Baggrund
Læsetid: 8 min.

Væksten er truet - det er troen på vækst ikke

Partiernes finansordførere på nær én taler i kor: Væksten skal genoplives. Og den skal være grøn. Kun Enhedslisten siger, at væksten i de rige landes BNP må stoppe
Partiernes finansordførere  på nær én  taler i kor: Væksten skal genoplives. Og den skal være grøn. Kun Enhedslisten siger, at væksten i de rige landes BNP må stoppe
Indland
5. september 2011

»Vækst er godt,« skriver Socialdemokraternes finansordfører Morten Bødskov. Og er dermed på linje med de øvrige partier i Folketinget. På ét nær.

I forlængelse af Informations artikler i torsdags, hvor økonomi-professorerne Jesper Jespersen og Jørgen Ørstrøm Møller erklærede, at væksten, som vi kender den, hører fortiden til, har de politiske partiers finansordførere svaret på en Information-enquete om valgkampens altdominerende tema: Råbet på vækst.

Det gennemgående budskab fra ordførerne er klart. Som f.eks. udtrykt af de radikales Morten Østergaard:

»Det er ikke ligegyldigt, hvilken vækst man har, men vi skal aldrig acceptere at blive en lavvækst-økonomi« siger han.

Eller med Mike Legarths (K) formulering:

»Svaret er bestemt ikke at sætte det hele i stå og vente på, vi er tilbage på stenalderniveau.«

Hvad alle partier samtidig erkender er, at det er blevet sværere at opnå markante vækstrater.

»Det er klart, at vi i forhold til et historisk perspektiv er under meget stærkere konkurrence fra eksempelvis Østen og Sydamerika, som gør, at væksten i verden fordeler sig anderledes. Så vi skal kæmpe hårdere for at få vækstrater i stil med det, vi har kendt tidligere,« siger Jacob Jensen (V).

Kun Enhedslistens Frank Aaen udtrykker klar skepsis over for væksttænkningen. Adspurgt om, hvorvidt det er holdbart, at selv dagens moderate vækst har mærkbare omkostninger for miljø, ressourcer og mennesker, svarer Aaen:

»Nej, det er ikke holdbart. Væksten går i øvrigt også ud over vores fællesskaber, f.eks. vores demokratiske liv.«

»I de rige lande skal vi ikke længere have vækst i BNP,« fastslår han.

Her synes Enhedslisten på konfrontationskurs med bl.a. SF's Ole Sohn, der på samme spørgsmål svarer:

»Vi er helt uenige med præmissen. På mange måder er vækst en forudsætning for at løse miljø-, ressource- og klimaproblemer.«

»Krisen har også tydeligt vist, at interessen for at løse miljøproblemer i særlig grad klimaproblemerne aftager katastrofalt under en krise. Det har altid været en forkert tankegang, at økonomisk vækst er det samme som en vækst i ressourceforbrug og forurening det er helt forskellige ting,« fastslår SF's finansordfører.

Hermed antyder han den formel for fremtidig vækst, som ordførerne over en bred kam støtter sig til. 'Grøn vækst'.

Med Jacob Jensens formulering:

»Hvis vi skal have forventninger om en fremadrettet vækst, så skal den være bæredygtig i forhold til miljø og klima.«

»Det er ikke holdbart at køre videre i det gamle industrispor,« tilføjer han.

Eller som udtrykt af Morten Bødskov:

»Vækst og bæredygtigt miljø er ikke to ting, der udelukker hinanden, hvis vi gør det på den rigtige måde. Der er enorme vækstpotentialer i produktion af f.eks. grønne teknologier, genanvendelse af affald og produktion af økologiske fødevarer.«

Vækst og trivsel

Ordførerne bliver i Informations enquete konfronteret med, at øget vækst ifølge mange undersøgelser ikke længere øger menneskers trivsel, når først man er nået op på et indkomstniveau som det danske.

Er det ikke en vildfarelse at fastholde et forsimplet fokus på 'vækst' og BNP frem for at tale direkte og nuanceret om de konkrete behov, vi ønsker opfyldt, såsom meningsfuld beskæftigelse, bæredygtigt miljø, menneskelig trivsel etc.?

»Jo,« lyder Frank Aaens svar.

»Vi skal væk fra et forsimplet fokus på vækst i BNP. Mennesker har i dag andre og mere mangfoldige behov end for 100 år siden. F.eks. mere tid til familie og venner, tid til at involvere sig i det demokratiske liv og større kvalitet i arbejdslivet.«

»Jo,« siger også Mike Legarth.

»Selvfølgelig handler det om, hvordan vi som mennesker har det. Er vi lykkelige, er vi sunde og raske, har vi en meningsfuld tilværelse. Men hvis vi skal have råd til et sundhedsvæsen i verdensklasse og i det hele taget et velfærdssamfund, hvor vi har råd til at tage os af de udsatte, så kræver det, at vi skaber de økonomiske værdier, som kan betale for det hele,« understreger de konservatives finansordfører.

