Nyhed
Læsetid: 6 min.

Én valgkamp gør ingen ny økonomi

At tro at man kan fastholde økonomisk vækst af den kendte slags, er en utopisk fantasi, siger en af USA's ledende grønne økonomer i en hilsen til danske politikere på krisevalg
Indland
15. september 2011
Kriser baner vejen for forandring, men det er ifølge den amerikanske økonom, Robert Costanza, en fejl at tro, at den nuværende krise i sig selv udløser den store omstilling — også selv om den i høj grad har med den traditionelle økonomis begrænsninger at gøre.

Kriser baner vejen for forandring, men det er ifølge den amerikanske økonom, Robert Costanza, en fejl at tro, at den nuværende krise i sig selv udløser den store omstilling — også selv om den i høj grad har med den traditionelle økonomis begrænsninger at gøre.

Sofie Amalie Klougart

»Du behøver ikke smile,« siger fotografen.

»Men vi taler om lykken,« siger Robert Costanza. Og smiler.

Det er nu ikke der, samtalen begynder. Det er snarere ved ulykken. Den økonomiske krise og den parallelle økologiske krise. Og den danske valgkamp hvor råbet på vækstens genkomst er temaet, der overskygger alle andre temaer, herunder klima- og miljøudfordringen. Som Socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt sagde under DR's afsluttende partilederrunde tirsdag aften:

»I har hørt mig sige rigtig mange gange i den her valgkamp: Valgkampen handler først og sidst om vækst.«

Robert Costanza er en af USA's ledende grønne økonomer, chef for Institute for Sustainable Solutions på Portland State University, Oregon, redaktør af det internationale tidsskrift Solutions om grøn økonomi og på kortvarigt besøg i København. At det falder sammen med valgkampens slutspurt er tilfældigt, men det huer ham ikke at få refereret, hvad valgkampens hovedtema er.

»Danmark er blandt de mere avancerede lande, når det gælder at indlede rejsen mod et fossilfrit og bæredygtigt samfund. Derfor er det da skuffende, hvis der i jeres valgkamp alene råbes på vækst, uden at nogen åbenbart tænker over, hvordan der kan skabes en økonomi, som lever op til ønsket om bæredygtighed og uafhængighed af fossil energi,« siger Robert Costanza.

Han er selv medlem af det internationale forskerhold, som forrige år i det videnskabelige tidsskriftet Nature indkredsede ni planetary boundaries, globale grænser, hvoraf tre klimaets, biodiversitetens og kvælstofkredsløbets smertegrænser allerede er overskredet, mens andre fosforkredsløbets og havenes surhedsgrad er meget tæt på.

»Jeg kan godt lide citatet 'Business as usual is the utopian fantasy' at fortsætte som vi er vant til, er dét, der er utopisk. Jeg mener, vi står ved en skillevej. Det er ved at være åbenlyst, at endeløs vækst er en umulighed. Selv mainstreammedier skriver om det i dag. Det vanskelige spørgsmål er, hvordan vi gennemfører omstillingen fra den nuværende til en ny økonomi.«

Grøn vækst

I den danske valgkamp me-ner mange af partierne at kunne ophæve modsætningen ved at tale om 'grøn vækst'?

»Det er måske en strategisk måde at tale på. Det er jo ikke fordi, man skal ønske sig, at intet vokser eller ændrer sig. Jeg ønsker, at livskvalitet og menneskeligt velbefindende vokser. Men det, der ikke bliver klart ved at tale om 'grøn vækst', er, at selve den konventionelle form for økonomisk vækst må opgives. I de overudviklede vestlige lande skal vi grundlæggende forbruge mindre, ikke mere. Og hvis vi sætter vækst i velbefindende eller lykke som mål, så vil det efter min opfattelse indebære, at den konventionelle vækst i BNP vil klinge af eller stoppe.«

Behøver der være en modsætning? Danske politikere er stolte over, at vi har præsteret økonomisk vækst i tre-fire årtier, stort set uden at energiforbruget er fulgt med op, fordi vi har været dygtige til at energieffektivisere.

