Det er de 15 mia. kroner, som fagbevægelsen har lovet at levere i øget arbejdstid, som debatten om S-SF's 'Fair Løsning' har handlet mest om i og inden valgkampen.
Men som betaling for at levere de 15 mia. lover S og SF en massiv styrkelse af fagforeningernes indflydelse på det danske samfund eller opfyldelse af en række ønsker, der kan tilgodese fagbevægelsens fastholdelse og rekruttering af medlemmer.
Det viser en gennemgang af planen, 'Fair Løsning 2020', som Information har foretaget.
I alt mindst 26 steder i planen bliver ønsker fra fagbevægelsen tilgodeset, allerede inden de bebudede trepartsforhandlinger under en eventuelt kommende S-ledet regering går i gang, viser gennemgangen.
Øget indflydelse
Sandheden om 'Fair Løsning 2020' er, at det er langt mere end bare en plan for, hvordan man finder manglende penge til statskassen i 2020, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ipsen fra Aalborg Universitet
»Det er en helhedsløsning, der på mange måder vedrører hele den danske samfundsudvikling og ikke mindst fagbevægelsens indflydelse på den,« siger han.
11 af de 26 forslag er nogle, der direkte lover arbejdsmarkedets parter øget indflydelse på stort og småt. Det kan være på driften af nye 'one-stop-shops' til servicering af udenlandske arbejdssøgende.
Det kan være medbestemmelse på udviklingen af helt nye uddannelsestilbud på erhvervsskolerne. Eller det kan være så omfattende som indflydelse på udviklingen af en helt ny arbejdsmarkedspolitik.
Samtidig lover 'Fair Løsning 2020' mindst 15 steder opfyldelsen af en række dybfølte ønsker fra fagbevægelsen, der især kan være med til at styrke dens position over for arbejdsgiverne, eller som kan hjælpe dem til at rekruttere og fastholde medlemmer.
Det kan være en udvidelse af a-kassernes arbejdsområde til også at kunne optage folk på fleksjob og ledighedsydelse.
Det kan være en sikring af, at offentligt ansatte bibeholder deres overenskomstforhold, selv hvis deres virksomhed bliver lagt ud til private.
Og det kan direkte være et løfte om »tiltag, der kan øge overenskomstdækningen og organisationsgraden på arbejdsmarkedet«, som det hedder i planen.
Færre organiserer sig
Og tiltagene vil være kærkomne for en fagbevægelse, der siden midten af 90'erne har blødt medlemmer i en sådan grad, at organisationsgraden blandt de »røde« fagforeninger ifølge forskningscentret FAOS på Københavns Universitet er faldet fra 71 til blot 61 pct. i 2010.
Samtidig har fagforeningerne systematisk fået udhulet den stilling, som de især fik tilkæmpet sig under den S-ledede Nyrup-regering, hvor fagforeningerne spillede en helt central rolle i udformningen af den aktive arbejdsmarkedspolitik, som i dag betegnes som en af 90'ernes helt store succeser. Det siger arbejdsmarkedsforsker Peer Hull Kristensen, der er professor på CBS.
»Hele arbejdsanvisningen er kommet under konkurrence. A-kassernes stilling i hele systemet, som tidligere var et fundament for fagbevægelsen, er blevet undermineret. Samtidig har VK-regeringen svækket det at have trepartsaftaler. Man skal nok tilbage til 20'erne for at finde en periode, hvor man på lignende vis har truffet politiske aftaler uden at inddrage arbejdsmarkedets parter,« siger han med henvisning til f.eks. dagpengereformen, indførelsen af det énstrengede jobcenter-system, nedskæringerne på erhvervsuddannelserne og en lang række andre tiltag, der er gået stik imod og hen over hovedet på fagbevægelsen.
Stendøde mærkesager
FOA-formand Dennis Kristensen er enig. Især under Lars Løkke Rasmussen som statsminister har udviklingen taget fart, mener han.
»Før valgkampen begyndte, var alle de emner, der var vigtige for fagbevægelsen stendøde. Hvor Fogh i det mindste en gang imellem godt kunne se en ide i at inddrage parterne, så adskiller Løkke sig markant på den måde, at han totalt har ignoreret trepartsløsninger,« siger han.
Dermed er folketingsvalget denne gang også afgørende for fagbevægelsen.
