Nyhed
Læsetid: 4 min.

Udlændingeservice nægtede at anerkende statsløs

Selv om myndighederne ved, at 22-årige Sozda Abdalla og hendes familie er statsløs, blev hun registreret som syrisk statsborger og fik besked på at få sig et syrisk pas, hvis hun ville ud at rejse. Efter Information er gået ind i sagen, har myndighederne nu ændret holdning
22-årige Sozda Abdalla bor sammen med sine søskende og forældre i udkanten af Køge. Siden 2001, hvor hun blev familiesammenført, har myndighederne vidst, at hun er statsløs. Alligevel stillede de krav om, at hun skulle få et syrisk pas.

22-årige Sozda Abdalla bor sammen med sine søskende og forældre i udkanten af Køge. Siden 2001, hvor hun blev familiesammenført, har myndighederne vidst, at hun er statsløs. Alligevel stillede de krav om, at hun skulle få et syrisk pas.

Sofie Amalie Klougart

Indland
14. september 2011

Statsløse kurdere kan til enhver tid blive omregistreret, hvis de ved en fejl er blevet registreret som syriske statsborgere. Sådan lyder det fra Udlændingeservice, efter Information har afdækket myndighedernes omfattende fejlregistrering af statsløse kurdere som syriske statsborgere.

Men det er noget helt nyt, at styrelsen nu er klar til at gøre fejlen god igen over for de statsløse kurdere. Det kan familien Abdalla fra lejlighedskomplekset Søparken i udkanten af Køge bevidne.

Familien er kurdere fra Syrien. De har flere attester fra Syrien, der dokumenterer, at de er statsløse, og de danske myndigheder har på intet tidspunkt udtrykt tvivl om dokumenternes ægthed. »Nationalitet: Statsløs syrer« stod der således i papirerne fra Udlændingestyrelsen, da styrelsen i august 2001 gav tilladelse til, at familien kunne blive sammenført i Danmark, efter faren Omar havde fået asyl som politisk flygtning. Men i samme skrivelse stod familien opført med udlændingenumre, der alle indeholdt koden 1-32. Den angiver, at de er syriske statsborgere, og det skulle senere få stor betydning for datteren Sozda.

Få dig et syrisk pas

I 2009 søgte Sozda Abdalla om et såkaldt fremmedpas, så hun som udlænding med opholdstilladelse i Danmark kunne rejse uden for landet. Men Udlændingeservice afviste hendes ansøgning og svarede, at hun som syrisk statsborger måtte skaffe sig et syrisk pas i stedet. Hun forklarede over telefon og ved personlige henvendelser, at hun jo er statsløs og derfor ikke havde mulighed for at få et pas fra Syrien.

Ifølge Udlændingeservice skulle hun alligevel dokumentere, at hun ikke kunne få et syrisk pas, men da hun ringede til den syriske ambassade i Stockholm svarede den, at den ikke kunne hjælpe hende med nogen dokumentation, og at hun som statsløs kurder skulle holde sig fra at ringe til den.

Svaret fra Udlændingeservice var, at hun måtte klage til Integrationsministeriet. Det gjorde hun så, og ministeriet omstødte efter nogle måneders sagsbehandling afgørelsen fra Udlændingeservice og udstedte et et-årigt fremmedpas til Sozda Abdalla.

I begyndelsen af 2011 søgte Sozda om at få forlænget sit fremmedpas. Men i marts skrev Udlændingeservice til hende, at hun skulle fremsende dokumentation for, »hvorfor du ikke kan få et nationalitetspas udstedt af dit hjemlands myndigheder«.

Afslag igen

Sozda ringede igen og forklarede, at det ikke gav mening at tale om et syrisk nationalitetspas, når hun ikke er syrisk statsborger, og at den syriske ambassade havde afvist hende, da hun bad om dokumentation for, at hun ikke kan få et syrisk pas.

Alligevel valgte Udlændingeservice i juli i år at give Sozda afslag på hendes ansøgning om et fremmedpas. For som der stod i afgørelsen:

»Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at vi finder, at du kan få udstedt et nationalitetspas. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at du ikke under sagsbehandlingen af din ansøgning har dokumenteret, at det ikke er muligt for dig at få et nationalitetspas udstedt.«

Sozda besluttede at give op. Hun vidste, at udlændingemyndighederne var klar over, at hun er statsløs. Det havde de jo selv skrevet i flere dokumenter om hendes families sag. Men som hun siger:

»Alligevel blev de ved med at sige, at jeg godt kunne få et syrisk pas. Jeg kunne ikke få dem til at forstå det.«

Knivskarpe

Information kunne mandag fortælle om 30 statsløse kurdere fra Syrien, som det var muligt at finde på en rundtur mellem fire danske asylcentre. Hver eneste af dem er registreret som syrisk statsborger af de danske myndigheder, selv om Udlændingeservice har afvist, at der er sket en systematisk fejlregistrering.