»Vi skal gå efter energieffektivisering overalt, hvor det kan lade sig gøre, men der er grænser for denne afkobling. Man kan ikke fuldstændigt afkoble vækst i økonomien fra vækst i energiforbruget. Og man kan endnu mindre afkoble vækst i det materielle forbrug fra energiforbruget. Desuden er en del af den rapporterede afkobling en illusion, fordi energiforbruget knyttet til vores økonomiske vækst bare er flyttet et andet sted hen. Når vi i USA outsourcer industriproduktion og arbejdspladser til Kina, tager det sig ud som om, vi er blevet mere energieffektive, men reelt er energiforbruget og CO2-udledningen blot flyttet til kinesernes regnskab.«

Pas på sproget

Robert Costanza vil egentlig helst slippe for at snakke om vækst, nulvækst, modvækst og lign.: »Jeg mener, selve terminologien er en fælde. Min anbefaling til de danske politikere er, at de ændrer deres sprog og anlægger et bredere perspektiv. At de lader diskussionen handle om de egentlige mål, som mennesker stræber efter. Det er ikke vækst i traditionel BNP-forstand, men bedre livskvalitet, bæredygtighed, lighed, meningsfyldt arbejde. BNP-vækst er en abstraktion, som folk ikke kan mærke. Vækst i lykke kan nås trods eller måske ligefrem via nedgang i BNP.«

Han henviser til de undersøgelser samlet af forskerne Richard Wilkinson og Kate Pickett i bogen Lighed i går udsendt på dansk som dokumenterer, at menneskers stræben efter større materiel velstand i vor del af verden snarere bunder i ulighed end i absolutte behov for mere.

»Når folk i USA føler behov for en bolig på flere hundrede kvadratmeter, er det, fordi dem, de sammenligner sig med, har sådan en. Og når direktører skal have en løn, der langt overstiger, hvad de er i stand til at bruge, er det fordi, drivkraften er at have en større indkomst end de andre direktører. Det er et destruktivt kapløb, som der bør sættes grænser for til fordel for større lighed, der i sig selv fremmer andre værdier end vækst. Værdier, som hos de indianske folk i det nordvestlige Amerika, som i deres potlatch-ceremonier konkurrerer om, hvem der kan give mest væk frem for at skrabe mest til sig.«

Lykkeindekset

Belært af flere årtiers forskning og debat om økonomisk vækst, grænser for vækst og en ny ligvægtsøkonomi frygter Robert Costanza, at der skal kriser til, før vi for alvor begynder at stille om.

»Hvis økonomien kommer igennem den nuværende krise og begynder at vokse igen, øger det efterspørgslen på olie. Det vil presse priserne op og skabe nye kriser og barrierer for væksten. Nogle mener, denne prismekanisme og markedet i sig selv vil sikre omstillingen til ikke-fossile energikilder, men problemet er, at markedet først reagerer på grænserne, når økonomien har ramt dem. Markedet kan ikke planlægge.«

»Min personlige opfattelse er, at vi kommer til at støde hovedet mod det loft, der sættes af svindende oliereserver og tiltagende klimaproblemer, før budskabet for alvor trænger ind. Spørgsmålet er, hvor alvorlige disse kriser vil blive mit håb er, at de ikke bliver alt for smertefulde.«

Vi har jo krise lige nu. Og nærmest nulvækst. Ser du tegn på, at det befordrer holdningsskift og omstilling?

»Både og,« siger han.

Han peger på, at der mange steder i USA og Europa foregår lokale eksperimenter med nye økonomiske modeller og livsformer: »Portland, hvor jeg bor, er en international frontløber, når det gælder at bevæge sig mod bæredygtighed og CO2-reduktion. Og i selve staten Oregon er vi i samarbejde med guvernøren ved at forberede en scenarie-proces, hvor vi for borgerne beskriver fire-fem mulige fremtider, som de skal diskutere og tage stilling til. Hvis vi på den måde i fællesskab kan indkredse de ønskelige langsigtede mål, bliver de politiske redskaber for at nå dertil mere acceptable.«

Costanza peger også på, hvordan økonomer og politikere fra vest søger inspiration hos det lille kongerige Bhutan, hvor man har afløst bruttonationalproduktet, BNP, med et lykkeindeks, Gross National Happiness, GNH.

»I Bhutan har man indset, at den traditionelle økonomiske vækst, som førhen har sikret øget social velfærd, i dag skaber mindst lige så mange problemer, som den løser.«

Præsident Sarkozy og hans kommission om et alternativ til BNP er blandt dem, der har hentet inspiration i Bhutan. Den amerikanske regering er blandt dem, der tilsyneladende ikke har. Da den finansielle krise begyndte i 2008, talte Obama højt og længe om at gøre noget ved både økonomisk krise og klimakrise via investeringer i bl.a. vedvarende energi og grøn jobskabelse. Green New Deal var sloganet, mange brugte.

»Det hører vi ikke så meget om i dag. Præsidentens nye initiativ for jobskabelse er ikke lanceret som et grønt initiativ,« siger Costanza og henviser til Obamas tale til Kongressen i sidste uge, hvor vedvarende energi ikke med et ord blev nævnt som et af de satsningsområder, der skal skabe nye arbejdspladser.

Kriser baner vejen for forandring, men det er ifølge den grønne økonom en fejl at tro, at den nuværende krise i sig selv udløser den store omstilling selv om den i høj grad har med den traditionelle økonomis begrænsninger at gøre.

»Det her vil tage mange år, måske årtier. Vi må tænke i et længere tidsperspektiv end en valgkamp,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Johan Juhl-Nielsen

»Danmark er blandt de mere avancerede lande, når det gælder at indlede rejsen mod et fossilfrit og bæredygtigt samfund. Derfor er det da skuffende, hvis der i jeres valgkamp alene råbes på vækst, uden at nogen åbenbart tænker over, hvordan der kan skabes en økonomi, som lever op til ønsket om bæredygtighed og uafhængighed af fossil energi,« siger Robert Costanza.

Heldigvis er noget nyt under udvikling - også i Danmark!

På dagen hvor valget blev udskrevet var der reception i anledning af udgivelsen af antologien "Modvækst - omstilling til fremtiden"!

Idag, på valgdagen, taler prof. Ole Fogh Kirkeby og Information-debattør Niels-Simon Larsen om nyudgivelsen "Fornuftig modvækst" af Serge Latouche (Det Økologiske Inspirationshus, kl. 16.30).

Endnu en spire til etablering af et nyt udviklingsmiljø for "den store omstilling"?

"Den store omstilling" forudsætter indsigt i kompleksiteten, der er historisk-strukturelt bestemt og yderligere komprimeret ved en indbyrdes afhængighed under globaliseringens turbo. - Det byder vel én imod at afvente "Det store kollaps"....

Har svært ved at se, at et regeringsskifte vil ændre på behovet for et opgør med "vækstens tyranni" og behovet for udviklingen af "transition towns".

Selvfølgelig er det ikke ligemeget, hvordan der stemmes idag!

Åh, så er man da ikke helt idiot.

Yderst fornuftig mand, denne Robert Costanza. Tak for det interview, JSN.

@Peter Hansen: "Åh, så er man da ikke helt idiot." Nej, lige præcis, sådan har jeg det også nu.

Niels-Simon Larsen

”Den konventionelle vækst må opgives”, siger Constanza, og det er præcis det, det hele drejer sig om. Kun få danske politikere tør sige det samme, hvis de overhovedet er kommet så langt, at de har indset det.

Man kommer let til at gentage sig selv her i trådene, men en reel debat med folk, der ikke har indset, at der er noget galt, er efter min mening umulig. Vi så det med Martin Ågerup. Det er så indlysende, hvad Constanza giver udtryk for, at man nærmest ikke orker, at tage debatten med dem, som bare siger, at det er hysteri.

Selvom Enhedslisten har taget ordet modvækst i sin mund, er det jo ikke noget, der har gentaget sig ofte, og når selv Enhedslisten går på listefødder, fortæller det bare, at sandheden om væksten er ilde hørt.

Sandheden er, at væksten lider af svindsot og ikke kan rejse sig op fra sin soteseng. Vækst kan kun forekomme gennem voldelig udnyttelse, hvad alle verdens slavefabrikker vidner om. Først når dette er indset, kan vi begynde at opbygge et andet samfund - indtil videre snakke om det, fx i eftermiddag som ovenfor beskrevet.

Mikkel Davidsen

netop, det eneste der med sikkerhed stiger propertionalt med væksten er dets systemafhængige "modbegreb" gælden... og naturligvis verdenshavene!

Godt med nye begreber som 'Konventionel' vækst og væksten lider af 'svindsot' - det er en helt ny teoribygning der skal opføres.

"Robert Costanza vil egentlig helst slippe for at snakke om vækst, nulvækst, modvækst og lign.: »Jeg mener, selve terminologien er en fælde. Min anbefaling til de danske politikere er, at de ændrer deres sprog og anlægger et bredere perspektiv."

Det kunne være interessant at udføre en dybdegående analyse af kapitalismens sprog - i bedste "Lingua Tertii imperii" stil - og dermed blotlægge, hvordan kapitalismens sprog påvirker os. Jeg har gjort min egen personlige "lægmandsobservation" ved at lægge mærke til, at ordet, vækst, har "ekspanderet"(et af kapitalismens favoritord) sit betydningsfelt ved at agere verbum. "Vi skal vækste, jeg vækster", det høres ofte. Det er et ganske foruroligende sprogligt skred! Måske har ordet haft en verbumsform i længere tid - jeg er blot en "lægmand" - men for mig virker det betændt .

Sprog er alt, så jeg er stor tilhænger af Costanzas skepsis vedrørende politikernes kapitalistiske terminologi.

Alt starter i sproget, så den store omstilling(et dejligt begreb, omstilling) skal også starte her!

Anders Sybrandt Hansen

Jeg har haft samme oplevelse med 'at vækste' - en neologisme, der er kommet til i 0erne, tror jeg.

Jeg tænkte naturligvis med det samme på Calvin (ham med stoftigeren, Hobbes), som legendarisk sagde:

"I like to verb words
Verbing weirds words."

Michael Borregaard

Costanza siger præcist det samme som Jørgen Ørstrøm Møller, Jørgen Ørstrøm Møller omtaler dog det fremtidige behov for verdensøkonomien som værende indførelsen af knaphedsøkonomi.

Har lige på Tv2-nyhederne læst de forskellige valgløfter, og ordet knaphedsøkonomi forekommer ikke i løfternes tekst, det nærmeste vi kommer på det er S-Sfs` indførelse af et forsigtighedsprincip, på den anden side fremgår det af samme analyse, at S og SF tilsammen står for 91 af de 174 valgløfter, hvorimod VKO står for tilsammen 52.

Løfterne er mange, desværre er ingen af løfterne givet med henblik på knaphedsøkonomi, eller det er som Knud Romer har sagt, politikerne er dag talende excelark, der er ingen, der siger noget, debatten bliver kvalt i tal samt løftet om et løft af væksten - manglen på lederevner med henblik på fremtidens økonomi samt sikring af ressourcerne må alt andet lige siges at være manglende, og de er langt fra underholdende at lytte til, for forklaringsgraden drukner i enkle ord, kroner og ører, når de smider om sig med milliarder kroner til vækstbetonede projekter.

Der er ikke noget at sige til, at man har sine bekymringer, når det omhandler politikernes evne til, at slukke de mange småbrande som præger den økonomiske platform.

Michael Kongstad Nielsen

Kriserne i både klima, miljø og økonomier vil komme til at sætte et loft, vi støder ind i på et tidspunkt så eftertrykkeligt, at der ikke bliver anden vej end omstilling til et nyt liv. Vi kan ligeså godt forberede os på omstillingen og indlede den.

Hvordan? De nye modvækstbøger giver nogle bud. Informations artikelserier også nogle, og debatten her på nettet ditto. Det er super godt, for jo mere bevidsthed om alternativer til den traditionelle livsstil, jo bedre.

Costanza siger: "Pas på sproget". Vækst, nulvækst, modvækst, brug ikke for mange af disse ord, men tal om målene, hvordan vil vi have det til at se ud.
Fint nok, men så falder han selv i ved at dyrke ordet "lykke". Det er et rigtig dumt ord, for "lykke" er i den grad forbundet med indkøb, forbrug og materiel vækst og rigdom (Den amerikanske uafhængighedserklæring dyrker også ordet lykke).
Den der med Buthan og Sarkozy, den er der næppe mange, der hopper på.
Hvis vi endelig skal have slagord, så kunne ord som glæde, sundhed, balance, harmoni el. lign. være bedre.

Man kan vel kalde det omstilling til et bæredygtigt samfund. Herefter er man næsten nød til at definere begrebet. Som livskvalitet, miljøvenlige energikilder m.m

Derefter hvordan, og med hvem og hvornår.

Jeg er ret begejstret for gnh.

Kongstad: information.dk/204164

Det sidste indlæg indeholder dog en sandhed der får filmen til at knække lidt.

Men det med buhtan er altså af ældre dato.

Michael Kongstad Nielsen

Wendt: tak for henvisningen til artiklen vedr. Buthan, her kommer den lige så man kan link:e
http://www.information.dk/204164
men mange vil sikker stadig blive overfaldet med fordomme om meditation og hensvæven mod nirvana eller hvad det det hedder, og dermed stå af. Derfor kan tankerne om alternativer til BNP godt være gode.

Michael Kongstad Nielsen

Wendt: tak for henvisningen til artiklen vedr. Buthan, her kommer den lige så man kan link:e
http://www.information.dk/204164
men mange vil sikker stadig blive overfaldet med fordomme om meditation og hensvæven mod nirvana eller hvad det det hedder, og dermed stå af. Derfor kan tankerne om alternativer til BNP godt være gode.

Michael Borregaard - men det er lige så snart at ordet 'økonomi' sniger sig ind, at det begynder at blive vanskeligt fordi 'penge' er den fælles målestok [dog elsatisk og uforudsigelig]. Så når du nævner et sammensat begreb som 'knaphedsøkonomi' - så bliver det rigtigt svært fordi begrebet 'knaphed' er omdrejningsaksen i 'markedsmekanismerne' og det paradoks, at afhjælpning af mangel/knaphed i en sektor betyder skabelse af knaphed/mangel i andre sektorer. Hvis man skal kunne beherske forbrug af knaphedsfaktorer af højere orden er det nødvendigt at vende begreberne 'på hovedet' så at det monetære grundlag fastlåses og at de egentlige knaphedsfaktor relateres til dette aftalt e og grundlag i fremadrettede prioriteringer af forbrug. De fleste 'økonomer' står af her fordi deres fantasi er ødelagt af systematisk inddoktrinering på anstalterne.

- man ser jo også hvor umuligt det er at foretage en differensbetragtning mellem alternativer der gensidigt udelukker hinanden. Og så er der den 'mangel' ved nationaløkonomi, at der ikke eksisterer nogen kontoplan eller noget egenkapitalbegreb og at det er umuligt at foretage en afstemning fordi alle summationerne hviler på optællinger. På dette område befinder vi os et par hundrede år tilbage rent erkendelsesmæssigt. Men det får man aldrig en vismand til at indrømme.

