Nyhed
Læsetid: 3 min.

Nordjyske gymnasier vil forbedre drenges resultater

Pigerne er ved at overhale drengene på ungdomsuddannelserne. Det vil en række skoler i Nordjylland nu gøre op med ved blandt andet at tage højde for kønsforskelle i undervisningen. Ekspert kalder tiltaget fornuftigt
Indland
2. september 2011

Over hele landet klarer drenge sig dårligere end piger på ungdomsuddannelserne. Det har vakt debat om, hvad skolerne kan gøre for at få drengene med og samtidig undgå at blive rene pigeuddannelser. En løsning kan være at tage højde for kønsforskelle i undervisningen, og det vil fire gymnasier og et VUC i Nordjylland eksperimentere med i et treårigt projekt.

Først og fremmest handler det om at tage hensyn til drenge og pigers naturlige forskelle, fortæller Torben Poulsen, der er rektor på Aalborghus Gymnasium og tovholder på projektet.

»Drenge har hjernemæssigt en mere umoden struktur end pigerne, så man skal tilrettelægge undervisningen anderledes, således at drengene får mulighed for at komme med.«

Projektets formål er derfor at finde frem til de konkrete situationer og forhold, der gør, at drengene hægtes af. Først da vil man kunne sætte ind over for problemet, forklarer Torben Poulsen.

»Drenge er mere ustrukturerede med hensyn til at tage notater, så man skal måske tilrettelægge undervisningen på en anden måde, så man ikke baserer den på notater, som drengene aldrig får taget.«

Et andet eksempel er valget af tekster i et fag som dansk, hvor ikke alle tekster interesserer både drenge og piger.

»Man skal være mere bevidst om sit tekstvalg. Men det er ikke sådan, at det kun er drenge, man skal fokusere på. Man ved også, at modellen hjælper en god del af de svage piger, som har en drenget tilgang til lektier og skolearbejde,« siger Torben Poulsen.

Brugbar model

Projektet støttes med fire millioner kroner fra Region Nordjyllands uddannelsespulje og tager udgangspunkt i en analysemodel, som den norske professor Thomas Nordahl fra Højskolen i Hedmark har beskæftiget sig med. Mandag var han i Danmark og deltog i en konference for de fem skoler, der er med i projektet.

»Hans pointe er, at hvis man undersøger karakterforskelle på drenge og piger i Norge, er der stor forskel på mange skoler. Men på de fire-fem skoler, som arbejder med analysemodellen, var der ikke lige så stor forskel,« fortæller Torben Poulsen. I Danmark har en række folkeskoler ligeledes gode erfaringer med modellen, der først og fremmest bygger på at få mere systematik og struktur ind i undervisningen.

Ifølge Niels Kryger, der er lektor i pædagogisk antropologi på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, kan analysemodellen, hvis den bliver brugt rigtigt, være et middel til at forstå læringsmiljøet og relationer mellem lærere og elever og eleverne imellem.

»Det er helt klart fornuftigt at analysere på, hvad det er, der gør, at drengene sakker bagud, og hvordan man får dem med på deres egne præmisser. Det er i hvert fald bedre end at prøve at få dem til at passe på nogle standardiserede mål for, hvordan en elev skal være,« siger han om projektet.

Spørgsmålet er dog, siger Niels Kryger, om skolerne er parate til at fortage en analyse, der også kaster et kritisk blik på egne læringsmiljøer.

»Jeg håber, de er i stand til at gå hele vejen. Spørgsmålet bliver i høj grad, hvor meget de tør og får mulighed for at lave om, for risikoen er, at de bliver bremset af det uddannelsespolitiske klima, der er for tiden,« siger han.

Ikke kønsopdeling

Selv om navnet på projektet, Kønnet Undervisningsdifferentiering, leder tankerne hen på en decideret kønsopdeling, er det ikke hensigten, understreger Torben Poulsen. Tværtimod er det vigtigt, at begge køn er til stede på samme tid.

»Vi lægger ikke op til at differentiere eleverne ved at dele dem op. Differentieringen sker ved valg af litteratur og tilgangen til eleverne,« siger han og uddyber:

»Man skal f.eks. være meget bevidst om ikke at vælge nogle tekster, som drengene synes om, men som så afkobler pigerne i stedet. Det er noget af det, vi skal til at prøve af de næste tre år.«

De 240 elever, som er med i projektet, starter med at svare på en række spørgsmål, og svarene skal danne grundlag for at finde de forhold i undervisningen, som kan forbedres. Men derudover vil de næppe lægge synderligt mærke til projektet, vurderer Torben Poulsen.

»Forsøget er i virkeligheden mere med lærerne. Eleverne vil næsten ikke opdage, at forsøget er i gang, bortset fra at de forhåbentligt bliver mere positive,« siger han.

Når de elever, som netop er startet i 1.g på gymnasierne dimitterer om tre år, vil man evaluere projektet og tage stilling til, om det skal bredes ud over hele landet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her