Læsetid: 1 min.

SF: Vi dropper gerne 'pointsystem'

Står det til SF's integrationsordfører, kan reglerne for familiesammenføring sagtens få et andet navn, hvis det vil glæde Radikale Venstre
6. september 2011

S-SF's pointsystem bliver ikke et ultimativt krav, når der skal forhandles regeringsgrundlag med Radikale Venstre. Og der vil hurtigt opstå enighed om at droppe betegnelsen 'pointsystemet'. Ifølge SF's integrationsordfører, Astrid Krag, er navnet nemlig fuldstændig ligegyldigt.

»For mig har det aldrig været afgørende, hvad reglerne skulle hedde. Det gav mening, fordi det betegner et fleksibelt system. Men det er kravene, som er afgørende.«

- Skulle I så ikke have kaldt det noget andet i sin tid?

»Bagklog kan man altid være, men jeg havde ikke forestillet mig, at så mange ville hænge sig primært i navnet. Det har aldrig været religiøst for mig.«

- Men I valgte jo navnet for netop at signalere, at I kunne matche regeringens system?

»Det er ikke VKO, som har fundet på at arbejde med pointsystemer. Det er noget, vi kender fra andre lande, f.eks. Canada. Men det forplumrer debatten, at det er lykkedes dem at lave et så dårligt system, at mange forbinder et pointsystem med noget dårligt.«

- Har du et bud på, hvad I så skal kalde det, når I finder et kompromis med Radikale Venstre?

»Jeg vil næsten sige, at jeg er fløjtende ligeglad. Hvis nogle har stærke følelser omkring det, er de velkomne til at komme med forslag. For mig er det afgørende, at vi laver et system, hvor vi møder hinanden med krav og forventninger,« siger Astrid Krag.

S-SF understregede i går, at de ikke stiller ultimative krav, og med Radikale Venstre i regering vil et kompromis være nødvendigt. Men Vestager har igen og igen understreget, at R ikke stemmer for noget, der hedder 'pointsystem'.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu