Nyhed
Læsetid: 4 min.

Velfærdsdiskussionen nåede aldrig helt ud på Vesterbro

Samfundets svageste er blevet overset i valgkampens diskussioner om velfærd, mener gadejurist Nanna Gotfredsen. Information tog til Vesterbro for at møde narkomanen, den prostituerede og den hjemløse, som valgkampen aldrig handlede om
Gadejurist Nanna Gotfredsen (t.h.) på arbejde på Vesterbro, hvor hun yder gratis retshjælp til gadefolk. En af dem er Kristina, der ikke har hørt eller set meget til politikerne under valgkampen.

Gadejurist Nanna Gotfredsen (t.h.) på arbejde på Vesterbro, hvor hun yder gratis retshjælp til gadefolk. En af dem er Kristina, der ikke har hørt eller set meget til politikerne under valgkampen.

Jakob Dall

Indland
15. september 2011

Information er taget til Vesterbro for at mødes med gadejurist Nanna Gotfredsen. Det er formiddag i Skelbækgade, og sammen med en kollega byder hun på kaffe, kiks og gode råd. Og det sidste er der hårdt brug for, fortæller Nanna Gotfredsen, der gennem de seneste 12 år har arbejdet for Gadejuristen, der yder retshjælp til socialt udsatte.

»Der er et kæmpe behov for retshjælp. Gadefolket ved ikke, hvilke rettigheder de har, og de sociale myndigheder fortæller det ikke. Der sker mange brud på folks retssikkerhed, når de selv er henvist til at opsøge en hjælp, de ikke ved, de har krav på,« fortæller Nanna Gotfredsen indigneret og hælder kaffe op, mens en mand kommer forbi og får en kiks til sin øl.

»Tak, tak,« siger han og glider op ad Skelbækgade en kiks og en venlig hilsen rigere.

Trusler og voldtægt

Det er Nanna Gotfredsen selv, der har inviteret til en gåtur på Vesterbro. For mens valgkampen raser med løfter om varig velfærd til danskerne, mener hun, at politikerne glemmer nogle af samfundets svageste stofmisbrugerne, de prostituerede og de hjemløse.

»Hele valgkampen har handlet om, hvordan vi sikrer fremtidens velfærd. Men hvad er det for en velfærd, de vil sikre? Jeg kan ikke få øje på den her på Vesterbro,« siger hun.

Det kan Kristina tale med om. De seneste ni år har hun »gået i gaden«, som hun udtrykker det, men lige nu er kunderne sat på pause til fordel for en kop kaffe og en kommentar til politikerne.

»Der er ikke nogen politikere, der kommer ud og møder os. De tager beslutninger og kriminaliserer hen over hovedet på os, fordi de synes, det, vi gør, er farligt. Men det er ikke nødvendigvis farligt at være prostitueret, så længe man passer på og tænker sig om,« siger hun.

Snarere er der brug for hjælp. Som da Kristina og kæresten skyldte 1.000 kroner for stoffer væk til en mand, som til sidst mistede tålmodigheden og besindelsen.

»Han kom og truede mig og min kæreste. Jeg fik en pistol for tindingen og blev voldtaget. Da vi gik til politiet, tog de faktisk sagen meget seriøst og sagde, vi skulle have beskyttelse og gå under jorden.«

Politiet anholdt da også manden, der truede og voldtog Kristina, men da hun sammen med kæresten kontaktede kommunen for at få hjælp til beskyttelse og behandling, mødte de en mur af modvilje.

»Vi ville gerne på et omsorgshjem, så vi kunne få fred og sikkerhed og komme os. Men kommunen troede ikke på os, selv om politiet bekræftede, hvad der var sket,« fortæller hun.

Først da Gadejuristen tog med på socialkontoret som bisidder, var myndighederne klar til at hjælpe, og Kristina og kæresten kom allerede dagen efter af sted til et omsorgshjem i Nordjylland.

Ifølge Nanna Gotfredsen er det langtfra det eneste eksempel på kommunernes fejlbehandling eller modvilje mod at gå ind i sager og give den hjælp, de er forpligtet til at yde.

»Nogle gange handler det om, at de simpelthen ikke kan lovgivningen. Andre gange vil de bare ikke hjælpe, som de skal efter loven,« siger hun.