»Det er en rigtig god pointe,« supplerer Jacob Jensen.

»Vi kommer ikke uden om, at uden en vækst i BNP på et vist niveau, så har vi ikke skabt råderummet for at gøre noget på f.eks. det sociale område. Men jeg er enig i, at vi også skal tage udgangspunkt i menneskers behov og trivsel og spørge, hvad det kræver af tiltag, og kan vi skaffe penge til det. Frem for hele tiden at tage udgangspunkt i, at væksten skal være på et vist niveau.«

Ole Sohn mener, at spørgsmålet er en 'stråmand', et karikeret billede af situationen.

»Der er vist ikke særlig mange, der mener, at vækst og BNP er det eneste, der har betydning for menneskers trivsel. For det er det selvfølgelig ikke. Debatten om, hvorvidt vækst øger trivslen på vores velstandsniveau, er i øvrigt langtfra afklaret, men det er dog klart, at andre faktorer har tilsvarende betydning,« anfører han.

Vækst og materialisme

SF'eren anfægter også et spørgsmål, der går på, at mennesker i dag presses til 'at svinge dankortet' og øge forbruget for vækstens skyld, selv om man oplever de materielle behov som nogenlunde mættede.

»Spørgsmålet bygger på en forkert præmis. Det er næppe, fordi ens materielle behov er nogenlunde mættede sådan opfatter man det i hvert fald næppe at man ikke svinger dankortet. For hvorfor svingede man det så ganske voldsomt i 2007, hvor BNP var på samme niveau som i dag? Nej, årsagen er en større modvilje mod at have gæld og en frygt for kommende arbejdsløshed,« mener Sohn.

Morten Bødskov er på linje:

»Danskernes problem lige nu er ikke, at de er mættet materielt, men at de ikke har et job, eller at de er bange for at miste deres job. Derfor skal vi have gang i væksten igen.«

Ligesom Morten Øster- gaard er det:

»Jeg forstår så udmærket, at danskerne er tilbageholdende med deres forbrug. Det er vel nærmest økonomisk ansvarlighed på det personlige plan. Det, der kan få gang i tingene, er beskæftigelse og jobtryghed. Det kræver vækst.«

Jacob Jensen holder fast i, at dankortet må svinges.

»Det er op til en selv, hvad man vil bruge sine penge på. Men vi bliver nødt til at give danskerne et incitament, herunder tro på tilværelsen og tillid til økonomien ellers er der ikke nogen, der tør begynde at bruge penge i Danmark.«

Igen er det Enhedslisten, der skiller sig ud.

»Det stagnerede forbrug er dels et udtryk for krisen, men også at de fleste menneskers materielle behov i realiteten er opfyldt. I de seneste år er det private forbrug kun vokset gennem skattelettelser og stærkt stigende boligpriser. Denne strategi er uansvarlig, da det fører til større statsunderskud, en ny uholdbar boligboble og vækst i et forbrug, der ikke er bæredygtigt,« siger Frank Aaen.

Vækst og ulighed

Professorerne Jørgen Ørstrøm Møller og Jesper Jespersen påpegede torsdag i Information, at uligheden er steget trods vækst i økonomien, samt at ulighed er en af drivkræfterne bag væksttrangen. Derfor er øget lighed også en vej til at dæmpe presset for vækst. Den vurdering ser partierne forskelligt på.

»Jeg er fundamentalt uenig i udsagnet 'Samtidig er ulighed en drivkraft bag ønsket om den vækst, miljøet ikke har brug for.' Det er det rene volapyk. Danmark skal være et rigt land, som har råd til at tage sig af de udsatte. Basta!« siger Mike Legarth.

»Man skal ikke søge lighed for lighedens skyld,« istemmer Jacob Jensen.

»Vi har formentlig også verdens største omfordeling via skatter og afgifter fra rig til fattig. Omfordeler vi hårdere, tror jeg, vi vil få en mindre kage at fordele af,« advarer han.

Enig opposition

Oppositionspartierne er til gengæld indbyrdes enige om, at VKO-flertallets skattelettelser har øget uligheden. Som Morten Bødskov siger:

»Det er ingen tvivl om, at VKO-flertallet har øget uligheden voldsomt over de sidste 10 år. Der er ganske enkelt blevet alt for langt mellem den rigeste overklasse og de fattigste i Danmark.«

Der er dog ikke helt fodslag mellem Enhedslisten og SF. Frank Aaen:

»I stedet for vækst skal vi netop have omfordeling til gavn for de fattigste, så vi kan få større lighed.«

Og Ole Sohn:

»Vi anerkender absolut ikke den liberalistiske tankegang om, at ulighed skaber vækst. Tværtimod tyder meget på, at lighed langt hen ad vejen skaber vækst så vækstmulighederne er en ekstra grund til at øge ligheden.«

Vækst og skattesystemet

Økonomiprofessorerne betonede forleden, at et ændret forhold mellem priserne på arbejdskraft og ressourcer er én af vejene til mindre arbejdsløshed og større bæredygtighed.

