Satire
Læsetid: 2 min.

Bendt Bendtsen — The Deer Hunter

Bendt Bendtsens forbindelser har aldrig stået i vejen for hans politiske karriere. Det til trods for, at hans slæng af jagtkammerater angiveligt inkluderer en korrupt lejesoldat
Bendt Bendtsens forbindelser har aldrig stået i vejen for hans politiske karriere. Det til trods for, at hans slæng af jagtkammerater angiveligt inkluderer en korrupt lejesoldat
Indland
10. oktober 2011

Henrik Sass Larsen fik den aldrig, men det gjorde Bendt Bendtsen. PET's sikkerhedsgodkendelse, der har vist sig at være altafgørende, hvis man ønsker sig en karriere i toppen af dansk politik.

Helle Thorning-Schmidts ministerkandidat havde desværre hængt for meget ud med en rocker i Køge til, at han kunne få den, men Bendt Bendtsens bekendtskaber har aldrig stået i vejen for hans politiske karriere. Det til trods for at den tidligere økonomi- og erhvervsminister ikke kun spillede golf med toppen af dansk erhvervsliv, men angiveligt også rejste til Portugal for at jage rådyr med en korrupt, forhenværende elitesoldat, der lever af at fuske med diplomattitler.

Forbindelsen er kommet frem efter premieren på Mads Brüggers film Ambassadøren. I filmen besøger Mads Brügger den tidligere elitesoldat Colin Evans, som bor i Portugal og sammen med sine to brødre driver et firma, der hjælper rige udlændinge med at få status som diplomat. Mads Brüggers ærinde er, at han angiveligt vil etablere en tændstikfabrik i Den Centralafrikanske Republik. Og det vil lette hans arbejde, hvis han får en titel som ambassadør eller konsul. Det kan Colin Evans sagtens hjælpe med, forsikrer han.

En farlig konstellation

Efter premiereforestillingen fortalte Mads Brügger om en episode, der ikke er med i filmen, men som udspillede sig på Colin Evans' kontor, da Mads Brügger opdagede, at der hang et stort billede af Bendt Bendtsen på væggen. Mads Brügger spurgte, om de to kendte hinanden.

» Yes, Bendt ... he is so great, we call him The Deer Hunter,« svarede Colin Evans og fortalte, at han har haft fornøjelsen af at være på bukkejagt med den tidligere minister.

Forleden afviste Bendt Bendtsen dog, at han har været jagt med Colin Evans. De to har kun dog mødt hinanden til en konference i Berlin, erkendte den tidligere minister. »På konferencen eller ved den efterfølgende middag har jeg nok talt med den pågældende Evans. Efterfølgende har det vist sig, at han er en skidt fyr. Det var jeg ikke klar over«.

Forklaringen ligner den, Henrik Sass Larsen kom med, da det kom frem, at han ikke kunne blive minister, fordi han havde siddet på en café i Køge sammen med en rocker: »Jeg har haft en ret sporadisk kontakt med rockeren og har kun mødtes med ham fysisk én gang. Jeg skulle uden tvivl have afvist vedkommende, det kan jeg se nu,« sagde Sass Larsen til TV 2 News.

For Bendt Bendtsen har det nu aldrig været et problem. Det er formentlig en fordel for ham, at han først begyndte at hænge ud med tvivlsomme personager, efter at han havde sat sig i ministerstolen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Jørn Pedersen

Er der nogen, der har garanteret, at PET er politisk uafhængige? Jeg spørger bare!

Desværre har det også vist sig, at VKO lod alle deres egne slippe uden problemer uanset hvad de foretog sig. Lars Løkke var/er selv så vævet ind i vanskeligheder, at han ikke ville kunne rydde op.

Hvad problemet er med Henrik Sass kan vi kun gisne om, hvis ikke det er kriminelt. Hvis det er kriminelt, kommer det nok for en dag.

Øhme, jamen Bendtsen, han skal da i fængsel ... skal han ikke ?

Giv nu regeringen lidt tid til oprydningen

Så kom vi ned på Se og Hør niveau --- helt ærligt !

Tja, sådan er det. Og der er helt sikkert flere historier af samme slags. PET er og bliver BLÅ.

Nej, dette er bestemt ikke Se & Hør niveau. Dybt interessant er det jo, hvis det viser sig at PET ikke er (parti)politisk uafhængige, men tværtimod igennem årene har gjort alt hvad der stod i deres magt for at chikanere og underminere dels venstrefløjen, dels socialdemokraterne. Og det er der altså noget, der tyder på, at PET har, bl.a. fortsatte PET langt op i 1980erne med at registrere hvad et lovligt politisk parti som SAP foretog sig, fordi man havde en eller anden forskruet idé om at de nok gik og lavede noget, de ikke måtte. (tænk selv her hvad det evt. kunne være).

VK kunne slippe igennem med stort set alt, fordi O, altså DF holdt hånden under eller under dem, inkl. ministrene mm. Og hvis DF ville fælde en minister, f.eks. Lars Barfoed, ja så blev det sådan...

Mht. til at spillle golf og gå på jagt med toppen af dansk erhvervsliv, var der så ikke noget med at erhvervslivets top betalte for Bendts jagt- og golfture?
Blev Bendt Bendtsen fældet på det; nej, han gjorde ej.
Heller ikke da hans søn blev taget i at være kriminel, måtte han gå som minister, ej heller dengang det kom frem, at han havde kørt med et (skarpladt?) jagtgevær i ministerbilen.....

Mht. redox-gruppens afsløringer af ORG for et par måneder siden, kan I så ikke huske, at ORG sagde, at de overgivet alt relevant materiale til PET og til politiet, dvs. ORG's data-materiale er blevet overleveret til politiet. Og dette data-materiale er sikkert ulovligt indsamlet, dvs. at ORG har registreret personer alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed. Alligevel er det redox's hjemmeside, datatilsynet lukker ned....

