Læsetid: 4 min.

Rød regering medfører ingen ændringer i universitetsloven

Forårets ændringer af universitetsloven kommer trods hensigterne ikke til at medføre mere indflydelse til universitetsbefolkningen, mener studerende og ansatte. Men selv om tre ud af fire partier i det nye flertal deler det synspunkt, er der ikke ny lovgivning på vej
De studerende kommer tilsyneladende til at kigge langt efter de ændringer i universitetsloven, der kunne sikre dem mere indflydelse — i hvert fald sker der ikke noget før 2013, når de seneste lovændringer skal evalueres.

De studerende kommer tilsyneladende til at kigge langt efter de ændringer i universitetsloven, der kunne sikre dem mere indflydelse — i hvert fald sker der ikke noget før 2013, når de seneste lovændringer skal evalueres.

Jakob Dall

21. september 2011

Selv om de ansatte og studerende på landets universiteter har vejret morgenluft efter valgresultatet i sidste uge, må de indtil videre se langt efter ændringer af den omstridte universitetslov.

På trods af det nye flertal skal universitetsfolkene nemlig ikke forvente ny lovgivning i den nærmeste fremtid, siger uddannelsesordfører Marianne Jelved (R):

»Når partier bliver medlem af en regering, hvor den ene part er med i en forligs- kreds, er det en tommelfingerregel, at resten af regeringen følger med. Hvis man vil lave ændringer, må man derfor gøre det fremadrettet på baggrund af det forlig, der allerede er indgået. Jeg kan som følge deraf ikke love andet, end at vi vil se på det i år 2013, når lovændringerne skal evalueres.«

I flere år er den danske universitetslov blevet kritiseret for at være udemokratisk, detailstyrende og frihedshæmmende for forskerne. Og efter en international opbakning til kritikken gennemførte et bredt flertal i Folketinget i maj i år en række ændringer af loven, der først og fremmest skulle sikre de studerende og ansatte på landets højere læreranstalter mere indflydelse.

Men kort efter lovændringerne udtalte ansatte og studerende frygt for, at de reelt ikke ville komme til at betyde mere demokrati på universiteterne. Af samme grund stemte hverken de radikale, SF eller Enhedslisten for loven, selv om Socialdemokraterne gjorde.

Ikke mere demokrati

I maj udtalte universitetsordfører Jonas Dahl (SF) ellers til Information, at SF i en kommende regering sammen med Enhedslisten og de radikale ville arbejde for yderligere ændringer af loven, hvis det viste sig, at medarbejdere og studerende ikke fik mere indflydelse.

Og det er netop, hvad der tegner sig et billede af allerede nu. Det mener Magnus Pedersen, formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), efter at have erfaret, hvordan universitetsledelserne har tænkt sig at implementere den nye lovgivning:

»Vi ser en stor risiko for, at man fortolker kravet om indflydelse som et krav om, at vi studerende og ansatte skal have et forum at ytre os i og ikke at vi skal have en reel medbestemmelsesret,« siger formanden og fortsætter:

»Loven er formuleret så fleksibelt og ukonkret, at det i højere grad er op til universitetsledelserne at bestemme, i hvilken grad og hvordan den vil inddrage medarbejdere og studerende. Derfor risikerer vi desværre, at lovændringerne ikke vil gøre universiteterne mere demokratiske.«

'Loven tages seriøst'

Det er ganske rigtigt op til universiteterne, hvordan lovændringerne skal skrives ind i vedtægterne, der til sidst skal godkendes af Videnskabsministeriet. Og formand for rektorerne for Danske Universiteter Jens Oddershede mener i modsætning til Magnus Pedersen, at landets universiteter er godt i gang med at sikre universiteternes 'beboere' mere indflydelse gennem nye vedtægter, der skal implementeres senest i 2012. Han forklarer, at der på flere universiteter er nedsat vedtægtsudvalg med deltagelse af studerende og ansatte, der arbejder med at finde frem til, hvordan man »bedst og i øget grad kan inddrage medarbejdere og studerende«.

Desuden er der planer om at etablere såkaldte institut- råd, som institutlederne løbende skal diskutere med og de akademiske råd får fremover mulighed for at vælge en formand, der hverken er dekan eller rektor, som det er på nuværende tidspunkt.

»Jeg kan se, at alle tager det meget seriøst. Alle har forstået, at vi i højere grad skal inddrage medarbejdere og studerende,« udtaler Jens Oddershede.

Kørt ud på et sidespor

Men ifølge Magnus Pedersen viser de omtalte ændringer netop, at »dem, der har hænderne nede i studieordningerne og uddannelserne, risikerer at blive kørt ud på et sidespor i forhold til ledelsen«:

»Akademisk Råd risikerer at blive rene snakkeklubber, der eksisterer for snakkens skyld og intet andet. Ledelsesstrategisk siger man, at det væsentligste princip er den enstrengede ledelse, men hvis ledelsen ikke kommer i de organer, hvor vi faktisk bliver hørt, så afkobler man demokratiet. Vi ønsker mere demokrati, for det gør universitetet bedre, og derfor skal vi være med til at bestemme ikke kun snakke.«

Lektor ved Københavns Universitet Claus Emmeche, der tidligere har kritiseret universitetsloven, mener også, at der reelt ikke er medarbejderdemokrati, før loven taler om medbestemmelsesret frem for medhøring:

»Derfor håber jeg, at en ny regering vil gå videre end forårets revidering, der nærmest kun havde symbolsk karakter. De studerende og ansatte skal repræsenteres i den reelle beslutningsmagt,« siger han.

Marianne Jelved (R) medgiver, at alt tyder på, at der netop er ved at ske det, som partiet frygtede, da det stemte imod lovændringerne i maj. Men hun vil stadig ikke komme med konkrete ændringsforslag på nuværende tidspunkt:

»Jeg kan ikke forstå, at universiteterne ikke går længere end det. For det er ikke nok, at studerende og medarbejdere får lov til at rådgive, når vi taler om at give indflydelse. Det er jeg villig til at se på, når vi evaluerer loven om cirka halvandet år.«

SF har grundet regeringsforhandlingerne ikke ønsket at udtale sig til artiklen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu er jeg selv kun gymnasieelev, er der nogen der kan fortælle mig om de demokratiske problemer på universiteterne eller evt. linke mig til mere information? tak

Jacob Munk, de danske universitetet havde et vidtgående demokratisk styre, indtil den nuværende styrelseslov satte en stopper for det. Hvor man før havde valgte ledere - med den gode sideeffekt, at ledelse aldrig blev en hovedsag - har man nu mere eller mindre fallerede akademikere ansat i overordnede akademiske stillinger. Det er ligesom på jobcentret, hvor vore mest vidende og indsigtsfulde borgere drives rundt af en flok u- eller kontoruddannede.