Læsetid: 3 min.

Fra kritisk til hyperbolsk tænkning

En af udfordringerne for unge studerende er at finde en måde at tænke på, der undgår nutidens afmagt. Lad os erstatte den overvurderede kritiske tænkning med en hyperbolsk tænkning.
21. september 2011

For hver dag der går, bliver uddannelseskrisen mere og mere tydelig. Økonomerne gentager deres mantraer om vækst og konkurrence. Politikerne finder på endnu mere udspekulerede tiltag i håb om at mobilisere de unge i vidensøkonomiens navn. Dansk Industri skriver nye postmoderne femårsplaner: »Om fem år skal Danmark have så og så mange hjerner i den og den sektor«.

Man spørger sig selv, hvor længe det kan fortsætte. Men markedsstalinismen fortsætter som en zombie, der ikke formår at vende om.

Fra andre hold fremlægges der alternative visioner for uddannelse og læring. Uddannelserne skal fremme det demokratiske potentiale, siges det, og centralt for denne vision står ideen om kritisk tænkning. Hvis de studerende kan lære at tænke kritisk, vil vores demokrati kunne udvikle sig.

Det er en sympatisk indstilling, men jeg tror, vi har brug for noget andet. Kritisk tænkning, som den viser sig i dag, er nemlig blevet en svag form for tænkning, der dissekerer ethvert forsøg på at tænke stort.

Under kriser er der brug for at tænke stort og producere nye typer magt, der kan frigøre os fra status quo. Det er en vigtig impuls i ungdommens år at turde tænke det umulige og så hovedløst kaste sig ud i at realisere det. Men kritisk tænkning i dens nuværende form kan ikke tænke stort eller frembringe ny magt. I stedet leder den konstant til afmagt.

Selvkritik

Filosofihistorisk er den kritiske tænkning beslægtet med en tradition kaldet 'dekonstruktion'. Som ordet an- tyder, beskæftiger denne filosofi sig med at afmontere eller pille ting fra hinanden. Selve dens essens er af-magt.

På arbejdsmarkedet, inklusive uddannelsesinstitutionerne, tvinges flere og flere til kritisk tænkning, blot skal den altid rettes indad. Man skal med andre ord pille sig selv fra hinanden. Det bedste eksempel er medarbejder- udviklingssamtalen. Enhver ansats i denne samtale til en tænkning, der kunne producere magt fra lønforhøjelse hele vejen over til at smide chefen ud og overtage virksomheden i fællesskab kommer ledelsen i forkøbet med spørgsmål som »er der noget, du selv kunne gøre bedre?« Her bliver den kritiske tænkning sat på arbejde for hele tiden at holde medarbejderen beskæftiget med sig selv. Det samme gør sig gældende for de studerende, der må skippe studierne for at arbejde på deres cv. Bøgerne må de lægge til side for at øve sig på at smile til ansættelsesinterviews. Det er som at være en snedker, der er blevet smidt ud af sit værksted og nu er begyndt at hamre på sig selv.

Selvkritikkens udbredelse er tegnet på, at arbejde og uddannelse i stigende grad er blevet terapeutisk, hvor man dagligt vænner sig til, at al politisk forandring starter og slutter med en selv.

Samfundskritisk kynisme

Den kritiske tænkning kan dog til tider munde ud i kritiske holdninger mod det ene og det andet i samfundet. Men her har den kritiske tænkning indbygget en kynisme: Man ved, at situationen er elendig og giver måske endda udtryk for sin holdning om det, men man ved også, at man ikke kan gøre noget ved det.

Den kritiske tænkning og dens holdninger garanterer derfor, at intet sker.

Hvad der er langt vigtigere end kritiske holdninger, er vores evner til at frembringe kritiske tilstande. Hvilket indebærer at intervenere, mens man tænker. At følge de tænkningens linjer, hvormed magten vokser.

Den kritiske tænkning vil ikke redde os fra markedsstalinismens zombieadfærd. Det eneste, der vokser ud af den type tænkning, er sorgen over vores egen afmagt.

At turde forlade den kritiske tænkning kan på den anden side lede os til at eksperimentere med en hyperbolsk tænkning. Ikke for at bygge luftkasteller, men for i det overdrevne at finde en tænkning, hvormed magten kan vokse.

 

Malte Max Roed Lundén er psykologistuderende på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hej Torben, nu har flere studset over begrebet og jeg er ked af jeg ikke havde tænkt på at forklare det i artiklen. Det kommer blot fra begrebet 'hyperbol' som i 'at tale i hyperboler' (bruge overdrevede udtryk, der ikke nødvendigvis skal tages bogstaveligt).

Etymologien er også interessant: ordet kommer fra det græske 'huperbole' – fra 'huper' (over) + 'ballein' (at kaste), dvs. 'at kaste over'. Med et samtidigt udtryk kunne man måske sige, at det betyder 'at skyde over målet'.

Man kunne måske med lidt god vilje bare oversætte begrebet til 'overdrevet tænkning' – men jeg ved ikke om det fungerer ligeså godt.

Nu jeg tænker videre over det er det lidt synd hvis hyperbolsk indebærer at man ikke skal tage det bogstaveligt. I stedet for afmagt (kritisk tænkning) får vi derfor let ironien (overdrevet tænkning, "men det skal ikke tages bogstaveligt").

Hvad ville en hyperbolsk tænkning / overdrevet tænkning være, hvis man faktisk skulle tage den bogstaveligt? Et overdrev uden ironisk distance i hvert fald. Et ærligt overdrev?

Kritisk tænkning kommer ikke fra dekonstruktion, det er begrebet kritisk teori, og det er noget andet, nemlig en nedrig læsning, der forsøger at finde svaghedspunkter i en tekst fremfor dens positive udsigelseskraft. Ikke overraskende stammer den i høj grad fra fascisten de Mann. http://en.wikipedia.org/wiki/Paul_de_Man http://en.wikipedia.org/wiki/Critical_thinking derimod er den evige stillen spørgsmål til det bestående for at bygge noget bedre.
Det er imidlertid sandt, at postmodernismen desværre udartede til dekonstruktion som et bærende akademisk projekt i løbet af 90erne, og et opgør med détte er højst nødvendigt. Det er imidlertid også et forholdsvis let tilgængeligt projekt: man skal bare udsætte dekonstruktionen for dens egne metoder. :-)

Niels-Simon Larsen

Hvad handler denne kommentar egentlig om? Malte plejer at skrive rigtig godt. Klikkede lige tilbage på flugten fra uni. 52 svar.
Da jeg have læst færdig, spurgte jeg (i mit stille sind) Malte, hvornår fortsættelsen kom. Det kunne vel være interessant at høre om hyperbolikken. Eller hva’?
Jeg kan også bare konkludere, at denne kommentar gik over mit hoved.