Læsetid: 8 min.

Overskudsdanmark findes ikke

Svendborg er en af Danmarks mest kreative byer, men oplevelsesøkonomien har ikke ført nævneværdig økonomisk fremgang. Selv om Radikale Venstre førte an i den moderne klassekamp, har også de revurderet synet på Danmarks fremtid
Radikale Venstres leder, Margrethe Vestager, på besøg blandt de kreative iværksættere i Svendborg. Både hun og Svendborg Kommune har imidlertid måttet revidere deres tro på oplevelsesøkonomiens velsignelser — der skal også produktion til, erkender de i dag.

Radikale Venstres leder, Margrethe Vestager, på besøg blandt de kreative iværksættere i Svendborg. Både hun og Svendborg Kommune har imidlertid måttet revidere deres tro på oplevelsesøkonomiens velsignelser — der skal også produktion til, erkender de i dag.

Nils Lund Pedersen

2. september 2011

Den kreative klasse skulle gøre Danmark til vinder i den globale konkurrence. Det var drømmen, og den levede i den fynske havneby Svendborg. Selv om Svendborg kun er landets 25. største by, kan kun København og Aarhus overgå Svendborg, når det gælder antallet af beskæftigede i kreative erhverv.

Trods mange års bybranding og oplevelsesøkonomiske satsninger har Svendborg Kommune dog også en af landets mest slunkne kassebeholdninger. I 2008 var den Danmarks allerfattigste. Værftet er lukket, Kelloggs er flyttet, og havnen er fyldt med ligegyldige lystbåde.

Men Radikale Venstre tror stadig på potentialet i kreativiteten, og derfor har partiformand Margrethe Vestager valgt at gøre Svendborg til et stop på valgbussens rute. I en smal bygade tropper hun onsdag eftermiddag op i sine grå lædertræsko. Hun tripper op i en 1. sals lejlighed, hvor seks enkeltmandsvirksomheder har slået sig sammen i et kontorfællesskab. Her er en mand, som broderer, en kvinde, som laver grafik, en tredje som kalder sig indretningsarkitekt to go.

»Hold da op, hvor er det flot!« udbryder Vestager og bliver budt på hyldesaft i champagneglas.

De radikale er vilde med kreativitet. Derfor skød de også hele deres valgkamp i gang med pressemøde hos Dansk Design Center, og i foråret fremlagde partiet en »national designstrategi«.

Krisen

I det smarte kontormiljø beretter de kreative virksomhedsejere dog også om den mindre spændende del af livet i den kreative klasse: Frygten for et liv i joggingtøj, i aktiveringsmaskinen, i fattigdom.

Margrethe Vestager nikker forstående.

Et hav af småvirksomheder er skudt op på Sydfyn. Men opgørelser viser, at kun omkring hver anden overlever, og i Region Syddanmark er andelen af højtuddannede i de kreative erhverv lavest. Der er en overvægt af lavtuddannede, og reklamebranchen udgøres af hele 65 pct. ufaglærte. Derfor gør det ekstra ondt, når virksomhederne ikke vil virke, og krisen har gjort krea-forretningerne skrøbelige.

Tonen om kreative erhverv var en anden i 00'ernes opgangstider, beretter indretningsarkitekten Susanne Magelund, som driver sit firma i kontorfællesskabet.

Dengang troede flere på, at Danmark skulle leve af viden, oplevelser og kreativitet. Dengang var det umuligt at støve en akademiker op, som ikke havde en mening om den amerikanske professor Richard Floridas profeti om, at hvis der er stærk kreativ klasse, er der også grobund for økonomisk vækst. Floridas bøger blev oversat til dansk og mange satte deres lid til hans forudsigelser. Kommunerne kastede sig ud i det ene provinsielle brandingprojekt efter det andet, og eliten købte tesen om, at kreativitet kunne flytte milliarder, at det kunne redde industrisamfundet ud af kniben og ind i fremtiden. De radikale førte an i det, der mindede om en hype. Partiet gjorde Floridas teori til sin egen og lancerede visionen om »Overskudsdanmark«.

Men i Svendborg er teorien prøvet af i praksis, og eksperimentet tegner ikke godt.

»I Svendborgs tilfælde har det slet ikke skabt den opgang, som Richard Florida beskrev i sin tid. Det er simpelthen ikke på Sydfyn, væksten er,« siger Susanne Magelund.

Og lidt på samme måde har hun det med de fine målsætninger, som politikerne har vedtaget.

»Kommunen har et mål om at tiltrække 200 nye iværksættere. Men os, som allerede er her, halter i forvejen. De bruger området som brystnål, men gør ikke brug af os,« fortæller Susanne Magelund, der som flere andre i byen undrer sig over, at kommunen for nylig hyrede kreativ konsulentbistand fra København, når der er så meget at tage af i Svendborg.

Fattigdommen

Svendborg Kommune har sat alt ind på at bevare brandet som Sydfyns kreative mekka.

Alternativerne er dystre. Alle i Svendborg er bekendt med nabokommunen Langelands elendighed, og lige på den anden side af bæltet ligger skræmmebilledet Lolland. Svendborg skal derfor være en by, som de kloge vil bo i. Her lokkes med smarte netværk, og nytilkomne tilbydes coaching hos erhvervskonsulenter.

Senest er initiativet Fremtidsfabrikken søsat. Her skal skæve forretningsdrivende uddannes, for mange af dem ved ikke en døjt om at drive forretning. Selv det kommunale embedsværk har været på kursus i at håndtere de nye iværksætteres mange spørgsmål, og på rådhuset lever drømmen stadig.

For hvad skal Svendborg ellers leve af? Som i resten af Danmark er fremtidsudsigterne uklare. Fiskeriet, landbruget, handlen, industrien, det hele skranter, og i dag hersker et underligt miskmask af viden, mindre virksomheder og turisterhverv. Svendborg Kommune kan ikke fremskaffe tal, som kan anskueliggøre, hvor stor en andel af kommunens indtægter, man kan takke de kreative aktiviteter og oplevelsesøkonomien for.

Men Helle Hegn, som er seniorforsker tilknyttet CBS, forklarer, hvordan den kreative bølge er endt som en vittighed.

»Det blev nærmest en joke, at du bare kunne tiltrække en masse homoseksuelle, og så ville du have en kreativ by. Kreative byer skaber sig selv på en eller anden måde. Det er ikke noget, man lige kan trylle frem.«

Svendborg er en kreativ by. Men ifølge Helle Hegn skal der en benhård satsning på talentudvikling til, hvis det kreative potentiale skal forløses. Og det tør politikerne, mener hun.

»Det er svært at få mennesker i Danmark til at oparbejde en ekstremt høj grad af viden og kreativitet, når man hele tiden snakker om lighed, lighed, lighed. Vi kan jo ikke lide tanken om en overklasse,« siger Helle Hegn, der erkender, at hendes pointer ikke kun er videnskabeligt funderede. Langt hen ad vejen er det nemlig et spørgsmål om prioritering og politik.

Protesten

Kun 83,1 procent af de unge i Svendborg forventes at få en ungdomsuddannelse. Dét er et af byens allerstørste problemer, mener entreprenøren Jens Munk, som sidder i byrådet for Dansk Folkeparti.

»Det er da et problem, som burde være det vigtigste at få løst. Vi har unge mennesker rendende rundt i ledighed,« siger han i et lettere oprevet tonefald, som understøttes af hans hovedrysten.

Siden 2009 er flere flyttet væk fra Svendborg Kommune end til den, og de, som er blevet tilbage, brokker sig over skolelukninger og sygehuscentralisering.

Det gør Jens Munk også. Han er valgt for DF og er lidt af en fritænker. Han deler mange synspunkter med både Liberal Alliance og Enhedslisten. I bund og grund er han bare imod. Imod det stærke embedsværk, som driver politikerne rundt i den nye stordriftsmanege, og imod de DJØF'ere, som får COWI til at lave dyre konsulentrapporter i stedet for at bruge pengene på noget fornuftigt.

»Vi betalte dem sgu en halv million for at lave noget makværk, da der skulle laves en plan for sneberedskabet. Hvorfor tilbød man ikke bare dem, som kender området en god frokost? Så havde de lagt en meget bedre plan på en eftermiddag. Her er nogen, som har ryddet sne i årevis,« siger Jens Munk, spiler øjnene spørgende op og slår med armene, mens han taler videre om konsulenternes molboplaner.

Synspunkterne har ifølge ham selv vakt stadig større genklang.

