Kommentar
Læsetid: 2 min.

Velkommen tilbage til gruppeeksamen

Den afgående regerings ideologiske korstog mod rundkredspædagogik har været en kostbar affære og et skræmmende eksempel på politisk snæversyn
Indland
28. september 2011

Nu bliver gruppeeksamen genindført. Det skal gøres af den kommende regering med Helle Thorning-Schmidt (S) som statsminister, men initiativet kommer fra den afgående regering, som for seks år siden besluttede at nedlægge forbud mod gruppeeksamen.

Initiativet kom under valgkampen. Først meddelte den konservative videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen, at hun var parat til at genindføre gruppeeksamen ved universiteterne, fordi erhvervslivet efterspørger flere kandidater og ph.d.-uddannede, der kan arbejde tværfagligt. En uges tid senere bekendtgjorde statsminister Løkke Rasmussen så, at Venstre gav afkald på sit tidligere synspunkt om gruppeeksamen, fordi tiden kalder på holdarbejde og tværfaglighed.

»Vi står ved det, vi gjorde i 2006,« udtalte han, »men vi ønsker også at være et parti, der tager pejling af, hvad der er tidens udfordring«.

Tidens udfordringer kan tilsyneladende skifte hurtigt. Indtil valget havde Venstre fastholdt, at »eksamination og besvarelse af opgaver skal foregå individuelt, så det tydeligt fremgår, hvad den enkelte kan«, og Konservative var »varme fortalere for den aftale, der i november 2005 afskaffede gruppeeksamener« (citeret fra Folketingets hjemmeside).

Overfladisk

Den foregående regerings forbud mod gruppeeksaminer udløste i sin tid ikke kun protester, men også samling af videnskabelig dokumentation med henblik på at efterprøve regeringens argumenter.

Blandt andet viste undersøgelser ved Aalborg Universitet, at både studerende, lærere og censorer vurderede, at individuelle eksaminer gav en mindre dybtgående efterprøvning af de studerendes viden og færdigheder end gruppeeksaminer. En række færdigheder, som for eksempel evnen til at diskutere forskellige løsningsmuligheder og evnen til kommunikation og samarbejde, blev også i mindre grad efterprøvet ved individuelle eksaminer.

Af mange studerende, som havde erfaring med gruppeeksamen, blev den individuelle eksamen set som overfladisk og forbundet med held.

Der var i debatten ingen, som argumenterede imod, at individuelle eksaminer kunne og skulle spille en rolle i alle uddannelser. Det særlige ved regeringens position var, at den ikke krævede variation og alsidighed i prøveformer, men at den forbød én bestemt type eksamen og dermed begrænsede valgmulighederne for uddannelsesinstitutioner, studerende og erhvervsliv. Argumenter og videnskabelig dokumentation bed ikke på regeringen. Det var som at slå vand på en gås. Indtil valgkampen, hvor signalerne pludselig skiftede.

Sund fornuft

Selv om begrundelserne næppe alle er ædle, er det en positiv udvikling. Efter Anders Fogh Rasmussens skarptskårne kontraktpolitik - i denne sag understøttet af Bertel Haarders ideologiske liberalisme - ønskede den nye borgerlige ledelse at signalere en mere åben og samarbejdsorienteret profil med respekt for uddannelsernes og erhvervslivets vurderinger. Viljen til at afskaffe forbuddet mod gruppeeksamen er udtryk for sund fornuft.

Men netop derfor er det svært at overse, at regeringens stædige fastholdelse af forbuddet gennem en årrække har været udtryk for arrogant ufornuft. Og vel at mærke en kostbar ufornuft. Der er blevet brugt mange ressourcer på at revidere bekendtgørelser og eksamensordninger, at etablere nye rammer for eksamensafholdelse og ikke mindst at afholde en mængde kortvarige og ofte overfladiske individuelle eksaminer. Regeringens ideologiske korstog mod rundkredspædagogik har været en kostbar affære og et skræmmende eksempel på politisk snæversyn.

Velkommen tilbage til gruppeeksamen. Den har været savnet. Og fri os så for den slags arrogant ideologisk uddannelsespolitik i fremtiden, uanset hvilken farve den måtte have.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Pejling af tidens udfordring?? Måske nærmere forskellen på ideologi-baseret ledelse og rationel ledelse?
Man må prise sig lykkelig over at AFR's minimalstats-tankespind er rejst sydover - næste runde er så mod den borgerlige Løkke

Det værste var vel at landet blev regeret at en mand, som syntes han skulle bruge tillidserhvervet til at hævne sit mindreværdskompleks fra ungdommen.

