Vestjyske vælgere er stadig vrede på V

Udkantsdanmarks opgør med især Venstre endte som en bragende fiasko ved dette folketingsvalg. Fælleslisten, der opnåede over 35.000 stemmer ved regionsvalget i region Midtjylland forrige år, fik ved valget kun godt 1.000 stemmer ved folketingsvalget. På landsplan.

Det viser KMD's opgørelser over valgresultaterne i alle landets kredse.

Fælleslisten måtte opgive at samle underskrifter nok til en selvstændig opstilling og opstillede derfor fire kandidater for Kristendemokrater. Og tilsammen opnåede de fire kandidater kun 1.013 personlige stemmer, viser opgørelsen.

Dermed lykkedes det aldrig at omsætte den massive modstand mod især en ny sygehusstruktur og øgede miljøkrav til landbruget til indflydelse. På trods af at Fælleslisten sidste år var på alles læber, og raseriet blandt Venstres vælgere flere steder i Vestjylland førte til masseudmeldelser, så forsvandt Fælleslisten i glemslen — og Venstres mandattal i det vestjyske er uændret.

Men dét skyldes ikke et fantastisk godt resultat for Venstre. I alle kredse på nær én gik Venstre nemlig tilbage i Vestjyllands storkreds, hvor det nu tidligere regeringsparti samlet havde en tilbagegang på tre procentpoint — mod en fremgang på et halvt procentpoint på landsplan.

»At de ikke mistede mandat på det skyldes alene måden, kreds- og tillægsmandaterne i Vestjylland er faldet på,« siger valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet med henvisning til den indviklede valgmatematik, der ligger bag fordelingen af mandater.

Utilfredshed er intakt

Størst var Venstres tilbagegang i Holstebro med 10,1 procentpoint og i Struer med 7,4 procentpoint. Og dét viser ifølge Rune Stubager, at udkantsvælgernes utilfredshed med Venstre er intakt.

»Det har ikke været det jordskred, som man forventede sidste år — men det har det faktisk været i de to kredse. Tab af den størrelse er ikke småpenge,« siger han.

At Venstres nederlag i det vestjyske trods alt ikke er blevet større, hænger ifølge forskningschef Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole tæt sammen med Fælleslistens fiasko.

»Skal man stifte et nyt parti, skal der være fire P'er på plads: Partiorgansation, penge, personligheder og et sammenhængende politisk program. Og her kan man sige, at Fælleslisten haltede bagefter på alle fire. De manglede simpelthen den organisering og den udnyttelse af moderne markedsføringsplatforme til at slå igennem med den utilfredshed, som, jeg stadig ikke er i tvivl om, er af de største politiske potentialer set længe i dansk politik,« siger han med henvisning til en blomstrende modstand mod ikke bare sygehusomlægninger — men også skolelukninger, kommunesammenlægninger og centralisering over en bred kam.

»Ved dette valg lykkedes det Venstre og de andre partier at inddæmme den utilfredshed til kun at handle om sygehuse. Men den er langt bredere end dét, og den ligger der stadig,« siger han.

Den største af Fælleslistens 'stemmeslugere' var Esther Jakobsen fra Thyholm, der opnåede 861 personlige stemmer. Hun erkender blankt sin dybe skuffelse over resultatet — som hun især tilskriver listens manglende muligheder for at overdøve de andre partier.

»Medierne har kørt meget på, at det ville være stemmespild at stemme på os. Hver gang, at folk lukkede op for pressen, så hørte de om stemmespild. Det er jeg ikke i tvivl om, har betydet meget. Samtidig har mange sagt, at vi ikke skulle have peget på blå blok. Men havde vi peget på rød blok i stedet, havde dét formentlig også kostet os,« siger hun.

V: Fantastisk valg

I Venstre vil politisk ordfører, Ellen Thrane Nørby, på ingen måde anerkende, at det er gået dårligt i Vestjylland

»Vi har fået et fantastisk flot valg. I rigtig mange af de vestjyske kredse har vi fået over 30-40-50 procent af stemmerne, og vi har fået to nyvalgte kandidater valgt ind. Forudsigelserne inden valget var, at vi ikke kunne få valgt nogen overhovedet,« siger hun.

Hun tilskriver især tilbagegangen, at stemmeslugeren Søren Gade ikke genopstillede for Venstre.

»Og så kan du se, at Liberal Alliance især har hentet stemmer i landbrugsområderne på at kræve Grøn Vækst rullet tilbage. Det er prisen for de kompromisser, vi har indgået,« siger Thrane Nørby.