, at det går skidt for SF. De har aldrig prøvet at sidde i regering, de er gået tilbage og de har solgt alle deres mærkesager. De vil få en hulens bunke problemer med deres bagland,« siger hun.

Ny rolle ikke defineret

Hvad Dansk Folkeparti skal byde ind med af nye ting i sin nyfundne oppositionsrolle virker stadig lidt uklart.

Pia Kjærsgaard fastholder, at en stor del af befolkningen stadig er optaget af udlændingespørgsmål. Men hun understreger, at partiet også er mere end dét og taler i øvrigt ikke om nye stramninger alene om at »fastholde« den eksisterende politik.

Til gengæld har man store forhåbninger til EU-modstanden, som man nu kan rendyrke endnu mere fri som man er for at tage hensyn til koalitionsmakkere.

EU-parlamentariker Morten Messerschmidt bliver mødt af bragende, stående applauser, da han rasede mod EU's pengespild, stigende kontrol med landenes finanspolitik, styring af udlændingepolitikken og en lang række andre ting.

Men endnu mere interessant er den tråd, han tager op efter Pia Kjærsgaard, da også han raser mod Konservatives »frieri« med Radikale Venstre, som han ikke ville betegne som et »nybrud, men et sammenbrud«.

»Lad mig derfor sende en invitation. Rigtige konservative stemmer Dansk Folkeparti. Ja, ikke den dér slags, der fabler om topskattelettelser, selskabsskattelettelser, fri indvandring og mere EU. Nej, ægte konservative. Folk, der bekymrer sig om Danmark. Besinder sig på vort sprog, vor historie, på det nære. På det danske. De hører til i Dansk Folkeparti,« siger Morten Messerschmidt og lyder næsten som en kommende leder.