Læsetid: 4 min.

Kvindelige læger overgår mandlige

Både i antal og rent fagligt har de kvindelige medicinstuderende og læger overhalet deres mandlige kolleger. Udviklingen kan mindske fejldiagnoser, vurderer forsker, men Lægeforeningen frygter, at det ensidige fokus på karakterer af optagelsen af medicinstuderende, der stiller kvinder stærkere end mændene, frasorterer studerende med andre og lige så væsentlige kvalifikationer
Både i antal og rent fagligt har de kvindelige medicinstuderende og læger overhalet deres mandlige kolleger. Udviklingen kan mindske fejldiagnoser, vurderer forsker, men Lægeforeningen frygter, at det ensidige fokus på karakterer af optagelsen af medicinstuderende, der stiller kvinder stærkere end mændene, frasorterer studerende med andre og lige så væsentlige kvalifikationer
26. september 2011

Man skal ikke mange år tilbage i statistikbøgerne for at finde dokumentation for, at lægebranchen indtil for få år siden var mændenes legeplads. Men siden starten af 1990'erne har antallet af både kvindelige medicinstuderende og nyuddannede kvindelige kandidater været større end antallet af mandlige.

Nu ser det tilmed ud, som om de kvindelige læger også rent fagligt giver deres mandlige kolleger baghjul.

»Flere undersøgelser viser, at kvindelige læger er bedre end deres mandlige kolleger til at gøre det, som videnskaben anbefaler i behandlingen af patienter,« siger Torsten Risør, speciallæge og forsker ved Institutt for Samfunnsmedisin på universitetet i Tromsø.

Han peger på, at kvindelige læger blandt andet ser ud til at være bedre til at diagnosticere patienter end deres mandlige kolleger.

Torsten Risør henviser blandt andet til undersøgelsen Underutilization of digital rectal examination when screening for prostate cancerfra 2006. Den konkluderer, at mens kvinder følger de kliniske, evidensbaserede retningslinjer, når de undersøger patienter, foretager mænd »i høj grad en opportunistisk screening«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christina Petterson

sjovt hvordan andre kvalifikationer pludselig bliver relevante. Da der var flere mænd end kvinder var det slet ikke aktuelt.

Morsomt at læse - både min læge og min tandlæge er kvinder, og sådan har det altid været.

Jeg har altid opfatte mænd som lidt mere sjuskede end kvinder, så det er vel grunden til min kønsdiskrimination, når det gælder mit eget velfærd.

Sjovt som det er tilladt at 'tæske løs' på et køn men ikke det andet!

En overskrift som:

"Mandlige læger overgår kvindelige" - Nej vel???!

Det ville jo være chauvenism....

Inger Sundsvald

Det er utænkeligt. Ganske vist skal der laves overskrifter der fænger, men de skal også være bare nogenlunde i trit med sandheden ;-)

Igen og igen har feministiske debattører forsøgt at henvise til at SDU har mandekvoter på medicinstudiet, som argument for kvindekvoter andre steder. Som det fremgår af artiklen, er påstanden helt og aldeles ukorrekt. Det øgede optag via kvote 2, skyldes at et rent kvote 1 optag medfører mangel på motiverede kandidater til forskellige specialer, ikke mindst de kirurgiske. Der er ikke ændret noget som helst for at særbehandle mænd, uanset hvor bekvem påstanden end måtte være for nogle.

Inger Sundsvald

Det tales om at der skal andre kvalifikationer til end gode karakterer, f.eks. håndværksmæssige og:

”Lægeforeningen frygter, at det ensidige fokus på karakterer af optagelsen af medicinstuderende, der stiller kvinder stærkere end mændene, frasorterer studerende med andre og lige så væsentlige kvalifikationer”.

I 2007 blev der faktisk indført positiv særbehandling af mænd ved optagelse til visse universitetsstudier, bl.a. læge- og dyrlægestudiet, og man startede ved Syddansk Universitet i Odense, hvor der kom en ordning, så kun halvdelen af de studerende til lægestudiet skulle optages i henhold til deres karaktergennemsnit ved studentereksamen.

Gymnasiernes ”flinkepiger” skulle ikke optage så stor en del af pladserne, for nu var det pludselig et problem at der ikke var lige mange af hvert køn. Og således blev kvalifikationer nærmest til noget negativt, når det var kvinderne der besad dem.

Inger Sundsvald

Det fulgte man i øvrigt op på ved Det Biovidenskabelige Fakultet og udvidede kvote 2-ordningen med den begrundelse, at flere mænd skulle ind på dyrlægestudiet.

At man overhovedet begyndte at tale om mænd, i forbindelse med ændringen i retning af større optag via kvorte 2, skyldtes at man konstanterede, at det var nemmere at få de mandlige studerende til at interessere sig for kirurgi. Man har ikke som sådan et ønske om at foretrække mænd, hvilket også fremgår klart af Birgitta Wallstedts udtalelser i artiklen. Desuden kan kvinderne søge via kvote 2, på nøjagtig de samme vilkår som mændene. Så hvordan man end vender og drejer det, er der ikke tale om særbehandling af mændene. Heller ikke på dyrlægestudiet.

