Læsetid: 5 min.

'Danske universiteter har for få ambitioner'

Der er en dyb kløft mellem den teori, de studerende lærer, og det samfund, de skal ud og arbejde i, mener den 27-årige statskundskabsstuderende Steffen Thybo Møller. Han har læst på nogle af verdens bedste universiteter og efterlyser visioner for de videregående uddannelser
Steffen Thybo Møller mener, at de danske universiteter og politikerne burde ændre diskursen og tydeliggøre, at vores universiteter er til for at forbedre samfundet. 'Bare formuleringen i sig selv ville gøre en kæmpe forskel,' siger den 27-årige statskundskabs-studerende.

Steffen Thybo Møller mener, at de danske universiteter og politikerne burde ændre diskursen og tydeliggøre, at vores universiteter er til for at forbedre samfundet. 'Bare formuleringen i sig selv ville gøre en kæmpe forskel,' siger den 27-årige statskundskabs-studerende.

Jakob Dall

17. oktober 2011

I 2005 blev et hold studerende fra Harvard Kennedy School i Boston sendt til New Orleans, som netop var blevet ramt af den voldsomme orkan Katrina. I New Orleans skulle de forsøge at hjælpe byens indbyggere og danne sig et overblik over de ødelæggelser og dødsfald, der havde ramt byen.

»De studerende kom i felten og fik erfaringer med at forsøge at løse en opgave, som er sindssygt kompleks. Erfaringerne inddrog de i undervisningen, da de kom tilbage«.

Ordene kommer fra Steffen Thybo Møller, der er 27 år og læser statskundskab på Københavns Universitet. Sidste år gik han selv på Harvard Kennedy School og fik opgaver, der handlede om at løse konkrete problemstillinger i samfundet. Nu har han stiftet en studenterdreven nonprofit organisation, der har til formål at inspirere til social innovation.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brian Pietersen

'Danske universiteter har for få ambitioner"

Kan du ikke indskrænke din kritik til der, hvor du rent faktisk er/har været.
Jeg kan personligt ikke genkende din kritik der hvor jeg studerer.

og i mine øjne, ser det ud til at du skal være lidt mere kritisk mht din egen person, måske finde ud af at gøre noget selv.

næppe nogle af liberalister, ej heller nogle af capitalister, får de til at hoppe på den:

Harvard Kennedy-skolens mantra er taget direkte fra John F. Kennedys bevingede ord » Ask not what your country can do for you. Ask what you can do for your country.«

Mht. eksamensformen hvor man har 25 minutter pr. studerende er det altså ikke noget, universitetet har bestemt. Dette er bestemt af den tidligere VK+O regering. Heldigvis ser det ud til, at ABF-regeringen vil genindføre gruppe-eksamen.

Og jeg kan forstå at han studerer på Københavns Universitet; måske han skulle besøge AUC, nu Aalborg Universitet og der se, hvordan de studerende, især på SAMF og på TEK-NAT deltager i det pulserende liv i Nordjylland.

Og ja, alt det der han foreslår kunne man da godt gøre - og det gør man faktisk også - på Aalborg Universitet.

Dan Johannesson

"Universiteterne og politikerne kunne begynde med at ændre diskursen og gøre det tydeligt, at vores universiteter er til for at forbedre samfundet. "

Begavet og inspirerende læsning. Steffen T. Møller har helt ret. Mit speciale var om Propaganda og Massemanipulation i Globale Nyhedshistorier.

Jeg ville elske at få lov at bevidstgøre danske medievirksomheder om de mekanismer og institutionelle logikker som skaber propaganda. At implementere denne viden til en ny praksis kunne bane vejen for en mere levende, selvbevidst og kritisk reflekterende presse.

Ved at styrke forbindelsen mellem universiteterne og virkeligheden, ville sådanne tiltag måske blive mulige, og hele samfundet vitaliseres som konsekvens heraf.

Så thumbs up til Steffen herfra.

Af ovenstående kommentarer lader det til at KU igen viser sig forældet.

I forhold til artiklens budskab kan koblingen mellem teori og praksis spores direkte tilbage til Marx (hvis ikke endnu tidligere).

Peter Hansen: Selvfølgelig skal universiteterne være uddannelsesinstitutioner, men det er vel kun godt at studerende lærer at knytte teori med praksis således at skillelinjen mellem virkelighed og teori holdes mindre. Herved opnås antageligt endnu større forståelse?

Johannes Nielsen

# Karsten Aaen,

Det lyder som om Aalborg Universitetscenter er helt på niveau med Harvard hvis altså ikke lige et hak over.