Politikerne er enige, V- og K-ordførerne dog kun halvvejs enige.

»Forbrug af energiressourcer, som øger forureningen, skal beskattes hårdere, mod at skatten på arbejde sænkes,« siger Morten Østergaard.

»Det er en af flere veje, ja,« siger Ole Sohn.

»Vi er tilhængere af det, man kunne kalde en grøn skattereform. Vi vil eksempelvis sænke skatten for de laveste indkomster og hæve afgifterne på ressourceforbrug,« siger Frank Aaen.

Indkomstskattelettelserne er de borgerlige med på men ikke nødvendigvis den samtidige forhøjelse af grønne afgifter.

»Jeg er helt enig i, at skatten på arbejde skal sænkes. Men jeg ikke enig i den opstillede præmis i spørgsmålet, at det så skal resultere i højere udgifter til ressourcer via flere afgifter og skatter,« understreger Mike Legarth.

»Skal vi lave fremtidige skattereformer, ser jeg gerne en nedsættelse af skatten på arbejde om det betyder, at man også skal sætte skatten op på det andet, må vi tage en snak om,« istemmer Jacob Jensen.

Ordførerne bliver spurgt, om ikke der er et dilemma mellem det umiddelbare råb på fornyet vækst og det, at fortsat vækst i de rige lande er langsigtet uholdbar og formentlig umulig at sikre.

Hvordan vi skal foretage den store omstilling og komme 'herfra' og 'dertil'?

»Jo, der er ingen, der har de endegyldige svar på, hvordan vi skal omstille os til et bæredygtigt samfund. Det er derfor, vi har foreslået, at der nedsættes en bæredygtighedskommission, der skal komme med konkrete bud på en omstillingsproces,« siger Frank Aaen.

»Nej, der er ikke noget dilemma. Der er brug for grøn vækst både på kort og langt sigt,« siger Ole Sohn.

»Igen må jeg tage helt og aldeles afstand for den præmis i spørgsmålet. Der er brug for vækst i Danmark det gælder både på kort og lang sigt hvis der skal være råd til at tage sig af de udsatte,« siger Mike Legarth.

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har ikke ønsket at deltage i rundspørgen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

"Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har ikke ønsket at deltage i rundspørgen"

De er for uintelligente til at forstå spørgsmålene.

»Nej, det er ikke holdbart. Væksten går i øvrigt også ud over vores fællesskaber, f.eks. vores demokratiske liv.«

»I de rige lande skal vi ikke længere have vækst i BNP,« fastslår han.

Her synes Enhedslisten på konfrontationskurs med bl.a. SF’s Ole Sohn, der på samme spørgsmål svarer:

»Vi er helt uenige med præmissen. På mange måder er vækst en forudsætning for at løse miljø-, ressource- og klimaproblemer.«

-------------

de kan tilråde ,men det er vel næppe så(!) godt, hvis de på forhånd har fastlagt(!) retningerne,
for så er de ( aaen, sohn ) jo næsten ligeså udemokratiske som capitalisterne;
for det bør være netop arbejderne, som samlet, beslutter også mht. det

Niels-Holger Nielsen

I løbet af tre til fire år vil væksten blive negativ, på grund af at oliepriserne vil begynde at stige stejlt, fordi efterspørgslen efter olie fortsætter med at stige, mens udbuddet af olie vil falde, efterhånden som oliefelterne udtømmes. Derfor skal de udsatte, hvem de så måtte være, når massefyringerne begynder at tage fart, ikke forvente at der bliver råd til at tage sig af dem, ifølge K og V. Ifølge flertallet af de adspurgte finansordførere (S,SF,RV,V,K), som med små nuancer har en tyrkertro på den fortsatte vækst mulighed, skal vi ikke forvente nogle initiativer til at imødegå den situation, hvor væksten bliver en praktisk umulighed - alt skal med djævelens vold og magt fortsætte som hidtil. Så, nu venter vi bare på sammenbruddet.

det er tvivlsomt om mange communister til venstre for enhedslisten vil være , eller kunne blive, enige med aaen's meldinger

BNP = BevidstløstNationalProdukt...

...prioriteret vækst ønskes.

Niels-Simon Larsen

Tak til jsn for en artikel, der desværre må fremlægge den mangel på fremsynethed, man hele tiden har haft på fornemmelsen eksisterede.

Det er Enhedslisten mod alle de andre.

Tegningen er vældig sigende i øvrigt!

Troen på vækst er ligesom troen på Jesu genkomst: Et must. Uden det skvatter det hele sammen for mange. Dvs. at størstedelen af befolkningen lever på løgn og har det fint med det. Materiel ønskedrøm i den ene hånd og et åndeligt fantasihåb i de anden. Totalt ødelæggende for en ordentlig debat og en ordentlig fremtid.

Enhedslisten er tilsyneladende det eneste parti, der har fundet vej ud af skoven. De andre partier (inklusive Liberal Alliance og DF, velsagtens) står tilsyneladende stadig godt og grundigt plantet derinde ude af i stand til at se skoven for bare træer; måske står de ligefrem skeløjede med næserne helt oppe i barken af træerne.

Tom W. Petersen

Jeg kender ikke Enhedslistens vej ud af skoven.
Men uden stadig forøget økonomisk vækst braser hele det kapitalistiske system sammen. Og så bliver der kaos, og det bliver grimmere end noget, vi kan forestille os.
Der er ingen, der har foreslået et brugbart og fungerende alternativ. Det blev i sin tid forsøgt med grufulde karikaturer af utopierne socialisme og kommunisme, men det vil intet forstandigt menneske i dag have.
Lad os, indtil verdens befolkning bliver enig om at skabe et verdenssamfund uden kapitalisme, høre om bedre måder at klare de uundgåelige kriser på, end dem vi kender.

»Det har altid været en forkert tankegang, at økonomisk vækst er det samme som en vækst i ressourceforbrug og forurening det er helt forskellige ting,« fastslår SF’s finansordfører.

At økonomisk vækst og vækst i ressourceforbrug og forurening er helt forskellige ting er ønsketænkning som strider imod de historiske erfaringer. Indtil nu har vækst været uløseligt forbundet med en voksende ressourceforbrug, og Sohn vil have meget svært ved at finde eksempler hvor dette ikke har været tilfældet. Den danske "afkobling" har vist sig at være en fiktion - en stor del af vores ressourceforbrug og forurening er flyttet til lavtlønsområder. Faldende ressourceforbrug er generelt en konsekvens af faldende økonomisk aktivitet. Det er muligt at vores stigende opmærksomhed på ressourcernes begrænsethed vil føre til en afkobling, men i så fald vil der være tale om noget nyt, som netop er forårsaget af ressourceknaphed.

I betragtning af det faldende folketal, vil det være helt rimeligt, at forbruget falder. Det handler jo i øvrigt ikke om at forbruge mere, men at forbruge noget andet og nyt, så det hele ikke sander til i ensformighed. Og så handler det selvfølgelig om at genbruge råvarerne, så intet går til spilde. Vi havde engang stålvalseværket, det kunne vi få igen. Med lidt held vil al minedrift kunne stoppe. Men vil løber jo hele tiden ind i, at mennesket ikke er Gud og derfor ikke kan skabe af intet: hver gang, noget bliver til, forbruger det stof af en eller anden art.

Hvad olien angår:
The basic story is simple: As long as there's spare oil-production capacity, increasing demand caused by economic growth produces only a steady, manageable increase in oil prices. But oil production is now close to its maximum and can't be easily or quickly expanded. When the global economy grows enough that demand starts to bump up against this ceiling, oil prices
don't rise slowly and steadily; rather, they spike suddenly, causing a recession, which in turn reduces oil demand and drives down prices. When the economy recovers, the cycle starts all over. Because of this dynamic, the production ceiling for oil produces a corresponding ceiling for world economic growth.
http://motherjones.com/kevin-drum/2011/08/our-oil-constrained-future

Mao. kommer vi til at se stigende oliepriser som fører til kriser, efterfulgt af faldende oliepriser forårsaget af økonomisk nedgang. Hvor meget prisen kan stige beror bl.a. på økonomiens styrke. I 2008 var økonomien stærk nok til at prisen kunne stige til $147 pr. tønde inden det gik helt galt. Nu er vores økonomier så skrøbelige, at selv en mindre stigning vil udgør en trussel.

...ville udgøre...

Niels-Simon Larsen

Alle ser vi med rædsel tilbage på Gulag-øhavet. Hvorfor ser vi ikke med lige så stor rædsel på Det gule Øhav, alle vores slavefabrikker i Østen, som sikrer os billigt tøj, mad, elektronik m.m.?
Nå, nej, de er ikke vores. Vi køber kun produkterne.
Hæleren er lige så god som stjæleren, sagde man engang.

Jens Falkesgaard

@John Fredsted og Tom W. Petersen:
For nu at blive i skov-analogien - så tror jeg snarere det er spørgsmål om at Enhedslisten har opdaget at de står i en skov, mens de fleste andre (de sædvanlige vækstprædikanter) i stedet er travlt optaget af at plante flere træer...

Går vi tilbage i tiden, så var der engang nogle kloge mænd, der var bekymrede for, hvad der dog vill ske når træerne blev en mangelvare - hvad skulle man så bygge huse og skibe af og hvad skulle man dog fyre op med for at lave mad og få varme i den kolde tid.?

Der var militærfolk, der mente, at egetræ vare en vigtig vare man ikke burde eksportere, idet dette træ var ideelt til krigsskibe.

Jeg mener , at historien gentager sig for så vidt angår olien og "strategiske metaller / mineraler" - om føje år vil næste generation undres over vores "barnagtige" tro på, at olien var alfa og omega for vores trivsel og vækst.

Men indtil vi har afløseren for olien , så må vi hellere passe lidt på ikke at dumme os for meget

Robert Kroll, for at du skal få ret, kræver det, at nogen gør noget ved sagen. Det er ikke indlysende, at nogen gør det - af frygt for at gøre det forkerte. Der skal træffes et valg om vejen frem, og det kræver en omfattende strategi, der ikke kan overlades til private virksomheder. Der er brug for en grundlæggende national beslutning, som kan sikre de virksomheder, der vil deltage.

Set fra min navle kan kan vist ikke påstå, at der historisk set har rådet klarhed endsige enighed i virkelighedsopfattelsen om informationsgrundlaget i forbindelse med fleksibilitets- og produktivitetsstyringen i erhvervsvirksomhederne. Hvad der ikke har gjort det bedre er, at økonomerne har ligget under for hver sine fordrejede og diffuse virkelighedsopfattelser - især hvad omkostningsforløb angår for de forskellige knaphedsfaktorer. Det har haft tilfølge, at den regnskabsinformation, der hidtil har været produceret i mange virksomheder ikke alene har været værdiløs, men direkte skadelig ikke for for en 'lønsom' fleksibilitets- og produktivitetsstyring men også for en ansvarsfuld udnyttelse af de naturskabte og knappe resourcer. Praksis har vist, at man aldrig rigtigt fik greb om knaphedens paradoks, herunder sikring af et til enhver tid passende financielt og fysisk kapacitetsberedskab. Mon ikke man i første omgang man uddanne en helt ny slags knaphedsøkonomer til at bistå med den forestående omstilling til nye bæredygtige produktionsformer ?

Kære Peter Hansen.

Jeg har i mit arbejde berøring med en del mennesker , der stort set ikke laver andet end at følge med i hvad der forskes i .

Det bliver nok ikke i Danmark , man finder og forfiner teknikkerne og metoderne til at gøre olien overflødig , men der er virkelig utrolig meget igang i lande som Kina , Japan, USA, Tyskland Frankrig m fl, hvor man erkender , at så længe man er afhængige af olien har man et klimaproblem, et vækstproblem og et fælt udenrigspolitisk afhængighedsforhold til nogle ustabile og grundlæggende politisk upålidelige oliestater.

Smid økonomerne på porten. De skal ikke bestemme hvordan vores liv og fremtid skal se ud.

Nye og totalt anderleder tider er på vej.......

Jeg tror at det "ekstremistiske" Enhedslisten tilhører fremtiden.

Der er desværre en stor sandsynlighed for at blå blok igen vinder, fordi at folk ubevidst eller bevidst er hundeangste for de forandringer, som alle-ubevidst eller bevidst- ved er uundgåelige. De blå står for det gamle og den egoistike "velstand" for langt de fleste- at der er kommet flere fattige og arbejsløse er ikke noget problem, så længe at disse stadig tilhører et stort mindretal. På sigt vil denne omsiggribende fattigdom vise sig at være en af de faktorer som skaber noget helt nyt.....

Det bliver hårde tider for fattige, men snart bliver det også hårde tider for de rige-uanset om de blå kommer til. Og noget helt nyt vil opstå Ud af den kommende voldsomme økonomiske krise, som vi ser begyndelsen til nu opstår Fugl Fønix.....vi har noget at glæde os til!!

Nogen af os;))

Vækst kan ikke løse systemets iboende råddenskab,da råddenskaben i dette system netop består i denne såkaldte vækst.

Synd at valgkampen er så dårlig og på et så lavt plan- for bortset fra Enhedslisten, så må man krumme tæer, når man hører politikere fra de andre partier udtale sig. De er så afsindig indskrænkede og fordummede og bondefangeragtige og man undrer sig over at journalisterne overhovedet ikke udfordrer dem om de allermest elementære problemstillinger..

F.eks den sindssyge påstand at forringelse af dagpengesystemet "skaber" flere jobs. Det er jo det rene nonsens, men det er da rigtigt at man presser folk til at tage hvad som helst og hjælper arbejdsgiverne til at forringe arbejdstagernes vilkår. Det er ikke at skabe flere jobs, det er alene at piske folk,således som den efterhånden evige regn pisker ned over København. Men ikke et ord om klimaforandringer;)))

. Som S og Sf og R fører valgkamp-samt deres blå sammensvorne eller spejlvendte- så går det som det skal. Der er nok en mening med at blå sandsynligvis igen kommer til magten....bortset fra at det er en ufattelig falliterklæring for S og Sf og R, som ellers har haft alle fordele over for en af de mest elendige regeringer i nyere tid,så er det jo et sikkert tegn på at nye tider er på vej.