Jonas Nielsen:

Free-riders? Du mener f.eks. folk der kommenterer artikler uden at læse dem?

Torben Kjær Andersen

Til PR: hvad med resten af Venstrecitatet fra Folketingets hjemmeside (opdateret februar 2010):
"Der er ingen begrænsninger for, hvor meget gruppearbejde man kan bruge i undervisningen. Projekt- og gruppearbejde er altså på ingen måde afskaffet. Elever og studerende kan stadig forberede sig til eksamen i grupper. De kan skrive en eksamensrapport sammen i grupper, og den eksamensrapport kan så enten være opdelt i afsnit, som hver enkelt er ansvarlig for bliver afleveret skriftligt og bliver vurderet som rapport, eller den kan være et fælles projekt, som følges op af en mundtlig, individuel prøve. I så tilfælde skal man ikke angive, hvem der har skrevet hvad".

Men det vil måske være for meningsforstyrrende for din artikel?

Tor ben Kjær Andersen: Det ligner jo det sædvanlige Venstre propaganda; man siger eet og gør noget andet. Landbrugsstøtte, miljøpolitik, integration osv osv.

Og fri os så for den slags arrogant ideologisk politik i fremtiden, uanset hvilken farve den måtte have. Det gælder jo hele vejen rundt.

Torben Kjær Andersen

Nu handlede mit indlæg sådan set kun om citatfusk, men OK, da, hvis der absolut skal skydes med de sædvanlige bodegaspredehagl, så værs'go'.

Jens H. C. Andersen

Det er sgu syndt, det er ellers noget af det mest fornuftige der er sket på uddannelsesområdet, selvom jeg jo helst så hele systemet fuldstændig revideret.

Det som Torben Kjær Andersen citere er temmelig afgørende, fordi mange fejlagtigt tror at gruppe-eksamen er lig med gruppearbejde. Jeg vil hellere sige tværtimod.

Brian Pietersen

Kan der ikke være en fare for at folk ikke vil arbejde sammen med den og den, fordi de tror de ikke kan stoffet til selve gruppeeksamen??

Hvad er der iøvrigt ved at få en eksamen man ikke kan?

Vil det ikke vise sig med det samme i den virkelige verden?

Det er da det eneste jeg var enig med vænstre og konservative i. Gruppeeksamen handler jo ikke om andet, end at de stærke kan vise sig på bekostning af de svage. De ikke så arbejdsomme kan slappe af. Det viser ikke en dyt af den enkeltes evner til, at samarbejde, da en gruppe kan være så dårligt sammensat at den får det værste frem i folk.

Arbejd hellere på, at afskaffe taxameter pengene. På min BA uddannelse, skal vi snart til at skrive BA. Der er 4 personer, der ikke kan det grundlæggende af vores fag. Vi andre bliver presset af skolens ledelse til, at tage dem i vores grupper for, at de kan bestå.

Ellers mister uddannelsen jo de penge de faktisk budgetterer med. Det er en skandale som er ødelæggende for ethvert fag.

Mogens Kristensen

"Regeringens ideologiske korstog mod rundkredspædagogik har været en kostbar affære og et skræmmende eksempel på politisk snæversyn."... hævnen er sød AFR...

Anne Marie Pedersen

Skulle vi nu ikke bare lade universiteter om hvordan eksamen skal skrues sammen?

De studerende og underviserne finder nok en løsning, der er bedre end en man kan diktere fra Borgen.

Jens H. C. Andersen

Anne Marie Pedersen, som Peter N. nævner så er de jo drevet af et taxametersystem, hvorfor eksamensformen ikke nødvendigvis er voksent og ansvarligt.

Brian P.: ''Vil det ikke vise sig med det samme i den virkelige verden?''

Måske uddannelserne ikke beskæftiger sig med den virkelige verden...

@ Peter Nygaard

Du har fat i sagens kerne. Den måde taxameter systemet er bygget op på giver uddannelses institutionerne et incitament til at lade folk bestå, så man kan få posen med penge.

Desuden kan niveauet sænkes, da man stort set selv bestemmer, hvad de studerende bedømmes på. Ikke så smart, når det er kvaliteten, der i sidste ende er afgørende for hvad ens uddannelse kan bruges til.

