Læsetid: 4 min.

'En socialistisk stat er selvfølgelig målet'

Kritikken af Enhedslisten er optrappet i dagene op til valget, og partiet anklages for at opstille ukendte, virkelighedsfjerne gammelkommunister, der i øvrigt også støtter terrorister. Information har taget en snak med den ukendte kandidat, som står til at få det 10. og måske sidste mandat
14. september 2011

Enhedslisten står i meningsmålingerne til at få en historisk fremgang på mellem 10 og hele 13 mandater ved valget på torsdag. Men liste Ø-toppen havde selvsagt ikke regnet med, at så mange på partiets kandidatliste kunne ende med en plads i Folketinget.

Derfor må partiet nu finde sig i, at både røde og blå politikere sætter spørgsmålstegn ved de nye og ukendte kandidater på den fraktionsprægede kandidatliste, og ved hvad de i sidste ende vil bruge en mere magtfuld position til.

Socialdemokraternes næstformand, Nick Hækkerup, advarede i går mod at stemme på EL, som han kaldte et »regulært gammelkommunistisk parti,« mens økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) advarede mod, at Danmark risikerer at få albanske tilstande efter valget på grund af Enhedslistens revolutionære holdninger.

Information har taget en snak med den kandidat, der står til at få liste Ø's tiende og måske sidste mandat i Folketinget havnearbejderen fra Esbjerg Henning Hyllested.

Han mener hverken, at man kan tale om fraktioner i partiet, eller at det skulle være en ulempe med nye kræfter.

Henning Hyllested er personligt særlig optaget af spørgsmål, der omhandler lønmodtagere som ham selv som f.eks. efterlønnen, fagforeningsforringelser og dagpengesystemet. Men det er Enhedslistens generelle politik, mener han.

»Det er klart, at de problemer er meget nærliggende for mig, men det er det også for de unge kandidater. Så jeg synes ikke, man kan tale om fraktioner.«

Han vil dog arbejde på, at partiet skal repræsenterer flere almindelige lønmodtagere, så vælgerne ikke kun består af unge djøf'ere, som det i høj grad er tilfældet i dag.

»Jeg vil selvfølgelig gerne have, at vores vælgerskare var bredt lidt mere ud, end den er nu. Jeg vil gerne sikre, at vi får fat i arbejderne. Jeg tror også, at vi er i gang med det, men det er selvfølgelig en udvikling, jeg gerne vil skubbe på.«

Socialistisk stat

I løbet af de seneste dage er Enhedslisten blevet kritiseret for at have en langt mere socialistisk dagsorden, end partiet officielt har lagt frem. Blandt andet har flere af baglandets medlemmer ytret ønske om, at staten skal overtage bankerne.

Selv om Henning Hyllested er helt enig i den udmelding, ser han mediernes fokus på den mere kontroversielle socialistiske linje som et angreb på partiet.

»Jeg er ikke i tvivl om, at Berlingske og JP rejser den diskussion for at genere Enhedslisten her op til valget. For de ved ligeså godt som os, at det ikke er nogen aktuel diskussion. Ja da, på længere sigt bliver staten nødt til at sætte sig på den finansielle sektor for at skabe socialistiske samfundsforhold. Det vil jeg ikke lægge skjul på. Det er en af de allervigtigste sektorer at sætte sig på, fordi det er nøglen til at prøve at styre økonomien. Det handler det jo ikke om i første omgang.«

Du siger, at pressen forsøger at genere Enhedslisten op til valget, fordi en nationalisering af bankerne alligevel ikke er aktuel lige nu. Men hvis det faktisk er målet på længere sigt, er det så ikke fair, at man rejser spørgsmålet?