Det uendelige og fejende blå fra universet er over os.............Liberal Alliance og DF og dele af S etc etc er ved at sprænge sig selv i luften ligesom Rumlepot eller selvmordsbombere...... men de er ikke som Breivig, som ingen mere tør nævne.......Dæmonerne kan igen tale frit efter udåden.....

Sygdommen er ved at nå sit kritiske højdepunkt.....

Synd at alle disse overvejelser- mine og andres- kun foregår på et obscurt forum i stedet for at være hovedtemaerne i valgkampen og hos vælgerne. .

Men vil man ikke høre, så må man jo føle, ikke?..

Steen Erik Blumensaat

Felsens hær.

Messias et græsk gengivelse af det hebraiske hammasia og betyder, ,den salvede,,
Gamle testamente om konger og præster, salve en konge eller præst.
År 0 ,,den salvede,,, blev betegnelsen for en fremtidig frelserskikkelse jøderne ventede ville komme..
I N.T er jehovad-david-Jesus denne ventede messias, græsk ord for messias, khristos.

Det er tvilsomt i hvert enkelt tilfælde, om frelsen er ganstand for en virkelig tro, eller om den blot er en bekvemmelighed, som lader,,,Åndslivet,,, tage form af et projekt ( ekstasen opsøges ikke for prøvelsen selv, den er vejen til forløsning, et middel). Frelsen er ikke nødvendigvis det samme som lidelsens ophør, for buddhisten, eller som Gud for de kristne, muhammedanerne, de ikke buddhistiske hinduer. Den er værdiens fremtrædelsesmåde, set fra den personlige eksistens.
I øvrigt er værdien i begge tilfølde totalitet, fuldendelse, og frelsen er for den troende en >> bliven Alt<<, for de fleste direkte en guddommelig, for buddhister en bliven ikke-individ ( lidelsen er ifølge Gautama individuel).
Når først frelsen er sat som projekt, er Askesen mulig.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror at opbremsningen i væksten - modvæksten - skal komme nede fra. Fra alle os almindelige mennesker, der kan se, at det går ikke længere. Noget tyder da også på, at det allerede er ved at ske, men det kan være en forbigående krusning.

Politikerne derimod, de tør ikke (undtagen Enhedslisten). De tør ikke gå foran, for det vil uvægerlig medføre tab. Der er stadig mange bobler derude, der ikke er sprunget endnu, de holdes i live af statslige pengeudpumpninger, som staterne gangske vist ikke har haft pengene til, så dem har de lånt. Det hele er baseret på, at hvis bare vi kan holde gang i hjulene og væksten oppe, så mister vi i det mindste ikke kreditværdighed.

Stopper væksten, kommer der en nedtur, ingen tvivl om det. Folk er vel begyndt at konsolidere sig privat, så de har lidt at stå imod med. Og mange nede på gulvet kan som sagt se, at det er nødvendigt at stoppe, for ellers styrer vi kollaps på flere områder, og så bliver det værre end den gradvise opbremsnings nedtur.

Steen Erik Blumensaat

Problemet er dette. Askese er udelukket, berøvet ethvert holdepunkt, enhver positiv berrigtelse, altså enhver mulighed.
hvis Askesen er en offerhandling, en opofrelse, ofrer den kun en del af Selvet, som opgives i den hensigt at Frelse den resterende del.
Men sæt det er hele Selvet, der opgives: det er kun mulig i en tilstand af bakkanansk henrykkelse, aldrig med koldt overlæg.
For det kølige overlæg er Askesen tværdigmod nødvendig.

I Askesen er erfaringen dømt til at antage værdi som positiv objekt. Askesen postulerer forløsning, Frelse, tilegnelsen af det eftertragtede objekt.

Steen Erik Blumensaat

bliven Guddommelig, sorry

Steen Erik Blumensaat

Skæbnen gjorde dette slør til en jernhård skal. I og med at Askesen beredte sig på at omskabe verden og udbrede sig i den, fik denne verdens gods og guld en tiltagende og til sidst uundgåelig magt over mennesket som aldrig før i historien.
Karl Marx.

Steen Erik Blumensaat

Om de sidste mennesker i denne kulturudvikling skulle i sandhed ordet gå i opfyldelse:
fagmænd uden Ånd, nydelsesmennesker uden hjerte - dette ingenting bilder sig ind at have steget til aldrig tidligere opnåede stadier i menneskeslægtens udvikling. Karl Marx.

Keld : Pointen er, at det gælder om at få alle med !
Dirch : Kom så alle jer, op på tømmerflåden.

