Læsetid: 3 min.

Regeringen og regioner slås om sundhedsmilliarder

Regionerne har ikke set skyggen af de 25 mia. kr., som regeringen siden 2007 har lovet til forbedringer af sygehusvæsenet. Grotesk mener S, mens Venstres regionsprofil afviser problemet: 'Vi er ikke slaver af puljer,' siger Carl Holst
9. september 2011

»Med bevillingen tager vi hul på danmarkshistoriens største målrettede investering i det danske sundhedsvæsen.« Sådan lød det fra daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen (V), der i 2009 satte navne på de regioner, som skulle have del i den første portion penge til sygehusbyggerier. Allerede i 2007 lovede regeringen 25 milliarder til formålet.

Men i dag fire år senere har regionerne stadig ikke set skyggen af de 25 mia. kroner.

Heller ikke millionbevillinger til it-løsninger og et fælles medicinkort har trods løfter om det modsatte ikke indfundet sig i regionernes kasser. Det viser en ny oversigt fra Danske Regioner, som konkluderer, at der ud over de 25 milliarder findes 100,5 millioner kroner, som aldrig har fundet vej til regionskasserne trods regeringens løfter.

Langsommeligheden vækker frustration hos formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S).

»Ministerierne kører et puljetyranni, som betyder, at vi nu har ventet alt for længe på pengene,« siger han. Regionsformanden understreger, at regionernes samlede anlægsudgifter er omkring fire-fem mia. om året.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Til gengæld har man ansat 10 mand i Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at læse kvartalsrapporter fra byggeprojekterne."!!!!

grotesk!

Farcen fortsætter. Disse supersygehuse kommer til at smadre det decentrale sundhedsvæsen i Danmark - til skade for de små fællesskaber og den demokratiske nærhed. Og de kommer til at koste boksen; rigsrevisionen har allerede konstateret at det økonomiske grundlag for byggeprojekterne er skredet. Man har forsømt at indtænke telekirurgi og telemedicin. Man har ignoreret sagkundskabens råd om at bygge ét sygehus ad gangen, så man successivt kunne indhøste erfaringer (hvilket dokumenteret giver besparelser når der skal bygges efterfølgende). Og rent energimæssigt har man også kokset godt rundt i sagerne. Der bliver nok at rydde op i, de kommende år - og i dén sammenhæng er den aktuelle finansieringstwist mindre væsentlig, selvom den demonstrerer hvordan den økonomiske planlægning mellem regionerne og regeringen er nærmest obskur.

Ja, lille Lars har jo erfaring fra sin tid som amsborgmester, hvordan man opbygger borgernes indignation, og samtidig en begrundelse for nedlæggelse af regioner.

Er Anders Foghs ulovlige AMBI til måske 55 milliarder og regeringens C02 svindel 33 milliarder begrundelsen for ikke at udbetale 25 milliarder til regionerne en slags opsparing?

Kreativ bogføring er ihvertfald kendetegnene, både for Anders Fogh og Lars Løkke, ligesom undskyldninger og begrundelser også har været det.

Kirsten Stausholm

@ Jens Høybye
Godt set at regeringen har brug for pengene til at dække andre af deres lange liste af forbryderiske fejldispositioner.
Bagudrettet er dog ikke et ord, man ynder at bruge hos de borgerlige i denne valgkamp.
Men regeringen er på vej ud med en Løkke om halsen, og de ved det godt.

Værre end om regeringen har disse midler eller ej er altså at supersygehus-planerne ikke bliver bremset. Jeg er sikker på at vi om 5-6-7-8-9 år kan konkludere at man ikke greb tingene fornuftigt og rimeligt an. Og så står vi altså med ikke blot økonomiske problemer, men styringsmæssige udfordringer i en høj skala, afledte miljøproblemer, demokratiske problemer og menneskelige problemer.

Bertel Haarder siger: "Man er nødt til at godkende projekterne, før de kan sættes i gang, og det er ministeriets ansvar."