»Jeg mener jo ikke noget, som man bliver populær på, og førhen var det sjældent, at man fik et skulderklap. Men jeg kan godt mærke, at noget har ændret sig. Jeg får bedre respons på mine læserbreve,« siger han og tilføjer, at han på et byrådsmøde for nylig fik klapsalver for sine kritiske indlæg.

Klassesamfund

Jens Munk føler sig lidt alene på rådhuset, fordi han hellere ser, at der bliver taget hånd om sygehuset, havnen og forsamlingshusene end »at kommunen kaster penge efter alle de prestigeprojekter, som alligevel aldrig bliver til noget.«

Men han er ikke alene. Tværtimod er han billedet på den brede protest, som findes i hele landet, og som i Vestjylland har fået Venstres mest loyale vælgere til at flirte med Fælleslisten og Liberal Alliance.

Jens Munk er blot en af de mange, som modsætter sig det moderne klassesamfund, som debattøren Lars Olsen behandler i sin seneste bog, Eliternes Triumf. Her beskriver Lars Olsen, hvordan den uddannede elite har indtaget en stadig mere undertrykkende og dominerende rolle.

»Regeringen vil gerne nedlægge sygehuset i Svendborg, hvilket har igangsat diskussionen om centralisering. Men bølgen er ikke nær så slem der som andre steder i landet. De har jo et segment af kreative, som bor i lækre villaer med udsigt til Svendborgsund, og som måske arbejder i Odense. Men kommunen er samtidig blevet meget større efter kommunalreformen, og nu er der formentlig stor forskel på forholdene i Svendborg by og i det store opland,« siger Lars Olsen, der om nogen har agiteret for at punktere myten om vidunderet i det kreative vidensamfund.

»Det hele har været en fantastisk historie om troen på vidensarbejderne som de unikke, progressive og moderne. Samtidig blev arbejderklassen og industrien udråbt til et levn fra en svunden tid, mens serviceklassen fik rollen som dem, der skulle servicere de kloge; passe deres børn, feje deres gader. Drømmen om den kreative klasse er den uhyggelige og misforståede opskrift på et moderne klassesamfund,« siger Lars Olsen og udråber Radikale Venstre som bannerfører for den falske klassefilosofi.

Siden Margrethe Vestager var undervisningsminister, har reformerne af uddannelsessystemet bygget på ideer om, at Danmark var et vidensamfund. Politikerne har gjort systemet akademisk og teoretisk, mens de talte om innovation og ansvar for egen læring.

»Heldigvis er der sket en erkendelse i debatten. Nu ved vi, at man er nødt til at gå på to ben,« siger Lars Olsen og glæder sig over, at der især i den seneste tid har været større fokus på afakademisering, industriens værdi og vigtigheden af erhvervsskolerne.

Utopien

På det kreative kontor, har iværksætterne én bøn til Vestager: Fritag iværksættere fra dagpengeforpligtelser. Indfør et green cardtil de kreative mennesker, som mangler en hånd under opstartsfasen i deres virksomhed.

Og Vestager lytter. Også til de nye toner i samfundsdebatten.

»Vi har fået større blik for, at produktion er en forudsætning for videnerhvervene,« siger hun, men tilføjer, at »Danmark er ikke længere et industrisamfund«.

Har I revideret jeres politik på det her område de seneste fem år?

»Vi er ikke på plads med en fuld revision, men vi er mange, der har fået et nyt syn på den industrielle produktion. Pludselig var der stadig mere, som flyttede ud og konsekvenserne blev tydeligere. Jeg tror ikke kun, det er os, men jeg tror mange er interesserede i, hvordan man kombinerer viden og produktion.«

Hvor var det, I tog fejl?

»Jeg tror ikke, det er et spørgsmål om at tage fejl. Men tidsånden var anderledes, fordi de seneste to års dagsorden har sat fokus på produktionen, og det er aktualiseret af, hvor mange virksomheder, der er flyttet.«

I Svendborg er tidsånden også under forandring. Drømmene er ikke flyttet ud. Der er bare opstået tvivl om, hvad de kan bruges til. Ikke et eneste af de kreative mennesker, Information har talt med i Svendborg, ønsker at lave noget andet. De er tilfredse, men de kan ikke love, at de kan redde hele kommunen.

