Læsetid: 3 min.

Ligestillingsbonus kaster få resultater af sig

S og SF fremhæver Københavns Universitet og Aarhus Universitet for deres 'gode erfaringer' med at rekruttere flere kvindelige forskere ved brug af bonusordninger. Men foreløbig er det småt med konkrete resultater, erkender AU. Tiltagene får opbakning fra Dansk Magisterforening
Parforholdet er en af de største barrierer for kvindelige forskere. Kvindelige akademikere danner nemlig ofte par med mandlige akademikere, der er nogle år ældre og derfor allerede har gang i karrieren.

Parforholdet er en af de største barrierer for kvindelige forskere. Kvindelige akademikere danner nemlig ofte par med mandlige akademikere, der er nogle år ældre og derfor allerede har gang i karrieren.

28. september 2011

Mere end halvdelen af landets nyudklækkede universitetskandidater har de seneste mange år været kvinder. Ikke desto mindre er der stadig langt mellem de kvindelige forskere i toppen af universitetsverdenen. I 2009 var kun 28 procent af landets lektorer og 14 procent af professorerne på universiteterne kvinder.

Står det til S og SF, skal universiteterne bl.a. komme den skæve kønsfordeling til livs med »økonomiske incitamenter til at rekruttere det underrepræsenterede køn«.

Det fremgår af partiernes fælles ligestillingsudspil fra januar, hvori Københavns Universitet, KU, og Aarhus Universitet, AU, fremhæves for deres »gode erfaringer« med at rekruttere kvindelige forskere ved brug af økonomiske incitamenter.

Men kigger man på de seneste tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen, UBST, ser virkeligheden knap så rosenrød ud.

Fra 2009 til 2010 kunne Københavns Universitet notere en stigning i det samlede antal af kvindelige adjunkter fra 41,8 til 43,5 procent, mens antallet af kvindelige professorer steg fra 15,5 procent til 17,7 procent. Andelen af kvindelige lektorer steg blot en halv procent fra 31,3 til 31,8 procent.

Hos Aarhus Universitet er udviklingen i antallet af kvindelige adjunkter og lektorer nogenlunde den samme, mens antallet af professorer er steget fra 11,8 procent til 13 procent.

Tallene kommer ikke bag på Vibeke Lehmann Nielsen, lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og medlem af universitets task-force for ligestilling.

»Man skal huske, at der først og fremmest er tale om tiltag med en tiltænkt signalværdi ud fra devisen: Jo flere kvinder, der bliver ansat på vores universitet, desto flere rollemodeller er der for andre unge kvindelige forskere,« siger hun.

Masser af initiativer

Det har ellers ikke skortet på ideer. I februar indførte Aarhus Universitet en prøveordning, som betyder, at fakulteterne får medfinansiering til 10 nye eller eksisterende lektorater og 10 midlertidige professorater, hvis de ud fra en faglig vurdering ansætter en kvinde i en af stillingerne. Universitetets ledelse betaler desuden den første årsløn for en kvindelig lektor, der også får 100.000 kroner ekstra til at forske for.

Københavns Universitets ledelse har vedtaget en anden bonusordning, der løber frem til 2013, hvor fakulteterne ved ansættelse af et vist antal kvindelige professorer får en ekstrabevilling til et professorat.

Desuden oprettede KU-ledelsen en såkaldt bonuspulje til fakulteter, der øger andelen af nyansatte kvindelige professorer med fem procent i forhold til 2006-2007.

Som forventet

Ingrid Skovsmose, sektionsleder i Arbejdsmiljø og Samarbejde, Københavns Universitet, hæfter sig ved, at tallene fra UBST afspejler den samlede bestand af kvindelige professorer på KU.

»Her kan det ikke undgå at gå langsomt,« siger hun.

»Det er ganske positivt med en to procents stigning i antallet af kvinder i den samlede professorbestand. KU er ikke en virksomhed med stor personaleomsætning, og det vil uundgåeligt tage noget tid at ændre kønsfordelingen af professorater,« siger Ingrid Skovsmose.

»Kigger man i stedet på kvindernes andel af nyansættelser i professorater på KU, er der en anderledes markant positiv udvikling. Fra 2006 til 2007 udgjorde kvinderne 15 procent af de nyansatte professorater, sidste år udgjorde de 27 procent,« siger hun.

Vibeke Lehmann Larsen erkender, at der ikke er sket så meget på området.

»Det at man på universitetsniveau forsøger at dreje på nogle haner, er ikke nok, hvis man i resten af samfundet ikke indfører incitamenter,« siger hun.

En af de største barrierer for kvinders forskningskarriere er parforholdet, mener hun.

»Akademikerkvinder danner ofte parforhold med akademikermænd, der er tre-fire år ældre end dem selv. Dermed har manden eller kæresten allerede et karrierejob, når kvinden skal gøre sin forskningskarriere. I forhandlingerne om, hvem der skal passe børn med mere, kommer mandens karriere derfor ofte til at definere kvindernes karrieremuligheder,« siger Vibeke Lehmann Larsen.

Bedre end ingenting

Hos Dansk Magisterforening ser man positivt på tallene:

»Udviklingen på området går ukristeligt langsomt, og tallene lyder måske ikke af så meget, men de viser, at initiativerne har skabt resultater,« siger Trine Lund Niegel, ligestillingskonsulent for Dansk Magisterforening, DM.

»De dispensationer, som KU og AU har benyttet sig af, er, hvad der er muligt inden for den nuværende lovgivning. Så må vi så se, hvad S-SF kommer med efter forhandlingerne,« siger hun.

Hverken S eller SF ville i går udtale sig om, hvorvidt den kommende S-SF-regering har tænkt sig at foreslå lignende bonusordninger på området fremover.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu