Læsetid: 3 min.

Tysk Stasi-arkiv kræver danske dokumenter tilbageleveret

Chefen for det centrale Stasi-arkiv i Berlin opfordrer nu Danmark og andre nordiske lande til at tilbagelevere forsvundne DDR-arkiver til Tyskland, hvor offentligheden vil kunne få adgang til oplysningerne. I Norge øges presset også, og sagen risikerer at ende i Nordisk Råd
1. oktober 2011

Det centrale Stasi-arkiv i Berlin forsøger at samle hele den østtyske efterretningshistorie. Men enkelte af Stasi-agenternes notater kan tyskerne ikke få adgang til. Det gælder blandt andre de såkaldte Rozenholz-dokumenter, som er DDR's udenrigsinformationer om 300.000 ikkeøsttyske borgere. Desuden indeholder arkivet navnene på de mennesker, der arbejdede som agenter for Stasi i udlandet.

Materialet, rummer derfor også de potentielt sprængfarlige navne på danske DDR-agenter. Men i øjeblikket ligger oplysningerne om danskere i DDR's tjeneste gemt bag PET's lukkede døre. Rosenholz-arkivet findes ellers kun samlet hos CIA, som har nægtet udlevering til Tyskland.

Men dokumenterne hører til i Berlin, lyder det nu fra den statsudpegede leder af Stasi-arkivet, Roland Jahn:

»Vi støtter indsatsen for at gøre Rozenholz-filerne fra de nordiske lande tilgængelige for historisk forskning i arkivet her i Berlin. Det er altid vigtigt at udfylde hullerne i arkivet, hvad enten det gælder de danske oplysninger, alle nordiske landes eller andre nationers. Vi forsøger jo at skabe et mere komplet billede af, hvordan Stasi arbejdede — også i andre lande,« siger han.

Forskere

Det formodes, at der i Danmark opererede omkring 20 Stasi-agenter.

Onsdag beskrev Information, hvordan 50 forskere fra de nordiske lande har taget initiativ til, at arkivoplysningerne i de nordiske lande tilbageleveres fra Tyskland.

Og det glæder Roland Jahn, som forklarer, at det ikke har været muligt at få filerne overdraget af CIA, selv om der er tale om et historisk materiale, som oprindeligt tilhørte Tyskland, men som i 1990 forsvandt og på mystisk vis dukkede op hos CIA.

»I år 2000 forsøgte den tyske regering at forhandle med CIA om at levere det fulde Rosenholz-arkiv tilbage til Stasi-arkivet i Berlin. Men CIA ændrede ikke deres beslutning om at dele arkivet op og give det til de enkelte lande,« siger Roland Jahn.

CIA har siden midten af 90'erne uddelt bidder af arkivet til de lande, hvis borgere er omtalt i materialet, som Stasi-agenter fra hele verden har indsamlet.

Arkivet i Berlin har dog kun de oplysninger, som vedrører vesttyske borgere. Der har tyske borgere adgang til deres egne filer, ligesom forskere og enkelte journalister kan få adgang til de omfattende efterretninger.

Men i Danmark ligger dokumenterne hos PET, hvor kun enkelte forskere har fået begrænset indsigt i materialet, mens danskere, som står nævnt, ikke kan få lov til at se deres arkivoplysninger. Det ville de sandsynligvis kunne få, hvis materialet blev overdraget til det åbne arkiv i Berlin.

Et bredt flertal i Folketinget efterlyste i Information en forklaring fra PET på, hvorfor det historiske materiale ikke er leveret tilbage til Tyskland, men PET arbejder stadig på at fremsætte et svar i sagen, som juridisk set er kompleks.

Nordisk debat

I andre nordiske lande foregår der også en debat om materialet på baggrund af opråbet fra forskerstanden. I Norge overvejer Høyre-politikeren, Per-Kristian Foss, der er medlem af Nordisk Råds Præsidium, at tage sagen op i rådet, så de nordiske lande samlet kan påbegynde en tilbagelevering.

»Tiden må være inde nu. Man kan overveje at rejse sagen som fælles nordisk initiativ for at komme forskerne i møde,« siger han til den norske avis Aftenposten.

Hos Stasi-arkivet i Tyskland vil Roland Jahn se positivt på en samlet nordisk tilbagelevering, men han understreger, at det statslige arkiv i Tyskland ikke selv har myndighed til officielt at indlede forhandlinger med PET og den danske regering.

»Siden regeringens forhandlinger med CIA, som strandede, har vi som statskontor ikke forfulgt sagen videre. Vores primære opgave er at håndtere arkivet på professionel vis og skabe adgang til borgere, journalister, forskere og offentlige myndigheder,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu