De nigerianske kvinder rykkede nordpå med krisen

Store summer ryger via Istedgades immigrant-sexarbejde tilbage til deres hjemlande og påvirker derved de lokale økonomier. Men skifteholdene i gaden ved banen er også et øjebliksbillede af de helt store bevægelser i den globale økonomi
Et butiksvindue på Istedgade med en afrodanser og et billede af ikonet Elvis Presley.

Et butiksvindue på Istedgade med en afrodanser og et billede af ikonet Elvis Presley.

Sofie Amalie Klougart
6. september 2011

De to kvinder, den ene sort med en pink minikjole, den anden en lille tæt roma pakket godt ind i en regnfrakke, kigger begge væk, når de i flere omgange, passerer hinanden. Den ene ser mod vinduet med de overdimensionerede dildoer og virkelighedstro silikoneskeder. Den anden mod gaden, hvor cykler med fastspændte børn og dinglende Netto-poser glider gennem sommerregnen.

Det er skiftetid på gaden. Og i Istedgades dybe ende betyder det, at det østeuropæiske daghold udskiftes af natholdet fra Afrika. Om dagen fra klokken 11-12 stykker til omkring ved 21-tiden er stykket mellem Gasværksvej og Hovedbanegården arbejdsplads for de østeuropæiske prostituerede. Men når mørket falder på, trækker kvinderne fra øst sig tilbage fra Istedgade til fordel for deres afrikanske medsøstre.

»Man kan næsten sætte sit ur efter det,« siger en politibetjent, der arbejder i området.

»Jeg tror ikke, at det som sådan er aftalt. Måske kan de østeuropæiske piger bare ikke overskue at være der, når afrikanerne rykker ind. De er ret vilde,« lyder hans ikke nærmere uddybede vurdering.

Nye ansigter

Vilde eller ej. De seneste 10 år har sexarbejderne fra Nigeria indtaget en meget markant rolle i gadebilledet. Og som det var tilfældet i Oslo, hvor det for små fire år siden resulterede i en ophedet debat med medfølgende lovændring, da kvinderne begyndte at arbejde med udsigt til slottet og på en af byens populære turistattraktioner, hovedgaden Karl Johans Gate, har de nigerianske kvinder også geografisk udvidet det københavnske prostitutionskort betydeligt. Det er i dag derfor muligt at finde prostituerede på hele det første stykke af Vesterbrogade. Selv ved Københavns børnevenlige turisttrækplaster Tivoli bliver der i dag udbudt voksenunderholdning, fortæller betjenten.

»De er bare mere modige og fremme i skoene. Det har ændret gadebilledet.«

Udenlandske kvinder

Og det understøtter forskningen. En ny rapport fra SFI konkluderer, at de danske gadeprostituerede stort set er forsvundet fra Vesterbro. Og mens thailænderne stadig udgør hovedparten af de udenlandske sexarbejdere, arbejder de i klinikker og ikke på gaden. Istedgades fortovsarbejdere har derfor i dag tre nationaliteter. Og kun tre nationaliteter: rumænere, ungarere og nigerianere. Trine Møller, leder af Gruppen mod Menneskehandel, Københavns Politi, bekræfter denne noget overraskende homogenitet.

»Jeg kan ikke sige med sikkerhed, hvorfor det er sådan. Vi vurderer, at når det kommer til de østeuropæiske kvinder, handler det om, at markedet er så styret af bagmænd fra de to lande, der har fået godt fat og derfor kan holde andre ude, mens de kan sikre sig nye kvinder,« siger Trine Møller, der tager imod besøg på et kontor i Politigårdens dybe mave.

Mere kompliceret er det at svare på, hvorfor de afrikanske kvinder med forsvindende få undtagelser alle er fra Nigeria. For det meste kommer de nemlig til Danmark alene. Og selv om de har betalt mellemmænd for deres rejse og lige så ofte ender i gældsfælder, er det ikke nær så styret og centralt organiseret, vurderer Trine Møller.

Men billedet er klart: »Jeg kan kun huske, at vi ud over nigerianere har haft at gøre med én fra Mali og én fra Ækvatorialguinea. Det er egentligt mærkeligt. Man skulle jo mene, at der ville være nok fattige afrikanske kvinder fra andre lande,« siger Trine Møller.

Ulighed

Så hvorfor er det vestafrikanske land så klart eneeksportør af gadeprostituerede til en gade i et land så langt væk mod nord?

Umiddelbart skulle man synes, at Nigeria var et umage afsenderland. Landet er målt i BNP pr. indbygger blandt regionens rigeste og har gennem de seneste år haft imponerende vækstrater. Mulighederne for at finde sig en plads i det hjemlige boom skulle derfor være større end i de fattigere nabolande. Men den særlige sammensætning af den nigerianske økonomi kan levere en del af forklaringen, fortæller Sine Plambech, forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Hun har tidligere beskæftiget sig med de thailandske sexarbejdere, men arbejder nu primært med at samle viden om de nigerianske og er i den forbindelse netop hjemvendt fra et feltarbejde i Benin City, hovedbyen i Edo State, den region i det store land, hvorfra langt hovedparten af kvinderne stammer. Der bliver ofte i litteraturen på feltet beskrevet en form for 'særlig' promiskuøs kultur i Nigeria eller fremsat teser om, at det handler om, at Nigeria er et gammelt slaveland, der derfor har fået indkodet en kultur, hvor salg af mennesker er mere 'naturlig'.

Sine Plambech er ikke så vild med den slags kulturelle forklaringer. »De holder sjældent ved nærmere eftersyn. Jeg mener, man får langt mere ud af at kigge på de økonomiske strukturer.«

Olie, olie ... og olie

En ting, der adskiller Nigerias økonomi fra dets nabolandes, er den store andel som salg af olie og mineraler udgør i den samlede økonomi. 70 procent af BNP stammer fra olieprodukter hele 90 procent af eksporten. Det betyder, som det ofte er tilfældet for råstoføkonomier, at der er en meget skæv indkomstfordeling og gigantiske forskelle mellem top og bund. Noget tyder på, at det netop er økonomiers interne skævhed og ikke objektiv fattigdom, der får folk til at immigrere for at søge lykken et andet sted.

»Når man hver dag får viftet under næsen med alt det, andre har, er der vel en tendens til, at det øger ens egen lyst til at have mere,« vurderer Sine Plambech.

Gamle handelsruter

Men det er ikke kun viljen til at rejse, der afgør, om man gør det. Og da slet ikke hvor man rejser hen.

Når Nigeria og ikke mindst Edo State kaldes hjem af en så stor del af Europas prostituerede, er det, fordi immigranter om det er land-, industri-, service-, omsorgs- eller sexarbejdere meget ofte følger allerede eksisterende handelsruter mellem lande og regioner. Helt oplagt er det, at den thailandske sexindustri blev grundlagt under Vietnam-krigen, da der var brug for et sted, hvor soldaterne kunne 'rekreere' væk fra krigszonerne i nabolandene. Det var altså en industri, der blev etableret hjemme med udenlandsk støtte for så at begynde at eksportere sine arbejdere.

Anderledes hænger det sammen for Nigeria. Ifølge Sine Plambech er trafikken fra Edo State til Europas gader i højere grad udtryk for en økonomisk transformation, hvorunder en slags vare udskiftes med en anden. Edo State var nemlig under britisk kolonistyre udgangspunkt for en massiv handel med træ til Europa. I den forstand kan man sige, at i takt med at efterspørgslen ændrer sig i Europa, omlægges de varer i den her sammenhæng ydelser der handles med.

»Men ruterne er de samme,« fastslår Sine Plambech.

Fra 500 til 20 kroner

Men hvor det er de interne uligheder i Nigeria, der giver kvinderne drømme om et andet liv, er det de globale uligheder, der udstikker rejseruten. Og den hedder nordpå. En gang 'almindelig dansk' i Istedgade koster ifølge SFI omkring 500 kroner. For at sætte det i perspektiv er den mest udbredte rehabilitering, når kvinderne vender tilbage til eksempelvis Benin City, at sælge telefonkort. Her ligger en dagløn på det, der svarer til 10-20 kroner, fortæller Sine Plambech.

»Det er jo en kolossal forskel, der godt kan sætte tvivl ved effekten af de rehabiliteringsprogrammer.«

Og derfor vælger en masse kvinder at blive i Europa, da de penge, der kan sendes hjem, når rejsen, mellemhandlerne, alfonsen i de nigerianske miljøer for det meste en 'Mama' og de daglige fornødenheder er betalt, stadig langt overstiger, hvad man kan tjene derhjemme.