Afgørende valg

Den mobile kaffebod pakkes sammen, og turen går mod Halmtorvet og Café Dugnad. Der er godt med mennesker, for tirsdag er lig med brunch. De fleste tilstedeværende, fortrinsvist mænd, lyser op og hilser, da Nanna Gotfredsen træder ind i gården. Lidt efter kommer Kalle forbi. Han holder pause fra arbejdet med at sælge Hus Forbi, og nu er det tid til et fix. Vi sætter os ved en bænk, og Nanna Gotfredsen spørger ind til, hvordan det går, og Kalle fortæller, at jo, det går skam udmærket.

»Det har hjulpet, at jeg ikke tager så meget cola. Jeg tager ikke engang halvdelen af, hvad jeg normalt tog,« siger han, inden han synker sammen, og kokainen spreder sig i blodet.

Kalle får fred i rusen, og Nanna Gotfredsen fortsætter sin fortælling. Hun mener, politikerne kupper de svageste, når de taler om dem som ofre. For politikerne ved ofte ikke, hvad stofmisbrugeren, den hjemløse og den gadeprostituerede har brug for.

»Mange politikere ved ikke særlig meget om udsatteområdet eller bare om narkotikafænomenet. Det kan man også til en vis grad undskylde, for det er et meget kompliceret område. Men de udtaler sig alligevel, og det ville de aldrig gøre på samme måde om andre områder,« siger hun.

Ikke desto mindre er netop dette folketingsvalg afgørende for de mest udsatte, mener Nanna Gotfredsen.

»Spørgsmålet er, om den kommende regering uanset farve tør og ønsker at afskaffe det, der ligner anarki på samfundets bund. Og i stedet endelig tør og ønsker at indføre velfærdssamfundet for netop dem, der har allermest brug for det.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvor kan jeg stemme på Nanna Gotfredsen? Tthat's my kind of a woman!

Du kan ikke stemme på Nana, men du kan støtte hendes og de andre gadejuristers arbejde på anden vis - de gør nemlig en konkret forskel hver dag.

I artiklen nævnes Cafe Dugnad. Det er tilsyneladende gået hen over hovedet på Information, at Københavns Kommune med trusler pressede de lokal græsrødder på Vesterbro til at forlade den Cafe Dugnad, som de havde opbygget og drevet med enorm succes.

I stedet har kommunen indsat Robert Olsen, lederen af den lokale kommunale elendighedskaserne Mændenes Hjem, til at drive Cafe D (som den nu hedder) i overensstemmelse med alle de dejlig kommunale regler, der nu i 35 år har vist sig at være en katastrofe for både stofbrugere og lokalområde.

Sådan er det også, når 'rød blok' driver socialpolitik i praksis.

Det er en fin indsats, der gøres af gadejuristen -bare der var flere med den samme forståelse af dem, der er "gledet ud" af vores samfund.

Der er en "hård kerne" af fattige i København, som ikke passer ind i hjælpe-systemerne, og som ingen derfor rigtig gider gøre noget for -det er for ringe .

( Det er iøvrigt ikke et nyt problem - jeg kan huske min bedstemor´hjalp med at organisere "jule-hjælp" og andet til denne type mennesker i København - så der er noget, der desværre ikke har ændret sig.)

Det er godt med rådgivning og i de eksisterende er der ingen ordentlig og rigtig rådgivning at hente. Der undlades at fortælle om ens fulde rettigheder (hvis man da overhovedet har nogle!)

Men almisser fy for søren -den hvor befolkningsgrupper er afhængige af jule- og tøjhjælp oa.

Hvor depraverende er det ikke?

Hvor er friheden til selv at råde over sit.

Og hvordan kan det være at man først er et ordentlig menneske, når man har en moppe eller kost i hånden?:

https://info.jobnet.dk/mit+jobcenter/sj%C3%A6lland+og+hovedstaden/hoveds...

@ Robert Kroll

Helt enig - indsatsen over for de svageste i samfundet er bombet halvtreds år tilbage i tiden under VOK-regimet.

Nanna Gotfredsen

Tak for pæne ord ;-) - det er uhyre opmuntrende for os alle her på stenbroen.

@ Lasse Glavind - mange siger faktisk stadig "på Dugnad" eller "nede ved Dugnad" ... Der er åbenbart grænser for hvad indlandsisen kan gøre kål på ...