Andreas Trägårdh

Jeg kan ikke blive läge i danmark, for jeg lever ikke op til samfundets fascistoide kvalifikationer. Det har jeg aldrig gjort og det önsker jeg forövrigt heller ikke at göre. Men ingen kan forhindre mig i at udföre mit arbejde, at heale. For jeg kan både föle, se, märke og finde, og ja nogen gange tilmed som sagt heale sygdommene som jeg finder rundt omkring.

Lägekaldet i danmark har intet med healing at göre, for det er 100% i lommen på medicinalindustrierne. Folk dör af fejlbehandlinger, af medicin og decideret overgreb i hospitalernes varetägt. Kan det undre nogen at lägerne ofte rager op i misbrugsstatestikkerne. Og der er masser af stastestik som peger på ökonomiske, industrielle og politiske interesser vejres först og fremmest, og langt höjre end den enkeltes helbred.

- Danmark skam jer!

Inger Sundsvald

Det var en UDTALT begrundelse at der skulle flere mænd ind på studiet. Men der var ikke mange medier der interesserede sig for det. Berlingske Tidende havde dog 13. juli 2007 en artikel om at man var på vej væk fra, at det skulle være karaktergennemsnittet der bestemte om man kunne komme ind. Det var bemærkelsesværdigt at lige netop dét skulle komme fra en regering der havde gjort test og prøver til en mærkesag.

Jeg har intet som helst imod optagelse via kvote-2, men det er rent vrøvl at tale om at dem med høje karakterer mangler noget som dem fra kvote-2 har. Lave karakterer giver ikke automatisk gode håndværksmæssige færdigheder, og det bliver noget svært hvis man skal til at finde ud af hvem der er motiveret og flittig og hvem ikke.

På dyrlægestudiet havde man det problem, at alt for få blandt de studerende kunne motiveres til at arbejde på slagterierne, og i den øvrige fødevareindustri, hvor der var mangel på dyrlæger. Derfor indførte man øget optag via kvote 2. Kønnet kom ind i billedet, ud fra en opfattelse af, at kvinderne hellere ville uddannes til at behandle folks kæledyr, hvor der ikke er samme mangel på dyrlæger. Uanset om denne opfattelse er en fordom eller ej, så er der heller ikke her tale om nogen form for særbehandling af mænd, blot fordi man tilstræber et studentermateriale, der lever op til de konkrete behov.

Som jeg skrev, var et større kvote 2 optag på medicin bl.a. andet begrundet med, at alt for få blandt de optagne på kvote 1 viste interesse for kirurgi. Det er også blevet fremført ( i en tv-reportage fra SDU), at de mandlige medicinstuderende tit føler sig presset til at vælge kirurgi, fordi kvinderne generelt er mindre interesserede i dette.

Flemming Kibsgaard

Problemet med kvinderne i studierne er, at studierne tilrettes så de passer til kvindernes mentalitet, de bløde fag prioriteres på bekostning af de hårde nørd discipliner.

Da man indførte kvinde specifikke studier blev fagene med de bløde opprioriteret, så kvindernes psyke blev tilgodeset, det var ønskværdigt dengang i halvfemserne hvor mændene dominerede de hårde nørd studier. Hvilket hverken jeg eller de øvrige studerende synes om, da kvinderne sætter deres præg på studiemiljøet.

Man ændrede så på præmisserne så kvindernes mentalitet blev til gode set, og det gav resultaterne med stor tilgang.

Ser man tilbage på lægestudierne, så var det et mandefag, da mændene arbejdede hårdt med mange overtimer såvel på vagterne som i forskningen. De hårdt arbejdende læger var mændene som skabte topresultaterne også.

Så kom overenskomst sejren i firserne, hvor lægerne sejrede faget ihjel. De fik mange frynsegoder, hvor de mere normale arbejdstider tiltalte kvinderne, som også kunne forene familielivet med et læge job uden overarbejde.

Resultatet blev middelmådighedens indtog i lægefaget, da mange kvinder kom ind med de ønske blot at have et vellønnet læge job uden de store arbejdsindsatser, så familie livet også kunne håndteres.

Top præsentationerne forsvandt, da de ikke mere var motiveret til at yde de store top indsatser som er nødvendig for en topplacering på WHOs liste. Kvinderne var i progressiv fremgang, da der ikke mere var præstationskrav som udelukkede familielivet også.

Men der er også kvindelæger som er topkvalificerede, i kraft af deres intellekt og sociale intelligens uden de store overtids indsatser.

Jeg selv har en meget sympatisk ung begavet kvindelæge , der er et naturtalent som læge, hun ser ikke blot på symptomerne, men fokuserer også på hvorfor symptomerne fortsætter, når der er iværksat en medicinsk behandling.