Serie

Valget fra vælgernes vinkel

Information dækker valget fra vælgernes vinkel. Vi tager ud of besøger den virkelighed og det stykke Danmark, som valgkampens politikere besøger

Seneste artikler

  • Flyvende væk fra Aalborg

    14. september 2011
    Socialdemokraterne og SF har foreslået en afgift på 75 kroner på hver flyvetur: Det er godt for klimaet, men de siger i Aalborg, at det er rigtig skidt for de udsatte dele af landet
  • Arbejdsanstalten Danmark

    13. september 2011
    Begge blokke i dansk politik har de seneste årtier tilsyneladende været enige om, at beskæftigelse er den bedste kur mod alt fra alkoholisme over misbrug, hjemløshed, kriminalitet, traumer, psykiske og sociale problemer til naturligvis arbejdsløshed, og de udsatte eksistenser på Sundholm er enige. De bliver bare syge af, at deres indsats også skal redde en syg samfundsøkonomi
  • I Sønderbro betyder valget ikke det store

    12. september 2011
    Før valget fremlagde både blå og rød blok deres ghettoplaner og udlændinge-debatten fylder igen i valgkampen. Men i 'ghettoen' Sønderbro i Horsens kan de ikke bruge udlændingeretorikken til ret meget. For politikernes beslutninger har alligevel ingen særlig betydning for, hvordan det går i kvarteret
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Erik Blumensaat

efter slaget.

De psykoneurotiske veteraner forsøgte altid i deres ofte ordrige udtalelser at fremdrage erindringer og
fremtidsplaner, som gav dem mulighed for at lægge ansvaret for deres nederlag som krigere og mennesker ud på omstændighederne. Herigennem fik de hjælp til at modarbejde følelsen af personligt mindreværd. Deres egoidentitet var faldet fra hinanden i legemelige, seksuelle, sociale og professionelle fragmenter, der hver for sig måtte overvinde den onde prototypes farer.
Deres tramatiserede ego kæmpede mod og flygtede fra billeder af typen : grædende baby, blødende kvinde, ydmyg neger, homoseksuel, økonomisk parasit, mental debil- blot hentydninger til en sådan prototype kunne gøre dem så rasende, at de var parat til at myrde eller begå selvmord, og vreden fulgtes af verierende grader af irritabilitet og apati.
Deres overdrevne forsøg på at skyde skylden for deres dilemma på omstændigheder og individer bevirkede, at deres barndomserindringer forekom mere uhyggelig og de selv mere alvorligt psykopatisk.

Steen Erik Blumensaat

I denne forbindelse er det værd at bemærke, at den populære brug af ordet >>ego<< i USA naturligvis ikke har meget med at gøre med psykoanalytiske begrb.
Populært betegner det en ukvalificeret og måske umotiverende selvvudering.
Munterhed, praleri, buldrende optræden og andre former for opblæst opførel ingår jo i den amerikanske folkelighed. Det er noget, der gennemsyre tale og gestus og kommer med i alle menneskelige relationer.
Et helt andet problem er den systematiske udnøttelse af den nationale vane : at >>opmuntre<< folk, for at de skal >

Der er ikke penge i kreativitet.

Det har gadegøglerne fra den indre by længe vidst.

Det nytter heller ikke at designe superdyrt modetøj til den internationale overklasse (hip til Elsebeth Gerner - R - rektor for designskolen).

I krisetider har kun saudiarabiske prinser råd til at købe tøjet.

Vi må satse på produkter, der taler til almindelige mennesker - ikke gøre os afhængige af en international overklasses dekadente vaner.

Thomas Robinson

Elsker Svendborg, men er lidt overrasket over at information nævner værftet og Kellogs det er da "so last millenium" at tale om dem. Det virker godt nok som en søgt måde at svine de radikale til på.

De skulle hellere drøfte det latterlige "Tankefuld-projekt" - det er ren drømmeland.......

Thomas Robinson

Projekt tankefuld: midt i en bolig og finansieringskrise, insisterer svendborg kommune på at bygge 3000 nye boliger i et område vest for svendborg. Hvem helvede skal flytte ind i disse boliger, når der allerede er tonsvise af boliger i byen som ikke kan sælges, og ingen jobs tilflyttere kanb tage? Det bliver looooort. Ikke nok med at det kommer til at stå tomt, så kommer en masse af byens indbyggere til at tabe en formue i huspriser pga overudbud af boliger. Og hvad med alle de naturområder, der er blevet smadet, arkæologiske lokaliteter der er blevet pløjet op i Rantzausminde. Atter et prestigeprojekt i Svendborg, der kommer til at gå op i hat og briller. Hvad med at de fik bygget den omfartsvej til Rantzausminde til at begynde med....Jesus Christ mand.