Det kan da umuligt tage 4 år at godkende projekterne - det er simpelthen så langsommelig en sagsbehandling, at hvis han havde været embedsmand, var han røget ud for 3 år siden.

Det ville klæde journalisterne at være mindre venlige overfor Bertel Bims, og i stedet aftvinge ham enten tavshed eller et svar med substans, subsidiært et raserianfald, ved fortsat at foreholde ham tidsperspektivet.

Den nuværende succes regionerne har, trods manglende 25 milliarder og overbetaling til private sygehuse, er en utålelig torn i Lars Løkkes demokratiopfattelse.

Derfor skal beviset for hans fiasko fjernes, og laves om til et bekvemt senere salgsobjekt, for regeringen har jo ikke mere af samfundets fælleseje, at sælge ud af.

Der burde stå:

Derfor skal beviset for hans fejlvurdering og fiasko omkring privathospitaler fjernes, og laves om til et bekvemt senere salgsobjekt (privatisering), for regeringen har jo ikke mere af samfundets fælleseje, at sælge ud af, for at forbedre udseendet af de årlige statsfinans.

Mads Kjærgård

Denne taktik har regeringen jo anvendt siden dag 1 på alle områder. Man går ud og fortæller befolkningen at man har givet så og så mange penge til fx. Folkeskole, forskning, sundhed etc. Man glemmer bare at fortælle at det er penge, der bliver lagt ud i puljer, som aldrig kommer til udbetaling! Det er ren 1984, at folk har slugt det råt er ikke til at forstå!

Steen Erik Blumensaat

Man mener ofte, man har gennemtænkt noget, at denne eller hin ide er resultatet af ens egen tankeaktivitet; mens det er en kendsgerning, at man har overføret sin forstand på den offentlige menings idoler, pressen, regeringen eller en politisk leder. man tror, at de udtrykker ens tanker mens sandheden er dn, at man accepterer deres tanker som sine egne, fordi man har valgt dem som sine idoler, sine klogskabens og kundskabens guder.
Netop af denne grund er man afhængig af sine idoler og kan ikke give afkald på sin tilbedelse. Man er deres slave, fordi man så at sige har deponeret sin hjerne hos dem.

>> Oh, kommende tider, som menneskeheden ømt fortrøster sig på, du er os ikke fremmed; for din skyld er det, at vi byder tyranniet trods; din lykke er det, som er prisen for vor smertefulde kampe : mangen en gang gør hindringerne omkring os sindet modløst, og da behøver vi din trøst ; dig er er det, vi betror fuldbyrdelsen af vores værk, dig betror vi alle de ufødte slægters skæbne!... Il, oh, eftertid, at vi kan bringes ligheden, retfærdighedens og lykkens time. Robespierres.

Max Trifunovich

Hjørnestenene var bl.a. komunalreformen og nedlæggelse af regioner – begge for at amputere den politiske magt som oppositionen og deres egne baglands-tosser havde ude i landet. For at lave dette stunt, måtte man uanfægtet kunne styre tingene ude i marken. Ved at gøre kommunerne større, var det en nemmere logistisk opgave at styre dem, presse dem eller købe dem.

Det næste var at salgsmodne nogle af de offentlige mastodonter. Her brugte man forskellige taktiker, alt efter hvad der var muligt.

De ting som staten pr. defintion tidligere styrede og som naturligt lå under statens kompetencer var energisektoren, transportsektoren, kommunikationssektoren og sygehussektoren. Disse sektorer var samtidigt nogle af de største udgifter på statens finanser.

Salgsmodningen bestod i nogle tilfælde at fjerne urentable afdelinger fra firmaerne, sørge for at lovgivningen var på plads, sørge for at regnskaberne så rentable ud – dvs. lave en pakkeløsning således at de blev interessante for køberne. I nogle tilfælde indførte man professionelle bestyrelser og i nogle tilfælde solgte man dele af selskabet, men bibeholdt magten, således at det i hvertfald på papiret så ud til at selskaberne stadig var i offentlig eje.

