Nyhed
Læsetid: 4 min.

Sass' afgang kan åbne døren for Thornings strateg

Efter Henrik Sass Larsens farvel står den i offentligheden ukendte strateg Bjarne Corydon som Thornings bedste bud som finansminister. I givet fald kan hun kun håbe på, at han kan gøre svenskeren Anders Borg kunsten efter
Indland
1. oktober 2011
Bjarne Corydon var på embedsmandsplan chefforhandler og hovedarkitekt bag den tætte alliance med SF og sad med ved forhandlingsbordet, da de to partier i 2009 blev enige om deres fælles skatteudspil, Fair Forandring.

Bjarne Corydon var på embedsmandsplan chefforhandler og hovedarkitekt bag den tætte alliance med SF og sad med ved forhandlingsbordet, da de to partier i 2009 blev enige om deres fælles skatteudspil, Fair Forandring.

Sofie Amalie Klougart

Fredrik Reinfeldt tog satsningen, da han blev statsminister i Sverige i 2006. At rykke en i den brede offentlighed ukendt partistabschef, Anders Borg, frem allerforrest i magtgeleddet og gøre ham til finansminister. Fuldstændig samme satsning er Danmarks kommende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) efter alt at dømme nu tvunget ud i, efter at Henrik Sass Larsen har trukket sig fra magten. Finansordfører Morten Bødskov og tidligere Aarhusborgmester, nu genvalgte MF'er Nicolai Wammen har også været nævnt.

Men på Christiansborg er det den udbredte forventning, at Thornings valg som finansminister falder på Socialdemokraternes sekretariatsleder Bjarne Corydon, der som spritnyvalgt folketingsmedlem for Esbjerg-kredsen i går underskrev Grundloven sammen med alle de andre parlamentariske debuttanter i Folketinget.

Det var formentlig ikke mange vælgere, der overhovedet kendte til Corydon, da han under valgkampen også her i bladet blev portrætteret som en mulig kommende topminister. Og fuldstændig, som da Anders Fogh Rasmussen (V) i sin sejrstale efter folketingsvalget i 2001 lagde ud med at takke en dengang i offentligheden ukendt partisekretær ved navn Claus Hjort Frederiksen, så må der også have været et par seere, der på valgaftenen den 15. september undrede sig over, hvem den karseklippede herre var, der stod ude i siden på scenen i Vega, da Helle Thorning-Schmidt holdt sin sejrstale.

Thornings topstrateg

Men faktum er, at Thornings valgsejr også i høj grad var hendes topstrateg, Bjarne Corydons, valgsejr. Som leder af det socialdemokratiske sekretariat på Christiansborg var han i tætte, hemmelige forhandlinger med fagbevægelsen med til at bane vejen for genforbrødringen mellem parti og bevægelse. Han var på embedsmandsplan chefforhandler og hovedarkitekt bag den tætte alliance med SF og sad med ved forhandlingsbordet, da de to partier i 2009 blev enige om deres fælles skatteudspil, Fair Forandring.

Nærmest ord for ord, tal for tal, kan han hele partiernes økonomiske plan, Fair Løsning, udenad — for han har selv været med til at skrive den. Og det er også ham, der efter Sass Larsens farvel sidder ved Helle Thorning-Schmidts side som sidste væbner og forhandler regeringsgrundlag med SF og R på Crowne Plaza Hotel.

Men at Bjarne Corydon nu står som det bedste bud til landets næstmest magtfulde ministerpost, er der længere nede i hierarkiet i den socialdemokratiske folketingsgruppe forbløffelse over.

Der er ingen, der sætter spørgsmålstegn ved den 38-årige cand.scient.. pols kæmpestore kompetencer i økonomi og strategi bag linjerne. Men bare for et år siden betragtede man ham først og fremmest som »en, der arbejdede for os,« som et menigt gruppemedlem udtrykker det.

Corydons rolle har måske nok været central i partitoppen — men i modsætning til Claus Hjort Frederiksen, der i 2001 havde et indgående kendskab til alle, høj som lav, i Venstre, så er der i den socialdemokratiske folketingsgruppe mange, der ikke har haft særlig meget med Bjarne Corydon at gøre. Og Hjort blev i øvrigt trods alt kun udnævnt til beskæftigelsesminister i første omgang, som én påpeger.

Støttede Frank Jensen

Corydon blev første gang aktiv i politik i Frit Forum på universitetet i Aarhus. Og det var også her, at Corydon kom under vingerne hos nu afdøde Svend Auken, som han aldrig har lagt skjul på sin beundring for. Han stiftede første gang bekendtskab med landspolitik som praktikant i S-sekretariatet på Christiansborg. Og så var det via et barselsvikariat som leder af S-sekretariatet i Europaparlamentet i Bruxelles — sigende nok for Helle Thorning-Schmidt — at han vendte tilbage som konsulent for Socialdemokraterne.

Under formandsopgøret mellem Thorning og Frank Jensen i 2005, valgte Corydon side til fordel for Frank Jensen. Men efter Thornings sejr, trak hun ham alligevel ind som central placeret rådgiver i S-sekretariatet, som han blev leder for.

Og i de senere år har Corydons parløb med S-formanden været så tæt, at han er beskrevet som »hovedet inde i Thorning«.

Det er ikke et glødende ideologisk engagement, men en ekstremt analytisk og strategisk tankegang, som han først og fremmest er kendt for. Corydon har f.eks. aldrig givet udtryk for, at han har ondt af dem, der får udskudt efterlønnen med tilbagetrækningsaftalen, men at han ser det »som en fremragende arena for en ny klassekamp«.

Begejstrede Esbjerg

Med sin dybe basstemme og ofte lidt teknokratisk klingende analyser, må den ikke særligt medievante Corydon også siges at være et sats rent kommunikationsmæssigt. Men omvendt er det ikke gået upåagtet hen, at Corydon som nyopstillet folketingstingskandidat — nærmest i sidste øjeblik inden valget — begejstrede vælgerne i Esbjerg så meget, at han fik over 8.000 personlige stemmer. Det er mere, end hvad f.eks. Henrik Sass Larsen, næstformand Nick Hækkerup eller gruppeformand Carsten Hansen fik.

Svenske Frederik Reinfeldts satsning viste sig at være en kæmpesucces. Anders Borg er i dag en af de allermest populære og respekterede politikere i Sverige.

Men Thornings største sats ved at udnævne Corydon lægger nok i et helt andet faktum: I givet fald har Danmark aldrig haft en statsminister og en finansminister med så lille en parlamentarisk erfaring tilsammen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lars Peter Simonsen

Måske skal vi ikke være kede at få nye kræfter ind i det politiske cirkus, det er trods ikke ubeskrevne blade direkte fra læreanstalterne...

Søren Kristensen

Erfaring er som bekendt en billet til et tog der er kørt, så på den led er der ikke så meget at betænke sig på. Men jeg savner en ørering eller noget, som svar på Borgs hestehale.

De Radikales mest trofaste mand i medierne, Peter Mogensen, antyder, at Sass sgu nok "bare" blev ofret til De Radikale.

Det vil i så fald ikke være første gang, De Radikale har interveneret i socialdemokratisk ledelse. Husk på, at støtten fra Niels Helveg Petersen og RV var afgørende for Nyrups opgør med den (for) venstresnoede Svend Auken.

Peter Mogensen skriver:

"Sass Larsens relation til SF er god. Og det er hans alliance med den såkaldte Aukenfløj i partiet, der har sikret en historisk ro. Men hans håndtering af de radikale har været en monumental politisk katastrofe, og at den nye regering bliver født med stort set alle de røde fjer barberet af, kan i høj grad tilskrives den ukloge mishandling af Vestager gennem tiden.

Egentlig skal Thorning-Schmidt ikke være så ked af det. Sass Larsen var ikke til at komme uden om som finansminister, men han udgjorde en meget høj risiko for den nye regering, hans samarbejdsevner in mente. ...

Centralt vil være, at hun nu får chancen for at få en ny start på sit formandsprojekt her på kanten af lanceringen af den svageste regering i mands minde. En regering, som stort set ikke har noget S-SF-politik tilbage, og som herfra skal finde det lige så naturligt at ligge på knæ foran de radikale som det at trække vejret. Hun får brug for al den smidighed og troværdighed, hun kan mønstre – hvad Sass Larsen ikke akkurat var mand for at levere. "

http://blog.politiken.dk/mogensenmener/2011/10/01/ny-chance-for-thorning...

Interessant.

De 12 minutters ekstra arbejde i Fair Løsning var da sådan set et omvendt klassekamp set fra lønarbejdernes synsvinkel og ingen succes.