Læsetid: 5 min.

S-SF vil gøre op med uddannelsessnobberiet

De praktiske fag skal fylde langt mere i folkeskolen og flere skal vælge en erhvervsuddannelse. Socialdemokraterne og SF varsler en revolution af de danske uddannelser og så er SF's modstand mod nationale test lagt på hylden
SF og Socialdemokraternes uddannelsesordførere, Nanna Westerby og Christine Antorini, varsler en revolution af de danske uddannelser, hvis den røde blok vinder regeringsmagten. Blandt andet mener de, at man skal udvikle en pædagogik, hvor man tænker de boglige og de praktiske dimensioner sammen

SF og Socialdemokraternes uddannelsesordførere, Nanna Westerby og Christine Antorini, varsler en revolution af de danske uddannelser, hvis den røde blok vinder regeringsmagten. Blandt andet mener de, at man skal udvikle en pædagogik, hvor man tænker de boglige og de praktiske dimensioner sammen

Jakob Dall

8. september 2011

En plus en giver to og vil efter alt at dømme også gøre det efter 15. september. Men måden, eleverne lærer på, vil blive en anden, hvis S og SF vinder valget. De to partiers uddannelsesordførere, Christine Antorini (S) som mange har spået posten som undervisningsminister i en rød regering og Nanna Westerby (SF) varsler en 'revolution af de danske uddannelser.'

Flere skal ind på erhvervsskolerne, som også skal inspirere med en mere praktisk tilgang i undervisningen af de yngre elever. Praktiske fag som sløjd og billedkunst skal fylde mere på skemaet i grundskolen, og lærerne skal blive bedre til at udnytte forskellige læringsstile:

»Vi skal udvikle en pædagogik, hvor vi tænker de boglige og de praktiske dimensioner sammen,« siger Christine Antorini.

Hun eksemplificerer med et besøg på Nordvestskolen i Helsingør, hvor brøkregning blev kombineret med en fotoopgave, it og en præsentation i klassen: »Især børnene med anden etnisk baggrund, der har dansk som andetsprog, oplevede, at matematikken blev konkret for dem,« siger S-ordføreren om metoden.

Nyt partnerskab

Derudover skal de praktiske fag fastholdes i de største klasser, hvor eleverne skal kunne vælge sig ind på bestemte spor frem mod deres ungdomsuddannelse. Det skal lette overgangen til ungdomsuddannelsen hvad enten den er praktisk eller boglig.

At udvide timetallet i de praktiske fag og samtidig forfine måderne at undervise på, kræver ifølge de to partier et omfattende forsøgsprogram og bedre efteruddannelse af lærerne.

S og SF har på forhånd afsat to mia. kr. ekstra til indskolingen med tolærerordninger, klasseloft på 24 elever, læseløfte og lektiecafeer på skolerne. Målsætningen om at øge timetallet bliver næppe indfriet i den allernærmeste fremtid:

»På den korte bane er der ikke mange kroner til et løft hele vejen rundt, og flere timer koster penge,« erkender Christine Antorini, som samtidig betoner, at en del af indsatsen slet ikke behøver at koste:

»Det handler simpelthen om, hvordan man tænker uddannelse,« siger hun.

Det af statsministeren varslede partnerskab med skolens interessenter endte som bekendt sidste år i et slagsmål med lærerforeningen, og de politiske forhandlinger om en skolereform er strandet i ingenting. Men lærerne vil blive inviteret på et nyt partnerskab af en rød regering hvis den bliver valgt.

»Det her er jo i høj grad noget, der skal bæres igennem i folkeskolen. Man har haft en stolt tradition i Danmark for et frirum i folkeskolen til pædagogiske forsøg og udvikling. Det vil vi gerne styrke,« siger Nanna Westerby.

95 procent engang

De to gentager den gamle socialdemokratiske drøm om heldagsskolen, som skal sikre et længere forløb med blandet leg og læring og et tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger.

Dette er vel for at opnå målsætningen om, at 95 procent får en ungdomsuddannelse?

»Helst alle. Men ja,« siger Antorini.

Hvornår er vi i mål?