Anne Marie Pedersen

Jens H. C. Andersen

Det har du helt ret i. Taxameter-ordningen er en hån mod universitetsverdenen, så den skal selvfølgelig fjernes.
Men jeg mener nu ikke, at gruppeeksamen vs. enkelteksamen gør fra eller til i den sammenhæng - man kan sagtens sænke baren for personer, der består eksamen på alle mulige andre måder. Jeg har da personligt selv prøvet at gå til eksamen og få udleveret opgaver, som var meget, meget tæt på at være identiske med øvelsesopgaver fra kurset. Det var næsten som at skrive af.

Jens H. C. Andersen

Anne Marie Pedersen: ok :) Men jeg mener nu godt at øvelsesopgaverne må 'minde' om dem til eksamens, hvis niveauet er højt nok.

Eksempel: øvelse 5+8 = 13, 8-5 = 3, 5-8 = -5, -7+6 = -1
(lol, inklusiv indlagt regnefejl i materialet, for sådan er niveauet vel efterhånden på uddannelsesinstitutionerne).

Eksamen: -8+6-2+9-7+2 = ?

- håber ikke den er for svær... :)

Brian Pietersen

Jens, Anne Marie mf.

tror i skulle komme til de eksamener jeg skal til, ja bare en uges undervisning, så tror jeg ikke rigtig på i er så skråsikrer på hvor lidt vi skal kunne.

c¨,)

Anne Marie Pedersen

@ Jens H. C. Andersen

Arg, åh nej. Ikke plus, minus og lig med. Det var lige dem, jeg glemte og læse på. Men spørg nogle af de andre i gruppen.

Anne Marie Pedersen

Brian - det var ikke meningen, at det skulle lyde som om, at universitetsstuderende ikke lærer noget. Der findes selvfølgelig rigtig mange hårde fag - jeg har da selv været igennem mange terperier. Og jeg har aldrig haft grund til at klage over niveauet på alle obligatorisker kurser i min uddannelse.

Men der er stor forskel på undervisere, instituter osv. Og de fleste studievejledere kan pege studerende på udkig efter nemme valgfag i retninger af kurser på instituter, hvor alle kommer igennem med en god karakter.

Gruppeeksamen har klare fordele, ved eksamination af en stor opgave, der i mine øjne opvejer ulemperne.
Alle studerende i gruppen bliver hørt i hele opgaven, og det er muligt rent faktisk at få en fornuftig kvalitetsrefleksion op at stå.
Desuden er det min klare oplevelse at denne eksaminationsform kan afhjælpe nogle af de problemer der er med eksamensangst, da det skiftende fokus giver den enkelte studerende ro til eftertanke.

Jeg mener desuden at det at eksamen tager længere tid, gør det nemmere at afsløre såkaldte "free-riders"

Christian Møller

Problemet er ikke, at de studerende ved for lidt, men at de lærer for lidt.

http://www.information.dk/telegram/259802

Der var en lille, uudforsket sag i medierne tidligere i år om, at det gik op for politikerne og universiteterne, at man havde skåret semestrene ned til 12 uger.

Hvis man tager 2 fag, svarende til 30 ects pts., på et semester, får man på mit studie 2x2 timers undervisning om ugen. Træk fra det 15 minutters akademisk kvarter og 15 minutters pause fra hvert fag, betydende at man får 1½ times egentlig undervisning pr. fag,

Det er sammenlagt 3 timer om ugen x 12 uger = 36 timers undervisning på et kandidatsemester.

Med andre ord et weekendkursus, som man har strukket ud over ½ år og kunstigt forlænget med en stor eksamen til sidst i hvert fag.

...Kan man argumentere for.

Kasper Andreasen

"Alle studerende i gruppen bliver hørt i hele opgaven, og det er muligt rent faktisk at få en fornuftig kvalitetsrefleksion op at stå."

Jeg har aldrig prøvet gruppeeksamen, da jeg først startede i 2008, men det er netop dette aspekt jeg finder så uendeligt attraktivt. Ikke mindst på min uddannelse (RUC), hvor gruppearbejde specielt de første år, er næsten alt man laver. Her er (burde) læringen ved eksamen være alfa-omega, men det ender bare med at blive et ensformigt cirkus for både eksaminator, censor og de studerende, fordi projektet ikke kan blive fyldestgørende udredt, diskuteret og gjort til genstand for konstruktiv kritik. I stedet er det bare [din gruppestørrelse her] antal eksaminer, hvor det alene bliver en afprøvning af den enkeltes færdigheder over 20 minutter, som kan blive forholdsvist hovedløst, fordi der er så meget der skal tilbagelægges.