Michael Borregaard

Leif, kan ikke andet end give dig ret, vi står over for et fuldstændig nyt ball game, ikke alene for den danske økonomiske platform, men også for verdensøkonomien generelt, den danske platform er naturligvis pt. ikke lige så ustabil som større landes. Fælles for begge er dog, at vi vil møde knaphed på råstoffer. Der vil ikke være energi nok. Olieprisen vil stige. Fødevarepriserne vil stige. En anden barriere vil være den voksende ulighed, en ulighed vi ikke mindst i Danmark samt Norden har oplevet, dette på trods af, at det var fattigdomsår sidste år.

Den fremtidige stabilitet, skriger efter, at de økonomiske modeller skrives om samt at formidling omkring knaphederne gøres klart. I Danmark er mange vandboringer blevet lukket, på verdensplan er rædselshistorierne også mangel på vand. Formidlingen er det første skridt, industrialiseringen som hvis jeg husker rigtigt startede i England, skal omstilles til knaphed - men igen det kræver formidling, og små skridt, ellers vil det være en transition der vil føre verdensøkonomien ud i nye og større kriser. Som du sikkert selv ved, har i hvert fald læst mange af dine indlæg med et smil på læben, handler fremtiden om byrdefordelings tidsalder. Den traditionelle vækst- og fordelingssteori er alt andet lige forældet, Adam Smiths grundsætning om, at den enkeltes stræben efter velstand leder til samfundets velstand, er ligeledes passé.

Igen, tilliden skal opnås gennem formidling, noget politikerne desværre ikke er gode til i dag, deres forklaringsgrad er helt i bund, havde de været studerende, havde de max bestået med et 6 tal på den gamle karakterskala, for der er s absolut intet uddybende i de mange tusinde af ord, de under valgkampen har kastet ind i det offentlige rum. Der er desværre ingen politiker, der tør bekæmpe grådigheden, egoismen og stille spørgsmål ved materialismen - man kan stille sig selv spørgsmålet, kan man ikke få det til at fungere i Danmark, hvordan skal man så få de asiatiske lande med på vognen. Den større efterspørgsel efter eksempelvis fødevarer, har allerede fået fødevarepriserne til at eksplodere, spørgsmålet er, hvornår rammes vi af en fødevareboble.

De mange potentielle bobler der kan ramme verdensøkonomien er skræmmende læsning, man må dog sige at ovenstående artikel rammer det sandfærdige billedes gyldne snit spot on, såvel i et nordisk perspektiv som ud fra globaløkonomiske synspunkter. Med andre ord, det er som man siger, økonomi er ikke en videnskab, og for fremtiden vil platformen være afhængig af den gensidige tillidsfølelse, altså de psykologiske søjler i en økonomi som bærer den økonomiske platform. Opnår man ikke de psykologiske søjlers forståelse, altså befolkningen, opnår man ikke inden for de næste mange, mange år muligheden for, at påvirke magthaverne.

I Danmark, kan man tale om, at der kan ændres på knapheder, dette kræver eksempelvis en bedre sundhed hos befolkningen, for opnår man først bedre sund, sparer man på sundhedsudgifterne, hvorefter man kan allokere pengene til gode for ligheden, dette kræver dog igen formidling, formidling og formidling.

Leif, tak for dit bidrag, ser frem til flere konstruktive indlæg i fremtiden - Og ja, du har åh så ret i, at mange økonomers fantasi er ødelagt, af systematisk indoktrinering på anstalterne!

Er det ikke påfaldende at så mange kan blive enige om at sprogbrug fra deres politiske modstandere er "betændt" og mistænkeligt, hvorimod sætninger som "mange økonomers fantasi er ødelagt, af systematisk indoktrinering på anstalterne" ikke underlægges samme betragtning?

Det må være tydeligt for enhver, at det er en sætning der alene skal distancere en selv fra andre, man ønsker at betragte som anderledes tænkende og uønskede. Spørgsmålet er bare om vi har brug for en kinesisk inspireret kulturrevolution eller om der er brug for nuancer?

