»Revolution kan godt lyde lidt voldsomt.«
I valgkampen måtte Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen forholde sig til partiets principprogram, som hylder både revolutionen og kommunismen. For tre år siden var det SF's Villy Søvndal, der måtte bortforklare, at partiet principielt går ind for en afskaffelse af kapitalismen. Siden da har SF indført et såkaldt reformprogram, der skal skygge for de mere revolutionære tendenser i det gamle principprogram. Og nu er turen så kommet til Enhedslisten, som også står for at skulle tilpasse sig de nye tider.
Det succesfulde venstrefløjsparti vil næppe fortsat insistere på »revolutionens nødvendighed« i bestræbelserne på at komme kapitalismen til livs.
Moderne politiske partier vil kommunikere i et klart sprog, som vælgerne forstår. Men det handler ikke kun om ord. Verden har ændret sig så meget, siden programerklæringerne blev udfærdiget, at der heller ikke længere er nogen, som tror på virkeliggørelsen af de røde teorier:
»Den utopiske måde at dyrke ideologierne på og drømmen om, at man kan lave verden fuldstændig om - det er en forestilling, der døde med John Lennon,« siger forfatter og filosof Peter Thielst, som har skrevet en bog om utopier.
S sagde farvel i 1920
Professor i historie Claus Bryld har i årevis forsket i venstrefløjen og har selv været medlem af SF og VS.
»Diskussionen om revolutionen er et ældgammelt emne, som har med mål og midler at gøre,« forklarer han og henviser til marxisten Eduard Bernsteins revisionisme:
»Her er målet intet, men bevægelsen alt.«
Dermed er reformer frem for revolution vejen til at ændre det kapitalistiske samfund.
Helt op til 1920 talte også Socialdemokraterne for en revolution, der skulle føre til et samfund med lige muligheder for alle.
Men selv om den russiske revolution i 1917 skræmte Socialdemokraterne væk fra den revolutionære vej, kunne man helt op i 30'erne høre Thorvald Stauning give Karl Marx ret i, at kapitalismen havde spillet fallit.
Claus Bryld peger dog på, at Socialdemokraternes endemål eller utopi om afskaffelsen af uligheden er et form for revolutionært krav.
»Et samfund med lige muligheder vil kræve, at der er fuldstændig samme uddannelsesmæssige og sundhedsmæssige vilkår. Spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre uden en samfundsgørelse af produktionsmidlerne. Det taler man bare ikke om hos Socialdemokraterne længere. Ligesom man i tiltagende grad heller ikke gør det i SF.«
Væk med kommunismen
Socialisme som begreb er heller ikke noget, de socialdemokratiske politikere taler ret meget om, påpeger Claus Bryld.
»Men uden endemål, har de her partier ikke den store berettigelse. Så kan man lige så godt lade Radikale Venstre overtage. De vil også reformere samfundet hen imod større lighed, men uden at have en større utopi.«
Ifølge professoren er udviklingen væk fra det revolutionære principprogram, som selv Enhedslisten nu kalder 'støvet', et udtryk for en realisme efter 10 års borgerligt styre med ivrig markedskapitalisme, som har rystet venstrefløjen.
Jagten på magten og fortidens sovjetkommunistiske spøgelser øger paratheden til at rydde op i formuleringerne:
»Det vil være en stor fordel for Enhedslisten, hvis man forlod begrebet kommunisme. Man kan ikke bruge det uden at skabe dårlige billeder.«
Når det kommer til udtrykket »revolutionens nødvendighed« efterlyser Claus Bryld en mere konkret definition af revolution - eksempelvis en grøn en af slagsen, som ville give mere mening end den dogmatiske forestilling om en arbejderopstand med overtagelse af produktionsmidlerne og omstyrtelse af den kapitalistiske klasse.
»Det foregår hurtigt og voldsomt, og spørgsmålet er, om ikke det er et forældet begreb. Verden ser jo helt anderledes ud end for 50 år siden.«
Claus Bryld peger på SF's Anne Grete Holmsgaard, som et eksempel på den modernisering, der er sket på venstrefløjen. I sin tid i VS var hun blandt dem, der talte for de såkaldt »røde undtagelser« som skulle gøre det muligt for Venstresocialisterne at dispensere fra demokratiet i en vis periode, hvis de fik magten. Derved kunne revolutionen gennemføres.
Senere blev Holmsgaard kendt som en SF'er, der turde tale varmt for medlemskab af EU.
Hvor vil vi hen?
Men moderniseringens nødvendighed til trods advarer Claus Bryld mod, at venstrefløjen taber endemålet af syne.