Fra mit RUC-perspektiv:
Free riders vil der altid være, og de forsvandt ikke af at man afskaffede gruppeeksamenen. Men ved helt at afskaffe gruppeeksamenen gjorde man det langt sværere at presse læring ind i eksamenssituationen, fordi den i så overvældende grad kom til at handle om én karakter. Både ved den enkeltes eksamen og ved den diskussion, der, af meget svingende varighed afhængig af eksaminator/censor præferencer, efterfulgte eksamenen, var bedømmelsen af opgaven reduceret til karaktergivningen. Jeg har kun meget få gange og i meget begrænset omfang oplevet, at enkelteksamenen uanset om det er gået 'godt' eller 'dårligt', har givet mig noget uudsletteligt indtryk af læring. Det har snarere været en begravelse af projektet, med valg af en passende mindesten og indgravering af karakter(er).

Hurra for gruppeeksamens genindførsel!

Jens H. C. Andersen

Uffe og Kasper:
“Alle studerende i gruppen bliver hørt i hele opgaven, og det er muligt rent faktisk at få en fornuftig kvalitetsrefleksion op at stå.”

Den sætning kan jeg overhoved ikke få til at give mening. Alle bliver jo ikke hørt i alt.

At I mener at eksamen skal give rum for at man kan sidde og reflektere, hvilket må betyde at man er relativt mindre tilstede i samtalen og at man alene lige finder på noget, giver ikke mening. Det teoretiske niveau er helt galt, hvis det er af en sådan standard at man lige kan opfinde noget smart på et halvt minut, og det ødelægger jo også pointen om sparring i gruppen, hvor man kan gå i dybden med det, det er med andre ord for sent til eksamen. Eksamen er de forberedtes fest...

Eksamen skal som udgangspunkt tænkes som en test, det er for sent at begynde at lære der, at der så altid kommer noget refleksion og læring ud af eksamen er noget andet. Men man skal ikke begynde at designe eksamen som en læringsession.

Jeg anbefaler at I unge studerende altid aftaler at mødes et par måneder efter eksamen og lige vende hvad I har lært af forløbet.

Det kan godt være at eksamen give anledning til angstanfald og lignende ubehagelige ting, men vi skal altså ikke producere curlingbørn, der når de kommer ud på arbejdsmarked, bryder sammen når man siger bøh til dem.

Jens H.C. Andersen:
Der er væsentlig større mulighed for at komme rundt om alle emner på 2 timer fremfor på 20 minutter...

Det sjove ved en gruppeeksamen (jeg ved ikke om du har prøvet det?) er jo at der er tid til begge dele, og at eksamen derfor bør give anledning til kritisk refleksion over eget arbejde. Det bør ske fordi de studerende mødes af en censor der meget sjældent deler præcis deres perspektiv og derfor udfordrer deres antagelser.

I projektarbejdet (som jeg har erfaring med - fra ruc) er det de studerendes skriftlige arbejde der eksamineres og derfor er det også gruppen der definerer pensum. Derfor vil de studerende ofte være bedre inde i de specifikke tekster de bruger end censor. Censors rolle er i den sammenhæng efter min mening at teste evnen til at bevæge sig udover repetition af teori.

Kasper Andreasen:
Jeg har oplevet begge dele, på ruc, og jeg husker tydeligt den ikke dialogs politik der blev kørt fra videnskabsministeriet. Jeg tror de kunne svinge sig op til at sende faktura Helge i Go' aften Danmark. De kunne heller ikke uddybe hvorfor individuel eksamen er bedre til at bedømme alle læringsformer.

Det er muligt at bedømme andet end papegøje repetition af pensum til en eksamen. Den mulighed har vi forspildt i 6 år

Kasper Andreasen

@Jens H. C. Andersen
Af frygt for unødvendige gentagelser konstaterer jeg blot, at Uffe har fremført et perspektiv, jeg både erfaringsmæssigt og intellektuelt kan tilslutte mig.

Jens H. C. Andersen

Uffe (& Kasper):

Først så jo jeg har prøvet en del gruppeeksamener af forskellig form, men vist aldrig en på 2 timer, så der må jeg trække mig lidt tilbage igen. Og ja 20 minutter er alt for lidt til en person i et omfattende pensum.

du skriver:
"... og at eksamen derfor bør give anledning til kritisk refleksion over eget arbejde. Det bør ske fordi de studerende mødes af en censor der meget sjældent deler præcis deres perspektiv og derfor udfordrer deres antagelser."

og

"Derfor vil de studerende ofte være bedre inde i de specifikke tekster de bruger end censor. Censors rolle er i den sammenhæng efter min mening at teste evnen til at bevæge sig udover repetition af teori."

