Læsetid: 3 min.

Regeringen og regioner slås om sundhedsmilliarder

Regionerne har ikke set skyggen af de 25 mia. kr., som regeringen siden 2007 har lovet til forbedringer af sygehusvæsenet. Grotesk mener S, mens Venstres regionsprofil afviser problemet: 'Vi er ikke slaver af puljer,' siger Carl Holst
9. september 2011

»Med bevillingen tager vi hul på danmarkshistoriens største målrettede investering i det danske sundhedsvæsen.« Sådan lød det fra daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen (V), der i 2009 satte navne på de regioner, som skulle have del i den første portion penge til sygehusbyggerier. Allerede i 2007 lovede regeringen 25 milliarder til formålet.

Men i dag fire år senere har regionerne stadig ikke set skyggen af de 25 mia. kroner.

Heller ikke millionbevillinger til it-løsninger og et fælles medicinkort har trods løfter om det modsatte ikke indfundet sig i regionernes kasser. Det viser en ny oversigt fra Danske Regioner, som konkluderer, at der ud over de 25 milliarder findes 100,5 millioner kroner, som aldrig har fundet vej til regionskasserne trods regeringens løfter.

Langsommeligheden vækker frustration hos formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S).

»Ministerierne kører et puljetyranni, som betyder, at vi nu har ventet alt for længe på pengene,« siger han. Regionsformanden understreger, at regionernes samlede anlægsudgifter er omkring fire-fem mia. om året.

»Derfor er 25 milliarder mange penge, selv om de skal fordeles over en årrække. Vi har ikke store pengekasser stående henne i hjørnet, som vi bare kan hive milliarder op af. Samtidig skal håndværkerne jo have deres penge, hvis vi skal bygge« siger Bent Hansen.

I alt er 16 projekter planlagt landet over fire har fået endeligt tilsagn om finansiering fra staten. To af byggerierne er allerede i gang, mens fem andre har forventet byggestart næste år.

Grotesk

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, undrer sig også over, at regionerne endnu ikke har set en krone, selv om byggerier enkelte steder faktisk er i gang.

»Det er grotesk, at man på den ene side går ud med bål og brand og fortæller om de store, flotte sygehuset og it-projekter, man har sat i gang, men når det kommer til skulle betale regningen, er man knap så kålhøgen,« siger hun.

Samme holdning har SF's sundhedsordfører, Jonas Dahl, som sætter spørgsmålstegn ved, om regeringen overhovedet har pengene.

»Enten har regeringen ikke pengene, eller også er de ikke villige til at bruge dem. Faktum er i hvert fald, at de har siddet på hænderne siden 2007,« siger han.

I modsætning til Bent Hansen afviser Venstres regionsrådsformand i Region Syddanmark, Carl Holst, dog at den lange finansieringsproces overhovedet er et problem for regionerne:

»Vi er ikke slaver af puljer. Vi er selvstændige, arbejdende regioner. Når vi har gode projekter, sætter vi dem i gang, og ikke på noget tidspunkt har vi afvist projekter på grund af manglende penge,« siger han og peger på, at byggerierne er i fuld gang, selv om pengene lader vente på sig:

»Vi har ikke på noget tidspunkt undladt at bygge, fordi vi mangler penge. Vi bruger bare af vores kassebeholdning, og så kommer pengene bagefter.«

Region Sjælland har da også netop indledt byggeriet af en ny akutmodtagelse på Slagelse Sygehus. Men koncerndirektør i regionen Lars Onsberg Henriksen påpeger, at regionen selv har deponeret penge til de indledende faser.

»Først næste år begynder vi at få de store udgifter til byggeriet, og der ligger en fast plan for, hvornår betalingen fra staten skal falde. Jeg er ikke det mindste bekymret,« siger han. Men ifølge Bent Hansen er der altså 'ingen tvivl om, at Sundhedsministeriet og Finansministeriet både politisk og embedsmandsmæssigt har travlt med kontrollere i en grad, at det trækker sagerne i langdrag'.

