Nyhed
Læsetid: 3 min.

Rød regering vil indføre ny fri ungdomsuddannelse

De fire partier bag en ny rød regering vil oprette en ny form for fri ungdomsuddannelse. Forsker ser gode perspektiver i forslaget, men advarer mod at gøre det til en 'taberuddannelse'
De fire partier bag en ny rød regering vil oprette en ny form for fri ungdomsuddannelse.  Forsker ser gode perspektiver i forslaget, men advarer mod at gøre det til en 'taberuddannelse'
Indland
27. september 2011

Nogle passede aber i Australien, andre dansede rituelle danse på Bali. Kritikken af Den Fri Ungdomsuddannelse var i slutningen af 1990'erne så massiv, at regeringen afskaffede ordningen i 2002.

Men nu er et rødt flertal klar til at indføre en ny form for fri ungdomsuddannelse for unge mellem 15 og 25 år: »Der er nogle unge i dag, som ikke passer ind i de eksisterende tilbud. Dem vil vi gerne lave en uddannelse til med henblik på, at de efterfølgende kan komme i enten ordinær uddannelse eller beskæftigelse,« siger Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

Den nye uddannelse hedder 'fleksuddannelse' og skal efter planen vare i omkring to år alt afhængig af den unges behov. Ordførerne fra de tre forventede regeringspartier har pålagt sig selv tavshed under de igangværende forhandlinger, men tidligere har socialdemokraternes Christine Antorini sagt, at uddannelsen er målrettet mod unge, der af flere forskellige grunde ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse.

»Fleksuddannelsen skal ses som en ramme lige som den fri ungdomsuddannelse,« forklarede hun.

Godt initiativ

Lektor og ungdomsforsker ved Center for Ungdomsforskning på DPU Noemi Katznelson er glad for initiativet, som samler en række af de eksisterende tilbud.

»Det vil være fint med endnu en kompetencegivende mulighed, og det er bestemt værd at prøve for at få flere unge igennem uddannelsessystemet. Det vil give muligheder for de, der har svært ved at leve op til de krav, der er i de nuværende ungdomsuddannelser,« siger Noemi Katznelson.

Da den oprindelige Fri Ungdomsuddannelse blev evalueret i 2001, var en konklusion, at uddannelsen i vid udstrækning også blev brugt af de såkaldt stærke elever, og at den »dermed til en vis grad har rekrutteret skævt inden for målgruppen«, som det lyder i rapporten fra Rambøll.

Masser af skæld ud

Og netop for at målrette det nye initiativ mod den restgruppe, som har svært ved at agere i det nuværende system, vil en rød regering stille visse krav.

»Den Fri Ungdomsuddannelse fik en masse skæld ud, som den ikke fortjente. Men med den fleksible ungdomsuddannelse skal man visiteres — det er en uddannelse for unge, der ikke kan gennemføre, eller som ikke passer ind i de nuværende uddannelser,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Kravet om visitering er Noemi Katznelson dog ikke begejstret for:

»Man kan være bange for, at det bliver en stigmatisering, og at de unge vil gå uden om den, fordi den bliver behæftet med taberstatus. Vi er tilbøjelige til at løse de udsatte unges problemer ved at oprette særlige forløb. Vi skal i stedet gå efter inkluderende tilbud,« siger hun.

Ikke forligsbrud

Men frygten for, at man uden restriktioner ville få flere historier om unge, der for skattekroner danser rundt og fægter med sværd i Indonesien, giver forskeren ikke meget for.

»Jeg tror ikke, at der bliver tale om, at nogle skal til Bali. Den tid er for længst forbi. Der tænkes i høj grad i kroner og ører rundt om i kommunerne,« siger Noemi Katznelson.

Venstre og Konservative afviste sammen med Dansk Folkeparti forslaget, da det blev fremsat i Folketinget sidste år.

Dengang betonede daværende undervisningsminister Tina Nedergaard (V), at beslutningsforslaget henviste til behovet for en afløser af Den Fri Ungdomsuddannelse, men at evalueringen af netop den havde vist, at flertallet af eleverne tilkendegav, at de alternativt enten ville være gået i gang med en anden ungdomsuddannelse eller ville have haft et arbejde.

»Den Fri Ungdomsuddannelse var efter regeringens opfattelse både en dyr og unødvendig omvej til kompetencegivende uddannelse,« sagde hun og afviste dermed også den nye fleksuddannelse.