Mens der altså på de danske asylcentre sidder adskillige statsløse kurdere fra Syrien, som er blevet fejlregistreret, må der formodes at være langt flere statsløse fra Syrien rundt omkring i landet, der ligesom familien Abdalla har fået opholdstilladelse, men fortsat er registreret som syriske statsborgere.

I forbindelse med Informations dækning har integrationsminister Søren Pind ikke desto mindre gjort klart, at udlændingemyndighederne ikke vil kontakte de personer, der kan være blevet fejlregistreret. I en pressemeddelelse på sin hjemmeside understreger Udlændingeservice dog, at styrelsen er parat til at rette eventuelle fejl, hvis de statsløse vel at mærke selv søger om at få ændret deres status.

»Vi har altid stået til rådighed for omregistrering af nationaliteten,« som der står, selv om Udlændingeservice altså ikke sørgede for at ændre Sozda Abdallas status, da hun tidligere på året fik problemer på grund af fejlregistreringen.

Ændrer afgørelse

Udlændingeservice afviser fortsat at stille op til et interview om fejlregistreringen af statsløse kurdere, men efter Informations henvendelse om Sozda Abdallas sag skriver kontorchef Bjørn Hørning i en mail:

»Vi har genvurderet sagen og fået bekræftet, at Sozda skal betragtes som statsløs, og at hun er berettiget til et fremmedpas, sådan som hun i en årrække har fået det. Den konkrete sag rummer modstridende oplysninger omkring nationaliteten, men vi finder, at tvivlen skal komme Sozda til gode. Derfor udsteder vi et fremmedpas til hende, så hun nu har pas udstedt af danske myndigheder ligesom resten af familien.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tvivl om hvad!

Det er jo totalt grotesk at man siden 2002 har kunnet læse en fact-finding rapport på nyidanmark.dk's egen side fra september 2001 om de statsløse kurderes forhold, bl.a. at de ikke kan få papirer fra de syriske myndigheder!

Er der ikke nogle personer i og omkring det der ministerium, vi godt kunne leve foruden ?

Kunne én forstille sig, at det nye folketing og magthavere fredag morgen ville stille i udsigt en virkelig radikale løsninger på problemet ... med tilbagevirkende kraft.

Man kunne f.eks. overveje at bede Irak om at eksekvere selve staffen ... de er gode til den slags dernede.

Lennart Kampmann

Måske skal enkelte medarbejdere i "udlændingeservice" (et navn man ikke kan tage seriøst, for øvrigt) holde op med at betragte sig som bolværk mod indvandring og koncentrere sig om at hjælpe mennesker i nød. Endvidere vil det være smukt hvis de ansvarlige chefer straks greb ind overfor sådanne individers handlinger.

Bliver det bedre efter i morgen?

med venlig hilsen
Lennart

Heinrich R. Jørgensen

Lennart Kampmann:
"Bliver det bedre efter i morgen?"

Kun hvis den nye minister begynder at fatte hvad der er foregået dér.

Vedkommende skal næppe forvente at få forklaret sagen i meningsfulde termer. Departementschefen kan givetvis sin "Sir Humphrey", og har alt at tabe ved at erkende hvordan vedkommende har forvaltet embedet.

Siden skal Indfødsretsloven fra 2004 ændres, så personer der har mulighed for at opnå statsborgerskab, for omtalt denne mulighed i Indfødsretsloven, således at de ikke blot er nogle personer der er staten aldeles uvedkommende ("udlændinge").

I det fusionerede partivælde er det med overvældende sandsynlighed en parti-soldat bliver minister, og får sit nepotistiske skulderklap med ret til pension og andre privilegier. Det er således langtfra sikkert, at den kommende minister vil kunne bide skeer med den veltrænede embedsmandsstands elite.

Jette Abildgaard

Helt praecist hvad sker dermed de rigsretssager???

De mennesker der sidder og laver dette her,er jo mere end almindeligt psykopatiske! De goer det med fuldt overlaeg, som muligvis bunder i en racisme saa afsindig,at de boer gennemgaa en mental-undersoegelse! Det er jo ganske enkelt grotesk hvad der foregaar i vort land og, dette her er 'kun' de statsloese....forestilJer hvis vi begynder at kigge ind i alle kontorer i dette gale- hus!!