»Jo, det kan man sige, men jeg har ikke bemærket, at Berlingske går alle de andre partiers program igennem. Det er jo kun vores, de gennemgår, og det er fordi, de ved, at de finder nogle socialistiske holdninger, som ikke er så populære i den brede befolkning. Når Berlingske laver sådan et nummer, så er det ikke for at oplyse befolkningen. Det er for at pille nogle ting frem, som de ved, at mange ikke bryder sig om at høre,« siger Henning Hyllested. For ordet 'socialisme' er i dag et fyord, mener han. Og det bliver brugt imod partiet:

»Vi er et socialistisk parti, og vi har en socialistisk vision for fremtiden. Vi tror på fællesskabet, og det lægger vi ikke skjul på. Men når for eksempel Brian Mikkelsen midt i valgkampen prøver at skræmme vælgerne med Enhedslistens socialistiske dagsorden, prøver han jo at fremstille det, som om alt det, vi ønsker, er nært forestående. Men det er det slet ikke. Målet er selvfølgelig en socialistisk stat, men det bliver sikkert ikke engang i min levetid.«

Terrorstemplede

I går blev to af partiets kandidater, Stine Brix og Rosa Lund, kritiseret for tidligere at have støttet terrororganisationer som FARC og PFLP. Henning Hyllested tager afstand fra de voldelige metoder, som organisationerne er kendt for at bruge. Men han stiller sig kritisk over for, at man kalder dem terrorister.

»De er stemplet som terroristgrupper, og der er en forskel. De metoder, de har brugt, er ikke nogen, vi støtter, og vi tager skarpt afstand fra dem. Men jeg vil ikke afvise, at det kan være nødvendigt for et folk at gribe til våben. Men så skal man også gøre det på en ordentlig måde. Hvis man vil føre guerillakrig, så gør man det på et ordentligt grundlag. Så retter man sine aktivitet mod det militær, som holder et styre ved magten, og så er det dér, man slås. Man begynder ikke at tage gidsler eller rette aktioner mod civilbefolkningen.«

Men det er jo ikke tilfældet for FARC. De kidnapper og dræber jo netop civile. Hvordan kan man sige, at det er urimeligt at stemple dem som terrorister, hvis du anerkender, at deres metoder er forkerte?

»Der vil altid være en diskussion af, hvem er terrorister, og hvem der ikke er. Hvis man for eksempel har et socialistisk grundlag for sin kamp, så bliver man nemmere stemplet som terrorist og kommer på de internationale terrorlister, end hvis man kommer fra modsat fløj.«

Har du nogle eksempler på højreorienterede, voldelige grupper, som burde kategoriseres som terrorister, som ikke bliver det?

»Der findes nogle paramilitære grupper i Sydamerika, som man ved er understøttet af staten, og som opererer sammen med militæret. De er ikke på terrorlisten. Jo tættere en gruppe er på magthavere, desto sværere bliver det at sætte dem på terrorlisten.«

 

Se også leder på Bagsiden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Tja...

”Mens Margrethe Vestager kæmper for, at raske danskere venter med pensionen, så hæver hendes egne tre børn hver en årlig pension på 15.593 fra det offentlige, og det har de gjort det meste af deres liv. Udelukkende fordi hun selv har været minister.”

”- Det er jo sådan, det er. Man bliver minister med den aflønning, der er aftalt med vederlag, eftervederlag, pension og børnepension, siger hun.” Læs mere:
http://jp.dk/indland/indland_politik/article2544938.ece

Hold da op for en slutspurt af en skræmmekampagne, som Information her sætter ind mod Enhedslisten.

Rolig nu, borgerlige Danmark, det bliver ikke så skræmmende, vi skal nok være her til at holde jer i hånden og trøste jer.

Det er da godt, at Information ikke også sætter spørgsmålstegn ved de grønne LA-politikere.
Og med denne udmelding må vi også regne med, at Information har blåstemplet folk som allerede sad i tinget.
Så kan vi være rolige.

Det er altså kun de røde det er galt med - uerfarne - udannede - revoltionsliderlige - partisaner....

Jette Abildgaard

Nola Grace Gaardmand,

Hvem har bedt lige netop du om at skrive denne artikel?

Umiddelbart vil jeg mene, at de holdninger du her kommer med paa vegne af Information, ligger langt vaek fra de holdninger der normalt kommer til udtryk i de artikler du skriver, er det ikke korrekt??

Helle har fået en smuk start på de næste 10 års tilbagerulning af det liberalistiske vanvid.

Kynisk set, så er tilbagetrækningsreformen en gave til Helle Thorning-Schmidt. Helle kan pege på det oplagt umenneskelige i at de nedslidte skal blive ved at arbejde. Hun kan kæmpe for en human seniorordningen og samtidig kan hun stikke ca. 15 mia. kr. i baglommen - 15 mia. som VKO godt nok har skudt alt for højt - men alligevel en ren foræring.

Tillyke til det røde Danmark.

og enhedslisten får meget sandsynligt

snart meget

mere medvind: for communismen;

for socialitisc folkeparti,

( altså revisionisterne bort fra communisme,

især astrologerne ) kan næppe narre alle

arbejderne hele tiden

det undrer bare hvis facisterne, fortsat, ikke vil

indse følgende:

noget om de spilteoretiske, og praktiske dårlige

odd’s for de proletariseredes modstandere

( såsom facisterne )

( beskrevet med nogle uddrag fra det kommunistiske manifest;
som bør læses i helhed )

Fri mand og slave, patricier og plebejer, baron og livegen, lavsmester og svend, kort sagt: undertrykkere og undertrykte har stået i stadig modsætning til hinanden, har - snart skjult, snart åbenlyst - ført en uafbrudt kamp, en kamp, der hver gang er endt med en revolutionær omformning af hele samfundet eller med de kæmpende klassers fælles undergang.

–––—

altså: at de som gør modstand mod sådanne

oprør, har før eller siden, tabt.

–––—

De tidligere små middelstandsfolk, de små industridrivende, småhandlende og små rentenydere, håndværkerne og bønderne, alle disse klasser synker ned i proletariatet, dels fordi deres kapitaler ikke er tilstrækkelig til storindustriel virksomhed og må ligge under i konkurrencen med storkapitalisterne, dels fordi deres faguddannelse mister sin værdi ved de nye produktionsmåder. Proletariatet rekrutteres altså af alle befolkningsklasser.

––––

Undertiden sejrer arbejderne, men kun forbigående. Det egentlige resultat af deres kampe er ikke den umiddelbare sejr, men det, at arbejdernes samling griber mere og mere om sig. Det fremmes ved de forbedrede samfærdselsmidler, som storindustrien skaber, og som bringer arbejderne fra de forskellige egne i forbindelse med hinanden. Og det er netop kun denne forbindelse, der er nødvendig, for at de mange lokale kampe, som overalt har samme karakter, kan centraliseres til en national kamp. Og den samling, som det varede århundreder at bringe i stand for middelalderens borgere, der kun havde deres primitive veje, den formår de moderne proletarer, der har jernbaner, at skabe på få år.

formodentlig efter instrukser fra deres capitalistiske bagmænd m / k, føre facisterne, hetz mod snart den ene snart den anden lokale, stedlige særgruppe, lokale minoritet,

ofte sådanne særgrupper hvis evt. sager, som sådanne særgrupper
( kvinder, etniske minoriteter, førtidspensionister, handicappede, pensionister, intellektuelle, unge i udannelse, akademikere ) næppe er communisters førsteprioritet, næppe heller andenprioritet,
( men tilsammen summer de grupper jo op );

eller hetz mod særgrupper som de fleste communister mildest talt næppe er enige med;

hensigterne er vel at hetze så groft mod de mange særgrupper,
er vel at provokere communister, selv om de næppe er enige med mange af de særgrupper, til alligevel at tage dem i forsvar; altså bortledes communister fra deres første og anden prioriteter; eller communister kommer til, i medierne at fremstå som i hartkorn, med sådanne særgrupper.

der sinker dog næppe communisters sager alverden, at nogle communister alligevel går ind i det værdi-politiske spil, og forsøger at modsige hetzerierne

p.s. ´

det med at klassekamp er kvindekamp og

kvindekamp er klassekamp;

de mener vel forhåbentlig, med: klassekamp:
som oftest og mestensdels fra de proletariseredes, de løntrællegjortes side, parti mod capitalismen?

der indløber lige nogle forslag her fra slyngelstuen:

hvis det er det kvinderne mener med klassekamp,

så holder vi, til gengæld op med

blondinevitserne