Nyhed
Læsetid: 5 min.

Den danske model udfordret ved trepartsforhandlinger

Mindre fleksibilitet i form af krav om en genansættelsesgaranti for offentligt ansatte ligner FOA's reaktion på det tryghedstab, som de forringede dagpengevilkår har medført. Dermed er begge ender af flexicuritymodellen på bordet ved de kommende trepartsforhandlinger
Hvis en offentligt ansat sygeplejerske bliver fyret ét sted, skal hun have krav på at blive ansat i næste ledige stilling et andet sted. Det mener Forbundet af Offentligt Ansatte, der efterlyser en såkaldt tryghedsreform i forbindelse med de for regeringen så centrale trepartsforhandlinger.

Hvis en offentligt ansat sygeplejerske bliver fyret ét sted, skal hun have krav på at blive ansat i næste ledige stilling et andet sted. Det mener Forbundet af Offentligt Ansatte, der efterlyser en såkaldt tryghedsreform i forbindelse med de for regeringen så centrale trepartsforhandlinger.

David Trood

Indland
11. oktober 2011

Danske politikere har i en årrække rejst kloden rundt med skitser over den danske flexicuritymodel i attachémapperne, og mangen en udenlandsk statsleder har fremhævet Danmark som et eksempel til efterfølgelse, men forud for de kommende trepartsforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen ser både fleksibilitet og tryghed ud til at blive udfordret.

Trods utallige angreb på VKO's forringelse af både dagpengeperiode og genoptjeningsvilkår har SRSF forud for de kommende trepartsforhandlinger undladt at udstede garantier, udover at man midlertidigt forlænger den ellers halverede dagpengeperiode med et halvt år.

Samtidig synes dagens udspil fra Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) inspireret af noget af det, en række lande på det europæiske kontinent er i færd med at gøre op med.

FOA møder op til forhandlingerne med krav om, at offentligt ansatte i tilfælde af en fyring fremover skal have krav på genansættelse i en lignende ledig stilling andetsteds i kommune eller region, alternativt have forrang hvis en stilling skulle opstå senere hen.

»Når man nu taler om nulvækst i det offentlige, vil det uundgåeligt betyde opsigelser og nedlagte stillingsnumre,« siger FOA-formand Dennis Kristensen, som betoner, at der i løbet af det seneste år er blevet 25.000 færre job i kommuner og regioner.

»Regeringen skyder sig selv i foden, hvis ikke den gør alt, hvad der står i dens magt, for at vise, at den vil personalet på en helt anden måde end den tidligere regering,« siger FOA-formanden, der henviser til, at store danske private virksomheder som eksempelvis Danfoss under krisen har taget sig meget bedre af sine tidligere ansatte end det offentlige og eksempelvis betalt for at lade fyrede opkvalificere sig inden for social- og sundhedsområdet.

»Men når nu social- og sundhedsområdet selv oplever opsigelser, så bruger man bare et frimærke på at sende opsigelsen,« siger Dennis Kristensen.

God idé — for FOA

Ifølge professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Peter Munk Christiansen er forslaget en god idé — hvis man er organiseret i FOA:

»En sådan tryghedsreform er klart en fordel for arbejdstager, men det vil lægge bindinger på arbejdsgivere, som de næppe vil være tilfredse med. Det vil f.eks. reducere deres muligheder for at afskedige ansatte, der ikke lever op til ledelsens krav,« siger han.

Ifølge Peter Munk Christiansen viser forslaget konturerne til en skarp konflikt:

»Hvis præmissen er tryghed, er forslaget godt, men ikke hvis man vil tage hensyn til en fleksibel og effektiv offentligsektor,« mener professoren.

I trepartsforhandlingerne forventes Dennis Kristensen at få en central rolle, da han på forhånd har positioneret sig som en af fagbevægelsens hårde hunde overfor såvel den tidligere som den ny regering, og han forventes at skulle have noget ekstraordinært for at lade regeringen slippe afsted med at droppe en række af valgløfterne — lige fra en bevarelse af efterlønnen til en tilbagerulning af regeringens genopretningsplan.

En fare er dog, at Dennis Kristensen kan komme til at stå alene.

I det andet store forbund på det offentlige område, FTF, medgiver formand Bente Sorgenfrey, at der er et øget behov for at sikre tryghed for de ansatte i stat, regioner og kommuner, men siger:

»Forslaget fra FOA kan lyde besnærende, og mange vil blive glade. Men det kan også komme til at virke rigtig ufleksibelt. Med en garanti for job kan man komme til at lukke arbejdsmarkedet, og det vil gøre det svært for mange nyuddannede at komme ind, hvis man eksempelvis skal bruge jobbanken op først,« siger hun.

Dansk model under pres

Noget lignende lyder fra Kommunernes Landsforening, der i denne sammenhæng er at betragte som arbejdsgiver.

Ifølge formand for KL's Løn- og personaleudvalg Michael Ziegler forsøger man allerede i både kommuner og regioner at tilgodese de afskedigede — blandt andet ved at omplacere dem, hvis muligt.

»Men det skal man lade foregå decentralt. Og så skal man huske på, at de offentlige afskedigelser er et forbigående fænomen. Om få år vil vi komme til at mangle arbejdskraft,« siger KL's udvalgsformand.