Et universielt problem skal takles af alle. Ikke kun med eneret for Enhedslisten og andre socialister. Sker det er sagen tabt på forhånd.
Forveksles sagen med "røde utopier", opstår de sædvanelige modsætninger.

Vi bliver nød til at få orden i huset, før et nyt liv kan leves. Startes bevægelsen nedefra, følger de politiske partier med. Det er demokratiets vilkår.

Modvækst betyder et andet liv på et økonomisk lavere niveau. Derfor er der kameler der skal sluges, også af venstrefløjen. Lavere løn, lavere skat, målrettede sociale ydelser i reducerede offentlige udgifter. Dele det arbejde, der er, istedet for i misforstået solidaritet at holde ledige ude.
Er EL klar til det. Nej, ikke ifølge de udmeldinger der foreligge i valgkampen lige nu.

Masser af vanetænkning skal ændres, når den materialistiske livsførelse skal ændres. Erhvervs liv, fagforeninger, finansverdenen, undervisningssektoren, den politiske verden.

Alle skal med på tømmerflåden.
Det er pointen.

Selvfølgelig skal det komme nedefra - vi skal huske, at politikerne er vore repræsentanter, ikke vore førere, så de skal blot agere efter de strømpile, de opfanger fra folket. Og vi keder os ovenpå det umådelige forbrug af ligegyldigt lort. Det er jo som fastfood - det mætter ingen steder, og så kan man ligeså godt lade være og se i klædeskabet, om man ikke har noget fra for ti år siden, da de samme farver var på mode.

Der er ikke tale om "askese" mr"Blumensaat",der er tale om nøjagtigt det modsatte. Uendelighed, udvidelse, ubegrænsethed, men på et helt andet plan end på det degenerative plan. vi ser nu......fra en primitiv opfattelse af mennesket, som et grådigt dyr, der bare vil rage til sig på andres bekostning(vulgærliberalismen),så vil helt nye(gamle) facetter af menneskets natur vise sig.Kun en voldsom og aldeles radikal krise kan i første ombæring fremkalde disse facetter,siden forandres alt.........

Jeg kan kun sige at det blver ret spændende;))

Og nej, jeg er ikke nogen dommedagsprofet.

"»Det er klart, at vi i forhold til et historisk perspektiv er under meget stærkere konkurrence fra eksempelvis Østen og Sydamerika, som gør, at væksten i verden fordeler sig anderledes. Så vi skal kæmpe hårdere for at få vækstrater i stil med det, vi har kendt tidligere,« siger Jacob Jensen (V)."

Forstår de overhovedet hvad vækst er? Ved de, at vækst i procenter resulterer i en eksponentiel kurve?
7% vækst om året (massiv, men man ser det i fjernøsten) betyder en FORDOBLING af BNP på 10 år.
Tror de, at vi kan blive ved med at fordoble vores ressourceforbrug (selvom nogle påstår at vi kan vækste uden at forbruge flere ressourcer, så er det endnu ikke set)?

@ Jens Falkesgaard

Jeg tror nærmere, at de fælder frem for at plante? :)

Analogi-leg lagt på hylden. Føj for en gang deprimerende læsning. Mine dystre fornemmelser er blevet bekræftet af en samling blinde, slatne, forskruede, visionsløse, overfladiske politikere, som ikke evner at se med bredere optik end vækstspøgelset fordrer. Jeg leder efter et ord i stil med hjernevask og virkelighedsfornægtelse - nogen bud, som kan beskrive vore kære vækstkoryfæere?

Aggressiv tone, men jeg er altså ganske frustreret. Deres fornægtelsen er blottet.
Mr. Aaen skal dog have en fjer i hatten for at kunne tænke.
Tak til journalisten for at stille de spørgsmål, man ikke selv har mulighed for!

Lars Kristensen

Mon ikke væksten er ved at være en boble ligesom it-boblen, finansboblen og boligboblen.

Hvis man fra politisk hold vil fortsætte med en vækst, så vil boblen til sidst briste og vi står over for en vækstkrise og så er fanden virkelig løs i Laksegade og alle andre stræder, gader og veje.

Så Kære politikere, stop mens legen er god, med jeres pusten så vækstboblen bliver større, for I ved at den vil briste og på et tidspunkt I mindst venter det.

Se dog at få erkendt virkeligheden om vækstens begrænsning og at begrænsningen for længst er nået, men derfor kan boblen godt pustes større, den kan blot ikke klare trykket i længere tid og jo mere i puster den op yderligere, jo tidligere brister den.

Så velkommen til fremtidens vækstkrise, som vil indtræde om ganske få år, dersom politikerne ikke begynder at indse, at væksten har en indbygget krise, som allerede så småt er begyndt.