Mht. Sass-Larsen sagen, så ved vi nu, at stats-minister, dvs. den forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans departements-chef kendte til sagen allerede sidst i august 2011....

Jette Abildgaard

Raaddenskaben laenge leve...

@Aaen
Konspirationsteorierne (alle er imod og mine venner på venstrefløjen) lever i bedste velgående....... prøv nu at løft niveauet fra det der paranoide selvføleri.....

Hvad angår Redox gruppen (primært bestående af forsmåede journalister, som pga af deres kvalifikationsniveau - eller snarere mangel på samme - ikke kan få normalt job i medieverde) nog dens såkaldte afsløringer, så blev det vist fint bevist, at de i bedste fald var noget uintressant sludder, som ingen rigtigt gad tage alvorligt.

@Bente Harlang

Sjovt nok har nogle af de blå den holdning, at når det rammer deres folk, så er det smædekampagne og Se&Hør-journalistik, men når det er mod den røde fløj, så er det i demokratiets interesse at alle informationer fremlægges. Behøver jeg at nævne HTS's ikke-sag med Skat?
Det er så med en vis beklagelse, at jeg må konstatere, at hvis man er blå nok, så kan man ikke se netop de utallige lovbrud, som blev begået af de blå dengang DE kunne tælle til 90, men kun de ikke-lovbrud som blev begået af de røde....men objektivitet er så vidt jeg kan se ikke et koncept der dyrkes her!

Aaen og Harlang kan så slås om hvis oplysninger, der er længst fra virkeligheden. Redox er ikke uddannede journalister, selv om dette desværre ikke ville have være en garant for en mere pålidelig analyse.

Lad det være sagt med det samme - jeg afskyr alle former for blodsport og finder fritidsjægeres lyst til at dræbe uciviliseret og en skændsel.

Lad endelig kritikken hagle ned over fjolserne, men undgå at bringe disse usandheder omkring Bendt Bendtsen og hans påståede jagt-kammeratlige forhold til en engelsk psykopat til torvs.Det er en malplaceret løgn!

Det forringer alle de gode argumenter som findes for at forbyde denne modbydelige "sport".

Bente Harlang

Med din egen retorik (f.eks. "...primært bestående af forsmåede journalister, som pga af deres kvalifikationsniveau - eller snarere mangel på samme - ikke kan få normalt job i medieverde"), der ikke er helt ulig hvad man kan finde på kommentarsiderne hos BT eller JP, så skulle du nok huske lidt på det der med sten og glashuse.

Og hvor "blev det vist fint bevist" at Redox' afsløringer var "noget uintressant sludder, som ingen rigtigt gad tage alvorligt."? Var beviset det ellers i et pressefrihedssyn ret uhørte tiltag at Datatilsynet fik Redox' internetudbyder til at lukke hele deres hjemmeside, blot for at få rapporten fjernet? (Internettet er tilsyneladende ikke omfattet i moderne dansk fortolkning af grundlovens §77, hvad f.eks. også det såkaldte børnepornofilter viser).

Og "Se og Hør niveauet", er det når man kommer lidt for tæt på et indblik i magtfulde folks omgangskreds og diverse forbindelser med suspekte personager? I så fald så må jeg nok revurdere mit hidtige billede af det kulørte ugeblads indhold og relevans.

Han er da vist bare en skidt fyr.

@bente

Du skulle ta og skifte kjole.

olivier goulin

Det var dog rigtigt nok en skam, den scene ikke kom med i filmen.

/O

Jeppe Bundgaard

@Dan Eriksen

Artiklen omhandler ikke et forbud mod jagt, men den forskel hvorpå vores folkevalgte bliver gransket... Alt efter hviklen side i salen de kommer fra. Du blander æbler og appelsiner... Eller jagt mod dyr som sport kontra politi-stats lignende forskelsbehandling af vores folkevalgte....

@Jeppe Bundgaard. Uanset hvad du mener artiklen indeholder, er en løgn altid et dårligt udgangspunkt, at starte en debat fra. Uanset hvor stort et fjols Bendt Bendtsen er, eller har været, så er anklagen om hans omgang med den britiske jagtpsykopat en dum løgn. Det devaluerer gode argumenters værdi.

Gu' ved om han udviste samme høje moral som politimand?

Høj moral og politik er en umulig blanding!

Robert N Gjeertsen

Og HVAD SÅ ?
Betjentsens chef hang ud med Tony B Liar OG sønnen til Kennedy-morderen ..

Søren Lom siger:

Gu’ ved om han udviste samme høje moral som politimand?

Bendtsens chauffør nægtede at lade sig afhøre af fyens politi, under henvisning til at de var korrupte.
Og dér stoppede sagen - tankevækkende.
Men Bendtsen og hans familie har aldrig fået særbehandling, det er ialtfald den officielle version af virkeligheden. Bendtsen er nemlig IKKE en skidt fyr, selvom det for udenforstående unægtelig kunne se sådan ud.

Søren Knudsen

der er vel ingen, der er så grænseløse naive, at de tror på, at den gode Sass blev dumpet, på grund af kaffen med Suzuki-Torben!?!?
Så Camilla Stampe, har vel bare haft trang til at skrive, en intetsigende artikel, om ingenting.

Det er tankevækkende, at Bendt Bendtsen er så populær hos nogle af de mere kriminelle neokolonialistiske agenter, at de har hans portræt hængende på væggen. Men den slags mennesker forstårsig jo virkelig på at vurdere hans håndtering af aftalen om nordsøolien. Og så i et land der bryster sig af at være det mindst korrupte land i verden. Respekt.