Læsetid: 5 min.

Kvinder er en god forretning

Hvis kvinder får bedre adgang til uddannelse, sundhed, lån, jord, landbrugsstøtte og jobs, kan det forbedre levevilkårene i de fattigste lande med op til 25 procent, vurderer Verdensbanken i en ny rapport. Men udviklingseksperter advarer mod alt for ensidig bistand til kvinder
I den nye World Development Report præsenterer Verdensbanken kvinderne som den uudnyttede ressource og nøglen til mere effektiv fattigdomsbekæmpelse i Den Tredje Verden. På billedet ses bonden Najjemba Teopista fra landsbyen Kasaayi i Ugandas Kayunga-distrikt.

I den nye World Development Report præsenterer Verdensbanken kvinderne som den uudnyttede ressource og nøglen til mere effektiv fattigdomsbekæmpelse i Den Tredje Verden. På billedet ses bonden Najjemba Teopista fra landsbyen Kasaayi i Ugandas Kayunga-distrikt.

Sean sprague

19. september 2011

Kvinder er blevet et buzz word i udviklingspolitikken. Siden midten af 1980'erne er en stadig større del af ulandsbistanden blevet øremærket til kvinder ud fra devisen, at hvis en kvinde klarer sig godt, klarer hele hendes familie sig godt. Mange ngo'er har målrettet deres projekter til kvinder, mange regeringer har fulgt trop, ikke mindst med mikrokreditter til kvinder. Nu har også Verdensbanken opdage, at det er en rigtig god idé at satse på kvinderne, når der skal skabes resultater i Den Tredje Verden. Flere udviklingseksperter advarer imidlertid mod at målrette ulandsbistanden alt for meget mod kvinder, bl.a. fordi kvinderne har svært ved at bygge videre på den succes, de opnår.

»Man skal ikke tro, at det er et trylleformular at rette bistanden til kvinderne. Det er rigtigt, at kvinderne ofte er meget entreprenante, men det er de færreste, der formår at forvandles deres personlige succes til større projekter, som kan skabe jobs og udvikling i lokalsamfundet,« siger Stig Jensen, leder af Afrika-studier på Københavns Universitet.

»Erfaringen fra Afrika viser, at det er meget få af de afrikanske kvinder, der har samme drive som Agnes i Matador

Også udviklingsekspert Lars Engberg-Petersen fra Dansk Institut for Internationale Studier mener, at Verdensbanken og andre donorer skal passe på med at satse for ensidigt på kvinderne.

»Det må i hvert fald ikke føre til, at den brede indsats for at forbedre de basale levevilkår i Den Tredje Verden nedprioriteres,« siger han.

»Desuden skal vi passe på med at trække nye familiemønstre ned over hovedet på folk i Den Tredje Verden. Det er f.eks. ikke alle steder, det er uproblematisk at gøre kvinderne til familiens hovedforsørger.«

En uudnyttet ressource

I sin nye World Development Report præsenterer Verdensbanken kvinderne som den uudnyttede ressource og nøglen til mere effektiv fattigdomsbekæmpelse.

»Vi har gjort alt for lidt for at hjælpe den kvindelige halvdel af verdens befolkning,« erklærer Verdensbankens præsident, Robert B. Zoellick, i forbindelse med lanceringen af rapporten, der hvert år tager temperaturen på verdens økonomiske og sociale udvikling.

I løbet af de seneste fem år har Verdensbanken brugt 350 milliarder kroner på at støtte kvinders uddannelse og sundhed og kvinders adgang til lån, jord, landbrugsstøtte og til arbejdsmarkedet.

»Det har været en vigtig del af vores indsats, men ikke en tilstrækkelig indsats og ikke tilstrækkelig central for os,« siger verdensbankchefen.

Han lover, at banken fremover vil lægge langt større vægt på kvinderne.

Hvis kvindelige bønder får samme adgang til resurserne som mændene, kan høsten øges med mellem 11 og 16 procent i den Afrikanske stat Malawi, lyder budskabet. Og ved at fjerne de kulturelle barrierer, der forhindrer kvinder i at bestride en række forskellige jobs, kan man øge produktiviteten med op til 25 procent i en række lande alt sammen uden at det koster ekstra bistandskroner.

Det lyder jo næsten for godt til at være sandt, men både Engberg-Petersen og Stig Jensen er enige i, at der er meget at vinde ved at satse mere på kvinderne.

»Det er langt hen ad vejen en rigtig fornuftig idé at øremærke en del af udviklingsbistanden til kvinderne,« siger Stig Jensen.

