Og vinderen blev det grønne Danmark

Midt i konfliktfyldte forhandlinger om økonomi- og udlændingepolitik står Helle Thornings kommende regering med en oplagt muligheder for at skabe hurtige resultater på klima- og energiområdet. Optimismen er tilbage blandt sektorens aktører
Midt i konfliktfyldte forhandlinger om økonomi- og udlændingepolitik står Helle Thornings kommende regering med en oplagt muligheder for at skabe hurtige resultater på klima- og energiområdet. Optimismen er tilbage blandt sektorens aktører
17. september 2011

Der bliver mange kameler at sluge og mange indbyrdes armlægninger for de fire partier i det nye flertal på Christiansborg. Det bliver ikke nødvendigvis kønt at se på og kan tære på den entusiasme, der omgav rød blok på valgaftenen.

Også af den grund kan man forvente, at den ny regering under Helle Thorning- Schmidts ledelse hurtigt vil spille ud med en ambitiøs køreplan for et grønt, klimavenligt Danmark. For netop på det område er Radikale Venstre, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten meget tæt på hinanden og måske endog i stand til at inddrage V og K i vidtgående aftaler.

Det vurderer flere informerede Christiansborg-kilder og iagttagere i energi- og klimasektoren. Og det vil i givet fald betyde, at udbygningen med vindmøller igen kommer op i fart, at der sættes tempo på energirenovering af bygningsmassen, at elselskabernes indsats for energibesparelser optrappes, og udnyttelsen af biogas fra landbruget skubbes i gang. Det kan også betyde en betalingsring for biler i København, en udbygning af den kollektive trafik og mere støtte til en infrastruktur for elbiler.

Tilsammen kan det bringe Danmark på sporet af 40 pct. reduktion i CO2-udledningerne i 2020 en fordobling i forhold til det gældende mål og det kan bane vej for nogle af de mange arbejdspladser, som den ny regering har forpligtet sig til at skaffe hurtigst muligt.

»Lige så sørgeligt fraværende klimaet har været i valgkampen, lige så fortrøstningsfuld er jeg, når det gælder det grønne i et kommende regeringsgrundlag,« siger Martin Lidegaard, formand for den grønne tænketank Concito, forhenværende radikalt folketingsmedlem og en af dem, der i pressen er nævnt som mulig ny klima- og energiminister.

»Alle fire partier nåede faktisk i slutspurten at melde to vigtige ting ud: At de er positive over for en klimalov, og at de vil se på en national målsætning om 40 pct. CO2-reduktion i 2020. Derfor tror jeg, at Danmark nu kan komme tilbage i den grønne førertrøje,« siger Lidegaard.

Enestående chance

Hos Greenpeace siger energi- og klimamedarbejder Tarjei Haaland, at det grønne område er der, hvor de radikale, S, SF og Enhedslisten er mest på linje og lettest bør kunne spille ud og tage beslutninger.

»Dette er en enestående chance for at bringe Danmark tilbage på sporet fra før 2001, da regeringsskiftet satte udviklingen i stå. Man må derfor håbe, at den ny regering kender sin besøgelsestid og også forstår, at en beslutning i Danmark om bl.a. at gøre el- og varmesektoren fossilfri fra 2035 vil være et meget vigtigt signal til de forhandlinger om en EU-køreplan for afvikling af de fossile energikilder, som skal starte under det danske formandskab, der indledes til nytår,« siger Tarjei Haaland.

Energi, klima og nye job

Kilder i de forventede nye regeringspartier bekræfter, at man kan vente et ambitiøst energi-, klima- og jobudspil som noget af det første fra Helle Thorning Schmidts nye hold.

»Motivationen er, at man på forhånd har det meste af politikken klar, at man ikke skal gennem opslidende finanslovsdrøftelser, fordi det meste finansiering vil ske over tariffer og energiregning, samt at der både er mange nye job, nærhed til borgerne og eksportmuligheder i det. Så energi- og klimapolitikken er meget egnet til at vise handlekraft fra den ny regering,« siger en kilde.

En anden siger, at tanken om at kunne præsentere en green new deal er attraktiv, og at ambitionen klart er at få deltagelse hen over midten.

Hos brancheforeningen Dansk Energi appellerer administrerende direktør Lars Aagaard til den ny regering om netop at søge bredt flertal med også V og K bag en ny energiaftale, så der bliver stabilitet og ikke fortsat strid om energipolitikken.

»Men vi har samtidig det meget stærke synspunkt, at vi skal have en energiaftale inden for de første 100 dage, det vil sige, før vi rammer det danske EU-formandsskab. Energisektoren har enormt behov for afklaring,« siger Lars Aagaard.