Mage til provinsialisme...

Michelle Poulsen

Aalborg Universitet er langt dygtigere end Københavns Universitet til at skabe forbindelse til verden udenfor, det har Karsten Aaen ret i. Men jeg stiller mig kritisk overfor artiklens pointe: At universiteter, der ikke gør som Harvard, er forkerte. Jeg synes man skal arbejde for at give universiteterne forskellige profiler, og fejre at man på AAU er god til at skabe dynamiske læringmiljøer, som måske også betyder at den viden, der bliver produceret, er mere overfladisk, mens man på KU mestrer fordybelsen og den traditionelle vidensproducering, som er mere langtidsholdbar. Viden er ikke kun én ting, og studerende er også forskellige. Det er ikke alle, der deler skribentens begejstring for at skulle "ud i marken" - nogen skal også bevare overblikket ved holde sig til elfenbenstårnet.

Nu er der faktisk enorm forskel på USA og DK. I USA er der ingen aktiv offentlig sektor, som kan anvendes til at forbedre samfundet. Det har vi i DK. USA er dybt afhængig af at private hjælpe til som en slags offentlig sektor. Så de vanskeligheder vi har i DK langt anderledes end dem man finder i USA. Altså kan man ikke overføre den i artiklen nævnte model. Derudover kunne de universiteterne i DK godt vende blikket mod sig selv som potentiel skabende aktør, men det kræver resurser ud over at "pølse" så mange studerende igennem på normeret tid.

Og nu er de danske universiteter langt bedre end deres ranglister. Vi er helt fremme på rigtig mange områder. USA er noget helt andet. Først og fremmest har de to ting, som DK ikke har: 1) Verdens største demokrati = mange penge 2) En rigtigt positiv ånd, når man i fællesskab skal skabe et eller andet. Altså penge og god skaberånd. Det betyder, at de som artiklen nævner, har penge til at lave projekter og de er rigtigt positive omkring det at skabe noget gerne lokalt.

Mads Kjærgård

»Man kunne eksempelvis sikre, at der altid udbydes fag, hvor de studerende som en del af undervisningsforløbet hjælper konkrete organisationer med løsningsforslag til aktuelle udfordringer. Det ville gøre de studerende mere samfundsengagerede,« Ja gratis arbejdskraft og det sker allerede! Masser af virksomheder har studerende ude som praktikanter, gratis vel og mærke, og de løfter som oftest en fuld stilling.
Varm luft og vindfrikadeller. Jo de danske universiteter kunne sagtens blive bedre, mere undervisning og færre på holdene, Forøvrigt har RUC kørt dette her koncept årevis, nemlig at de studerende skal forholde sig til det konkrete omgivende samfund og løse virkelige opgaver!

Gad vide om man ville se KU blive hædret i samme grad hvis det havde været et europæisk universitet Steffen Thybo Møller havde gået på?

Niels Jespersen

Jamen, hvis cand. polit.'en konkret vil forbedre samfundet kan han da melde sig på barrikaderne i et parti! Det kan man heller ikke i USA hvor man ikke kan finde partier med agendaer som vi har det i Vesteuropa - dvs. partier som har en stor velfungerende og effektiv aóffentlig sektor som "virkelighed". I USA er "virkeligheden" at man klarer sig selv - uden statslig støtte eller indblanding da man derovre ikke vener at få effektivt fungerende offentlige systemer op at køre - og søger ind på oprivate (elite)universiteter hvor man hjernevaskes til at tro man er en elite der kan gøre en forskel. Man er vel fra Harvard! Som cand. polit. en vil vide er det politiske system gennemsyret af private lobbyer som organiserer små særinteressegruppper, der støtter de kandidater (ikke partier!) som er villige til at være deres talsmænd. Som f. eks. Kenedy jo blev det mtht. den israelske lobby og hans Mellemøstenpolitik. Der gjorde han virkelig "noget for sit land" da han blev korrumperet af særinteresser. Og som alle præsidenter har været det siden Truman. Men der vil cand. polit. en måske snarest vende tlbage til USA og prøve at løse denne vanskelige opgave med stor entusiasme og måske samtidigt få et størrre indblik i den "virkelighed" han og de andre "elite"studerende lever i?
Iøvrigt er det noget sludder at kalde Københavns universiste eller Århus for den sags skyld for mindre "værdige" universiteter. Jeg kender af "personlig" erfaring - som cand. polit.'en vægter så højt for et stort "engagement" - også amerikanske PhD' er fra Harvard, MIT etc og uddannelserne derovre, da jeg gennem et årti har abejdet sammen med disse mennesker. De er ikke bedre end folk fra Københavns Universitet! PhD er fra eliteuniversiteter er derimod snarere del af et alumnesamfund, som selvbekræftede sørger for at medlemmerne tager sig af hinanden, da de jo er eliten! Det hjælper jo også at have en rig familie for at blive optaget - og derudover at man viser "personligt" engagement som f. eks. kaptajn for high school fodboldholdet eller som spejderleder el. lign. Altså noget som i elitens selvforståelse er "værdifuldt", da det jo er "virkeligheden" i USA man derved viser visse tegn på at "engagere" sig i. Naturligvis med store personlige fordele - man er jo elitær.

