Læsetid: 2 min.

Åh, PET, vi elsker dig!

Danskerne er vilde med overvågning, viser rapport udarbejdet for Politiets Efterretningstjeneste. Men rapporten viser også noget andet
Danskerne er vilde med overvågning, viser rapport udarbejdet for Politiets Efterretningstjeneste. Men rapporten viser også noget andet
21. oktober 2011

Han havde fat i en ende, ham Anders Fogh Rasmussen (V), da han i sin 1993-bog om minimalstaten skrev:

»Den ynkelige slavenatur gennemsyrer hele det danske samfund.«

Befolkningens slavenatur synes senest bekræftet ved en rapport, som PET, Politiets Efterretningstjeneste, offentliggjorde i går, og som Politiken på forhånd havde fået færten af. Dagbladet på Rådhuspladsen gengiver rapportens konklusion således:

»Danskerne føler sig mere trygge og beskyttet mod bl.a. terror, jo flere overvågningskameraer, sikkerhedsvagter, hegn og skannere de møder på offentlige pladser, trafikknudepunkter og butikscentre.«

En sådan udlægning af teksten får selvsagt PET til at juble. Efterretningstjenestens afdelingschef Anja Dalgaard-Nielsen erklærer:

»Vi troede, at kameraer og hegn ville øge folks utryghed, fordi de jo netop ville blive mindet om, at der er noget, der hedder terror.«

Anja Dalgaard-Nielsen mener, at rapporten dermed peger fremad:

»Hidtil har vi været tilbageholdende med at kræve synlige initiativer, men nu ved vi, at synlig sikkerhed ikke skader. Tværtimod.«

Altså mere overvågning.

Rigtigt, men ...

Og det er da rigtigt, at rapporten i selve sin tekst konkluderer: »Borgerne oplever synlige sikkerhedsforanstaltninger som direkte tryghedsskabende.«

Det bygger rapporten — som TrygFonden har støttet med fire millioner kr. — på samtaler med 2.000 repræsentativt fordelte danskere udspurgt af konsulenthuset Relation-Lab A/S.

Men rapporten fastslår også noget andet. Med tekstens ord:

»Mere overraskende er det, at borgerne peger på manglende tværkulturel tolerance og rummelighed som det, der skaber størst utryghed. For ifølge undersøgelsen måler borgerne generelt trygheden ud fra, om de er blandt mennesker, som de kan 'læse'. Når de f.eks. befinder sig på en station eller andre offentlige steder og ser mennesker, der ser anderledes ud end dem selv, bliver de usikre. De føler sig ikke i stand til 'læse' dem. Borgerne udtrykker derfor et klart ønske om at få en større viden om andre kulturer og befolkningsgrupper, så de ikke behøver føle utryghed i mødet med mennesker, der ikke ligner dem selv.«

Oho. Det vil sige, at medier lige så godt kunne lancere PET-rapporten under overskriften:

»Danskere: Vi vil bekæmpe utrygheden med viden om andre mennesker.«

Men den overskrift havde ikke genspejlet danskernes slavenatur. Og det ville da være nedslående.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så er det vist på tide med at genoplive Oranges gamle kampagne: "En fremmed er en ven, du ikke kender." ... sådan banalt sagt.

Heinrich R. Jørgensen

"Mere overraskende er det, at borgerne peger på manglende tværkulturel tolerance og rummelighed som det, der skaber størst utryghed. For ifølge undersøgelsen måler borgerne generelt trygheden ud fra, om de er blandt mennesker, som de kan ‘læse’. Når de f.eks. befinder sig på en station eller andre offentlige steder og ser mennesker, der ser anderledes ud end dem selv, bliver de usikre. De føler sig ikke i stand til ‘læse’ dem. Borgerne udtrykker derfor et klart ønske om at få en større viden om andre kulturer og befolkningsgrupper, så de ikke behøver føle utryghed i mødet med mennesker, der ikke ligner dem selv."

Det handler om instinkter, alle pattedyr har. Overdreven årvågenhed når man omgives af det uvante. Navnligt når mulighederne for "flugt" er begrænsede. Det stressende alarmberedskab, der instinktivt vælder op i ethvert pattedyr, ved sådanne lejligheder.

Selvfølgelig er svaret viden og indsigt. Om andre mennesker, og om menneskers (og pattedyrs) natur og instinkter. Formår man ikke at smile venligt til sine medmennesker, og anerkende deres tilstedeværelse, er man en del af det, der skaber utryghed. Hos andre, såvel som én selv.

Fænomet er grundlæggende racisme. Forestillingen om at andre der ikke ligner én selv, må antages at være ens (potentielle) modstandere. Forsøget på at bruge intellektet, til at opfinde "begrundelser" for at ens dyriskhed (instinkterne) ikke tager fejl.