Han vurderer, at de største vanskeligheder og potentialer for konflikt hen over midten er i spørgsmålet om at bringe CO2-udledningerne fra landbrug og transport ned.

»Jeg er helt sikker på, at det ikke kan klares på de første 100 dage, og det er derfor, man bør starte med at få det energipolitiske på plads.«

Tarjei Haaland ser også gerne en bred energiaftale, men opfordrer den ny regering til at overveje, om Dansk Folkeparti og Liberal Alliance skal inviteres til forhandlinger.

»Et parti, som er klimaskeptisk, ikke kan lide vind og er meget glad for kul, og et andet parti, som ønsker atomkraft, er måske ikke de mest konstruktive kræfter at indbyde til at lave en ny grøn plan,« siger han.

Godt for økonomien

SF's hidtidige energi- og klimaordfører Anne Grete Holmsgaard, der valgte at stoppe ved valget, forventer, at det nye flertal vil markere sig på området i nær fremtid.

»Jeg mener, de tre partier i den ventede ny regering er så godt sammentømrede på energipolitikken, at de er klar til at rykke meget hurtigt. Med Enhedslisten vil der være et flertal, og jeg tvivler på, at V og K vil være på tværs. Der er så mange mulige private investeringer i det her, at det ville være dumt af dem at sætte sig imod,« siger Anne Grete Holmsgaard.

Per Clausen, energi- og klimaordfører hos Enhedslisten, der tredoblede sit mandattal ved torsdagens valg, ser gode muligheder for snarlig handling.

»Det bør være rimeligt nemt for de fire partier forholdsvis hurtigt at blive enige om en klimalov med nogle præcise målsætninger og bud på, hvad der skal sættes i værk her og nu. Vi lavede jo sidste år en fælles energivision, så det, der mangler, er konkretisering og bindende beslutninger,« siger Per Clausen, der ikke har problemer med V- og K-deltagelse i forhandlingerne.

»Det skal bare ikke trække i langdrag. Alle aktører i energisektoren råber jo på at få klarhed, og der er ganske mange arbejdspladser at hente, hvis vi kommer hurtigt i gang. Det hjælper også på økonomien, fordi folk i arbejde giver skatteindtægter i stedet for dagpengeudgifter.«

De radikales leder, Mar-grethe Vestager, berørte også emnet under den traditionelle dagen-derpå-debat i Publicistklubben i går.

»Der er behov for et bredt samarbejde om for eksempel klimapolitikken,« sagde Margrethe Vestager.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Sådan kunne planen for det grønne Danmark se ud:

Ramme
Klimalov lovfæster CO2-mål og -reduktionstakst

Mål
Bruttoenergiforbruget reduceres mindst 40 pct. inden 2050

Fossil energi udskiftes med vedvarende energi i el- og varmesektoren inden 2035

Fossil energi til transport udfases inden 2050

50 pct. af elforsyningen kommer fra vind i 2020

CO2-udledningen reduceres med mindst 40 pct. i 2020

Midler
Planlagt havmøllepark ved Kriegers Flak fremrykkes

Nye kystnære vindmølleparker og nye møller på land

Øget energisparekrav til energiselskaberne

Accelereret energirenovering af offentlige bygninger og almene boliger

Målrettet fradrag ved energirenovering af egen bolig

Biogas fra alle store landbrugs gylle fra 2020

Betalingsring i København samt investering i forbedret kollektiv trafik

Fremskyndet infrastruktur for elbiler

Passagerafgift på flyrejser

Fast øget bevilling til energiforskning, -udvikling og -demonstration

Oversigten afspejler, hvad der efter valgkampens meldinger kan forventes enighed om mellem de radikale, S, SF og Enhedslisten.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Mona Blenstrup

Man kan ikek spare på CO2 kontoen, ved udvinding af energi fra gyllegas anlæg.

Alene driften af svineprodukti9onen er en CO2 belastende virksomhed i ret så omfangsrig størrelse
.
Skal gylle tilmed transporteres stiger belastningen helt uhørt.

Tænk jer om kære politikere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Blaabjerg

Bare en lille detalje:

Der bør (om ikke et totalt forbud iværksættes) lægges en kraftig miljøafgift på husstandsomdelte reklametryksager. De repræseneterer jo - også som ensidig forbrugerpåvirkning - et gigantisk ressourcespild, som ingen - ud over reklamefirmaerne - har nogen som helst nytte eller gavn af.