Igen opfordrer Sine Plambech til, at vi prøver at forstå sexarbejdet i et bredere globaløkonomisk perspektiv.

»Alt flyder i dag undtagen arbejdskraft. Og fordi der er globale uligheder, opsætter vi regler, der skal forhindre, at man kan komme ind. Problemet er bare, at det ikke forhindrer folk i at komme ind. Det gør det bare sværere og skaber en illegal industri af folk, der tjener penge på, at arbejde altid vil finde derhen, hvor det efterspørges,« siger Sine Plambech og understreger:

»Deres liv er jo lige så kort som vores, og deres vilje til at lykkes i det lige så stærk. Så man finder løsninger.«

Western Union til byfest

For det er ikke kun kvinderne, der tjener pengene hjem til Edo State. Prostitutionen har en stor afledt industri af rejsearrangører, mellemmænd, alfonser. Evangelister, der beder for en sikker rejse ud, voodoopræster, der beder for, at de kommer sikkert hjem igen. Korrupte politibetjente, der får penge for at se den anden vej, statsansatte, der tjener på at udstede de nødvendige papirer.

Sidste år sponsorerede en lokal samarbejdspartner til den amerikanske pengeoverførselsvirksomhed Western Union den årlige byfest i Benin City. I den forbindelse blev borgmesteren spurgt, om det skulle anses som tak for de mange penge, de prostituerede sendte hjem. Det afviste borgmesteren. Til trods for at der var kommet 10 millioner euro ekstra ind mellem 2009-2010, forklarede han stigningen med, at de læger og ingeniører, der havde forladt landet i 1970'erne, nu var begyndt at forstå, at de skulle sende penge hjem.

Og det er ikke kun som prostituerede, at kvinderne tjener penge. Ifølge Sine Plambech ved de kvinder, der rejser fra Benin City, godt, at salg af sex med stor sandsynlighed bliver en betydelig del af deres arbejde i Europa. De fleste beskriver, at de er villige til at gøre det i en periode. En del håber sikkert, at de kan undgå det og i stedet flette hår på en strand i Spanien eller få job på et hotel. Og flere har faktisk været igennem en række forskellige job i Europa, og i flere tilfælde gået til og fra sexarbejde.

Da Sydeuropa trak

Sine Plambech har under sine ophold i Nigeria mødt en del kvinder, der har arbejdet i København, men ikke mødt én eneste, der havde København som første mål. Historien om nigerianerne i Istedgade begynder faktisk et helt andet sted end i Nigeria. I begyndelsen af 1990'erne begyndte flere af de sydeuropæiske lande, herunder Spanien og Italien, at åbne op for udenlandsk arbejdskraft. Landene var optimistiske på fremtiden, der kom gang i byggeriet, turismen voksede, nye byerhverv så dagens lys, og alt sammen trak det arbejdskraft væk fra det mindre lukrative landbrug. Der blev brug for landarbejdere og billige hænder i servicefagene. En stor del af dem blev nigerianere.

Og er det stadig i dag. I Italien vurderes det for eksempel, at omkring 60 procent af de udenlandske prostituerede, der hvert år kommer til landet, stammer fra Nigeria. Ifølge den seneste undersøgelse fra 2002 var der mindst 30.000 nigerianske sexarbejdere i Italien.

Men intet varer evigt. Og da slet ikke optimisme. Da den økonomiske krise for alvor fik tag i Sydeuropa, begyndte kvinderne at se sig om efter nye græsgange.

»Da mulighederne randt ud, besluttede mange sig for at prøve længere nordpå. Eller en eller anden, som de skyldte penge, foreslog mere eller mindre insisterende, at kvinden skulle prøve for eksempel Istedgade. Da de i første omgang kom til Sydeuropa, før grænserne blev lukket, har mange af dem jo lovligt ophold, der gør det relativt nemt at trække rundt i Europa,« siger Sine Plambech.

Del af bred tendens

Meget ofte er de skiftende nationaliteter blandt de kvindelige sexarbejder i Europas gader, herunder Istedgade, udtryk for, at en specifik nationalitet enten har akutte årsager til at forlade deres land, eller endnu mere udpræget at de europæiske lande har egne grunde til at lukke dem ind. Lige med undtagelse af thailandsk migration, der stort set udelukkende udgøres af kvinder, følges mænd og kvinder ofte ad i migrationsbølgerne. Det er i høj grad tilfældet for de nigerianske immigranter, fortæller Sine Plambech.