»Bestræbelserne på at nå frem til et mere lige samfund er en håb eller en længsel, som ikke eksisterer i de borgerlige partier, som vil forandre for at bevare. Venstrefløjen har altid ville have et andet samfund. Revolutionsbegrebet er forældet, men endemålet er det ikke,« siger han og fortsætter:
»Man må finde frem til en form for forestilling om, hvor man gerne vil bevæge sig hen. Der er jo også moralforestillinger, som er meget mere betydningsfulde på venstrefløjen, end man indser,« siger Bryld og henviser til såvel ønsket om større lighed som den universalisme, der betyder, at mennesker er ligestillet.
Og sidstnævnte er ifølge historieprofessoren alvorligt udfordret af den stramme udlændingepolitik, som først Socialdemokraterne og siden SF har tilsluttet sig.
Claus Bryld peger dog på, at Enhedslisten står sammen med de radikale om en mere lempelig udlændingepolitik, hvorved de kan bibeholde den del af principperne.
»Enhedslisten vil nok ikke skride på samme måde som SF. Men indadtil er de nødt til at indgå kompromiser. Det er nødvendigt, hvis regeringen skal overleve. De skal føre realpolitik i et kapitalistisk samfund, de ikke vil anerkende,« siger han.
På Enhedslistens kommende årsmøde er hensigten at vedtage, at der skal arbejdes hen imod et nyt principprogram.
Også SF vil næste år påbegynde en revidering af sit principprogram. Og ifølge partiets næstformand Thor Möger Pedersen handler det ikke kun om en sproglig forandring, men om at partiet skal kunne matche sin samtid.
»Et parti ville stivne i sin egen historie og i sine idealer og principper alene, hvis ikke de løbende testes op imod en ny og foranderlig virkelighed,« siger han.
Liberalt tilbagetog
Mens venstrefløjen altså har travlt med at lægge afstand til sine utopier, så har også Venstre for nylig måtte rette ind mod midten.
I 2007 blev liberalismen tonet grundigt ned i det nye principprogram 'Fremtid i frihed og fællesskab'. Her blev målsætningen om lavere offentlige udgifter taget ud, ligesom skattestoppet blev vægtet højere end de skattelettelser, der dominerede i programmet fra 1995 - som i øvrigt havde Anders Fogh Rasmussen som forfatter. Den offentlige sektor var ikke længere et fyord i Venstre - chefstrategen Claus Hjort Frederiksen bedyrede sågar, at han havde lært at holde af den.
I stedet for voldsomme forandringer hen imod et liberalt samfund skulle der tages små skridt. En reformmodel, som med Enhedslistens seneste udmeldinger kan ende med at få den bredest mulige opbakning i det danske Folketing.
»Utopier får folk til at tænke på absolutte og rene linjer mellem ideologier. Som om man kan adskille kapitalisme og socialisme fra hinanden. Men det løb er kørt. Man kan ikke være troværdig og stadig bruge de begreber,« siger Peter Thielst, der også ser opblødningen af principprogrammerne som en måde at gøre partierne mere fleksible på.
Ligesom fokusgrupper og pressestrategier har haft deres indtog i venstrefløjspartierne, så kan et moderne politisk program uden revolutionsbegreber også få betydning: »I virkeligheden er det meget forpligtende, hvis der står revolution eller kommunisme eller socialisme. Hvis man skriver noget blødere, bliver skuden mere manøvredygtig,« siger Peter Thielst.
Hvad skal der så stå?
I Enhedslisten er det ambitionen at formulere partiets holdninger på en ny og enklere måde, uden at ambitionerne forsvinder.
Morten Thing, der er historiker og debattør på den danske venstrefløj og tidligere medlem af både SF og VS, roser bestræbelserne på at skabe et nyt principprogram for Enhedslisten.
Men det er pressen, som har tvunget partiet til fornyelse, mener han:
»Journalisterne stiller spørgsmål ud fra den bagtanke, at man ikke kan forestille sig, at der kommer en epoke efter kapitalismen.«
Ifølge Morten Thing kan revolutionen forstået dogmatisk dog erstattes af en ny slags omvæltning.
Han henviser til den samfundsmæssige revolution, internettet har medført, eller visionen om et grønt samfund, som også står meget klart i Enhedslistens politik.
»Men det er endnu ikke smittet af på det sproglige niveau i principprogrammet,« siger Morten Thing.
Og ifølge Peter Thielst kan programmet moderniseres med nogle enkle begreber.
»Fordelingspolitik er for eksempel ikke et spørgsmål om at gøre op med kapitalismen. Men det er et ord, som både Venstre og Enhedslisten kan bruge, selv om de er uenige om, hvor meget og lidt fordelingspolitik, der skal til. I al fald vil det styrke deres budskaber at bruge nogle ord, som er til at forstå.«
Johanne Schmidt-Nielsen vil ikke selv gå ind i debatten om, hvad der skal stå i det nye principprogram.
Men veldefinerede endemål og utopier tager hun afstand fra:
»Jeg vil meget stærkt advare imod partier eller personer, der har færdige svar på, hvordan det perfekte samfund ser ud. Jeg synes, historien har vist skræmmende eksempler på, hvordan det kan gå,« siger hun.