Det eventuelle provenu kunne ved lov reserveres diverse grønne og bæredygtige initiativer til gavn for det danske samfund såvel som verdenssamfundet generelt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niklas Monrad

@ Søren,

Bortset fra det med miljøafgiften, som jo bare er en ny skat, der bliver lagt oven på produkternes pris, er jeg egentlig enig med dig, og har så længe jeg kan huske bedt mig fri for reklamer, lokalaviser og andet bras. På den anden side, reklamerne holder designere, fotografer,trykkere, distributører, omdelere og sikkkert flere andre i arbejde - bare en tanke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niklas Monrad

@ Brian,

Så kommer du her og ødelægger det hele, ved at snakke om "større nytteværdi for samfundet". Hvis vi nu samlede 100 tilfældige personer, der hver især skulle definere, hvilke job der ikke havde nytteværdi for samfundet, så ville der ikke være mange arbejdspladser tilbage ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pia Qu

Lad os se lidt nærmere på skibsfartens forurening, med NOx og CO2 og stil nogle krav både til den og til landbruget snarest!
Måske er der nogen der kunne opfinde et mere klimavenligt brændstof til skibene eller sætte nogle grænser for hvilken grad af forurening brændstoffet må bevirke..

Kæmpebøder for forurening af jord, vand og luft og overtrædelser af miljølovene kan bruges til forskning, men forhåbentligt først og fremmest bringe forureningen af vores klode ned.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leif Mønniche

Falder der indlæg ud fra denne streng eller er det bare mig der ser syner ?

I morges var der et indlæg der efterlyste økonomiske opstillinger af diverse alternative energiformer og CO2 syndere. Og det har der være talt en del om i mange strenge i det sidste par år. Så længe der ikke foreligger rimelig information er det spild af tid at diskutere disse emner.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaare Thomsen

er det ikke bare for at gøre os selv frelste, ved at vi flytte problemer til ud landet, man kan gå ind på dmi alger kort og se ved udgangen af Elben og Odre er det helt rødt pga algervæskt, hvordan vandet fra Elben driver op langs den jyske vestkyst.
http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/algekort.htm
i foråret have vi problem med pollen som kom fra IItalien, vi skal have S. SF, B OG Ø til at få EU op på vores nivo inden de gør noget her i landet , der er aldrig bliver fanget så mage fisk i de danske åer og ffjorde som inde for de sidste 5 år det kan da kun være fordi at landbruget er bliven meget beder til ikke at udlede noget til vandløbende.
jeg syntes at man skal begynde med at undersøge hvordan det eser ud idag frem for at bruge tal som er 10 år gamle som er bliven brugt til grøn vægst, og der efter holde DMU op på at det de siger passer for lige nu er der ingen der stille krag til hvad DMU, bare de sige hvad man vil høre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Majbritt Nielsen

Mona Blenstrup
Gyllen produceres allerede. Fordi der er kunder til svinet. Og det skal transporteres væk fra gården til hvor det nu går hen. Så om det kan gå i et energianlæg eller forarbejdnings anlæg der fjerner det. Kan vist gå ud på et. Eller ?

Pia Qu
Det med skibsfarten. Det kan vi selv være med til. Vi kan jo bare vælge vare der ikke har så lang transport.
Think global, by local. ;)
Det ville minimere en hel del af transporten. Men hvordan skal resten så transporteres? Stadig m skib, eller lastbil, tog over land, eller med fly?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mona Blenstrup

Nej Majberitt, det kan ikke gå ud på et

Ved biogasanlæg antages det, at det skal være store anlæg, som kunne producere energi/varme til mange flere end lige gårdens egne bygninger.

Derfor komemr transporten ind som en ekstra forurening.

Da gyllen ikke alene kan bruges til energiproduktion, kræves der andre elementer også, som igen skal transporteres til anlægget..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mogens Overballe

Biogas er for dyrt.
Vestager sagde ved fremlæggelsen af “opposionens” klimaplan at vi skal passe på at det ikke bliver for dyrt, for ellers mister vi opbakningen i befolkningen når vi nedbringer CO2-udslippet.
Den tidligere regerings Grøn Uvækstplan satser specielt på biogas på gylle for at afhjælpe industrilandbrugets gylleproblemer og der er allerede brugt milliarder.
Specielt SF har krævet at al gylle skal gennem et biogasanlæg - 60 store centrale biogasværker - et i hver landkommune.
Det bliver enormt dyrt for skatteyderne og el-forbrugerne, og det hjælper ikke klimaet måske tværtimod.
Jeg synes at der skal laves beregninger over hvad det koster at fortrænge 1 tons CO2 ved hhv. sol, vind, vand, varme og biomasse uden at medtage fordelene for svineproduktionen.
Industrilandbruget kan og skal selv løse deres problemer med forurening.
Dette stod i den trykte udgave idag; men jeg kan ikke finde det. VH mogensoverballe@gmail.com

anbefalede denne kommentar