SF's politiske ordfører, Jesper Petersen, tilkendegiver til gengæld, at han ikke vil dræbe ideer på forhånd, og uanset hvad, mener professor Henning Jørgensen ved Aalborg Universitets Center for Arbejdsmarkedsforskning, at man skal taget forslaget alvorligt, fordi det vidner om, at den danske model synes under pres fra flere sider.

»Det her forslag harmonerer jo slet ikke med flexicurity, der efter min mening ikke er en jobgaranti som på det kontinentale Europa, hvor det koster en formue at komme af med en medarbejder, men derimod en garanti for at man har kvalifikationer, ret til efteruddannelse og ro til kan finde ny arbejdsgiver,« siger Henning Jørgensen:

»Men man er nødt til at se det som et resultat af det, som det politiske system har gjort ved dagpengereguleringen og genoptjeningsperioden, der eksempelvis gør, at det nu ikke er attraktivt for højtuddannede at være i fagforening, og man må se det som tæt forbundet med S-SF manglende vilje til at restaurere det, de sagde, de ville. Man er fra begge sider inde og pille ved de grundpiller, der understøtter den danske model,« siger Henning Jørgensen og peger på, at man i Sverige godt nok har været i stand til at holde de ældre på arbejdsmarkedet med en lignende ordning, men at man til gengæld har tre gange så høj ungdomsarbejdsløshed.

Værdsætter tryghed

I Sverige har de såkaldte LAS-regler, der er en alternativ variant af FOA's jobgaranti, fået hård kritik for at gøre det umuligt at udskifte underpræsterende personale med bedre kvalificeret, men omvendt værdsætter svenskerne den tryghed, det giver, og trods intern kritik har end ikke den borgerlige, svenske regering fundet anledning til at gøre op med reglerne.

Men paradoksalt nok er det oven i købet sådan, at de statslige arbejdsgivere i mindre grad end private er tvunget til at følge den såkaldte LAS-ordning, fordi netop det offentlige i Sverige ved lov er forpligtiget til altid at ansætte den mest kvalificerede.

»Hovedreglen er, at hvis myndigheder opsiger personale, så skal de stilles i en kø til lignende positioner, men i modsætning til i det private er der ingen genansættelsesgaranti. Til gengæld har staten lavet en meget generøs tryghedsaftale om høje dagpengeniveauer,« siger chefjurist Karl Pfeifer ved det svenske Arbetsgivarverket, der organiserer de offentlige arbejdsgivere.

Herhjemme kender vi bedst den form for beskyttelse af arbejdstagere fra de tjenestemandsansatte i eksempelvis uddannelsessektoren. De udgør i dag et fåtal af de ansatte, men selv om Skolelederforeningen ikke drømmer sig tilbage til de tider, hvor det stort set var umuligt at skille sig af med en medarbejder, mener formand Anders Balle rent faktisk, at der er god ræson i at skele til skoleområdet, hvor man har bevaret traditionen for at omplacere medarbejdere ved nedskæringer.

»Vi har gode erfaringer med at lave forflyttelser og lede efter nye skoler til lærerne i stedet for at nyansætte, og den kultur, mener jeg godt, kan udbredes fra skolevæsnet til andre dele af det offentlige, og det kan jo godt gøres mere fleksibelt, end man måske forestiller sig,« siger Anders Balle og fortsætter: »Det er klart, at man skal kunne afskedige en uduelig lærer, uden at denne skal have ret til at fortsætte med at være uduelig på en anden skole, men det betyder jo ikke, at man ikke kunne have nogle regler i forbindelse med eksempelvis omstruktureringer, afskedigelsesrunder og lignende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Robert N Gjeertsen

'Den Danske Model' ?
Undskyld, hvad er det i snakker om ???

Johannes Nielsen

Et meget, meget trist forslag, som fuldstændig utilsløret forsøger at tilkæmpe sig rettigheder for dem, der i øjeblikket har et job, på direkte bekostning af dem, der for øjeblikket er uden et job, i første omgang studerende og arbejdsløse.

Hvorfor er det at den offentlige sektor skal tvinges til at genansætte en inkompetent medarbejder, der er blevet fyret, på bekostning af en kompetent nyuddannet?!?

Klaus Jørgensen

Måske skal der bare lidt security tilbage i modellen, så det ikke ender i ren flex.

Med en halveret dagpengeperiode 2år og fordoblet genoptjeningsperiode 1år , er jeg enig i at man ikke kun skal tænke på dem der har arbejde.

I lande som vi sammeligner os med,, eller rettere som Inger Støjberg plejede at sammenligne os med, som fx Sverige er genoptjeningsperioden 18,5 om ugen i et halvt år.

Hvis nogen ikke havde regnet ud, at når den ene del af modellen fjernes, så ryger den anden også!

Man skal vist være neoliberal for ikke at kunne se simple sammenhænge.

Der er ikke nogen som helst ret til efteruddannelse mere; jo måske på papriet, men VK+O fik det lavet sådan, at gebyrerne blev hævet kraftigt; folk må ikke længere tage amu-uddannelser, hvis de koster over 3.500 kr. om ugen - og en del andre forhindringer for at opkvalificere sig....