Helt ærligt: I 1989 skrev Francis Fukuyama sit essay "The End of history".
Men pudsigt nok holdt historien ikke op.
Det er muligt, at enhedslisten har skrottet utopierne og talen om en revolution.
Men - jeg er en ældre herre, som kan føle det i mit pis: Med en 25-50 pcts ungdomsarbejdsløshed i store dele af Europa, et politisk system, der går på knæ for habitterne i Frankfurt og lige nu - i Tyskland - er ved at overføre så store skattemidler, at landet ville kunne betale 150.000 læreres lønninger.
I ti år.
Eller hele landets medicinforbrug.
I tre år.
Jeg vil altså ikke vædde en dagløn på, at vi har set den sidste revolution i Europa.
@henrik jensen
ja, hvis revolutionerne ikke bryder ud i danmark kommer de jo nu nok i sådanne grader, alligevel, så især fra sydeuropa;
og vco vil vel så, udover at forsøge at gøre fregatten
jylland kampklar; forsøge at undgå samtlige sådanne personer og tankegods i at krydse grænsen ?
Revolution er afledt af senlatin: "revolvere", i betydningen: tilbagedreje eller -rulle, evt. re- = igen, altså "rulle igen". Det er mærkeligt, at dette "tilbage" indgår, som om revolutionen skulle være en tilbagevenden til en oprindelig tilstand. Men det giver måske mening et eller andet sted.
Ordet revolution smager af vold, blodsudgydelse, væbnet opgør med magthavere, og er derned ubrugeligt i en moderne politisk sammenhæng.
Socialisme er også tynget af fortiden, selvom det godt kan bruges lidt endnu, tror jeg, hvis man vil puste nyt liv i det.
Men tankerne og ideerne bagved disse ord, kan jo godt leve. Så må man bare sætte nogle mere nymodens ord i stedet.
solkrig bør stjernekrig egentlig kaldes,
fordi stjernerne er sole;
og når de kan og gør
( sole, altså ): revolterer,
kan og gør nymfer og satyrer vel også,
altså revolterer;
og så er de jo ikke bare til pynt.
Michael Kongstad Nielsen siger:
Ordet revolution smager af vold, blodsudgydelse, væbnet opgør med magthavere, og er derned ubrugeligt i en moderne politisk sammenhæng.
Passer ikke.
Verden skal jo bare styres efter nye revolutionerende principper, der så vidt muligt hviler på et videnskabeligt grundlag. Videnskabelige revolutioner er nemlig sjældent voldelige. At der er nogle, der for alt i verden vil undgå dette, også gerne med vold, er en helt anden sag.
"Socialisme som begreb er heller ikke noget, de socialdemokratiske politikere taler ret meget om, påpeger Claus Bryld.
»Men uden endemål, har de her partier ikke den store berettigelse. Så kan man lige så godt lade Radikale Venstre overtage. De vil også reformere samfundet hen imod større lighed, men uden at have en større utopi.«
Øh, hvabehva? I den udstrækning Radikale overhovedet har en fordelingspolitisk ide, så er det sufficientarisme, ikke egalitarisme. Et vist minimum til de som ikke kan klare sig selv, og liberalisme for resten af pengene. Lighed fylder hverken af etiske eller pragmatiske årsager noget særligt i den Radikale dagsorden - hvilket også ville stå i skærende kontrast til deres insisteren på neoliberal økonomisk politik.
Og når vi så er ved revolutioner, så er der jo ikke nogen der siger at en revolution skal indebære voldelig opstand der vælter demokratiet for at være en revolution. Kvindernes adgang til arbejdsmarkedet var i al beskedenhed en revolution. '68 var en revolution - med frihed og humanisme som i dag er så selvfølgelige at vi har svært ved at gennemskue at de ikke altid har været der. Og der er pt.. rig mulighed for to fredelige revolutioner der på den ene side skal gøre op med finanskapitalismens katastrofale misrøgt af det globale samfund, og på den anden side med forbrugerkapitalismens katastrofale misrøgt af vores fælles økologi.
Fuldstændig rigtigt, revolutioner behøver ikke at være voldelige. Den danske i 1848-49 var det ikke, og den i 1901, hvor palamentarismen blev indført var det ikke, og da kvinderne fik valgret i 1915 var der heller ikke krig, ikke nogen man kunne se i hvert fald. Revolution i form af store befriende og omvæltende forandringer kan der bestemt være brug for, det er bare ikke smart at bruge ordet Revolution som politisk slagord længere.
-ehm-
Der står altså intet om hvordan det socialistiske samfund eller det stats og klasse-løse kommunistiske samfund skal se ud i hverken Marx eller Engels skrifter. Der er ganske vist nogle få kendte sætninger som f.eks. den med 'fra enhver efter evne og til enhver efter behov' og den der med at 'man kan være landmand om morgenen, smed om eftermiddagen og poet om aftenen' eller noget i den stil....