Men ros til journalisten, fordi hun som den første på Information tør forholde sig kritisk til De Radikales kreative varmluftsballon.

Men man kan godt blive lidt bekymret for 'de kreatives' videre skæbne, når de på en gang ikke kan leve af deres arbejde, men samtidig ikke kan forestille sig et andet liv. Det lyder som et eksistentielt dilemma, der vil noget.

På den anden side så plejer De Radikal at løse den slags problemer ved at lade, som om de ikke er der. R vil have frie, selvstændige, kreative, mønsterbrydende iværksættere -som kun er en lille smule på overførselsindkomst hele tiden, fordi de ikke kan leve af det.

Thomas Robinson

Journalisten prøver at koble vækst i svendborg kommune sammen med industriel produktion, men det virker totalt anakronistiske på mig som svendborggenser.

Jeg tror ikke helt du fatter hvor lang tid siden kellogs og værftet lukkede, det var i hhv 1997 og 2001. Det var da Bill Clinton sad ved magten i USA hahaha. For ikke at glemme at man begyndte at drosle kraftigt ned for dem allerede i begyndelsen af 1990erne under Poul Schüters regering. De kreative erhverv, der opstod, er i høj grad respons på den udvikling. Uden dem ville Svbg være STEN DØD!

De kreative erhverv i svendborg lever i høj grad af at levere løsninger til Kbh og Århus - ikke til kommunen, der brænder alle pengene af på prestige projekter, som netop tankefuld.

Hvis ikke de kreative var kommet igang i svendborg, tør jeg ikke tænke på, hvordan de ville være set ud: arkitekter, designere, grafikere, translatører, forfattere, kunstnere og deslige kan da hente noget indtjening til provinsen ude fra - ikke ved at servicere de lokale, men ved at koble sig på hovedstaden, århus og trekantsområdet. (oplevelses industri er iøvrigt ikke det samme som kreative erhverv).

Så skal vi heller ikke glemme at værftet faktisk er lavet om til vindmølle fabrik, og der er begyndt at komme skibsreparationer igen, mens kellogs delvist servicerer industrihavnen og er lavet om til idræts center, bowling, go-car osv.

Grethe Preisler

Aftenlandets undergang?

Når den sidste fisker, bonde, håndværker og industriarbejder i Danmark er gået til sine fædre, og de mange kreative genier uden håndværksmæssig kunnen og erfaring, der i disse år udklækkes på design- og iværksætterskolerne, opdager at vi ikke kan leve af at klippe og barbere os selv og hinanden, hvad gør vi så?

Jamen så kommer den nye økonomiske overklasse fra Kina vel på gennemrejse for at se os danse folkedans, valfarte til H.C. Andersens hus og Amalienborg og købe vores eksotiske og pittoreske turistsouvenirs med hjem for gode kinesiske yuan.

Akkurat som amerikanerne gjorde, dengang den amerikanske dollar var hård valuta.

Fortvivler ej du lille hob - Østen er rød.

Lars Olsen fører igen an i sin kamp teorier og akademikere og mod ansvar for egen læring mm. Han har, så vidt jeg ved, aldrig nogensind undervist på en erhvervsskole. Det har jeg. Og jeg kan bevidne, at ansvar for egen læring ikke er hvad Lars Olsen og andre tror, det er.

Ansvar for egen læring betyder ikke, som visse lærere åbenbart har troet, at alt alt flyder og eleverne bare skal lære alt selv. Det betyder, at man har en plan, at man reviderer denne plan, men at før planen bliver lavet, tager udgangspunkt i elevernes behov og dagligdag. Og at eleverne selv arbejder med stoffet...

Og tænk, Lars Olsen, det kan de fleste elever faktisk godt finde ud af - især hvis de arbejder med noget som interesserer dem, f.eks. kokke-elever som arbejder med at lave mad til mange mennesker, hvor man i dansk kan sætte dem til at skrive opskrifter mm.
Og tale med dem om hvilke virkemidler og sprog man bruger i opskrifter...