»Hvis Løkke fortsætter som statsminister, så er udsigten til, at vi får repareret skaderne på den danske model og at få arbejdsmarkedets parter inddraget i løsninger, der kan fremtidssikre Danmark, skudt langt ud i fremtiden. Der har vi noget højere forventninger til S og SF,« siger Dennis Kristensen.
Næstformand hos Socialdemokraterne, Nick Hækkerup, ikke bare erkender, men proklamerer gladeligt, at et vigtig mål med 'Fair Løsning' er at styrke fagbevægelsen.
»Men det er ikke et udtryk for noget 'trade-off'. Det er et udtryk for, at vi deler et værdifællesskab med fagbevægelsen og er enige om, hvad der skal til for i fællesskab at finde løsninger på Danmarks udfordringer,« siger socialdemokraten.
De skulle hellere bruge krudtet på at skrue ned for blusset for os allesammen, så samfundet igen bliver beboeligt og arbejdet en perifer, men nødvendig og nyttig beskæftigelse. Mindre arbejde, mindre forbrug, mere mellemmenneskelig kontakt og indflydelse.
Ja, det er jo direkte skræmmende, at fagbevægelsen skulle få en smule indflydelse efter et tiår, hvor arbejdsgiverne har svunget taktstokken.
Hjælp!
Et billede af min gamle borgmester.
Jeg vil gerne advare mod next-generation af
åleglatte købmandsskole-tænkende
branding-fantaster...De er skide dyre i drift! Th
jeg håbede også, vi var sluppet for opportunisten Wammen; men nej - han er jo opportunist!
Kort bemærkning pgr. af tidsmangel
Set fra arbejdsgiverside, ser jeg fagforening som en god ting.
Så styrket samarbejde på alle punkter er godt og langtidsholdbart.
Fagbevægelsen er sgu go nok - de er bare ikke så gode til at kæmpe for dem der er røget igennem arbejdsmarkedsforanstaltningernes efterhånden meget stormaskede net.
Rød plan lover massiv indflydelse til fagbevægelsen
aha, ligesom blandt de smug-kommunistiske tyskere ?
det lyder som et eventyr, et sagn fra gamle dage
Kim Gram
Jeg har definitivt opgivet at forså et gram af hvad du siger.
@niels-holger nielsen
forskelle i referencerammer, kan forårsage meget
forskellige fortolkninger,
også mht. om evt. læsere
finder det og det
indlæg nogenlunde vedkommende
for den og den tråd
( det bliver meldingerne herfra vist tit udsat for ).
Tak til Information for den gennemgang, der for mig mere viser mange af de hjørne som regeringen og DF har frataget fagbevægelsen medindflydelse mv.
Steen Sohn, ja fy for pokker da, hvis fagforeninger får lov til at akulle have sagt noget, som uddannelse og efteruddannelse under Nyrup hvor der blev skabt 200.000 arbejdspladser under konjunkturer der ikke var ret meget bedre end de nuværende.
Nu har det private erhvervsliv skreget efter kvalifiseret arbejdskraft i mange år under de borgelige og flyttet arbejdspladser til udlandet med den begrundelse og så endda med statsstøtte.
Og nu skal fagforeningerne igen have lov til at sige noget.
Nej, lad os nu fortsætte med den borgelige lånepolitik Fogh startede, der gav vækst i samfundet med SP pensionspengene.
Også meget bedre med Løkkes vækst i sidste kvartal på 1%, uanset at det private erhvervsliv har haft negativ vækst siden 2008.
Lad os endelig fortsæyye med den borgelige politik, med at vi skal leve af det offentlige.
Ironi forekommer vist i indlægget.
Må jeg lige have lov at rekamere lidt for Liberal alliance. Min oplevelse af det parti er, at de lytter. Hvis de får mulighed for indflydelse efter et valg, så vil de lytte - også til arbejdsmarkedets parter, og det er mere end man kan sige om de fleste mennesker med magt.
Naturligvis bør et stærkt truet mindretal af danskere, som medlemmer af 'fagbevægelsen' - eller det der måtte være tilbage heraf - også høres i forbindelse med en ny regeringsdannelse.
Vi venter spændt på, hvordan socialdemokraterne og fagbevægelsen i 'værdifællesskab' vil løse Danmarks udfordringer ( euphemisme for problemer).