@Niels Jespersen

Nu er Steffen Thybo Møller, som det fremgår af artiklen, jo ikke økonom, men derimod statskundskabsstuderende. Lær dine titler før du slinger dem nedladende omkring. Og så kunne du måske også forholde dig til pointen, i stedet for et eller andet diffust amerikansk fjendebillede, der i denne sammenhæng er ret irrelevant. På trods af USA's mange dårligdomme er det jo ikke utænkeligt, at man kunne lære noget derfra.

Hvis man rent faktisk læste eller havde læst et samfundsfagligt fag på KU, ville man vide, at der er noget i kritikken. De fire ugentlige undervisningstimer bruges på at gennemgå 300 siders teori, og empirisk/praktisk anvendelse kan man kigge længe efter.

@Niels Jespersen

Nu er Steffen Thybo Møller, som det fremgår af artiklen, jo ikke økonom, men derimod statskundskabsstuderende. Lær dine titler før du slinger dem nedladende omkring. Og så kunne du måske også forholde dig til pointen, i stedet for et eller andet diffust amerikansk fjendebillede, der i denne sammenhæng er ret irrelevant. På trods af USA's mange dårligdomme er det jo ikke utænkeligt, at man kunne lære noget derfra.

Hvis man rent faktisk læste eller havde læst et samfundsfagligt fag på KU, ville man vide, at der er noget i kritikken. De fire ugentlige undervisningstimer bruges på at gennemgå 300 siders teori, og empirisk/praktisk anvendelse kan man kigge længe efter.

Akademia skal først og fremmest afsløre de sandheder, der går på tværs af den umiddelbare virkelighed, ikke underlægge sig den.

Samfundsrelevans?

For godt 40 år siden startede studenteroprøret med et krav om 'samfundsrelevans'. Det gamle 'professorvælde' blev kritiseret for at vende ryggen til samfundet og polere elfenbenstårnet.

Det studerendes krav, der i begyndelsen blev mødt med en særdeles fjendtlig reaktion blandt borgerlige politikere og i den borgerlige presse, var på den ene side motiveret af et ønske om studier, der 'kunne bruges til noget' (= forberede til et fremtidigt job), på den anden side af en voksende forståelse for, at de også skulle være 'samfundskritiske' (= problematisere den bestående samfundsorden).

Ironisk nok lykkedes det for de efterfølgende regeringer (specielt de borgerlige) at forene disse to ønsker ved at omdefinere betydningen af 'samfundsrelevans' til 'erhvervsrelevans'. Universiteterne er i stigende grad blev professionsorienterede, og den kritiske forskning kørt ud på et sidespor. 'Grundforskning' er vidtgående erstattet af 'strategisk forskning'. Studieordningerne er tilsvarende blevet omskrevet, så målet for studierne ikke er tilegnelse af viden 'indtil højeste niveau', men erhvervelse af professions-kompetencer.

Der er naturligvis ikke noget galt i, at universiteterne forholder sig aktivt til samfundets aktuelle problemer. Men det må naturligvis ske, uden at det ensretter al forskning til at løse 'praktiske' problemer. Det er også vigtigt at udvikle den 'teoretiske' grundforskning.

I begge tilfælde er det i øvrigt en forudsætning, at forskning og studier er 'kritisk'. Det ord findes slet ikke Thybo Møllers opråb. Og det er nok ikke hel tilfældigt.

“Universiteterne og politikerne kunne begynde med at ændre diskursen og gøre det tydeligt, at vores universiteter er til for at forbedre samfundet. ”(Dan J.)

Ja og i relation til at forbedre samfundet, kan vi jo præsentere et glimrende eksempel på diskursen på Danske Universiteter:

Professor i Økonomi Michael Svarrer!!

http://www.information.dk/282497

Det er jo den Akademiske Elite der har magten i dette land.
Hvordan synes i selv det går?