De øvrige læger anede ikke hvorfor jeg havde den fortsatte høje blodtryk trods de store docer blodtryksdæmpende medikamenter. Hun krævede en undersøgelse på et universitetshospital, da hun havde mistanke om en tumor på binyren, og fik ret årsagen var en tumor på binyren som stressede, den er dog godartet og relativt harmløs.

Jeg er meget glad for at havde denne begavede kvindelæge, som matcher min kemi i samtalerne, og afæsker også årsager som andre læger ikke formår at gøre, hun er intellektuelt stimulerende at have en samtale med grundet hendes sociale intelligens og empati, hun er indlevede, mit humør går i vejret når jeg har haft en samtale med hende.

Her ligger forcen nok hos de begavede kvinder, de kan præstere mere uden nogen ekstra arbejdsindsats, i kraft af deres analyserende forhold til et givent somatisk symptom, og skiller sig ud fra mængden ved at de tænker før de handler og ikke lader stå til. :)

Søren Kristensen

At snakke fx. helbred er da lige noget for kvinder, så den udvikling undrer mig ikke. Hvis ellers de kan følge med rent fagligt synes jeg de skal give mændene alt det baghjul de kan.

Annette Rosengren

Nu står der ikke lige noget i artiklen om, hvad det er, som kvote-2 ansøgere kunne have af relevant bagage for lægestudiet. Da det var kvinderne, der sakkede bagud, var det typisk ting som barnepleje, derunder moderskab, sygepleje etc. Her blandt kommentarerne nævnes slagteriarbejde...øøøøh, jeg er kvinde, men har været med til at slagte svin og vildsvin, og med det in mente vil jeg da hellere under kniven af en kvote-1 kvindelig kirurg...Det må vi da kunne samles om, hvis slagteriarbejde er det mest oplagte mandlige kvote-2 grundlag. Men jeg hører gerne mere om andre oplagte mandlige kvote-2 grundlag

Thorbjørn Kühl

Jeg foretrækker en kvindelig læge, eller rettere jeg foretrækker en (ung) læge som lytter og ikke bliver sur over at jeg først har researchet min lidelse på Google.

Da jeg sidst var på tandlægeskolen på panum, var der én mandlig studerende, mens alle lærerne var mænd. Sjovt som det skifter. Det udligner nok lidt når mændene finder ud af hvor alle de søde piger studerer.

De fleste mennesker er lykkeligt uvidende om, hvor lidt man egentlig ved.

At selv en lungekræft så fremskreden, at patienten kun har 4 måneder tilbage, på et røntgenbillede af en erfaren læge antages at være "infiltrat fra en lungebetændelse" uden at man kan tale om lægefejl. Det er bare svært at være læge - derfor dør så mange patienter - faktisk alle - til sidst.

At de "evidensbaserede" metoder, man kan læse om på nettet, oversælger sig selv. Var de alle sande, kunne alle lægerne sendes hjem og erstattes af en hjemmeside.

Der opstår dog legender som kan være sande. Om læger der over tid udvikler en slags intuition/mavefornemmelse. Denne sjette sans viser sig både ved diagnostik og ved f.ex. livsforlængende kræftbehandling: "Hvornår skal der behandles - hvornår skal der blot overvåges ?".

Jeg har hørt om præcis lige mange "legender" af begge køn.

Et åbent sind og vilje til at følge reglerne, i stedet for et oppustet karismatisk (mandligt) ego, er da en kvalitet. Men en kvalitet, der let kunne overtages af den ultimative følg-reglerne maskine: Computeren.

Men de vigtigste er stadig at studere "legenderne" - hvordan bærer de sig egentlig ad ?

Michael Kongstad Nielsen

- Jeg synes det er mest synd for sygeplejerskerne.

- Hvorfor synes du det, lille Michael?

- Jo, for nu kan de snart ikke finde sig en rigtig lægemand inde på hospitalet længere.

Rent faktisk taler man i lærings-teori om novice, ekspert og master-niveau. Og master-niveau er netop kendetegnet ved en en form for intuitiv fornemmelse for, hvad der skal gøres hvornår....f.eks. kan en brandmand fornemme hvordan en brand vil udvikle sig...Og nej, det har intet med magi at gøre ;) - det handler udelukkende om erfaring og om det som hedder tavs viden, altså at brandmanden, lægen eller læreren ;) har været i den samme situation før...

Og kan genkende mønstre og vide hvad præcist hvad der skal gøres i denne eller hin situation...

Mht. SDU og læge-studier så er det sådan, at i 2007 blev det sådan, at der blev flere optaget i kvote 2; dette har man så fortsat med. Og et resultat af dette er så, at flere mænd er kommet ind. Og det kan godt være, at man også gjorde det, fordi de pæne piger med de pæne karakterer ikke ville være kirurger f.eks.

Og nej, slagteri-arbejde er ikke grundlaget for mænd i kvote 2 ;) --- blot skal der bruges dyrlæger f.eks. på slagterierne....