»Så kan Finansministeriet holde pengene i kassen, så de har lidt ekstra at polstre sig med,« siger Bent Hansen.

Regioner i valgkamp?

Sundhedsminister Bertel Haarder (V) kan ikke forholde sig til, hvorfor de mindre puljebeløb ikke er nået ud i regionerne og anklager i stedet Bent Hansen for at 'kaste smuds i valgkampen'.

»Hvis han vil have et svar, kan han spørge mig, så skal jeg meget gerne undersøge det. Men det lyder som om, at Danske Regioner i stedet er begyndt at føre valgkamp i pressen som et politisk parti,« siger Bertel Haarder, som dog gerne står på mål for de resterende 25 milliarder.

»Det hele kører efter planen. Pengene er afsat og vil blive udbetalt som planlagt. Men det er klart, at vi skal kunne tage ansvar for, hvordan de 25 statsmilliarder udbetales, « siger han.

Især Region Midt har ikke i tide leveret fyldestgørende svar på ministeriets spørgsmål. Derfor trækker dialogen ud, forklarer Bertel Haarder.

Men I lovede pengene i 2007. Hvordan kan det tage så lang tid?

»I skal ikke hoppe på Bent Hansens limpind, for det hele kører efter planen. Man er nødt til at godkende projekterne, før de kan sættes i gang, og det er ministeriets ansvar.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Til gengæld har man ansat 10 mand i Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at læse kvartalsrapporter fra byggeprojekterne."!!!!

grotesk!

Farcen fortsætter. Disse supersygehuse kommer til at smadre det decentrale sundhedsvæsen i Danmark - til skade for de små fællesskaber og den demokratiske nærhed. Og de kommer til at koste boksen; rigsrevisionen har allerede konstateret at det økonomiske grundlag for byggeprojekterne er skredet. Man har forsømt at indtænke telekirurgi og telemedicin. Man har ignoreret sagkundskabens råd om at bygge ét sygehus ad gangen, så man successivt kunne indhøste erfaringer (hvilket dokumenteret giver besparelser når der skal bygges efterfølgende). Og rent energimæssigt har man også kokset godt rundt i sagerne. Der bliver nok at rydde op i, de kommende år - og i dén sammenhæng er den aktuelle finansieringstwist mindre væsentlig, selvom den demonstrerer hvordan den økonomiske planlægning mellem regionerne og regeringen er nærmest obskur.

Ja, lille Lars har jo erfaring fra sin tid som amsborgmester, hvordan man opbygger borgernes indignation, og samtidig en begrundelse for nedlæggelse af regioner.

Er Anders Foghs ulovlige AMBI til måske 55 milliarder og regeringens C02 svindel 33 milliarder begrundelsen for ikke at udbetale 25 milliarder til regionerne en slags opsparing?

Kreativ bogføring er ihvertfald kendetegnene, både for Anders Fogh og Lars Løkke, ligesom undskyldninger og begrundelser også har været det.

Kirsten Stausholm

@ Jens Høybye
Godt set at regeringen har brug for pengene til at dække andre af deres lange liste af forbryderiske fejldispositioner.
Bagudrettet er dog ikke et ord, man ynder at bruge hos de borgerlige i denne valgkamp.
Men regeringen er på vej ud med en Løkke om halsen, og de ved det godt.

Værre end om regeringen har disse midler eller ej er altså at supersygehus-planerne ikke bliver bremset. Jeg er sikker på at vi om 5-6-7-8-9 år kan konkludere at man ikke greb tingene fornuftigt og rimeligt an. Og så står vi altså med ikke blot økonomiske problemer, men styringsmæssige udfordringer i en høj skala, afledte miljøproblemer, demokratiske problemer og menneskelige problemer.

Bertel Haarder siger: "Man er nødt til at godkende projekterne, før de kan sættes i gang, og det er ministeriets ansvar."