At en fløj siger en anden fløj tager fejl er vel ret beset ikke særskilt konstruktivt?

På den bane synes jeg Robert Costanza præsenterer et meget mere nuanceret og indholdsfyldt indlæg med ikke bare en afvisning af dem der er uenige med ham, men en analyse og en serie af begrundelser der gør hans ytringer til argumentation fremfor Leif Mønniches forsimplede propaganda?

Line Trasborg - skal jeg opfatte dit indlæg som en proklamation fra et elfenbenstårn eller et nødskrig fra økoteorretikeres mørke gravkammer ?

Michael Borregaard

Danmark vågner i dag op med udsigt til sin første kvindelige statsminister, men også til den første regering med socialistisk deltagelse - valget er endelig overstået, mange har vi formentligt trætte ører.

Arbejdet har altid været grådigt - og nådigt. Men arbejdets vilkår har forandret sig kraftigt fra bondesamfundets kedsommelighed til dagens krav om engagement og selvledelse. Vi er dem, vi er i kraft af vores arbejde; også når arbejdsmarkedet har svært ved at rumme os - bæredygtigheden for arbejdslivet har fået nye kasketter - om det bliver til det bedre, må tiden vise, vi kan ikke andet end håbe som et af Piet Hiens` gruk foreskriver.

Problemet er dog Line, som jeg antager det, referer Leif til, at ligevægtsøkonomerne anvender blindt Dream Modellen, og i Finansministeriet anvender de blindt Adam som deres krystalkugle - fælles for begge modeller er at de fokuserer på talmæssig vækst i kroner og ører, uden skelen til værdien af den menneskelige faktor, og dermed betydningen af den til enhver tid eksisterende solidaritet i et givent samfund, med andre ord, begge modeller kan ikke tage højde for anomalier som eksempelvis arbejdsløshed samt merværdien af folk under uddannelse mv.. Regnestykker baseret på DREAM-modellen, anvendt af velfærdskommissionen tager derfor altid udgangspunkt i ’fuld beskæftigelse’. Det vil sige, at hvis der er registreret et vist antal arbejdsløse, så må årsagen være manglende vilje til at tage sig et af de job, som ’står og venter’. På sin vis er en antagelse som denne fejlagtig, om end den afsatte regering har ført en tvangspolitik over for de arbejdsløse, og ignoreret hvad Jørgen Goul sagde tilbage i år 2003. I 2003 var professor Jørgen Goul Andersen med til, at fremlægge en arbejdsmarkedsundersøgelse, der fortæller, at øgede økonomiske incitamenter har en meget begrænset effekt på ledigheden i Danmark.

“Folk vil pokkers gerne arbejde, så det er ikke incitamentet til at arbejde, det skorter på,” sagde Jørgen Goul Andersen.

Claus Hjort Frederiksen som var Beskæftigelsesminister valgte “desværre” at overhøre dette faktum i 2003, og førte den samme linje videre gennem blind anvendelse af de tal Adam Modellen smed ud mens han var Finansminister. Netop af denne grund er hverken Dream Modellen eller Adam et realistisk analysegrundlag til forståelse af dansk økonomis ubalancer på et højere psykologisk plan, og dermed den merværdi de psykologiske søjler som skal bære den økonomiske platform har for skabelsen af en sund og bæredygtig økonomi - man kan håbe på, at den nye regering vil tage anomalierne med i sine betragtninger, og ikke kikker sig blindt på hvad modellerne smider ud.

Om ovenstående lige præcist er hvad Leif har ment skal jeg ikke kunne svare på, krydser dog alligevel fingre for, at jeg ikke har ramt helt skævt!