Overvågningskameraer hjælper måske på at dæmpe frygten. Det er dog for intet at regne, i forhold til hvad oplysning og dannelse kunne medføre, hvad angår mindskelse af utryghed, angst, stress og ubehag.

Søren Kristensen

På Christianshavn er der en sjov gammel sti mellem Overgaden Neden Vandet og Prinsessegade - eller var, for den afspærret med et to meter højt sikkerhedshegn. Hvorfor ved jeg ikke, andet end at det måske har noget at gøre med at Christiania ligger lige på den anden side af gaden.

Sådan et hegn spolerer (synes jeg) oplevelen af det gamle Christianshavn, som efter beskrivelserne i turistguides skulle have kvaliteter a la Venedig og videre i den stil. Men det kan selvfølgelig være at beboerne er glade for hegnet. Hvis de overhovedet er blevet spurgt. Jeg ved det, som sagt, ikke.

Lise Lotte Rahbek

Jeg forstår ikke mine med-danskere fra undersøgelsen.
Jeg føler mig bestemt ikke mere tryg af overvågning og kontroller og registreringer. Den slags gør jo først gavn, når skaden er sket.

Robert N Gjeertsen

Og den samlede presse har enstemmigt pushet PET's
forvrøvlede konklusion på en undersøgelse de selv har formuleret .
FLOT, RIGTIG FLOT er det ...

Robert N Gjeertsen

Og i øvrigt skal hverken Samfundet eller Retsplejeloven indrettes på folks subjektive 'følelse' af 'utryghed' .
Danskerne 'føler sig utrygge' ved 'folk der ikke er som dem selv' og de derfor 'ikke kan læse' ??
Få dog en rygrad og lidt civil-courage, små skræmte amøber !

Hvis man spørger manden, der burde vide mere besked med disse sager, end de fleste andre, Hans Jørgen Bonnichsen - tidligere chef for PET - så får man en lidt mere nuanceret fremstilling. Det havde jeg tilfældigvis lejlighed til efter hans grundlovstale i år i Lyngby, hvor jeg selv, ligeså tilfældigt, var hyret til at optræde.

HJB ytrede sig allerede i sin tid som chef for PET om flere sager. En af dem var nødvendigheden af, at en efterretningstjeneste var bedst tjent med at have et tillidsforhold til befolkningen. Forudsætningen for tillid er et vist mål af åbenhed. Af efterforskningsgrunde kan alting ikke bare være åbent, hvilket ville sabotere efterforskningen. Men åbenhed, så folk accepterer den nødvendige hemmeligholdelse for deres egen skyld.

Efter 9/11 og - bemærk venligst: som direkte følge heraf! - har Verden og DK bevæget sig i retning af mindre tillid, mere overvågning, mere hemmeligholdelse, mindre forståelse, mere kontrol, færre civile rettigheder. Ganske vist er de nedfældet på papir, men som følge af terror og I-kan-jo-nok-fostå-at ... så har undtagelserne overhalet og indkapslet grundlove og forfatninger.

Hans Jørgen Bonnichsen er i dag gået på pension. Men han er til gengæld blevet en engageret debattør og forfægter af det, han rent faktisk stod for som chef for PET: at der ikke er brug for særregler, mere kontrol og mere overvågning. Lovgivningen var god nok til at håndtere egentlig terrorisme, hvis den skulle opstå.

Han siger, at den stigende overvågning via kameraer overalt i det offentlige rum, tapning ind til mobilsamtaler, sms'er, mails, har skabt en kæmpe informations-forurening, som iflg. HJB efterretningsvæsenerne selv overhovedet ikke er interesseret i. Der er så meget støj, at man ikke kan finde de oplysninger, man skal, når man endelig skal.

Kravet om mere overvågning er kommet fra politikere, der har følt sig skræmt af medier, der har følt sig skræmt af nyhedsbreve, der så har gjort at folk har læst-hørt-og-set i medierne, hvorved de så er blevet skræmt af dem, der så igen .... altså niveauet for skræmthed er steget markant efter 9/11.

Vi er nogen, der spørger os selv (det nytter ikke at spørge vore politikere eller vore medier, for de ved det ikke), om det mon ikke et eller andet sted var selve meningen med denne mærkelige event med de to tårne.

HJB advarede i sin tale mod konsekvenserne af denne skræmthed. Hver eneste gang, vi giver efter for vores angst, giver vi samtidig efter for snigende krav om overdragelse af vore frihedsrettigheder, det der hedder 'suverænitet'. På engelsk 'self-reign', selv-regering. Vi bliver mere og mere afhængig af et andet engelsk begreb: 'government', der i virkeligheden er latin: guberna-mente, der betyder 'kontol over sindet´. En regering er en institution, der styrer og kontrollerer dit sindelag.