Mandatar Torben Wilken

Det er selve kulturen i Udlændingeservice der er problemet. Her arbejder man ikke for at opfylde borgernes rettigheder, men for at forhindre, at de bliver opfyldt for de flest mulige. Det medfører naturligvis helt groteske afgørelser og forklaringer der intet juridisk belæg har på sig. Det største problem udover den forkerte afgørelse er, at disse jurister lærer på deres rygrad, hvordan man bare kan gøre og slippe godt fra det, fordi embedsmænd er jo beskyttet af det politiske system og Folketingets praksis. De stakkels embedsmænd der kun gør hvad ministeren beder dem om. 10 år med skiftende Venstre folk på ministerposten har intet ændret på dette forhold. Det er dybt problematisk.

En embedsmand fra Udlændingesevice kan da umuligt brokke sig over, hvis et forsikringsselskab beder om, at embedsmanden fremviser det stjålne, som bevis for at det er stjålet, så der kan udbetales erstatning.

Hvor er det sygt at frihedsberøve personer, med den form for logik Udlændingeservice udviser.

Troede iøvrigt det er forbudt at frihedsberøve personer uden dom eller lovhjemmel.

Løjerligt at betændte afgørelser i Udlændingeservice ofte bliver afgjort med et "Vi lader ansøger tvivlen komme til gode"-skabelonen når først sagen bliver taget op af Information....Hvis ikke denne sag var blevet taget op, ville den være forblevet i Udlændingeservices arkiv over uomstødelige afgørelser.

Jammen det er jo Racist-Ministeriet's UdlændingeChikane kontor som vi allerede kender det. Der skal fandengalme fyres nogle der meget snart. -Og nogle af dem skal også for retten og dømmes. Må Birth Rønn og Søren Pind blive de første.

Altid klar med en frisk løgn fra Venstre som du jo ved, hvor du har...

En almindelig misforståelse er, at Venstre er mindre racistisk end Liste Nul - de taler bare mindre afstumpet.

En anden misforståelse er, at Radikale nødvendigvis vil vægte menneskerettigheder og andre liberale værdier højere end deres værdifællesskab med højrefløjen.

En stemme på R kan helt klart betyde en stemme for den racisme, vi har set fra V&O.

Konservative og "Liberalistisk Ny Alliance med Venstre" har haft ti år til at profilere sig som mindre racistiske end V&O. Som borgerlig i Danmark må det være forbandet svært at skrabe argumenter sammen for, at den profilering er lykkedes. Alternativt må de jo stemme på SF, som trods alt har holdt fast ved nogle borgerrettighedsværdier.

Som racistisk borgerlig er det et supernemt valg: I & V & O & K er allesammen fremragende muligheder, der alle fører til nøjagtig samme V&O regering, der har klaret vores økonomiske opsving og militære engagement i konflikter, og enorme miljøinvesteringer fra Auken, helt uden nogen væmmelige, socialistiske resultater, som miljøforbedring, civilrettigheder i mellemøsten, eller forbedringer for de svageste. Godt gået! Bare synd med finanskrisen og det øgede skattetryk.

Apartheidservice # 1984.......!

Venstre véd du, hvor du har: I lommen på DF!

Mandatar Torben Wilken

@Jens Høybye siger: Troede iøvrigt det er forbudt at frihedsberøve personer uden dom eller lovhjemmel. Ja ganske rigtigt, der er en lovhjemmel. Frihedsberøvelse kan ske for danske statsborgere i 24 timer og for andre i 3 x 24 timer. Skal frihedsberøvelsen vare længere, kan det kun ske ved domstolen i et "Grundlovsforhør". Det er derfor en politi mand/kvinde altid skal sige : "Klokken er nu ... du er anholdt." Timeglasset sættes i gang på dette tidspunkt og det skal altid oplyses korrekt til dommeren. Er fristen overtrådt, skal personen sættes fri. Det sker, men ikke ofte. Bliver man anholdt er det derfor altid en god ide´at kontrollerer tidspunktet nøjagtigt,
Jeg kan godt lide din indledning. Det er det samme, "man kan godt bevise at man har et barn, men at bevise at man ikke har et barn", det er straks noget helt andet. Alle ønskes en god valgdag.

@Mandatar Torben Wilken:

Asyl ansøgere kan fængsles på ubestemt tid, - såvidt jeg ved er det ikke ændret siden denne blev skrevet:

http://www.amnesty.dk/campaign_flygtninge/artikel/frihedsberovelse/q-om-...

"Indtil videre har der ikke været nogen øvre grænse for hvor længe en udlænding må holdes frihedsberøvet ifølge udlændingeloven. Den danske regering er dog ved at gennemføre et EU direktiv i dansk ret (udsendelsesdirektivet) som vil betyde, at den øvre grænse normalt vil være på seks måneder, med mulighed for at forlænge frihedsberøvelsen i op til 18 måneder."