»Men spørgsmålet er om Verdensbanken er den rette institution til at gøre det, især hvis opskriften er, at der skal laves om på de kulturelle mønstre, som har eksisteret i mange udviklingslande i tusindvis af år.«

Både Stig Jensen og Engberg-Petersen mener, at det internationale samfunds opgave er at tilbyde uddannelse og udvikling til kvinderne, så skal de kulturelle barrierer nok blive mindre hen ad vejen.

»Vi skal ikke trække en ny kvinderolle ned over hovedet på folk, for det kan let skabe modstand fra mændenes og samfundets side som helhed,« siger Engberg.

»Det, vi kan gøre, er at åbne mulighederne for kvindernes uddannelse og job, også i fag der ikke traditionelt er kvindefag. Så kommer udviklingen af sig selv og i et tempo, så de enkelte samfund kan følge med. Det tager den tid, det tager,« siger han.

Han synes også, det er godt, Verdensbanken har opdaget kvindernes potentiale.

»Det er en rigtig god idé, og desuden er det en let måde at få fat i nogle af de allerfattigste i samfundet, for der befinder kvinderne sig næsten altid«, siger han.

Og der er stadig meget at gøre, før mænd og kvinder har samme muligheder i store dele af verden. Flere af FN's 2015 mål om fattigdomsbekæmpelse handler netop om at forbedre kvindernes levevilkår.

Meget at gøre

Og her går det ikke lige godt alle steder. Først og fremmest er mødredødeligheden fortsat meget høj, især i Afrika. Ifølge rapporten mister næsten fire millioner kvinder hvert år livet, enten fordi de frasorteres før fødslen hvilket især sker i Kina, fordi de dør, inden de fylder fem år, eller fordi de dør i forbindelse med graviditet og barsel.

Kvinder har også langt fra de samme økonomiske muligheder som mænd. Det er stadig primært kvinderne, der arbejder gratis i familievirksomheder og i den uformelle sektor. Kvinderne har generelt også mindre jordlodder at dyrke og dyrker dem med ringere udbytte end mandlige bønder. Kvindelige entreprenører har også tendens til at operere i mindre firmaer og mindre rentable brancher end mænd, og så har kvinder stadig generelt mindre indflydelse, både i familien og i samfundet som helhed også i den rige del af verden.

Store fremskridt

Men trods den fortsatte ulighed mellem mænd og kvinder er der sket store fremskridt de seneste 25 år, både med hensyn til uddannelse, sundhed og adgang til arbejdsmarkedet, understreger Verdensbanken.

Først og fremmest er det lykkedes at få 89 procent af ulandenes børn i skole, og rigtig mange af dem er piger. Ifølge FN er der 96 piger, som går i grundskole for hver 100 drenge.Den samme udvikling er i gang på 7.10. klassetrin. Blandt udviklingslandene kan 65 lande i dag prale af at have flere piger end drenge, der fortsætter efter grundskolen, og hele 40 udviklingslande kan bryste sig af have flere kvinder end mænd på universiteterne.

Også kvindernes gennemsnitlige levealder er steget. I dag lever kvinderne i de fattigste lande længere end mændene hele tyve år længere end de gjorde i 1960. På arbejdsmarkedet er der også sket store forandringer de seneste 30 år, hvor mere end en halv milliard kvinder er kommet i arbejde.

I dag udgør kvinderne 40 procent af den globale arbejdsstyrke, 43 procent af arbejdsstyrken inden for landbruget og over halvdelen af verdens universitetsstuderende, fremgår det af rapporten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Marianne Rasmussen

Et gammelt ord siger: Uddan en kvinde, og man uddanner et samfund. Uddan en mand, og man uddanner et individ.

At det betaler sig at fokusere på kvinderne i udviklingslandene er absolut ikke noget nyt, men man må ikke glemme resten af samfundet. Mændene kan reagere voldsomt, hvis de føler sig holdt udenfor. Den vestlige verden har det med at tromle ind over disse lande uden respekt for deres egen kultur og værdier,

Majbritt Nielsen

Tja, mænd reagere allerede voldsomt i vesten. Kvidner der tager en uddannelse der er længere end SOSU assistenten er åbentbart skyld i tabermænd a la carte. ;)

Så må verdensbanken virkelig være langt bag ud i deres analyser. Det er jo gamle nyheder, der arbejdes kraftigt på i Afkika. En stor del af Millienium Goal der blev fastsat for en god del år tilbage.