"Vækst"

et substantiv, fælleskøn

det at vokse det at tiltage i størrelse

en organismes vækst, plantens vækst, dyrets vækst

overført til produktion, stigning i forbrug

betydningsfeltet, både levende og dødt

en plante vokser fjernsynsmængden vokser

nej vent, det vækster
et verbum sågar

levende til handlende til død, ordet har det hele

det kan omfatte alt

det døde voksede, undskyld mit franske, vækstede ud ad det levende

det døde, stille kræver handling, bevægelse

et verbum er født
at vækste

Lidt amatør-poesi!
Min pointe er, at kunsten skal være med til at ændre mentaliteten. Eliassons monstrøse værk er ikke ligefrem knaphedsæstetik, som eksempel.

**Installation(regnbuen)

Grundet gæld har man intet valg, det paradoks fører til afmagt. Der er ikke andet for end at konfrontere folk med det. Jeg tror desværre kun det bliver et bølgeskvulp, så de tilbage med trillebør og skovl.

Så åbenlyst må det være det kræver en international løsning. Men derfor kan man sagtens stoppe med at forurene. En bølge af bæredygtig energi burde alt andet end lige holde dampen oppe et stykke tid, plus man vil være bedre stillet i en smertefuld omstilling.

Og bevares, Kroll har da ret, det kan sagtens tænkes man finder på noget der kan overtage.

Det er ren Mickey mouse, lige p.t

Jesper - de unge op'voksende' generationer' , som endnu ikke har stiftet gæld tager det nok ikke lige så roligt og afbalanceret som os gamle, der står med det ene ben i graven. På den anden side er det sådan at hvor der i 1951 var 13 privat beskæftigede for hver offentligt ansat, er der i dag kun 2,3 privat beskæftigede pr. offentligt ansat.

Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforenings kommende arbejdsmarkedsrapport, oplyser foreningens blad Agenda.

I forhold til 1951 er der i dag 4.000 flere privat beskæftigede og 683.000 flere offentligt beskæftigede.

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/214496/private_job_har_staae...

Det bliver noget af en uoverskuelig tilpasningsproces at dirigere arbejdsstyrken over i miljø- og energisektoren.

Prøv at tjekke det her sjove spil ud som Ekstra Bladet har lavet:

http://politikerdate.ekstrabladet.dk

Det havde jeg altså en fest med...!

Bjarke - det ligner en carmufleret meningsundersøgelse, som jeg selv aldrig ville deltage i.

Torben Morten Lund

Specielt Ole Sohns svar er skuffende. SF har debatteret disse problemer i mere end 20 år, og i forbindelse med valgkampen fremlagt et vækstprogram ved Steen Gade, der netop ser væksten ud fra et bæredygtighedsperspektiv og ikke et formål om evig akkumulation. Har Sohn glemt dette udspil??

Overskriften siger alt. Hvor er det skæmmende at Enhedslisten er de eneste ikke har underhåndsaftaler med Børsens top 10 om at forsætte hovedløst ud over afgrunden.

ja, nogle materialister formoder( eller ved som sikker viden ? ) jo at altet ( det materielle alt ) er uendeligt, at der må være muligheder, for
for, hver særgruppe, og for alle mennesker,
at opfylde alle og hver's ( noget i stile med de af marx-maslow, beskrevene ) behovs"pyramider"

det med: nødvendigheder, og alle efter evne, alle efter behov, kan lade sig gøre,

det er vel på sine vise ( bla.a. ) sådan mange biologiske kroppe "leder og fordeler" "mellem" organerne, i det mindste indatil.

-------

findes der sult eller nød, skyldes det svig.

-------

10.
Den gamle materialismes standpunkt er det "borgerlige" samfund; den nye materialismes standpunkt er det menneskelige samfund eller den samfundsdannende menneskehed.

samfundstilstandene før den franske revolution

kan næppe genkomme,

og det borgerskabslige samfund kan næppe

bestå,

så enten kommer det nye samfund, eller

naturtilstanden genkommer,

stillet op sådan vil de fleste mennesker, jo nok

hellere kommunisme,

( som styreform )

end astrologi,

uanset om

det er

astrologi med ? som midten, eller

med solen, som midten, eller

jordkloden, som midten, eller

kulturhistorisk udviklingslære, som midten, eller

naturhistorisk udviklingslære, som midten.

mere i scherfigs ånd.

det er for så vidt næsten ligegyldig hvilke slags astrologi, astrologerne hævder:

liniær astrologi,
stråle-astrologi, ringformet astrologi, netformet astrologi osv., man bør alligevel næppe godtage deres forsøgen benægten:

at altet, universet , dvs. materien, er uendelig udstrækning, i tid, rum, osv.

nøjere: de diverse slags astrologer, forsøger at benægte

at det er altet, universet , dvs. materien,

og næppe

( i det mindste nogle slags astrologi )

der er uendelig udstrækning, i tid, rum, osv.