Det er meget godt argumenteret, og jeg ville godt være enig, hvis det skulle være vilkårene. Det er så her jeg kan se at vi som udgangspunkt står i to forskellige verdener mht. eksamen og dens formål.

Men det er så også her, at jeg mener at hele karaktersystemet er noget bøvl, som jeg har nævnt i en anden tråd, så bliver karakterer givet ud fra alle mulige mærkelige kriterier, måske endda tilfældige.
Jeg har endnu ikke set et ordentligt kvalitetssystem, altså en standardisering og forsikring om hvad de karakterer handler om. Har du fået en god karakter fordi du kunne pensum og havde styr på teorierne, eller fordi du havde nogle gode ideer, eller fordi du selv havde lavet en fin model, eller fordi du havde en fin præsentationsteknik....?

Jeg mener som udgangspunkt at en karakter og en eksamen skal handle om du har styr på pensum og din teori, uanset hvor meget humaniora man har i blodet, så skal der 'repeteres', men selvfølgelig, hvis man skal have en høj karakter, også vise at man har overblik over de forskellige teorier i relation til hinanden (hvis det er relevant, indenfor det fagområdet).
Der skal mindst være én, censor eller vejleder, der har styr på jeres teorier, og kan jorde jer lidt.

Refleksion OG analyse er noget I skal have gjort forinden, fordi akademisk refleksion bør indebære mere og andet end lige at tænke lidt over det under eksamen. Det handler også om at vende den med gruppen og evt. undersøge nogle ting, hvis det sker til eksamen, så er det jo blot en vejledningslektion!

Skal man lave eksamener, der vurdere på andet end om man kan teori og pensum, hvilket jeg er åben overfor, antaget at det ikke sker på bekostning af teori-kontroleksamenerne, så siger jeg drop karakter ræset og giv skriftlige udtalelser i stedet for.

Jens H.C. Andersen:
For det første så er jeg ikke meget for at du antyder at jeg er humanist ;-)

Selvfølgelig skal man have styr på sin teori, og det skal testes til eksamen. Jeg er dog overbevist om at eksamen kan have en funktion der rækker udover dette.
Jeg kan så også se at vi ikke er helt enige om hvor statisk en størrelse refleksion er.
Jeg mener at en vigtig del af at tilegne sig viden er at kunne anvende den lærte teori til at analysere, forstå og reflektere over nye problemstillinger. Eksempelvis de der opstilles af censor til eksamen.
Dette beviser en forståelse der rækker udover repetition og kan også bruges til at vise akademisk selvstændighed.

Det er godt vi kan være enige om at være uenige.

Selvfølgelig er pointen med eksamen at man udfordres/jordes, men i tilfældet ruc er det min erfaring at selvom censor(ekstern før folk udtaler sig om fagligheden ude på marken) og vejleder kender fagområdet og teorierne, så er de studerende mere sikre i de anvendte tekster, fordi de har arbejdet intenst med dem i flere måneder.

Mht. Karakter systemet, er jeg en smule splittet, da jeg mener at der også er et vigtigt element af anerkendelse i karakterene. Dog syntes jeg stadigvæk det er tåbeligt at afslutte et semester arbejde med et tal.
Om en skriftlig udtalelse kan gøre det ud for karakterene ved jeg ikke. Der er dog for nogen et behov for at måle sig imod studiekammerater, som karakterene udfylder.

Jens H. C. Andersen

Uffe, men så må du være skabshumanist - lol ;)
(sorry, det var min fordom)

Problemet med eksamen som den er nu, gruppe eller ej, er jo at man ikke rigtigt ved hvad den studerende er blevet vurderet på, altså hvad karakteren er udtryk for - er det for arbejdet med det faglige og den skriftlige rapport og de analyser og refleksioner der er gjort under dette forløb, eller er karakteren, hvis det er en gruppekarakter, udtryk for at en enkelt i gruppen, på baggrund af censors bidrag med en ny vinkel, har gjort en eller anden hurtig og tilfældig refleksion under eksamen, som behager censor og som alle I gruppen så lukrere på!??? Vurderes man på at være kreativ eller at kunne pensum? En skriftlig udtalelse ville kunne løfte lidt at sløret for dette!

Udover pointen med tid, som man så kan synes der er mere af under en gruppeeksamen, er der så andet der taler for at gruppeeksamen skulle fremme det her refleksionsfis under eksamen? For egentlig, er der vel ikke noget i vejen for en lignende proces ved en individuel eksamen, selvom det kan virke mere udfordrende, men gør det noget?