Sygeshus-sektoren var et skoleeksempel på denne taktik. Man slagtede sygehuse og decimerede sygehus-sektoren, under den paraply at man ville bygge kæmpesygehuse, fordi dette var mere rentabelt. Samtidigt stimulerede man privatsygehusene ved at indføre ventetidsgarantier, som den nu decimerede sygehus-sektor, ikke havde en chance for at opfylde, og skabte dermed et markedsgrundlag for de private hospitaler. Samtidigt overbetalte man de tjenester som privathospitalerne udførte for det offentlige.

Næste skridt er at bygge mastodontsygehusene, gøre dem professionelle under direkte ledelse af regeringen, salgsmodne dem og så sætte det hele til salg. Når dette er sket, har Danmark ikke en offentlig sygehussektor mere.

Samtidigt vil de kunne sætte skatten ned til 30% - hvilket i praksis betyder at oppositionen ikke vil have en kinamands chance for at gå tilbage til tidligere tilstande. Danskerne er tilpas egoistiske til at de ikke vil gå med til en skattestigning fra 30% til 55%, for at kunne få sine sygehuse tilbage igen.

Nogenlunde samme fremtid venter DSB, skolerne, og de højere læreanstalter.

Maksimilian Trifunovich:
Med enkelte forbehold nogenlunde enig i dine bemærkninger. Nok er den siddende regering bondesnu (og derfor notorisk dårligt begavet), men dette kan næppe helt siges i samme omfang at gøre sig gældende for de kræfter, som støtter den.

Søren Kristensen

Artiklen handler om at nogle ser et halvtomt glas, mens det for andre (regioner) ser halvt fyldt ud. Og det kan jo være meget underholdende, men meget klogere bliver man ikke på, i dette tilfælde, regionplanlægning og sundhedsvæsnet.

Søren Kristensen:
Det lader heller ikke til at nogen af parterne er ret sikre på hvad der i det hele taget er aftalt. Endnu et forhold, som gør opportun styring af området mulig.

Kristina Jensen

Omfordeling og regnedrengenes manipulering af blå bloks sidste 10 år ved magten, som den store salvende redningsmand for økonomisk bankeråt. Det kan virkelig mærkes på universitetet, hvor undervisningen er blevet forelæsninger er blevet 95 procent af undervisningsformen og manuduktionerne er de resterende 5 procent. Forelæsningerne kan nemlig undervise 100-150 studerende på én gang og holdundervisning kun 30-40 studerende af gangen.

Behandling i 'sundheds'væsnet er ikke til at nå til og du må kun være syg i et år på sygedagpenge, men du skal blive rask indenfor dette år, men ligegyldigt hvad ender du på kontanthjælp efter de 52 uger. Herefter kan du tælle ned for tiden du må modtage kontanthjælp og imens nyde blå bloks udmeldinger om, at de nu vil har bevilget flere penge til en konkret pulve, som tækker befolkningens harme på dette område. Magen til populistisk ævl ser vi masser af i TV for tiden. De politiske partier har regnet den godt ud. Befolkningen har ikke en chance for at tjekke/følge med i om pengene rent faktisk når frem til dem i sundhedsvæsnet.

Det var aldrig meningen at de penge skulle gavne den danske befolkning. "Puljer" er til for at øremærke penge fra statskassen til partiets vigtigste samarbejdspartnere i det privatejede erhvervsliv. Og Lars Løkke har har jo heller ikke lagt skjul på at han mer en villig og gerne ulovligt tager penge og giver dem bort - mod klækkelig kickback i den anden ende såklart.

@Mads Kjærgård

Så hit jeg husker har det skadesramte Haiti (stadigvæk) ikke set en eneste krone af de mange penge som regeringen offentligt har lovet dem. Magen til kynisk udnyttelse af hundredtusindvis af ofre skal man lede længe efter; Roosevelts psykopatiske glædesjubel da han hørte de store civile tabstal efter nedkastningen af den første atombombe er vel det som kommer nærmest (altså rent talmæssigt).