Marx og Engels fortjeneste er 1) de viser hvordan klasserne er vokset frem
Lige nu på SVT1 (genudsendes i morgen også på SVT1) kan man se en aldeles fremragende udsendelse om, hvordan de store energi-selskaber i USA i 2005, med vicepræcident Richard (dick) Cheney som spydspids fik presset igennem, at de måtte bore efter naturgas i USA - uden hensyntagen til alle mulige miljø-restriktioner. Og hvordan det har ødelagt både naturen, drikkevandet i dele USA samt ødelagt en del af livet for befolkningen i USA. Er der noget at sige til, at mange mennesker i USA er tossede på de store korporationer.... Og her ville det altså virkelig være en revolution (ikke-voldelig) hvis f.eks. Obama turde sætte en stopper for dette.
Mht. ordet revolvere, som ordet re-volution er dannet af, er det da korrekt at det betyder rulle tilbage igen.
Det, der skal rulles tilbage er jo netop hvem der ejer produktionsmidlerne, kapitalisterne eller folket. I dag er det jo i stort tal (i hvert fald i udlandet og også lidt i Danmark) stadig kapitalisterne som ejer produktions-midlerne. Derfor kan A.P. Møller lukke Lindøværftet som ellers giver overskud; derfor kan amerikanske hedgefond-ejere lukke Flectronics, derfor kan Scandlines erstatte danske arbejdere med tyskere, eller polakker...
Således er det kapitalisternes ejerskab af produktions-midler som skal rulles tilbage igen....
Mht. hvordan f.eks. det sovjetiske samfund skulle se ud lå der ikke en fastlagt utopi eller plan for, hvordan Sovjetunionen skulle se ud. Det var noget som blev fastlagt efter magtkampe og diskussioner i og udenfor det kommunistiske parti i Sovejtunionen. Og ang. f.eks. Cambodja og Kina havde man der en idé om at bonde-standen, dvs. landarbejderne kunne udgøre ren revolutionær basis. Historien viste de tog fejl.
Pol Pots tese fra hans tid i Frankrig om et selv-forsynende land, hvor alt blev dyrket indenfor landets, dvs. Kambodjas grænser, viste sig jo at blive et mareridt - netop fordi han, ligesom AFR og visse andre i dag på den danske venstrefløj, nægtede at indse værdien af teorier; han nægtede også at indse, at der skulle være nogen til administrere landet.
Der er jo ikke noget galt med fysisk arbejde overhoveder; blot skal der være nogen til at sørge for rammerne for dete fysiske arbejde...
EL skal da bare bruge ordet "Systemskifte" i stedet...
@karsten aaen
Der står altså intet om hvordan det socialistiske samfund eller det stats og klasse-løse kommunistiske samfund skal se ud i hverken Marx eller Engels skrifter.
Der er ganske vist nogle få kendte sætninger som f.eks. den med ‘fra enhver efter evne og til enhver efter behov’ og den der med at ‘man kan være landmand om morgenen, smed om eftermiddagen og poet om aftenen’ eller noget i den stil….
----------
ja:
de formodninger om fremtidens samfund bør
næppe overdrives, men også de bør også nævnes.
check den af line barfod startede artikel:
lær af island;
eller: afrikansk filosofi er rigtig filosofi;
før kun monologos :-) fortsætter de tråde
Ja, men med et fint Johanne-citat.
Paamand: "Systemskifte" brugte VKO også i 2001,
og det blev brugt efter Estrupregimets endeligt omkring 1900, så det er lidt "slidt". Man skal finde nye ord, der går tæt på, hvad det er, EL vil.
forhåbentlig langt mere levende end:
guldterningespil, eller
http://no.wikipedia.org/wiki/Das_Glasperlenspiel,
med sådanne glasperlespil"skræmmebilleder"
eller "guldterningespil"skræmmebilleder; anes jo nok hvad der helst ikke bør være eller ske.
I Danmark betyder ordet revolution - vold, blodsudgydelse, væbnet opgør med magthavere,o.s.v.
Derfor kan vi i Danmark ikke bruge ordet revolution.
I andre lande, f.eks. Cuba, betyder revolution slet og ret forandring.!
VKOs misforståede brug af ordet Systemskifte ændrer ikke på, at det i dansk historie har samme betydning som Revolution - en gennemgribende forandring eller omvæltning af det bestående.
Tidligere end det har befolkningen repræsenteret ved nobelt klædte og veluddannede mænd krævet regeringens afgang med truslen om "ikke at drive Nationen til Fortvivlelsens Selvhjælp", uden at den fortælling endnu er skræmt ud af historiebøgerne.
