Ændring af Flygtningenævnet skal øge retssikkerheden

Dansk Flygtningehjælp og Udenrigsministeriet skal nu igen udpege medlemmer af Flygtningenævnet. Endnu et klart signal om, at den nye regering vil rulle dansk udlændingepolitik tilbage til tilstanden før 2001, mener Venstre
Dansk Flygtningehjælp og Udenrigsministeriet skal nu igen udpege medlemmer af Flygtningenævnet. Endnu et klart signal om, at den nye regering vil rulle dansk udlændingepolitik tilbage til tilstanden før 2001, mener Venstre
5. oktober 2011

På linje med nedlæggelsen af Integrationsministeriet synes også en anden af de mange ændringer på udlændingeområdet, som den nye regering vil gennemføre, at have stor symbolkraft: Helle Thorning-Schmidt-regeringen vil føre asylmyndighedernes øverste instans, Flygtningenævnet, tilbage til den sammensætning, nævnet havde under Poul Nyrup Rasmussen — før VK-regeringens omfattende stramninger på området.

Ifølge det regeringsgrundlag, der blev offentliggjort mandag, skal Flygtningenævnet således udvides med repræsentanter for Udenrigsministeriet og Dansk Flygtningehjælp.

Radikale Venstres integrationsordfører Marianne Jelved forklarer, at hensigten er at »øge retssikkerheden for asylansøgere«.

»Udenrigsministeriet har viden om forholdene i de lande, flygtninge kommer fra, og Flygtningehjælpen har stor viden om asylsagsbehandlingen generelt. Det vil forbedre sagsbehandlingen.«

Fjernet i 2002

Som det er nu, består Flygtningenævnet af medlemmer, der er henholdsvis dommere, advokater udpeget af Advokatrådet og embedsmænd i Integrationsministeriet. Tidligere var netop embedsmænd fra Udenrigsministeriet og repræsentanter udpeget af Dansk Flygtningehjælp også medlemmer af Flygtningenævnet med det formål at sikre en bred faglig ekspertise i nævnet.

Men efter VK-regeringen kom til magten, blev de i 2002 fjernet. Det skete som en central del af den daværende regerings første store udlændingepakke, der på forhånd var forhandlet på plads med DF.

I egen kapacitet

VKO-blokken blev i sin tid kritiseret for at give relativt mere magt til nævnsmedlemmerne fra Integrationsministeriet, der til daglig arbejder for en regering, som var gået til valg på at reducere antallet af udlændinge i Danmark.

Regeringen og dens støtteparti begrundede til gengæld beskæringen af Flygtningenævnet med, at Udenrigsministeriet og Dansk Flygtningehjælp er inhabile, fordi ministeriet leverer baggrundsoplysninger til nævnet, og Flygtningehjælpen er en organisation, der taler flygtningenes sag.

Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm understreger, at Flygtningehjælpen aldrig har haft medarbejdere i Flygtningenævnet, men tidligere udpegede medlemmer til nævnet, som efterfølgende skulle godkendes af ministeren.

»Jeg vil tro, vi nu skal tilbage til sådan en ordning. Det vil sige, at de medlemmer, vi kommer til at udpege, skal sidde i nævnet i egen kapacitet og alene har mulighed for at trække på vores kompetencer. De vil ikke være forpligtet over for organisationen.«

Men er I som interesseorganisation ikke inhabile til at udpege medlemmer?

»Jeg synes ikke, man kan tale om en interessekonflikt. Tværtimod øger man retssikkerheden ved, at de kompetencer og den viden, vi har, bliver sat til rådighed for Flygtningenævnet. Og det sker, uden at Flygtningehjælpen selv sidder i nævnet, hvad der næppe ville være en god ide.«

Ti år tilbage

Venstres integrationsordfører Karsten Lauritzen er fortsat bekymret for, at særlig Dansk Flygtningehjælp vil have svært ved at træffe objektive afgørelser i Flygtningenævnet, der har status af »et uafhængigt domstolslignende organ«:

»Det her vil gøre nævnet mindre uafhængigt og mindre domstolslignende. Uanset om det er folk fra Flygtningehjælpen, der er medlemmer af nævnet, er det jo Flygtningehjælpen, der udpeger dem, og hvis jeg skal være helt ærlig, er det jo smart nok, hvis man vil have, at flere asylansøgere får opholdstilladelse.«

Karsten Lauritzen kæder planerne om at ændre Flygtningenævnet sammen med nedlæggelsen af Integrationsministeriet, der blev etableret af VK-regeringen i 2001:

»Det ser meget ud, som om man vil tilbage til det, der var udgangspunktet, da vi kom til for ti år siden, selv om S og SF før og under valget har sagt, de var enige i regeringens faste og fair udlændingepolitik. Det er ganske uærligt.«

Ingen kommentarer

Flygtningenævnet ønsker ikke at kommentere sagen før et eventuelt lovforslag om en ændring af nævnet ligger klar.