Og det øgede antal kvinder på Istedgade, der stammer fra andre lande, skal også ses som del af en markant tendens i den globale økonomi, der for alvor satte sig igennem omkring årtusindeskiftet: Det forhold, at der nu er lige så mange kvinder som mænd, der immigrerer.

»Man taler derfor om en 'feminisering' af de globale migrationsbevægelser. Kvinder har altid forladt deres hjemlande, men forskellen er, at der er flere, der i dag rejser alene og ikke bare følger efter som kone,« fortæller Plambech. Da det ofte er omsorgsarbejde, der tilbydes kvinder, ser vi, at kvinderne arbejder som enten børnepassere, med rengøring eller sex.

»Man taler i dag derfor i højere grad om 'care-drain' end 'brain drain' Sat helt på spidsen skulle man måske også overveje, hvor ægteskabshandel fra f.eks. Thailand og Østeuropa indgår i det billede,« foreslår Sine Plambech, der fortæller, at det forhold har skabt en helt ny klasse hjemme i landsbysamfundene. Det er særlig tydeligt i Thailand, der har haft en stor gruppe sexarbejdere i udlandet, og man derfor kan se effekterne tydeligst. »Man kan se i ellers fattige landsbyer, at der pludselig står et flot nybygget hus. Og ofte er det en kvinde, der har betalt for det. På den måde er den globale prostitution med til at ændre de økonomiske magtforhold. Vi lever nu i en verden, hvor omsorgsfulde hænder er en mere eftertragtet vare end muskler.«

Arbejdsmigration

At nigerianerne endte på Istedgade er altså i høj grad historien om et Europa, der åbner op for arbejdskraft, lukker ned igen efter en økonomisk krise, men ikke kan udviske dem, der kom med optimismen.

Ifølge Sine Plambech er det vigtigt at anse de sexarbejdende kvinder netop som det: en del af en bredere migrationsbevægelse, nært knyttet til bevægelserne i vores egen økonomi.

»Vi bør bevæge os videre end den ofte meget følelsesladede og moralske diskussion og i stedet fokusere mere på den rolle, de spiller som arbejdsmigration. Jeg siger ikke, at det at sælge sex ikke er noget andet end f.eks. at plukke tomater, men jeg siger, at de kvinder, der sælger sex på f.eks. Istedgade, har historier, der minder meget om de mænd, der arbejder på det sydeuropæiske marked,« siger Sine Plambech.

Mod nye markeder?

Tre nigerianske kvinder har taget sig en pause på hjørnet af Lille Istedgade og dens storebror. I hvert fald er de vendt mod hinanden og ikke mod de forbipasserende mænd. De griner, mens de smider osterejer efter hinanden. De ligner nogen, der synes, de lugter. Pludselig spredes gruppen og bevæger sig målrettet i forskellige retninger. Og måske rykker de snart videre fra gaden ved banen.

Og hvor de bevæger sig hen, er en god indikator for, hvor verden som helhed er på vej hen, mener Sine Plambech. I dag sætter stadig flere nigerianere nemlig kurs mod de nye store økonomier.

»Blandt andet er Kina jo meget aktive i Afrika. Det betyder også, at en stigende del af arbejdskraften søger mod Kina. Også kvinderne, der derfor måske helt glemmer Istedgade.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Troels Schmidt

Informations Anna von Sperling skriver:

”I dag sætter stadig flere nigerianere [bl.a. prostituerede] nemlig kurs mod de nye store økonomier.”

Men uanset om de nigerianske prostituerede rejser videre til BRIC landene, så skal de nigerianske prostituerede, såvel som andre prostituerede, behandles ordentligt. Også derfor må købesex ikke kriminaliseres efter valget d. 15. september.

En åben, gennemskuelig og demokratisk behandling af prostitution og deres kunder opnås nemmest og bedst ved at sikre at købesex ikke kriminaliseres. Også de udenlandske prostituerede kan bedst hjælpes når disse ikke er tvunget til at gå under jorden, hvor de bliver mere afhængig af kriminelle gangstertyper. Og som Sperling tillige skriver er mange af disse kvinder EU borgere. Man kan ikke forvente at alle disse kvinder rejser til Kina.