Det kan da umuligt tage 4 år at godkende projekterne - det er simpelthen så langsommelig en sagsbehandling, at hvis han havde været embedsmand, var han røget ud for 3 år siden.

Det ville klæde journalisterne at være mindre venlige overfor Bertel Bims, og i stedet aftvinge ham enten tavshed eller et svar med substans, subsidiært et raserianfald, ved fortsat at foreholde ham tidsperspektivet.

Den nuværende succes regionerne har, trods manglende 25 milliarder og overbetaling til private sygehuse, er en utålelig torn i Lars Løkkes demokratiopfattelse.

Derfor skal beviset for hans fiasko fjernes, og laves om til et bekvemt senere salgsobjekt, for regeringen har jo ikke mere af samfundets fælleseje, at sælge ud af.

Der burde stå:

Derfor skal beviset for hans fejlvurdering og fiasko omkring privathospitaler fjernes, og laves om til et bekvemt senere salgsobjekt (privatisering), for regeringen har jo ikke mere af samfundets fælleseje, at sælge ud af, for at forbedre udseendet af de årlige statsfinans.

Mads Kjærgård

Denne taktik har regeringen jo anvendt siden dag 1 på alle områder. Man går ud og fortæller befolkningen at man har givet så og så mange penge til fx. Folkeskole, forskning, sundhed etc. Man glemmer bare at fortælle at det er penge, der bliver lagt ud i puljer, som aldrig kommer til udbetaling! Det er ren 1984, at folk har slugt det råt er ikke til at forstå!

Steen Erik Blumensaat

Man mener ofte, man har gennemtænkt noget, at denne eller hin ide er resultatet af ens egen tankeaktivitet; mens det er en kendsgerning, at man har overføret sin forstand på den offentlige menings idoler, pressen, regeringen eller en politisk leder. man tror, at de udtrykker ens tanker mens sandheden er dn, at man accepterer deres tanker som sine egne, fordi man har valgt dem som sine idoler, sine klogskabens og kundskabens guder.
Netop af denne grund er man afhængig af sine idoler og kan ikke give afkald på sin tilbedelse. Man er deres slave, fordi man så at sige har deponeret sin hjerne hos dem.

>> Oh, kommende tider, som menneskeheden ømt fortrøster sig på, du er os ikke fremmed; for din skyld er det, at vi byder tyranniet trods; din lykke er det, som er prisen for vor smertefulde kampe : mangen en gang gør hindringerne omkring os sindet modløst, og da behøver vi din trøst ; dig er er det, vi betror fuldbyrdelsen af vores værk, dig betror vi alle de ufødte slægters skæbne!... Il, oh, eftertid, at vi kan bringes ligheden, retfærdighedens og lykkens time. Robespierres.

Max Trifunovich

Hjørnestenene var bl.a. komunalreformen og nedlæggelse af regioner – begge for at amputere den politiske magt som oppositionen og deres egne baglands-tosser havde ude i landet. For at lave dette stunt, måtte man uanfægtet kunne styre tingene ude i marken. Ved at gøre kommunerne større, var det en nemmere logistisk opgave at styre dem, presse dem eller købe dem.

Det næste var at salgsmodne nogle af de offentlige mastodonter. Her brugte man forskellige taktiker, alt efter hvad der var muligt.

De ting som staten pr. defintion tidligere styrede og som naturligt lå under statens kompetencer var energisektoren, transportsektoren, kommunikationssektoren og sygehussektoren. Disse sektorer var samtidigt nogle af de største udgifter på statens finanser.

Salgsmodningen bestod i nogle tilfælde at fjerne urentable afdelinger fra firmaerne, sørge for at lovgivningen var på plads, sørge for at regnskaberne så rentable ud – dvs. lave en pakkeløsning således at de blev interessante for køberne. I nogle tilfælde indførte man professionelle bestyrelser og i nogle tilfælde solgte man dele af selskabet, men bibeholdt magten, således at det i hvertfald på papiret så ud til at selskaberne stadig var i offentlig eje.

