Læsetid: 2 min.

Etbarnspolitik har ændret Kina

Etbarnspolitikken har givet Kinas kvinder mere frihed og har forhindret næsten en halv milliard nye borgere. Men der er også skabt store sociale problemer
31. oktober 2011

BEIJING — »Det har givet mig mere frihed,« siger Cheng Lingling. Hun taler om Kinas såkaldte etbarnspolitik, en af de mest kontroversielle dele af livet for kinesere. Men for 33-årige Cheng har det været positivt.

»Det har fjernet det sociale og traditionelle pres for at få flere børn. Jeg behøver ikke kun at være en mor, men kan også koncentrere mig om karrieren som manager i en udenlandsk it-virksomhed.«

For fire år siden fødte hun en pige. »Hvis jeg havde fået flere børn, ville det fuldstændig have sat en stopper for min karriere. Bare at være hjemmegående husmor giver ingen respekt,« siger hun.

Siden 1979 har Kinas familieplanlægningsregler ændret dynamikken i kinesiske familier, specielt dem i byerne, som næsten alle er blevet forhindret i at få mere end et barn. Formålet med politikken var at bremse landets befolkningstilvækst. Og mens verdens befolkningstal er nået syv mia., kan Kinas regering pege på, at etbarnspolitikken har ført til næsten en halv milliard færre fødsler i landet inden for de seneste tre årtier — og samtidig ifølge kinesiske forskere, har forsinket dagens mærkedag med fem år.

Kinesiske eksperter peger på, at piger har opnået større status, da de ikke har brødre til at konkurrere med dem om forældrenes gunst. Og da de dermed er ene om at være familiens håb for fremtiden, bruges alle ressourcer på at fremme deres uddannelse og velfærd, hvilket er et stærkt brud med flere århundreder med diskrimination.

»Hvis jeg havde haft en bror, var jeg nok ikke endt på universitetet,« siger 23-årige studerende Zhao Liunan. »Så ville der have været nogle andre forventninger til mig.«

Ubalance folk imellem

I dag er der lige så mange kvindelige som mandlige universitetsstuderende i Kina. Grunden til det tillægges, sammen med store investeringer fra statens side og flere årtier med økonomisk vækst, etbarnspolitikken.

Men politikken har været omstridt. Den er blevet rost for at mindske presset på miljøet og ressourcer. Kinas regering siger, den har »promoveret opbygningen af en bæredygtig økonomi og et bæredygtigt samfund«.

Men den er også blevet udskældt for at være umenneskelig. At den skulle have været med til at forbedre kinesiske kvinders liv og status er også kontroversielt, når den samtidig har skadet kvinder på så mange andre måder. Ivrige embedsfolk har, under pres for at leve op til befolkningskvoterne, ofte tyet til illegale metoder som tvangssterilisering og tvangsaborter — nogle gange så sent som få uger før termin. Pigefostre bliver hyppigt aborteret, og nyfødte piger er blevet efterladt eller dræbt på grund af den udbredte traditionelle præference for drengebørn. Det har skabt en enorm ubalance i antallet af piger og drenge. I Kina i dag er der 118 mænd for hver 100 kvinder, hvilket betyder af millioner af mænd ikke kan finde en mage. Og da disse unge mænd ofte allerede er utilfredse over at tilhøre en gruppe af lavt uddannede og relativt fattige, udgør de en stor trussel mod samfundets stabilitet. Desuden har den strenge befolkningskontrol også ført til en tikkende demografisk bombe, da de faldende fødselstal, og det hurtigt aldrende samfund vil underminere et af landets største økonomiske aktiver: menneskelig arbejdskraft. Kina vil stå med en uset stor ældrebyrde, som landet er dårligt forberedt på, da det sociale sikkerhedssystem og pensionssystemet i dag er langt fra at være på plads.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Globalt beslutsom implentering af den kinesiske løsning, er stadig - efter 40000 år med vefolkningstallet som moder til alle menneskerhedens problemer - deraf den sidste promille så alle kunne se det undtagen hvis de har indtægter af at se noget andet.
Hvilket de har i en grad så, at ikke emnet med hele den overordnede tilgang med leder og det hele, gør dagens Information til den tristeste længe umiddelbart, men ´jeg har naturligvis kun skimmet som sædvanligt ;-D Der er vel håb - men det er jo lissom der kommer 'menneskerrettigheder' på tværs, det skidt. Fremtures der ender det seriøst med at begrebet bliver miskrediteret og ikke bare omdiskuteret...
Er 'noget' ikke bundet til primærbehov, søvn, føde og bolig, så er det ikke materiale for rettigheder. Det er ingens ret at have et barn, få et barn, have krav på at kunne adoptere en guineapig for sine private socialkonstruktivistiske eksperimenter. Med mindst IQ 125 og ingen 'fremmed' fysiogynomi, statsgaranteret af levnedsmiddelkontrollen. Nix og nul. Ingen 'ret' overhovedet. Det er punkt eet.

Når hele problemet fysisk befinder sig i Indien, Afrika, mellemøsten med lidt afstikkere til randområder heraf, så nytter det ikke at mene at hovedindsatser skal klægges helt andre steder. Det er en dårlig humanisme der mener at næsehornet må uddø det billige skidt FORDI mennesket har brug for parkeringspladser og menneskeopbevarings-institutioner.
Og på det sæt er der ikke den store forskel på relationen mennesker/næsehorn hhv indere/lapper.
Faktisk er mennesket jo det mirakuløse 'dyr' der totemisk-mentalt indeholder alle andre skabninger i sig. I.e : totemreligion er formentlig starten på al systematisk videns-ordning.
Men det er jo frygtelig vanskelig erkendelse vel, at der er åndsliv at tage hensyn til. Det drejer sig om andet end hvordan en enheds-soyapille til 15 milliarder mennesker skal udformes 'politisk korrekt' uden at krænke en potentiel socialdemokratisk vælger.

Politikken har afgjort ændret Kina. Uden 1-barns politikken ville Kina i dag have 400 millioner flere mennesker, altså i alt 1,7 mia. Altså 400 mio. flere der skulle hives op af fattigdom. Kina fortsætter politikken.

Lennart Kampmann

Selvom det ikke er demokratisk vil Kina blive hyldet om hundrede år for sit fremsyn. Ikke smukt men nødvendigt og på det rette tidspunkt. Ironisk, ikk!

Med venlig hilsen
Lennart

Flemming Adelskov

I debatten om hvor mange mennesker der kan leve på Jorden, tales der nu meget om, hvor mange mennesker der kan brødfødes ved omlægninger og bedre udnyttelser af ressourcer. Og det i en Verden, hvor måske det aller største problem er den belastning, hvert enkel menneske belaster naturen og miljøet med. I en verden, hvor alle vil have og får den samme høje "Vestlige-levestandard".

Her blot 2 eksempler på alarmerende miljøproblemer.
Da vietnam-krigen sluttede i 1975 var der lidt over 30 millioner vietnamesere; i dag nærmer dette lands befolkning sig 90 millioner. Levestandard i Vietnam vokser som en af de hurtigste i Verden, med omkostninger for og belastning af miljøet. Der er kun 54 elefanter tilbage i Vietnam. Hvoraf mange lever under dårlige ernærings- og livsbetingelser. Selv så lang væk og i et tyndt befolket land som New Zealand, ser man nu kun pingviner i beskyttede reservater.