Venstre har i dag ikke ønsket at kommentere forslaget, men DF's Martin Henriksen henviser til, at man allerede har både produktionsskoler og forskellige retninger på erhvervsskolerne, som retter sig imod de unge, der har svært ved at passe ind i de øvrige kasser:

»Og vi er bekymrede for, at uddannelsen kan have en vis søgning, men at man får sammensat en uddannelse, som ikke efterspørges af erhvervslivet. Forslaget kommer muligvis som udspil fra ny regering, og så må vi se på det,« siger han.

Tidligere har blå blok henvist til, at en lovændring på området er en del af det indgåede Globaliseringsforlig, som man ikke ønsker at bryde.

Dertil siger Johanne Schmidt-Nielsen:

»Jeg mener ikke, at der er tale om forligsbrud. Selvfølgelig kan et nyt flertal lave en ny type uddannelse.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Måske var det præcis den vej, man skulle gå med alle uddannelser. Universitetet er blevet en karikatur, hvor den fordomsfri og aktivistiske vidensdannelse er blevet til en fortsættelse af gymnasiet.

Der er i dén grad brug for et kvalitets-tilbud til de unge, der endnu ikke ved, hvad de vil uddannelsesmæssigt. Mht Katznelsons frygt for, at en ny uddannelse kan få stempel som en "taberuddannelse" og som stigmatiserende,så HAR produktionsskolerne har fået det stempel. Det skyldes bla. at der ikke stilles særlig høje krav til mødedisciplin, - og at det, der undervises i (hvis der undervises) ikke betragtes som synderligt vigtigt.... Hvis en ny uddannelse skal have ny betydning, så nytter det ikke, at den bygges på forestillinger om unge, der "ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse" eller om unge, der "har svært ved at leve op til de krav, der er i de nuværende ungdomsuddannelser". - For det er på ingen måde nødvendigvis underfrankerede unge, der har svært ved at afgøre, hvilken vej, de skal gå i uddannelsessystemet. Og hvis man ser sådan på de unge, - så VIL en sådan uddannelse blive stigmatiserende....
Det ville være fantastisk for disse unge, hvis de kunne få lov at blive udfordret i forhold til sig selv på et kvalificerende niveau. For det er en personlig udvikling, de har brug for at få tid til. Og brug for hjælp til. - Tendensen er, at de skal presses hurtigere gennem uddannelses-systemet. Men de føler, og frygter, at deres valg vil blive skæbnesvangre. De vil gerne vælge rigtigt. Og det uden endnu at vide, hvor deres engagement ligger. De ved sikkert hver især nogle ting, de er gode til, - men ikke nødvendigvis hvad de kan bruge dem til. Hvilke muligheder, de har, og hvor der kan være brug for dem. De er jo for pokker meget unge, - og arbejdsmarkedet er komplekst for dem at overskue. Og det er samfundet som helhed selvfølgelig også.
De har brug for, at nogen viser dem og deres særlige egenskaber interesse, og kan stimulere dem i forhold til at vælge retning i deres liv. Hvis en ny uddannelse kan honorere det behov, så vil den være et stort løft for de unge.

Jette Abildgaard

Kaere Enhedsliste,

En helt igennem god ide, HVIS altsaa I foerst husker at spoerge de unge mennesker hvad det er de mangler, har behov for og oensker og, dernaest tilrettelaegger disse ungdomsuddannelser!

Hvis I blot traekker noget nyt ned over hovedet paa dem - uden at have undersoegt deres oensker, behov og droemme, vil det da ikke blot blive en ny ting I traekker ned over hovedet paa dem.....en ny ting, planlagt af voksne, som de MAASKE kan lide og, som MAASKE passer til dem?

Lad de mennesker, om hvilket dette handler, selv vaere med til at tage beslutningerne.....vort land er et demokrati - ogsaa for unge mennesker! Giv dem nu allerfoerst muligheden for at tage et ansvar og, selv vaere medbestemmende om, hvad de vil med deres liv!!

For, vil alt andet ikke blot - igen - vaere noget bestemt hen over hovedet paa de mennesker dette drejer sig om og, af mennesker, som goer dette ''for deresegget bedste'' - uden dog at vide hvad lige netop deres eget bedste er??