Hvis det borgerlige Danmark er så bange for et ord som Revolution, kan det da godt pakkes pænere ind - men sgu da hellere stå ved det, for en "gennemgribende forandring" er fortsat dybt nødvendig.
Men så er EL åbenbart til pænere indpakning.
Når snakken gælder Enhedslisten og revolutionen, så skal man nok lægge mærke til, hvad det nyvalgte folketingsmedlem for listen, Christian Juhl, sagde til BT for nylig:
" ... men det vi forstår ved revolution er bare endnu mere demokrati."
(http://m.bt.dk/touch/article.pml?guid=16757606)
Det er godt nok et skræmmende perspektiv for mennesker, der mener, at demokratiet ikke skal omfatte det økonomiske område, men næppe for alle andre.
Jeg har ingen problemer med udtalelserne fra de tre herrer Thing, Bryld og Thielst, det er tænksomme standpunkter, som lader sig debattere. Hvad jeg derimod har store problemer med er de to journalisters manipulerende mellemspil, som stort set ikke dokumenteres, men trækker stregerne noget anstrengt op, med henblik på en på forhånd defineret konklussion. Som Darlie finder jeg det afsluttende citat udemærket. Jeg kan bare ikke se, at det skulle indikere noget af alt det udskrab, som journalisterne muntrer sig med imellem citaterne. Skodjournalistik.
"»I virkeligheden er det meget forpligtende, hvis der står revolution eller kommunisme eller socialisme. Hvis man skriver noget blødere, bliver skuden mere manøvredygtig,«
Ja, man får en skude uden sejl eller ror. Den kommer til at drive formålsløst rundt ude på havet
De gamle ord er belastede og trækker fortidens synder og fordommene omkring dem med sig, det ved alle. Man må finde nye ord. Ikke for at fjerne sig fra det, man egentlig vil sige, men for at få en frisk opmærksomhed omkring sine synspunkter.
Der kan være en risiko for, at også Enhedslisten taber fokus og pust, og lægger sig ned som SF har gjort det. Men lad os nu se.
Holger Madsen
Jeg kan forstå, at det ikke blot er historien der vil frikende Fidel, men også dig. Det er glimrende, men den Cubanske revolution (den anden, den socialistiske) blev dog ikke gennemført uden vold. Den tredje, som fortsat pågår siden 1990 er derimod ganske uvoldelig og inspirerende for ganske mange "vesterlændinge", men den er heller ikke først og fremmest en kamp mellem klasser, men en revolution af kulstofsamfundet. Den kan vi også gennemføre på ganske uvoldelig vis i Danmark, hvis vi får lov, eller hvis vi kan mobilisere en overmagt, som på forhånd lammer kontrarevolutionen. "Der skal to til en god kop kaffe. De og deres købmand, frue." Der skal også to parter til at udløse vold. Hvem der bærer den egentlige skyld for en sådan udartning, beror på en "konkret analyse af den konkrete situation" (Lenin). Interessemodsætninger kan ikke bortforklares med semantiske krumspring.
@n-hn
nogle interessemodsætninger kan dog,
af og til vise sig, at de, stort set, kun skyldtes misforståelser ( altså kun var tilsyneladende
interessemodsætninger ).
men det er nok kun få af dem.
Der har ikke været nogen varige revolutioner, (ok cuba er ikke død endnu) det som Kongstad ovenfor kalder revolutioner var blot justeringer i procedure. Den eneste revolution der er, voldelig eller fredelig, er den der grundlæggende gør op med kapitalistisk produktionsform og privat ejendomsret til andet end personlig ejendom.
Alt andet er uden varige konsekvenser.
Rockefeller sagde, at den væsentlige grund til at de støttede kvindernes "frigørelse" var at indtil da havde de kun kunnet beskatte halvdelen af befolkningen - og sådan virker det - frigørelse er kun lapperier i bedste fald, og i værste fald giver bagslag, som f.eks. musikindustriens evne til at tjene penge på og tager pusten ud af ethvert forsøg på at nå ud til et større publikum ned en samfundskritisk meddelelse via sang. Måske ikke det allervæsentligste eksempel, men et, som vi har lejlighed til at observere klokkeklart hver dag.
Den seksuelle 'revolution' har blot givet kvinder lige rettigheder til at *forbruge* mænd seksuelt. Alt fordrejes til markedskapitalisme.
Så der er i høj grad brug for et parti der ikke taber de virkelige, grundlæggende forandringer af syne.
Hvad der er så sært er, at det ligesom ikke diskuteres, at de folk der har stemt på EL denne gang er folk der måske faktisk vil have at de bliver ved med at holde sig de virkelige forandringer for øje. Og taler om dem.