Jeg kan også bevidne, at en erhvervs-uddannelse i dag, selv indenfor automekaniker området bliver nødt til at være teoretisk og akademisk. Man kommer ikke ud i dag som automekaniker uden at kunne læse en fagtekst, ofte på engelsk eller måske tysk? eller kunne læse en seddel om hvad der skal gøres ved vognen og bagefter beskrive hvad man har gjort ved den. Det samme er altså tilfældet for VVS'ere, tømrere og især elektrikere.

Lars Olsen lever ligesom DF'erne i 1950erne, hvad angår erhvervs-skolerne, da de begge tror at der stadig f.eks. er perlegrus-mekanikere tilbage. Måske i enkelte enklaver rundt omkring i Danmark, men de fleste automekanikere i dag skal altså også kunne læse og skrive på et højt fagligt niveau. Og det kan man sagtens lære de her elever, sålænge man tager udgangspunkt i deres konkrete virkelighed, i praktikken, og så bygger teorierne på løbende.

Teori-dannelse og akademisering er nødvendigt i dag, også indenfor erhvervs-uddannelserne. Det bør Lars Olsen altså indse. Præcis som selvstændigt arbejde er nødvendigt at lære på erhvervs-uddannelserne; i f.eks. multi-medie-branchen er der ingen chefer længere, der står og siger til en, hvad man skal lave. Det skal man som multi-medie-designer selv finde ud af ligesom man i dag selv har den nødvendige kundekontakt.

Og derfor ser erhvervs-uddannelserne ud i dag som de gør.

Henrik Brøndum

Jeg synes ikke det er fair at angribe det Radikale Venstre for at de ikke er saa gode til Erhvervspolitik. Der er vel heller ingen der bebrejder Venstre at de ikke duer til Videnskabsministeriet? Eller at Enhedslistens oekonomiske plan ikke er regnet ordentligt igennem? Vi har alle vores gebet.

Ligesom det er klart for enhver, at man kan tjene mange penge paa at vaere frisoer for Victoria Beckham - kan de fleste ogsaa regne ud at de fleste frisoerer maa regne med en mere almindelig indkomst.

Som regel er det de jobs man helst ikke vil fortaelle om ved middagsselskabet der giver indtjening - alt det "spaendende" - oekologisk vinbonde, oplevelseskonsulent, fremtidsforsker etc. maa baere loennen i sig selv.

Undskyld, Henrik Brøndum, at jeg kritiserede De Radikale. Jeg ved det godt, at det ikke er fair at kritisere blomsten af Danmarks intelligensia. Vækstprinserne og deres grånende dronningebi vil jo kun bedste for os alle -og de lytter også til økonomerne.

»Danmark er ikke længere et industrisamfund«.

- siger den arrogante, elitære, snobbede b!tch.. :(

Jamen, hvad er det så?

En punkteret kreativ-utopisk Radikal våd drøm?

Jeg skal ha´ læst den bog af Lars Olsen, nogle har sgu´ splittet landet ad, og det er ikke arbejderne!

Mai-Britt Schultz

Desværre giver artiklen endnu et ret misvisende billede af, hvordan det er i Provinsen, i dette tilfælde Svendborg, og desuden et ret misvisende billede af hvordan vi ser på vækstrategien i det Radikale Venstre
Journalisten har snakket med Margrethe Vestager ca. 5 minutter, mens hun var på vej ud af døren på M28 - lettere forsinket til en TV debat .. noget seriøst indblik i Radikal erhvervspolitik, kan man vist ikke kalde det ...
Det pudsige er også at det går glimrende for mange af de kreative virksomheder - jeg har f.eks. en af dem og jeg genkender slet ikke billedet af en by på randen af en katastrofe -
Det er da også skønt at denne unge journalist, omtaler lystsejlere som ligegyldige .. og nævner væft og Kellogs som erhvervsvirksomheder der er forsvundet - der er godt nok løbet meget vand gennem Svendborg sund siden ...

De radikale er vilde med kreativitet - LOL!

Meget fin artikel, velskrevet og tankevækkende.

Ja Grethe - dette er præludiet til Aftenlandets Undergang - fremtiden tilhører Orienten.

Udkantdanmark breder sig støt og sikkert ind mod centret.

/O

Thomas Robinson

@Oliver: Det er en fin artikel, hvis journalisten havde brugt mere end en halv time i svendborg, siden Poul Nyrup var statsminister hahaha Det lyder som om hun lige er trådt ud af en tidsmaskine fra 90erne hahaha :D