Mig bekendt er de klareste fortaler for en prostitution på de prostitueredes egne præmisser, og bedst i overensstemmelse med Menneskeretserklæringen, folketingskandidaterne Linda Kristiansen og Ditte Søndergaard fra Det radikale venstre.

Det gør mig ondt ikke fortsat at kunne stemme på Enhedslisten, da kun dennes Queerudvalg der støtter lovlig sexkøb, desværre ikke har fået lov til at stille folketingskandidater op.

En anden grund til at jeg for første gang i mit liv stemmer på Det radikale venstre er at jeg, godt nok i andre sammenhænge, men alligevel, altid har syntes mere om Leon Trotskys tese om at de revolutionære kræfter løfter sig i en samlet bredest mulig flok, frem for som Joseph Stalin, blot søger at tage magten der hvor man kan og blæse på risikoen for at blive omringet af fjenden senere og knust. Dvs. lad os få en samlet S, SF, EL og R til at modstå det værst tænkelig i den langt ud i fremtiden tiltagende globale krise, som jeg er overbevist om bliver værre end krisen i 30erne.

Også derfor støtter jeg sexarbejdernes rettigheder: Og derfor stemmer jeg på Ditte Søndergaard - folketingskandidat for Det Radikale Venstre opstillede i Københavns Storkreds - klik på:
http://www.radikale.net/dittesoendergaard

Og jeg har filmet Linda Kristiansens tale om sexarbejdernes rettigheder, Det Radikales Venstres folketingskandidat der opstiller i Sjællands Storkreds - klik på:
http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&hl=en&v=Rp3tvAnpnfY

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov

@Søren Lom. Nej så enkelt er det nok ikke. Som artiklen med al tydelighed viser så er forholdet meget mere komplekst og differentierede. At nedkoge et kompleks fænomen til en enkelt årsag – fremmer ikke forståelsen, og giver ingen anvisninger på, hvordan samfundet skal takle prostitution. For alle og enhver mener jo, at de er udset til, at blande sig i denne ømtålelige sag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nanna Kinch

Det er og bliver påfaldende, at Anna von Sperling og Information føler sig kaldet til at føre valgkamp for højrefløjen en uge før valget.

Anna von Sperling har tidligere tilkendegivet, at hun er uenig med SFs Pernille Vigsø Bagge i sit syn på prostitution http://www.information.dk/273039#comment-386122 og Sine Plambech har længe været en darling blandt sexindustriens bannerførere, der med næb og kløer forsvarer retten til at købe sex.

Prostitution er nu ikke blot "sexarbejde", men "omsorgsarbejde", og hvem kan vel mene at der er mennesker der udnyttes i sådan en branche? Derfor kan DIIS-forskeren da også belære os om, at "Vi bør bevæge os videre end den ofte meget følelsesladede og moralske diskussion"

Jeg undrer mig generelt over denne ensidige dækning fra Informations side, og specielt med denne timing.

Lad fanden tage de sidste - og erfaringerne fra Tysklands og Hollands eksperiment med at legalisere sexindustrien - bare jeg kan fremstå original og frisindet.

Godt valg d. 15. september!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov

@ Nanna Kinch. Jeg tror ikke du har forstået, at en kriminalisering af prostitution, vil gøre vores samfund en lille smule mere infam, at leve i for netop de prostituerede. At tro man kan med lov afskaffe prostitution eller sex for den sag skyld, er vinende naiv. Jeg var i Oslo for nogle måneder siden, og boede faktisk i det kvarter som omtales i artiklen. De lokale gjorde mig opmærksom at her holdt de prostituerede til. Da de så min forbavselse skyndte de at tilføje – ”det er udlændinge”. Underforstået at det umoralske håndværk drives ikke af ærbare norske jenter. Men humlen ved det hele er, at prostitutionen trives lige så livligt som før forbuddet. Forskellen er bare, at miljøet er blevet mere råt, fordi det er blevet mere farligt for mellemmændene med forbuddet. Ligesom der nu er flere mellem mænd, og andre stik rent drenge for damerne, og alfonserne dvs. der er flere om at dele kagen og mindre til sexarbejderen!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Nu skal jeg skrive det ordentligt: Det forekommer mig, at denne lange artikel er til for at fastholde en forargelse, en antipati
en menneskelig nedvurdering og foragt for disse kvinder, deres bagmænd og deres kunder. Mens de sunde danske pragteksemplarer kører forbi med deres fastspændte børn. Artiklen emmer af nedladenhed, krydret med lidt intellektuel gøren sig klog på hvorfor det nu kan være. Kan det modbydelige uvæsen ikke gå væk, kan vi da i det mindste tvære vores væmmelse over det ud i avisspalterne, Men det kræver lidt reseach, det er der råd for, det er altid sjovt at gå ud og lure lidt på de formastelige.