SF gav engang udtryk for de samme principper, og da de lod dem i stikken, ja så forsøger de folk der vil bibeholde dem sig med enhedslisten. Det er da for åndssvagt hvis enhedslisten går mod midten med magtdrømme lissom SF, så der skal laves et nyt parti for dem der stemmer til venstre fordi de vil have venstrepolitikere, of aldrig kan få det. Det kan godt være at EL vil blive nødt til at foretage nogle realpolitiske valg, men i medfør af disse kan de sørme tage lejligheden til at råbe op om hvad de virkelig helst ville have haft, og at de kun gør hvad de gør for ikke at vælte regeringen. Og de kunne passende råbe højt - rigtig højt, så måske de kunne vække nogle flere af deres kapitalistiske tornerosesøvn. Rigtig højt.
En af de ting EL har fået ud af deres styrke er taletid, de har socialdemokraterne godt fast om nåe, jae ikke Helles, men altså, de vil få den samme magtposition som DF havde med den anden regering, det må de da kunne udsnytte? Jo mere de taler om revolution jo mere taler de om det, de har fået mandat til at tale om af deres vælgere. Hvis vælgerne ville have haft socialdemokrater ville de ha stemt på dem.
Der er ikke noget galt med at stå op og sige: siden EL nu ikke har mandater nok til at danne en flertalsregering selv, så må vi nødvendigvis foretage realpolitiske beslutninger, men vi vil gerne tage lejligheden til at sige at vi er godt klar over at vi dermed blot støtter den kapitalistiske samfundsmaskines parlamentarisme, det er der ikke rigtig noget at gøre ved, hvad skal vi ellers gøre, men vi vil gerne tage lejlighed til at forklare hvordan det her (hvad emnet nu ellers er) virkelig skulle gøres. Det kan være at stemmerne kommer flydende fra alle dem der har haft nok i længe men som kun har haft DF som talerør for at der er NOGET galt.
Den kapitalistiske samfundsmaskines massemedier holder befolkningen så misinformeret som muligt, der skal da nogen til at råbe op om hvad der virkelig er galt. Råbe højt, ja.
Niels-Holger Nielsen
Ja, jeg ved det. "konkret analyse af den konkrete situation."
forslag: enhedslisten kunne foreslå:
to hundrede, ved offentlig, almindelige
lodtrækninger, tilfældigt udvalgte mennesker;
udarbejder, bla.a. ved at de bruger crowdsourcing,
forslag til ny forfatning
som så sendes til almindelig folkeafstemning.
Bob Jensen
Jeg støtter dit indlæg varmt. Prøv at se her:
Enhedslisten kræver forligsbrud af Helle Thorning
Enhedslistens ledelse er godt klar over, at de skal udnytte det medløb de har fået til det yderste, og at hvis de holder fast i principperne og svarer på tidens problemer, så kan det ikke gå værre, end at de får flere stemmer til næste valg. Der er meget, der tyder på, at de har valgt en tilpas spænding af buen til at beholde begge ben på jorden, og samtidig være loyale over for såvel deres vælgere, som den regering, de har sværget begrænset troskab. Der er grøde i jorden og løfter om forår i luften.
For en Rød/Grøn fremtid.
det vil anyway næppe være forligsbrud at nordsøolieaftalen genforhandles;
især ikke hvis det passer at den nuv. nordsøolieaftale; har en klausul om at hvis der sker væsentlige ændringer i ( de daværende ) forudsætninger, f.eks. olieprisen ( som er steget en faktor fire , siden ) SKAL nordsøolieaftalen genforhandles.
Det, det drejer sig om er forandring af samfundet til det bedre. Kan dette ske via langsom "evolution" (medicinsk behandling) eller akut "revolution" (kirurgisk behandling). Det er det store spørgsmål.
I øjeblikket ser det sort ud, fordi den liberalistiske evolution "survival of the fittest" har vist sig at være en illusion, bl.a. fordi evig vækst er en umulighed og en urimelighed på en begrænset klode, dette samtidigt med at venstrefløjen har ligget underdrejet i intern splid, viljelammelse og modløshed, efter at håbet om verdensrevolutionens snarlige komme under socialismens førerskab brast med østblokkens kollaps og afsløringerne af dennes løgnagighed og ufolkelighed.
Det forekommer mig at mccarthyisme er et dækkende begreb for, hvordan man undlader at give udtryk for sin mening: I artiklen citeres Bryld for at sige »Det vil være en stor fordel for Enhedslisten, hvis man forlod begrebet kommunisme. Man kan ikke bruge det uden at skabe dårlige billeder.«
Men man bliver nødt til at huske på at de dårlige billeder kommer fra modstandere, dvs tilhængere af kapitalisme/liberalisme/socialdemokratisme. Ligesom voldsfikseringen forbundet med "revolution" kommer fra modstandernes optrapning for at nægte folket, hvad folket vil tage.
... og så også en lille smule fra Sørenjetunionen og den slags, der kommer de dårlige billeder også lidt fra ...