»Det er et godt spørgsmål. Der er et stykke vej endnu. Efter valget må vi se på en plan for det er vigtigt at fastholde målsætningen,« siger hun.

Nanna Westerby istemmer: »Det ville være en politisk brøler ikke at have den målsætning.«

Men kan man blive ved med at tale om den, uden at der sker noget?

»Ja, derfor er der nok brug for at lave en mere konkret plan for, hvordan man når den målsætning,« siger Antorini.

De to politikere taler om behovet for en ny såkaldt 'blå betænkning.' Den oprindelige stammer fra 1961 og medførte omfattede forandringer i skolen: Lærerne skulle ikke længere blot formidle fagligheden, men tage udgangspunkt i elevernes virkelighed og interesser, ligesom emneundervisning og gruppearbejde blev eksisterende alternativer.

»Vi har brug for nogle pejlemærker. Der har været alt for lidt fokus på pædagogik og didaktik,« konstaterer S-ordføreren.

SF accepterer test

Ifølge Antorini og Westerby vil en stor del af revolutionen kunne gennemføres med den eksisterende folkeskolelov.

»Jeg tror også, at de er ved at brække sig over centralt besluttede ændringer ude på skolerne for nu at sige det ligeud,« siger Antorini.

Alligevel vil partierne bag det traditionelt brede skoleforlig blive indkaldt en gang efter valget hvis det bliver en rød sejr. S og SF vil nemlig blandt andet sænke klassekvotienten, hvilket skal vedtages ved lov. Og jo, S og SF går efter at bibeholde den brede politiske enighed den tjener skolen bedst.

Venstre mener, at et loft på 28 elever er tilstrækkeligt hvad hvis I ikke kan få dem med?

»Det må vi forhandle, når vi når dertil,« siger Antorini, mens Westerby tilføjer:

»Men det er klart, at det betyder meget for os, når det er noget, vi er gået til valg på.«

Til valg er SF til gengæld aldrig gået på de obligatoriske nationale test, som partiet i årevis har harceleret over. Nu er modstanden opgivet også her har man accepteret en del af den politik, som socialdemokraterne bakker op om:

»Vi vil ikke kaste skolerne ud i en kæmpeændring igen, ved at rulle dem tilbage,« siger Nanna Westerby, som varsler, at man efter den i 2013 ventede evaluering af testene vil se på muligheden for at udforme prøverne, så de understøtter den udvikling, som S og SF ønsker i skolen.

»Vil har brugt utrolig lang tid på at tale om de test nu vil vi gerne tale om noget andet. Nu skal vi fokusere på indholdet af undervisningen, for det har ingen interesseret sig for de seneste ti år,« siger Nanna Westerby.

Undervejs bliver en del taletid brugt på at kritisere regeringen for ikke at have gjort det godt nok. Men der er også plads til at gribe i egen barm:

»Der har været meget fokus på de, der tager en akademiske uddannelse. Og det er også vestrefløjens ansvar. Men det er ikke nødvendigvis kun de kompetencer, vi har brug for. Vi har i Danmark haft tradition for håndværkere, som er rigtig dygtige til deres fag det er også noget af det, vi skal leve af i fremtiden,« siger SF'eren og pointerer, at man med fokus på universiteterne ofte glemmer erhvervsskolernes potentiale for at bidrage til væksten med iværksætteri og samarbejdet med erhvervslivet.

»Vi skal gøre op med uddannelsessnobberiet,« siger Nanna Westerby.

Christine Antorini fastholder tanken om at skabe noget til gavn for andre:

»Fra ide til produkt. Et skabelsesorienteret dannelsesbegreb vil være oplagt at sætte i spil i forhold til en blå betænkning 2,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Efter Løkke Rasmussens sidste skoleudspil i valgkampen skulle S og SF ikke få det så vanskeligt som tidligere at samle et flertal for deres skolepolitik.

Robert N Gjeertsen

»Vi skal gøre op med uddannelsessnobberiet«
Og det gør man ved at give alle en lang fin uddannelse ?
Hvor lang tid skal man så gå i skole for at opnå en karriere som kasse-dame, rengøringskone, gadefejer, parkeringsvagt og alle de andre jobs der ikke kræver kendskab til Old-græsk og Latin ?
Og tror i dem med de uddannelser der er penge i gider at betale den løn den yderst veluddannede havemand har krav på ?
Gu gør de da ej, de importerer bare en flok Filippinere og Polakker ..