Lidt som Paulo Freire sagde: '' There is no teaching without learning!'' i bogen 'Pedagogy of Freedom, Ethics, Democracy and Civic Courage'

@ Jette Abildgaard
Men - kære Jette, - problemet er jo også, at de unge har så svært ved at overskue det spil, de er brikker i. Det er klart, at de skal høres, og på alle mulige måder have lov at udtrykke hvad de har behov for. Det er dog langtfra sikkert at de ved, hvad de har behov for. Muligvis har mange behov for at sove længe....? Muligvis har mange behov for bare at blive fri for det rædselsfulde pres, de blir udsat for, og er blevet udsat for i mange år op igennem deres skolegang: - Nåh, hvad vil du så være, lille ven? Vil du ha fransk eller tysk? Spansk, Italiensk eller kinesisk? På højt eller lavt niveau? Vil du være kreativ? - eller håndværker? Højt hår og damefrisør eller stewardesse? Eller målbevidst ehvervskvinde med benhård karriere (og stadig højt hår)? Vil du elske dit arbejde og være filantrop? - Eller vil du have magt? - er pengene det vigtigste?.... De kan jo ikke rumme det! - Samfundet er blevet en total labyrinth. Valg er blevet til fravalg og omvendt. Konsekvenserne af hvert lille skridt er blevet uigennemskuelige for dem.

Niels-Holger Nielsen

"Man skal lære, sålænge man har elever" Piet Hein

Jette Abildgaard

Tine Sørensen,

o)o) Jeg VED det godt Tine!! Kom saadan til at grine da jeg laeste alle dine forslag.....

Selvfoelgelig er de forvirrede, hvilket er forstaaeligt! Jeg ved godt man ikke kan lave et helt system om saadan bare vupti....mit forslag ville dog vaere en begyndelse.....

I gaar udfyldte jeg et spoergeskema som blev sendt ud til Danskere i udlandet....i dette blev man bedt om at svare paa forskellige ting i forbindelse med, hvordan man oplever sit arbejde i andre lande kontra det at arbejde i Danmark og, det faar en til at taenke lidt (meget) naar man faar saadanne spoergsmaal...

Noget af det jeg tror, eller rettere jeg har set i Danmark er, en helt - for mig uforstaaelig stress som udvikler sig - netop som du indikerer her - helt fra man gaar i skole! I slapper IKKE af...aldrig nogensinde og, - det tror jeg I er noedt til at laere og, jeg tror det er meget, meget vigtigt!!

Aarssag: INTET arbejde, - det vaere sig i en skole eller paa en arbejdsplads, vil vaere optimalt, hvis man konstant er presset helt ud til den sidste haarlok!! Derfor....proev at lade de unge mennesker have det sjovt...husk at paaskoenne dem - i stedet for, som mit indtryk er I goer nu....siger til dem, at uanset hvad de har lavet, hvor meget de har udfoert, saa er de ok, men ikke nok, ikke nok, aldrig nok...!!

Hvis I derimod lader dem laerer dem om frihed under ansvar, og hvad det betyder, saa skal I se.....saa kommer resultaterne!!! Uanset hvor mange 'nye' ting I skubber ned over hovedet paa de unge mennesker, da vil der aldrig komme nogle resultater saa laenge deres BASIS (miljoe, venner, familie etc. ) ikke er i orden, - saa laenge de ikke er glade og afslappede mennesker! Dette er basis psykologi og Tine....skal vi vaedde...det virker og, det virker altid!!! Paa job, i skolen og derhjemme!!!

Og nej.....Jeres hverdage er IKKE mere stressede end alle andre steder i verden!! I LADER Jer stresse fordi det goer alle de andre!!

Jeg arbejdede paa et tidspunkt i en af verdens stoerste banker.....vi havde det sjovt - HVER dag....vort team var det vigtigste og, vi hjalp hinanden naar/hvis en af os havde en daarlig dag og, vore resultater i sidste ende...tjah...det var - og er stadig...en af verdens stoerste banker!

Paa samme maade i en skole.....hvis man har det sjovt og foeler sig tryg, saa kommer interessen for indlaeringen helt sikkert ogsaa...I skal bare TRO paa Jeres unge mennesker i stedet for, som jeg desvaerre ofte har foelt i Danmark, at tage for givet, at de ikke gider, at de er dovne, at de ikke har lyst til at laere....hvorfor i alverden skulle de ikke have det?? Selvfoelgelig har de lyst til det hele....men sgu ikke, hvis de - paa bedste Jantelovsmaner - faar en masse taget-for-givet teknikker skubbet ned over hovedet foer de overhovedet selv har tankt over det...