Det vil åbenbart ikke gå væk, og det er åbenbart godt avisstof

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov

@Nanna Kinch. Der findes masser af sociologiske reporter og analyser der bekrafter hvad jeg skrev. Men jeg skrev ellers kun hvad der er simpel logik og indlysende for enhver der besidder bare en stump forstand.
Se her:”According to one informant in Goteborg, there are probably more pimps involved in
prostitution nowadays. The informant says the law against purchasing sexual
services has resulted in a larger role and market for pimps, since prostitution cannot
take place as openly ... Informants from the Stockholm Prostitution Centre also
mention that the law has opened the door to middlemen (pimps), because it has
become more difficult for sellers and buyers of sexual services to make direct contact
with one another. ” men læs selv hele raporten:
http://www.pla.qld.gov.au/Resources/PLA/reportsPublications/documents/TH...
Du kan også læse ” The Lively Commerce – Prostitution In The United States” af Charles Winick og Paul M. Kinsie. Bogen er fra 1971, men flere af de temaer den omhandler er de same som I dag.
Debatten om sexarbejdere er altid gravalvorlig og til tider hadefuld – som modvægt imod denne tendens, kan jeg anbefale at man læser selvbiografien ”A house is not a home” af den munder og hjertevarme, bordel mutter Polly Adler.
At man ikke kan afskaffe seksualiteten hverken gennem forbud eller på anden vis, behøver jeg vel ikke dokumentere. Eller så se på de sidste 2000 års kirkehistorie. Selv da man satte folk i gabestole, piskede og brændte dem levende, kunne kirken ikke stoppe seksualiteten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nanna Kinch

@ Claus. Tak for rapporten. Jeg kunne dog ikke finde dit citat i den, kun en kritik af den svenske lov fra Petra Østergren der, som du sikkert ved, er en stor fortaler for sexindustrien.

Det jeg efterlyser er dokumentation for, at volden er steget blandt de prostituerede i Sverige og Norge efter indførelsen af sexkøbsforbudet.

For mig vil det altid veje tungest, at der er kvinder, der tager skade - ikke mindst seksuelt - af et liv i prostitution. Jeg bekymrer mig ikke så meget for horekunder, de fleste af dem har jo alligevel adgang til sex ad anden vej.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan August

Jeg håber meget at S-SF kommer til fornuft før de indfører deres ugennemtænkte forbud mod købesex.
Det vil skabe langt flere problemer, end det løser og virker dybest set som udtryk for en noget forkvaklet middelklassemoral inspireret af højspændte svenske feminister.
Derfor er der godt, hver gang emnet tages mere seriøst op . Oplysning og reel information er nok eneste middel mod det stupide forbud, der i øvrigt især rammer "taberne" i vores samfund.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov

@Nanna Kinch. Ja det er godt nok en lang rapport, og du behøver ikke læse det alt sammen igne igen. Men det jeg citerede er der selvfølgelig. Prøv af kopiere de første par ord i citatet f.eks. :”According to one informant”. Åben linket, sat ordene ind i søg og PCeren finder citatet for dig! At miljøet bliver mere råt, når man laver forbud, snydtes jeg er indlysende. Der stå mere på spild f.eks. fængselsdomme – derfor vil metoderne til, at få folk til at holde kæft, og gøre som der bliver sagt, selvfølgelig blive mere rå. Det er erfaringerne fra andre steder, og det passer også på Skandinaviske forhold. Loretta Napoleoni beskæftiger sig en del med handel af kvinder i sex industrien i sin bog ”Rugue Economics. Capitalism´s New Reality”. For mig er det tankevækkende, at hun konkludere, at i lande hvor prostitution er tilladt, findes fænomenet sex trafikking næsten ikke!

anbefalede denne kommentar