Læs mere her:
http://paradigmet.blogspot.com/2011/10/vil-vi-gerne-overvages-i-h-og-r.html

"En sådan udlægning af teksten får selvsagt PET til at juble. Efterretningstjenestens afdelingschef Anja Dalgaard-Nielsen erklærer:

»Vi troede, at kameraer og hegn ville øge folks utryghed, fordi de jo netop ville blive mindet om, at der er noget, der hedder terror.«

Anja Dalgaard-Nielsen mener, at rapporten dermed peger fremad:

»Hidtil har vi været tilbageholdende med at kræve synlige initiativer, men nu ved vi, at synlig sikkerhed ikke skader. Tværtimod.«"

Vi ved ihvertfald at en hel del danskere forestiller sig at overvågning skaber sikkerhed. Men sagens kerne er jo at der ikke skabes øget sikkerhed, og bestemt ikke når det kommer til forbrydelser begået i affekt eller beruselse. Dét, disse danskere er så begejstrede for, er at myndighederne og private sikkerhedsselskaber giver dem indtryk af at være sikre. Men der er mig bekendt forskel.

Anders Albrechtslund fra Aalborg Universitet, som sidder i ledelsen af Forum For Overvågningsstudier, oplyste os for få år siden om at adskillige overvågningstiltag ikke øger sikkerheden. Peter Lauritsen, ekspert i overvågningsstudier fra Århus Universitet, informerer om det samme. En række internationale metastudier konkluderer at tv-overvågning har en i allerbedste flad begrænset kriminalitetshæmmende effekt - men typisk ingen. Istedet ses der ofte forskydninger og effektspredninger.

...åh!,

...hvor er det godt,
at PET passer på,
så mørke kræfter,
ikke kommer luskende
om natten,
for at stjæle
danskernes
sutteklude..!

....Mvh Th :-)

Jomen, når PET slår sig sammen med en spiller fra erhvervslivets blålige sammenhænge, må man jo stille det enkle spørgsmål, om Tjenesten anvender sine offentlige midler i overensstemmelse med mandatet, eller om man driver en form for reklame, som har fået det enkle formål, at erhvervslivet og PET bedriver rendyrket selv-anmeldelse?

Erfaringerne fra områder gobalt set, hvor man instinktivt bygger huse med gitre for vinduerne, stålindhegninger og bevæbnede vagter såvel udenfor som indenfor, bekræfter overhovedet ikke undersøgelsens konklusioner.

Og man må da også stille klare reservationer op med hensyn til undersøgelsens grundlag. Har man formuleret spørgsamålene med ført hånd? Forsikrings-selskaberne, overvågningindustrien og såmænd PET hár jo en klar fordel af, at overvågning fremmes som indsats. Men at tryghed skulle være resultatet forekommer rent ud sagt noget søgt, når man ser udover en dansk sammenhæng. Og altså betragter erfaringerne fra sammenhænge, der er meget længere fremme i det spor andre steder i verden.

Og - det er ikke PET's opgave at anmelde sig selv, uanset hvor positivt. Man kunne med samme rimelighed hævde, at PET og interesserne bag Trygfonden snarere skubber på en udvikling, som en dansk offentlighed må kræve anderledes grundigt belyst af instanser, som er uafhængige i situationen. Der ér med andre ord al mulig grund til at mistænke rapporten for at være enstrenget. Og mangelfuld i kommisoriet.

Så deet. Vi tror helt enkelt ikke på lødigheden, kunne man også formulere det. Men skal PET overhovedet indvolvere sig og offentlige midler med den slags tiltag? Man kan dårligt kalde det en ommer, fordi anstrengelsen formentligt slet ikke ligger i Tjenestens privilegerede mandat. Så kunne man jo ligeså godt gøre PET's hjemmeside til plakatsøjle for bannerreklamer for overvågning...

Med venlig hilsen

Lars Drudgaard

Endnu en gang føler jeg at de håner mig og andre danske tortur ofre.

Ca. 6min 20sec inde i videon, siger den Danske Ambassadør (Permanent Mission of Denmark to the United Nations) Carsten Staur:

"We actually have three people from Different perspectives, that have a substantial knowledge on the whole issue of rehabilitation, AND HOW TO GET TORTURE VICTIMS, TORTURE SURVIVORS BACK INTO BEING HUMAN BEINGS, AS FAR AS REHABILITATION CAN HELP CAN ACTUALLY ACHIVE THAT GOAL."

http://www.unmultimedia.org/tv/webcast/2011/10/panel-discussion-rehabili...