God dag....og tak for dit gode indlaeg...dejligt med et smil om morgenen o)

Denne nye type flex-uddannelse er overflødig, mener jeg. I de sidste 10 år har man især på erhvervs-uddannelserne sat ind med øget fokus på frafald; mange 10.klasser ligger i dag på erhvervsskolerne (hvor de efter min mening bør ligge....) Der er lavet bro-bygning fra folkeskolen; der er også sat fokus på svage boglige unge, både på erhvervs-skolerne, og på gymnasie-skolerne. Kort sagt: alle ungdoms-skoler har de sidste 10 år udviklet strategier for at kunne rumme de elever som ikke er så bogligt stærke eller ikke har forudsætningerne for umiddelbart at kunne gennemføre en uddannelse. Alt dette fine arbejde smadrer man totalt hvis man laver en flex-uddannelse, vil jeg vove at påstå....

Så kan vi måske igen komme til at passe aber i Australien, eller danse rituelle danse på Bali? Glimrende initiativ af rød blok. Og så kan vi få ansat nogle arbejdsløse pædagoger. (Der som bekendt stemmer rød blok/radikalt).

Måske denne uddannelse hvis den genoptages ikke skal være helt som den var Men jeg synes det ville være glimrende at prøve igen med en uddannelse som kombinerer teori med praksis,hvis man husker at sikre og kræve de unge får coaching og opgaver undervejs jævnligt og at der er stopkrav/eksamen eller evaluering.

Jeg har igennem mit erhverv haft flere under uddannelsen som senere har gennemført pædagoguddannelsen. En forholdsvis kendt sangerinde har også startet her.
De personer var nok lidt skæve i deres tilgang, men spændende mennesker.
Vi har i alt for mange år fokuseret på effektivitet og stræberi uden skelen til mennesket bag, hårdt sagt, men jeg tror jeg har lidt ret..
Viggo

Som underviser er noget af det, jeg kæmper mest med, elevernes ønske om at leve op til andres forventninger og til en eller anden sandhed. De er fra begyndelsen fokuserede på, hvad de skal til eksamen i - jeg føler mig i den forbindelse kaldet til at omgås sandheden let for at sikre mig, at de lærer for mere end eksamen.
Og jeg laver altså også øvelser i noget, der ikke har et facit, som de kan læne sig op af. De er søde, men det skræmmer mig, at de er så afhængige af andres vurdering. Det får man ikke et rigt liv af.

@ Peter Hansen

Den konkurrence om at "please" være "øjentjenere" kan måske også være årsagen til nogen af de konflikter lærerne får i klasserne...? - - Og måske til at nogen elever dropper ud...?

Noget siger mig, at arbejdsmarkedet langt hen ad vejen fungerer ligesådan. - Altså at det handler om at please, - at have evnen til at sige det, andre gerne vil høre.

Vores skolesystem skulle helt grundliggende handle om, at lære sig selv og verden at kende.
Istedet for at få stukket en kanon ud ovenfra, - skulle hver enkelt elev gennem sin skolegang udarbejde sin egen kanon, og træne sig i, at argumentere for den.
Det ville give rum for elevernes egne interesser og engagement. Og frem for alt, ville de i øjenhøjde kunne opleve deres skolegang som éet stort arbejdsprojekt, der handlede om, at danne sig selv.

Kirsten Stausholm

"Indlæring uden hengivelse skader hukommelsen" Leonardo Da Vinci
Mangfoldighed er en kulturel værdi for vores samfund. At åbne op for, at de unge kan søge nye veje ind til arbejdslivet er en vigtig del af udviklingen og fornyelsen af fremtidens arbejdspladser.
Giv de unge mulighed for en alternativ mesterlære, gerne i tilknytning til en erhvervsuddannelsesinstitution. De unge sprudler og vil gerne, kan meget, hvis de får frihed og gulerod frem for slag og pisk.
Og skaf så de titusinde praktikpladser, så vi undgår, at for mange unge parkeres på det ene grundforløb efter det andet, dømt til at tabe, også selvværdet.
Man kan lave nok så mange fastholdelseskaravaner og mentorordninger, man vil, hvis ikke der er en reel uddannelsesplads er det spildte ressourcer kun til gavn for de pæne ord på papiret.