På Høfligste Vis

Line - undskyld min korthed for hovedet - og Michael du er et utroligt fagligt engageret, høfligt og venligt menneske. Du skal roses for din beskrivelse af Dream og Adam med de uhensigtsmæssigheder og mangler de har. Måske er en on-line debat ikke det bedste sted at kritisere/evaluere forskellige økonomiske redskaber hvori der er lagt tusinder af timer til foranalyse og kravspecifikation, konstruktion, programmering, test osv. Men da det er her i medierne vi præsenteres for resultaterne af disse vidunderlige modeller - så er det vel meget naturligt at vi til stadighed kredser omkring forudsætningerne som katten om den varme grød. Og det er jo netop fordi konklusionerne gensidigt rokker ved vores politiske holdninger.

Med hensyn til politikeres udtalelser om økonomiske spørgsmål. Så er det min opfattelse at man faktisk ikke har udviklet de nødvendige økonomi og beslutningsredskaber. Selv økonomiske tal og oplysninger fra statens egne systemer kan man ikke helt stole på eller regne med, endda på trods af Økonomistyrelsen påstår at have 'effektivisering i blodet'. Det er dog som om at der altid mangler lige netop de informationer man har behov for - de findes slet ikke.

Michael - du nævner f.eks en interessant problemstilling:"Der er desværre ingen politiker, der tør bekæmpe grådigheden, egoismen og stille spørgsmål ved materialismen - man kan stille sig selv spørgsmålet, kan man ikke få det til at fungere i Danmark, hvordan skal man så få de asiatiske lande med på vognen. Den større efterspørgsel efter eksempelvis fødevarer, har allerede fået fødevarepriserne til at eksplodere, spørgsmålet er, hvornår rammes vi af en fødevareboble."

Når sagen er den, at disse bobler dannes, hvorfor foregriber økonomer så ikke begivenhedernes gang i deres modeller med henblik på at forebygge uheldig udvikling og dæmpe konsekvenserne ? Det er sådanne tiltag man måtte kunne forvente fra økonomerne, skulle man mene. Og ikke forvente at man her fra et debatforum kan formulere de vises sten.

Når alt der er sagt, så mener jeg at man er alt for bange for begrebet 'planøkonomi', som man forbinder med noget yderst ineffektivt og bureaukratisk. Jeg vil mene at man bør tage dette tabu op til genovervejelse. Selv i moderne industrikoncerner praktiserer man idag hvad man kalder 'plankoordination' eller 'periodekoordination' formuleret som budgetter med henblik på at anvende forhåndenværende produktionsfaktorer mest effektivt. Dette for at få så stor en effekt som muligt. Det samme gælder i det økonomiske kredsløb i samfundet.

Robert Costanza nævner i artiklen lokale eksperimenter eksperimenter med nye økonomiske modeller og livsformer:
»Portland, hvor jeg bor, er en international frontløber, når det gælder at bevæge sig mod bæredygtighed og CO2-reduktion. Og i selve staten Oregon er vi i samarbejde med guvernøren ved at forberede en scenarie-proces, hvor vi for borgerne beskriver fire-fem mulige fremtider, som de skal diskutere og tage stilling til. Det er da en god begyndelse, men det forudsætter at nogle kreative folk har sat sig hen og formuleret og defineret indholdet af de pågældende bæredygtigheder i de former de skal vurderes. En slags kapacitetsdefinitioner - formler - konstanter etc knyttet til disse. Det er sådan noget man skal have gang i. Man kan jo starte med noget enkelt og så udbygge det efterhånden som man behersker modellerne. Det vil ihvertfald give nogle mere kvalificerede debatter frem for et eller andet BNP tal som succeskriterium. Med hensyn til begrebet kapacitet er jeg ikke selv nået længere end til definitioner af tidsvinduer i fabrikskalender-systemer hvori man kan indsætte produktionafaktorer med variabel produktivitet dvs output. Hvilket er det mest primitive niveau. Jeg er dog aldrig stødt på andre der har interesseret sig i kapacitetstanken. Nå men det skal jo ikke blive for detaljeret - så jeg slutter her.

Tak for det Leif.
Vi skal jo helst ikke komme for langt ud på overdrevet.