Da VK regeringen i 2002 foreslog at fjerne Udenrigsministeriet og Dansk Flygtningehjælps repræsentanter i nævnet, skrev nævnets formandskab i et høringssvar:

»De hensyn, der ligger bag den foreslåede fremtidige sammensætning af Flygtningenævnet, beror på politiske overvejelser og henhører under Folketinget. Formandskabet skal dog bemærke, at nævnet med sin nuværende sammensætning fungerer godt og hensigtsmæssigt. Det er formandskabets erfaring, at det er en styrke og giver bredde i nævnets arbejde, at en flerhed af synspunkter indgår i beslutningsprocessen.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

- Flygtningenævnet er asylmyndighedernes øverste instans. Nævnet træffer den endelige afgørelse i asylager og fastlægger den praksis, som også underinstansen Udlændingeservice skal følge.

- Flygtningenævnet er defineret som ’et uafhængigt domstolslignende organ’, og de enkelte sager bliver efter den nuværende lovgivning afgjort af en række tremandsnævn bestående af en dommer, som er formand, en advokat udpeget af Advokat­rådet samt en embedsmand fra Integrationsministeriet.

- Eftersom Integrationsministeriet nu nedlægges, vil det fremover i stedet være embedsmand fra Justitsministeriet, der udpeges som medlemmer af nævnet.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Hans Hansen

Fint. Det lyder fornuftigt. Og »De hensyn, der ligger bag den foreslåede fremtidige sammensætning af Flygtningenævnet, beror på politiske overvejelser og henhører under Folketinget. Formandskabet skal dog bemærke, at nævnet med sin nuværende sammensætning fungerer godt og hensigtsmæssigt. Det er formandskabets erfaring, at det er en styrke og giver bredde i nævnets arbejde, at en flerhed af synspunkter indgår i beslutningsprocessen.« beskriver meget fint, hvad vi har brug for ikke kun i denne sammenhæng men i alle sammenhænge i Danmark. "En flerhed af synspunkter" - jeg ved godt at den slags kompleksitet var for meget for VKO, men ikke desto mindre var og er den absolut nødvendig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Hansen

Hvis der er nogen, som har været inhabile i denne sag, er det da embedsmændene fra Integrationsministeriet. De har således opereret under nogle meget klare politiske instrukser om, at antallet af opholdstilladelser til flygtninge skulle begrænses mest muligt.

Og en embedsmand i Integrationsministeriet, som ikke ville rette sig efter dem, havde næppe siddet længe i sin stilling. Så de har selvfølgelig rettet ind efter de politiske signaler og optrådt som regeringens og folketingsflertallets forlængede arm snarere end lovens neutrale vogtere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Høybye

Ja, Karsten Lauritzen har talt, men han har allerede glemt, at hans partikammerat Birthe Rønn jo netop måtte forlade Integrationsministeriet for det modsatte af hvad Karsten Lauritzen nu påstår.

Hvis 10 års objektivitet har kunnet medføre så mange sager og konvetionsbrud, så behøver Karsten Lauritzen ikke forklare, hvad han forstår ved objektivitet andet end, at objektivitet i 10 år i Integrationsministeriet har bestået i, at kunne tælle til 90 som betaling for enhver Finanslov siden 2002.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Pedersen

"Venstres integrationsordfører Karsten Lauritzen er fortsat bekymret for, at særlig Dansk Flygtningehjælp vil have svært ved at træffe objektive afgørelser "
Og 5 minutter efter at jeg er færdig med at grine, må jeg så spørge Karsten Lautzen, hvornår integrationsministeriet i hans (samt hans forgængere i VOKs) tid har stået for nogen som helst objektiv behandling af noget som helst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Høybye

>>>>Da VK regeringen i 2002 foreslog at fjerne Udenrigsministeriet og Dansk Flygtningehjælps repræsentanter i nævnet, skrev nævnets formandskab i et høringssvar:

»De hensyn, der ligger bag den foreslåede fremtidige sammensætning af Flygtningenævnet, beror på politiske overvejelser og henhører under Folketinget. Formandskabet skal dog bemærke, at nævnet med sin nuværende sammensætning fungerer godt og hensigtsmæssigt. Det er formandskabets erfaring, at det er en styrke og giver bredde i nævnets arbejde, at en flerhed af synspunkter indgår i beslutningsprocessen.«<<<<

Med den i sin tid afgivne salut fra nævnets formandskab, er det tankevækkende i lyset af manglende sager før 2002 og de mange efterfølgende under VKO, og nogle endda Grunlovstridige siden 2002 opståede sager, at Karsten Lauritzen bare kalder det et løftebrud, og ikke tænker over, at en fair og fast udlændingepolitik, ikke er det samme som at A, B og F skal fortsætte VKO's ulovligheder, for at undgå blå bloks evindelige argumentation om løftebrud.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mandatar Torben  Wilken

Denne ændring måtte jo komme. Partiet Venstre har naturligvis svært ved at erkende, at nu vendes bøtten og det VKO har gennemført siden 2002 bliver vejet på en brevvægt. Anstændigheden skal komme tilbage. Bemærk den konstruktive kritik fra VKO udebliver! De burde tage sig sammen og så holde kæft indtil de ser hvad ændringerne medfører. Stor tak til den nye linie.

anbefalede denne kommentar