»Jeg vil meget stærkt advare imod partier eller personer, der har færdige svar på, hvordan det perfekte samfund ser ud. Jeg synes, historien har vist skræmmende eksempler på, hvordan det kan gå,« siger Johanne Schmidt Nielsen.
Jeg vil omvendt meget stærkt advare imod partier eller personer, der ikke har hverken højere mål, idealer eller utopier. Man ser hver eneste dag skræmmende eksempler på, hvordan det går. Sult, undertrykkelse og miljøødelæggelse - uden tanke for noget højere end egen privat vinding. Flere stemmer, flere penge, mere magt.
Det er nok ikke tilfældigt at det ofte er stærkt religiøse eller meget politisk engagerede mennesker, der står for det hårdeste sociale arbejde, hvor det handler om at tage sig af dem, der er helt uden håb. De har utopierne i behold. Heldigvis.
Jeg tog fejl i mit første indlæg.
Merkel og CO vil ikke overføre 150.000 læreres årslønninger i ti år til euro.spekulanterne.
Ifølge den tyske TV-avis snakker de om 150.000 læreres løn -
i 27 år.
Mens vi altså snakker om betalingsring eller brændende dildoer, så er EU på vej til at svinebinde vores økonomiske handlerfrihed i mange årtier fremover.
Face it: Vi har brug for revolutionære politikere, der ved, hvad der er for og bag på en (terrorparagraffen) - og som vil sige lige som Fidel:
Har I et problem med at være vores naboer? Så flyt!
Michels jernlov om oligarkiet vil forhindre realiseringen af enhver kommunistisk utopi... Det skete i den Franske revolution, den Russiske revolution, den Kinesiske revolution, Iran osv. Revolutioner æder som oftest deres egne børn. Det er til at brække sig over, men det passer.
På den anden side kan det jo være et nødvendigt onde i en uacceptable situation....
Om revolutionen:
"One does not establish a dictatorship in order to safeguard a revolution; one makes a revolution in order to establish a dictatorship." - George Orwell
Helt ærligt! Hvilken virkelighed lever Listens opportunister og disse ignorante akademikere dog i? I min generation er 25-50% arbejdsløse og har INGEN udsigt til en fremtid, imens økonomien og alt i øjeblikket bryder sammen! Medierne taler ikke om andet!
Kig dog i avisen og lad være med at forsøge spille moderne. Vi unge født efter Murens fald har altså slet ikke et så dogmatisk forhold til kommunistforskrækkelse, som de høje herrer her. Hvor er det dog en skam at I skal bruge min læsetid på at tage afstand til den sociale dynamik I har forsket i det meste af jeres voksenliv, og som er grundlaget for at I kan sidde og bære jeres fine titler og få jeres gage, som en slatten SU overhovedet ikke kan måle sig med.
Oprør kommer hurtigt og når man mindst venter dem. Selv i USA er klassekampen blevet intensiveret (eks. http://www.youtube.com/watch?v=B5CtBOSKscU), det er altså folk fuldstændig uden føling med virkeligheden der har ytret stoffet i denne artikel. Og i de arabiske lande foregår der i øjeblikket en krig for personlig værdighed, social retfærdighed og mere lighed. Har I fuldstændig glemt det? Eller får I besked oppefra om at I skal nedtone den farlige sandhed?
Systemet er pilråddent, erkend det nu. Jeg har normalt stor respekt for jeres arbejde, men ikke dét her.
Revolution er ikke et positivt ord på vore breddegrader. Anderledes forholder det sig når man skal beskrive tilstandene længere sydpå. Her beskrives det gerne som revolution, og man er endda så poetisk at sammenlinge ordet med ”arabisk forår”.
Thomas Robinson:
"Revolutioner æder som oftest deres egne børn. Det er til at brække sig over, men det passer."
Nogle revolutioner lykkes. De omtales måske ikke som revolutioner, fordi de foregik uden vold og konflikter. Andre revolutioner er blevet indført, og var ved i 100-200 år, førend det lykkes oligarker eller andre at rage magten til sig. Når folket mister magten, er det ikke altid at de opdager, at det er blevet afmægtige.
Det er også til at brække sig over.
Jeg skriver jo også, at det kan være et nødvendigt onde i nogle situationer. Men man skal også vogte sig for den ondskab der kan begås i utopiernes navn. Hvis urealiserbare ideer sættes over virkelige mennesker opstår der som oftes uhyggelige grusomheder. Det gælder for revolutioner, men også når samfund sætter begreber som vækst, kapital eller profit over den mængde af individer, der lever i et samfund. Jeg påpeger blot at den ene ides grusomhed ikke blot skal erstattes af den anden ides grusomhed, eller at et oligarki skal erstattes af et andet.
Det gik vist lidt for hurtigt. Rettelse:
Det er sjovt som pressen nærmest står på tæerne af hinanden for det ene øjeblik at dæmonisere, det næste at afmontere den socialistiske utopi.
