Læsetid: 3 min.

Statsløse kurdere må selv rette myndighedernes fejl

Selv om Udlændingeservice har erkendt fejlregistrering af statsløse kurdere i en række asylsager, fastholder myndighederne, at det er de statsløses eget ansvar at rette fejlen, så deres børn kan få det statsborgerskab, de har krav på
Selv om Udlændingeservice har erkendt fejlregistrering af statsløse kurdere i en række asylsager, fastholder myndighederne, at det er de statsløses eget ansvar at rette fejlen, så deres børn kan få det statsborgerskab, de har krav på
23. september 2011

I en tre-værelses lejlighed i et udlejningsbyggeri i Birkerød bor familien Ferman. De er statsløse kurdere fra Syrien, og selv om de har fortalt de danske myndigheder, at de er statsløse, registrerede myndighederne dem alligevel som syriske statsborgere, da familien kom til landet som politiske flygtninge i 2000.

Udlændingeservice har hævdet, at fejlregistreringen af statsløse fra Syrien ikke er systematisk, men familien Ferman er endnu et eksempel på, at fejlen netop ser ud til at være systematisk.

Først fandt Information tre kurdiske brødre, der var statsløse kurdere fra Syrien. De var alle tre blevet registreret som syriske statsborgere, selv om de ifølge dokumenterne i deres sag igen og igen havde gjort opmærksom på, at de er statsløse. Så tog Information ud på fire asylcentre og fandt 30 statsløse kurdere fra Syrien. Hver og en af dem var registreret som statsløs på trods af de oplysninger, som de ifølge dokumenterne i deres sag har givet til de danske myndigheder om, at de er statsløse. Og nu er vi altså på besøg hos familien Ferman i Birkerød.

Sagde vi er statsløse

Sønnen Aydem på to år og datteren Sevin på et leger på gulvet i stuen. De har egentlig ret til at blive danske statsborgere, fordi de er statsløse og født i Danmark. Det siger en FN-konvention. Men problemet er, at familien altså er registreret som syriske statsborgere.

»Vi sagde, at vi er statsløse, men her i Danmark er vi blevet til syrere,« siger faren Adam Ferman.

Han har aldrig fået noget at vide om en konvention, der skal give statsløse børn statsborgerskab, og familien har aldrig modtaget det brev, som forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech sendte ud til statsløse født i Danmark, efter det kom frem, at Integrationsministeriet i en årrække havde givet ulovlige afslag på statsborgerskab til statsløse og undladt at orientere de statsløse om deres retskrav. For Adam Ferman og hans kone står jo anført i Udlændingeregistret som syriske statsborgere, og Aydem og Sevin er automatisk blevet registreret som forældrene. »Nationalitet: Syrien«, som der står på børnenes udlændingekort.

Må selv rette fejl

Men selv om Information nu har afdækket den omfattende fejlregistrering, fastholder Udlændingeservice, at de statsløse selv må rette fejlen. Styrelsen har ikke i sinde at kontakte nogen, men hvis de statsløse selv henvender sig, kan de blive omregistreret, lyder det.

»Men det vidste vi ikke noget om,« siger Adam Ferman og fortæller, at det er en stor bekymring for ham, at hans børn er statsløse ligesom ham selv:

»De skal have et godt liv her i Danmark. Vi vil gerne have, de bliver studenter og bliver rigtige danskere.«

Ikke sjovt at være statsløs

I et moderne rækkehus i Høje Taastrup bor endnu en familie, der er statsløse kurdere fra Syrien. Og igen viser det sig, at de er blevet registreret som syrere, selv om de har gjort klart, at de er statsløse.

Ægteparret Haval og Junahi Khalils to yngste børn, tvillingerne Roni og Rodi, er født i Danmark på Odense sygehus.

Da Haval Khalil i 1998 flygtede til Danmark, indgik det direkte i hans asylgrundlag, at han var statsløs kurder. Han kunne også med et særligt orange id-kort fra de syriske myndigheder vise, at han er statsløs. Det samme er Junahi, men alligevel blev parret altså registreret med koden 1-32, som angiver, at de er syriske statsborgere. Derfor har familien aldrig fået besked om, at de kan blive danske statsborgere, og derfor har de ikke et almindeligt dansk pas.

Tvillingernes 19-årige storesøster er født i Syrien, før hendes forældre kom til Danmark. Derfor giver FN-konventionen ikke hende ret til statsborgerskab i Danmark. Men nu hvor hun er blevet voksen, kan hun søge om at blive dansk statsborger. Det kræver blandt andet, at hun består en indfødsretsprøve og dokumenterer solide danskkundskaber.

»Det er ikke sjovt at vokse op i Danmark, men alligevel ikke være dansker,« siger hun. »Man er i et land, men man er ikke en del af landet. Jeg håber meget for mine brødre, at de bliver danske statsborgere så snart som muligt.«

Også Runahi er ked af, at Roni og Rodi ikke er danske statsborgere.

»De skal bo i Danmark og have en uddannelse i Danmark. Jeg synes, det er synd for dem, hvis de ikke er rigtige danskere,« siger hun.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den slags fejlregistreringer og det faktum at integrationsministeriet ikke selv ønsker at forsøge at rette op på de skader, det har tilføjet andre mennesker, viser med al tydelighed at det er en beregnende og iskold myndighed der har haft til agt at fifle og for megen magt , - men ingen skam.
Også denne artikel er blevet postet på Asylret.dk's side i Facebook, - tak!