Get real FFS, der er 1.5 milliarder kinesiske kommunistslaver til salg for et par hundrede dollar om måneden .. Det problem kan vi ikke uddanne os ud af !

vikingeskibstømrerne, havde vel næppe mange skitser, skabeloner ( bla.a. fordi papir og pergament var jo temmlig sjældne på de egne ) etc. , de fleste af de skibe de byggede var vel i øvrigt til fredelige formål: handel, fiskeri

--------------------------------

hvor var så de
vikingeskibstømrers "konstruktionstegninger" ?

vel mestensdels mellem ørerne.

http://www.marxists.org/dansk/marx/1876/arbej.htm

Desværre glemmer Information kilden til historien. Antorini og Westerbys ideer er en forkortet udgave af deres 30 sider lange efterord i min bog "Uddannelse for de mange", som først udkommer på tirsdag. Information fik bogen for at lave en journalistisk foromtale, men "skræller" bogen i strid med alle regler for ordentlig journalistik.
Lars Olsen, forfatter

"Derudover skal de praktiske fag fastholdes i de største klasser, hvor eleverne skal kunne vælge sig ind på bestemte spor frem mod deres ungdomsuddannelse. Det skal lette overgangen til ungdomsuddannelsen hvad enten den er praktisk eller boglig" Citat fra artiklen.

Igen skal vi høre på denne løgn, om boglige eller praktiske uddannelser. Sandheden er den, (og jeg ved det for jeg har undervist på en teknisk skole), at alle uddannelser på de tekniske skoler indeholder boglige elementer. Og så et praktisk element selvfølgelig også - du kan ikke lære at stege en frikadelle, reparere en motor, eller klippe hår uden et praktisk element.

Men og der er et stort men - du bliver ikke en god kok, fordi du er glad for mad, du bliver ikke en god frisør, fordi du godt kan lide at sætte hår på dine veninder, du bliver ikke en god automekaniker fordi du reparerer din knallert eller scooter.

Der skal viden til her også, boglig viden. Christine Anntorini har krøller....hmmm....hvordan skal det hår mon klippes....mon ikke en bog med noget viden om det kan hjælpe her? Hvis Antorinis hår skal permanentes skal det ske på en anden måde end Nanna Westerbys hård som er langt og glat. Derudover kommer det også an på, hvordan hårstråene er. (jeg har også undervist frisører....)
Mon ikke en bog med noget viden vil være godt her?

Jeg tror det.

Westerby, Antorini og til dels Lars Olsen tror stadig, at erhvervs-uddannelserne befinder sig i 1950erne, eller 1960erne, eller de tidlige 1970ere, hvor det var nok bare at være 'praktisk begavet' for at få en erhvervs-uddannelse; ikke længere er dette nok. Der skal mere boglig viden til og også mere skriftlighed til, da alt i dag jo skal dokumenteres, arbejdssedler læses og skrives.

Jeg har de de sidste 1½ år undervist voksme indvandrere, som skulle være rengørings-assistenter.
Og jeg kan sige, at i dag er det ikke at kunne gøre gøre rent. Man skal også vide noget om 1) overflader og hvordan man behandler dem 2) hvilke overflader der tiltrækker hvilken type snavs og at 3) at snavs bare ikke er snavs og 4) man skal vide hvordan man omgås med de midler man bruger f.eks. fosfyrsyre, brun sæbe, ajax mm. og 5) Man skal vide noget om ergonom også.

Så ja, det kræver uddannelse i dag også at blive rengørings-assistent, det er der de ovennævnte grunde til. Præcis på samme måde som det også kræver uddannelse i dag at blive kok eller automekaniker, og som fortalt ovenfor, også et vist mål af boglig viden; ikke latin eller oldgræsk, men boglig viden som er praktisk anvendelig i ens fag. F.eks. hvordan fungerer en motor, hvad betyder det når akslen sidder sådan og sådan. Og hvad kan man gøre ved det?

Og nej, skibstømrere i vikingetiden havde næppe blueprints for, hvordan et skib skulle bygges. I stedet for lærte de det gennem 'learning by doing.' Sådan blev de store katedraler også bygget - gennem trial and error. Og ved at datidens håndværkere gik på valsen og lærte af hinanden - indenfor håndværker-laugene. På et tidspunkt var der så nogen der skrev f.eks. deres viden ned om den rette måde at bygge katedraler på eller stege helstegte pattegrise på.

Det, vi synes at have glemt i det her land er at al viden er opstået en gang for længe siden på baggrund af mennesker som har gjort sig praktiske erfaringer f.eks. med hvor fart og hastighed mm. Og på den baggrund har dannet teorier omkring hvordan dette eller hint mon er....

For at komme tilbage citatet jeg startede med, så var min første reaktion denne 'vil I ikke godt lade være, tak?' Jeg kan allerede nu i ånden se eleverne blive inddelt i grupper efter begavelser og evner indenfor bogligt og praktisk. Og forudse, at de dumme bliver placeret i teknisk skole-gruppen, de halvkloge i handelsskole-gruppen og de helkloge i gymansie-gruppen. Og at man skal op til en eksamen i 6.klasse, der viser, hvor man skal placeret.

Og så er vi tilbage i tiden før 1958 og før 1968....

Jeg ved godt, det ikke er det som er intentionen....men der der vi er på vej hen; en tysk model for skolen i Danmark. Og hvordan er det nu lige Tysklands pisa-resultater er...?

Finland og Sverige som har enheds-skoler klarer sig godt....i pisa....

----

For mig at se er der altså intet til hinder for at lærerne allerede nu begynder at bruge lærings-stile i skolen, i matematik f.eks - eller når man forklarer noget på tavlen. Og brøkregning kombineret med en foto-opgave + +it+en præsentation i klassen giver en bedre forståelse af brøker....? i dagligdagen? Mon ikke det i stedet har handlet om den dygtige matematik-lærer, som har haft så meget overblik, at han sat eleverne til at tage et billede af en halv liter mælk ved siden en liter mælk. Undskyld, Antorini og Westerby - dette er ikke noget nyt. Allerede i 1970erne gjorde vi dette eller noget lignende - i min skole - eller i hvert fald i de skoler, der lå i min kommune. Det er nemlig en del af den af Fogh så forkætrede Rundkreds-pædagogik...

---

Til sidst en reflektion.

Jeg så gerne et totalt opbrud i den danske folkeskole, dvs. afskaffelse af kristendomskundskab i folke-skolen, indførelse af obligatorisk musik og design også i skolens ældste skoler (7.-9.klasser). En sammenlægning af fagene billedkunst, sløjd og håndgerning til design. (i dag giver det ingen mening at have hverken sløjd eller håndgerning som selvstændige fag længere...) Indførsel af en historisk dimension i dansk og samfundsfag.... Og i stedet for kristendom indføres i 8. og 9. klasse et fag med 2 timer om ugen (gerne 4 timer om ugen) som handler om oldtidens civilasationer fra perser-riget til inkaerne over ægypterne til romerriget og grækerne, herunder filosofferne. Målet er at eleverne lærer om oldtidens civilisationer for at blive bevidste om at der i fortiden har været mange civilisationer, ikke kun den judæisk-kristne eller den græsk-romerske. Og målet er også at blive bedre til at forstå f.eks. den kinesiske kultur...

----

Mht. det stunt som Information har lavet med Lars Olsens nye bog er det dybt,imo, dybt uetisk. Og da især dybt uprofessionelt rent journalistisk ikke at angive kilden til, hvor man har sin viden fra....

---

Karsten

Til Lars Olsens kritik vil jeg blot gøre opmærksom på, at Information har beklaget over for forfatteren, at det afsnit, der henviste til hans bog, ved en fejl gik tabt i redigeringen af den endelige artikel. Vi bringer gerne beklagelsen igen. Dog er der ikke tale om et 'skræl' af det politiske efterord i bogen, men om et interview inspireret af dette

Bedste hilsner
Mette Klingsey