Det er jo ikke nogen nyhed, at Socialdemokratiet har solgt sig selv til Fagbevægelsen.
Den egentlige logik er svær at se, men selvfølgelig kan en flok akademisk udannede ledere i et parti ikke se de problemer, som man så gerne vil være talsmand for.
Der er jo ikke mange socialdemokratiske ledere, der har haft en egentlig berøring med arbejdsmarkedet. i de seneste mange år.
Og når man så hele tiden forstår, at den hårdtarbejdende arbejder fremhæves, må det vel forståes på den måde, at alle andre ikke arbejder hårdt.
Den danske fagbevægelse har jo haft en mangeårig tradition for at organisere folk efter hvad arbejde man udfører, men nu er det altså sådan, at man skal udøve aktiv politik i fagforeningerne. Dette må vel i sagens natur betyde, at langt flere medlemmer vil bryde med fagforeningerne.
Man er jo ikke blevet socialdemokrat, bare fordi man bliver meldt ind i en fagforening.
Lad nu de luftige planer hvile. Nu har de vælret fremsat i meget lang tid uden at nogen har kunnet forklare hvad den egentlige plan indeholder. Og disse tilkendegivelser viser blot hvor svært det vil være at få gennemført en plan i det forum.
Som vælger må man som minimum forlange af partierne, at de har nogle gennemarbejdede og brugbare planer. Ikke luftkasteller og billig overbudspolitik.
I den forbindelse har jeg noteret mig at Liberal Alliance ikke har mistret fodfæstet ligesom de fleste andre partier.
Hvis fagbevægelsen kan løfte sin nye rolle som sparingspartner i forhold til at sikre øget vækst og arbejdspladser gennem konkurrencedygtige virksomheder med høj faglig kvalitet og produktivitet, så vil de gøre sig selv uundværlige, når vigtige politiske reformer skal forhandles på plads i fremtiden - også med Lars Løkke som statsminister.
Men hvis fagbevægelsen fortsat ser det som deres vigtigste rolle at skrabe ind til egne medlemmer, og lukke øjnene for, at medlemmernes arbejdspladser flytter til udlandet som følge af høje lønninger (grundet høj skat på arbejde), virksomhedsbeskatninger og andre omkostninger, så saver fagbevægelsen sin egen gren over, og de er selv medvirkende til, at de mister medlemmer og bliver sat uden for indflydelse.
Jeg vil kvittere for de positive kommentarer om Liberal Alliance: Det er helt korrekt, at partiet lytter til fagfolk inden for et hvilket som helst område. Det vil sige økonomer, når det gælder mulighederne for at imødekomme landets økonomiske udfordringer i fremtiden, det faglige personale, når det gælder muligheder for at få mere for pengene i den offentlige sektor via tillid til de ansattes professionelle opgaveløsning, og i øvrigt alle, der vil bidrage aktivt til, at vi skaber et mere frit Danmark, hvor du kan realisere dine drømme, så længe du også tager hensyn til dine omgivelser.
om folk ville være en del af de fagbevægelser der støtter rød stue, er heldigvis helt op til hver enkelt, men man må jo sige at rød stue har brug for at bejle til fagforeningerne for at få dem til at overbevise deres medlemmer til at arbejde 12 minutter mere, ellers har de jo kun den "hemmelige plan"
Hvis der ikke havde været nogle fagforeninger, havde i slet ikka haft råd til at skrive jeres brokkerier.
Løfterne til fagforeningerne er vel dem hun først løber fra.
Jeg har ikke det fjerneste imod fagbevægelsen, og anerkender de resultater som er opnået gennem årene. Men hvis ikke den fornyer sig, saver den ganske enkelt sin egen gren over.
Når det er væsentlig dyrere at drive virksomhed i DK end i Tyskland, Holland og Sverige, og når Indien og Kina uddanner 100.000'er af ingeniører hvert år (Nej, det er ikke en overdrivelse), så er det ikke nok at sige, at "vi skal bare uddanne os mere, så skal det hele nok gå godt", som vi længe har hørt fra S-SF og fagbevægelsen.
Danmark skal være attraktiv for fremsynede virksomheder og iværksættere, OG vi skal tage os godt af hinanden. De to pointer hænger uløseligt sammen, og kan IKKE opnåes ved indkrævning af flere skatter og afgifter.