Så skal Enhedslisten topstyres, så skal revolutionen afskaffes. Så er det vel meningen, at vi skal sige tak for rådgivningen til diverse eksperter?
Jeg håber, det er ok med Per Clausen at citere hans status update fra Facebook:
“Så skrev Information mig ud af dansk politik. Der er ikke plads til utopier i dansk politik, hævder de på forsiden i dag. Jeg tror, at jeg trodser dem og bliver ved lidt endnu. Idealet om et samfund uden undertrykkelse og udbytning er stadig værd at slås for.”
Den danske Grundlov, kom ikke som en gave fra kongen, den kom som et resultat af en revolution. Kongen var presset til det yderste af folketilstanden og kongen vidste at monarkiet var truet på sin eksistens hvis ikke kongen handlede resolut.
Det var kapitalisterne der pressede på og ville fratage kongen sit magtmonopol. Men kapitalisterne kunne ikke gøre det alene, de havde brug for arbejdernes hjælp. Arbejderne gik i alliance med kapitalisterne fordi de også troede de kunne få noget ud af det her, men sådan gik det ikke da kapitalisterne kun var ude på fordele magten til de mere velstillede. Arbejderne blev taget ved næsen, eller også mistede de troen på de revolutionære strategier i de afgørende momenter.
kapitalisterne fik det som de ville have det og det kom der en grundlov ud af. Så kom ikke her og sig at revolution er et beskidt ord. Den danske Grundlov er badet i det.
Det er også dumt at sige at revolution er en nødvendighed. Revolution er i stedet noget man skal gøre hvis man vil det.
Arbejderne gav dog ikke så let op ude i Europa. I Frankrig kom det eksempelvis til revolution og pariserkommunen opstod. Pariserkommunen opstod relativt uden de store blodsudgydelser. Pariserkommunen holdt i nogle dage indtil kapitalisterne slog den ihjel uden nogen form for pardon. Det var først her at blodet begyndte at flyde i gaderne.
Generelt kan man sige at kapitalister bare vil død og ødelæggelse hvis ikke det hele er systematiseret til at de kan blive rige.
Hvis en revolution bliver voldelig er det kapitalisternes skyld. Det fortæller al historie.
Det første skridt til enevældens ophævelse skete med stænderordningen i 1834. Kongen fandt det ganske vist betænkeligt med så megen frihed til borgerne, men skønnede det dog klogest – på baggrund af den franske julirevolution i 1830 - at landet fulgte med tiden, og derfor gik studenter i 1831 i optog til kongen for at sige tak for at ikke kun Slesvig, men hele kongeriget fik rådgivende stænderforsamlinger.
Men selvfølgelig blev både studenter og almindelige arbejdere snydt, for da det kom til stemmeretten, så kunne den naturligvis ikke overlades til hvem som helst, og også her var det revolutioner i andre europæiske byer der fik kongen til at følge med tiden, så det her i landet kom til at ligne en evolution.
Dansk historie er historien om et land der gang på gang undgår at blive et despoti med et mulehår.
bla.a. djøf'erne burde jo kunne regne ud at:
bla.a. for at få mere overskud til concurrencen mod andre captalister, er hver capitalist meget ivrig for at: også den samlede løn til den capitalist's gruppe af capitalistlakajer ( relativt ) falder !
bla.a.
outsourcinger, automatiseringer, fyring,
lavere løn(udvikling)
Listen skal på ingen måde ofre sin historiske arv og ideologiske fundats på konkurrencedemokratiets alter. Som den idiosynkratiske artikel påpeger, har S og SF gjort netop dette - og se på resultaterne.
Nejtak. Uventet er det imidlertid ikke, magt korrumperer som bekendt ... og den senmoderne kapitalistiske dagsorden annammer enhver revolutionær som ifører sig konkurrencedemokratiske klæ'r.
Man kan måske medgive, at revolution er et lovligt vagt ord.
Men jeg tror ikke givet de nuværende forhold, at der er nogen tvivl om, at kapitalismen som forudsagt har spillet tilsvarende fallit som samfundsopbyggende princip.
Kim G.,
du skrev i går kl.21:o2 ’kapitallogisk’:
”... er hver capitalist meget ivrig for at: også den samlede løn til den capitalist’s gruppe af capitalistlakajer ( relativt ) falder !”
Ja – Kim, men netop ’relativt’, :-), for samtidig må enhver kapitalist jo være interesseret i, at den samlede lønudgift hos konkurrenterne og alle andre er så høj som muligt – både af konkurrencehensyn, men også fordi det kan medføre større efterspørgsel på markedet for egne produkter, :-).
Med venlig hilsen
jep, jeg synes også at de japanske capitalister er rare.
Altså:
'Min fjendes fjende er min ven'?
:-)
Sider