Sygeshus-sektoren var et skoleeksempel på denne taktik. Man slagtede sygehuse og decimerede sygehus-sektoren, under den paraply at man ville bygge kæmpesygehuse, fordi dette var mere rentabelt. Samtidigt stimulerede man privatsygehusene ved at indføre ventetidsgarantier, som den nu decimerede sygehus-sektor, ikke havde en chance for at opfylde, og skabte dermed et markedsgrundlag for de private hospitaler. Samtidigt overbetalte man de tjenester som privathospitalerne udførte for det offentlige.

Næste skridt er at bygge mastodontsygehusene, gøre dem professionelle under direkte ledelse af regeringen, salgsmodne dem og så sætte det hele til salg. Når dette er sket, har Danmark ikke en offentlig sygehussektor mere.

Samtidigt vil de kunne sætte skatten ned til 30% - hvilket i praksis betyder at oppositionen ikke vil have en kinamands chance for at gå tilbage til tidligere tilstande. Danskerne er tilpas egoistiske til at de ikke vil gå med til en skattestigning fra 30% til 55%, for at kunne få sine sygehuse tilbage igen.

Nogenlunde samme fremtid venter DSB, skolerne, og de højere læreanstalter.

Maksimilian Trifunovich:
Med enkelte forbehold nogenlunde enig i dine bemærkninger. Nok er den siddende regering bondesnu (og derfor notorisk dårligt begavet), men dette kan næppe helt siges i samme omfang at gøre sig gældende for de kræfter, som støtter den.

Søren Kristensen

Artiklen handler om at nogle ser et halvtomt glas, mens det for andre (regioner) ser halvt fyldt ud. Og det kan jo være meget underholdende, men meget klogere bliver man ikke på, i dette tilfælde, regionplanlægning og sundhedsvæsnet.

Søren Kristensen:
Det lader heller ikke til at nogen af parterne er ret sikre på hvad der i det hele taget er aftalt. Endnu et forhold, som gør opportun styring af området mulig.

Kristina Jensen

Omfordeling og regnedrengenes manipulering af blå bloks sidste 10 år ved magten, som den store salvende redningsmand for økonomisk bankeråt. Det kan virkelig mærkes på universitetet, hvor undervisningen er blevet forelæsninger er blevet 95 procent af undervisningsformen og manuduktionerne er de resterende 5 procent. Forelæsningerne kan nemlig undervise 100-150 studerende på én gang og holdundervisning kun 30-40 studerende af gangen.

Behandling i 'sundheds'væsnet er ikke til at nå til og du må kun være syg i et år på sygedagpenge, men du skal blive rask indenfor dette år, men ligegyldigt hvad ender du på kontanthjælp efter de 52 uger. Herefter kan du tælle ned for tiden du må modtage kontanthjælp og imens nyde blå bloks udmeldinger om, at de nu vil har bevilget flere penge til en konkret pulve, som tækker befolkningens harme på dette område. Magen til populistisk ævl ser vi masser af i TV for tiden. De politiske partier har regnet den godt ud. Befolkningen har ikke en chance for at tjekke/følge med i om pengene rent faktisk når frem til dem i sundhedsvæsnet.

Det var aldrig meningen at de penge skulle gavne den danske befolkning. "Puljer" er til for at øremærke penge fra statskassen til partiets vigtigste samarbejdspartnere i det privatejede erhvervsliv. Og Lars Løkke har har jo heller ikke lagt skjul på at han mer en villig og gerne ulovligt tager penge og giver dem bort - mod klækkelig kickback i den anden ende såklart.

@Mads Kjærgård

Så hit jeg husker har det skadesramte Haiti (stadigvæk) ikke set en eneste krone af de mange penge som regeringen offentligt har lovet dem. Magen til kynisk udnyttelse af hundredtusindvis af ofre skal man lede længe efter; Roosevelts psykopatiske glædesjubel da han hørte de store civile tabstal efter nedkastningen af den første atombombe er vel det som kommer nærmest (altså rent talmæssigt).