Nyhed
Læsetid: 2 min.

Ikke-euro-lande må indgå alliance for at få indflydelse

En alliance mellem Danmark, Storbritannien og andre ikke-euro-lande skal skabe modvægt til, at landene i eurozonen knytter bånd ved de kommende dages møder. Danske politikere er skeptiske
En alliance mellem Danmark, Storbritannien og andre ikke-euro-lande skal skabe modvægt til, at landene i eurozonen knytter bånd ved de kommende dages møder. Danske politikere er skeptiske
Indland
22. oktober 2011

De 10 EU-lande uden for eurosamarbejdet bør danne en formel gruppe for at forhindre opdelingen i et første- og andenklasses EU-borgerskab. Sådan lyder det fra den tidligere britiske Labour-udenrigsminister David Owen og David Marsh fra Official Monetary and Financial Institutions Forum (OMFIF). Beskeden kommer inden weekendens EU-topmøde, hvor man forventer, at der vil træffes en beslutning om, at de 17 eurozonelande fremover skal holde topmøder uden deltagelse af de 10 EU-lande uden for, lande som Danmark, Sverige og Storbritannien. Det er en beslutning, der ifølge den tidligere tyske kansler Gerhard Schröder vil forstærke »udviklingen af et Europa i to hastigheder«.

Derfor skal landene uden for euroen styrke alliancen. Et formelt samarbejde, der »bringer centralbanker og regeringer fra 10 lande sammen i en sikker struktur«, kan blive en »stabiliseringsmekanisme for hele unionen«, skriver David Owen og David Marsh i Financial Times. Desuden vil det »beskytte disse lande fra politisk og økonomisk diskrimination«.

Jesper Rangvid, professor i finansiering ved Copenhagen Business School bakker op om ideen: »Europa-Kommissionen er til for alle EU-landene, men lige nu er der mere fokus på eurozonelandene, så derfor kan det være en god idé enten formelt eller uformelt at blive enige om nogle fælles holdninger.«

EU-forsker på Institut for Statskundskab på KU, Rebecca Adler-Nissen, finder ideen interessant:

»Det er et udtryk for, at briterne udviser nervøsitet over, at eurogruppen er blevet et magtcentrum.«

Danskere afviser

Danske og svenske politikere afviser dog ideen. Hos Socialdemokraterne mener man, at man ikke nødvendigvis behøver at have et formaliseret samarbejde.

»I Danmark har vi en interesse i at sikre, at de beslutninger, som vedrører EU27, også fremover skal diskuteres i EU27,« siger partiets europaordfører, Jens Joel, mens EU-ordfører Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre mener, der ikke er grund til at lave »alternative klubber rundt om andre klubber«.

Carl B. Hamilton fra det svenske Folkpartiet og formand for rigsdagens EU-nævn er enig: »Sveriges venner i de her økonomiske spørgsmål er Tyskland, Holland og Finland,« siger han på vegne af hele den borgerlige regeringsalliance.

»Vi ser ikke Storbritannien som en troværdig partner. Så er det bedre at arbejde sammen med vore venner, som vi ved, taler imod en opsplitning internt i EU.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Danske og svenske politikere afviser dog ideen. Hos Socialdemokraterne mener man, at man ikke nødvendigvis behøver at have et formaliseret samarbejde."

Men er lobby-virksomhed og alliancer udenom de nationale offentligheder ikke hverdag i EU?

Eller kryber danske politikere og den ny regering nu igen uden deres egen offentlighed? Suverænitet er kuns til låns de de vilkår. Eurozonen ér ikke den danske offentligheds første prioritet, forståeligt nok. Måske man skulle overveje initiativet nok engang?...

Med venlig hilsen

'Danske politikere er skeptiske...'

Skeptikeren er skeptisk overfor skeptikerne...

Hop ikke på den limpind

Storbritannien har konsekvent ført sin egen, ikke-solidariske politik i forhold til EU. Når landet overhovedet er medlem af EU, er det ikke for at bidrage til dets udvikling, men for at undgå at blive hægtet af de økonomiske fordele, som et formelt medlemskab medfører.

Det vil for alvor smadre EU-projektet, hvis der bliver dannet en klub af modstræbende lande. Men det vil hel sikkert glæde de britiske unions-modstandere.

Brian Pietersen

det vil også glæde mig hvis EU lukkes ned.

Michael Kongstad Nielsen

Det er da en udmærket ide at snakke mere sammen, de 10 der ikke er med i eurozonen. Inde i zonen skal de jo til at udvikle nye styringsmekanismer, der vil sætte de nationale parlamenter mere eller mindre fra bestillingen, så det vil være naturligt, at de 10 snakker sammen imens. F. eks. om hvad der skal ske, hvis eller når euroen kommer under nyt pres.

Dog er det typisk, ar Danmark og Sverige ikke vil være med, for de landes politikere har aldrig tilgivet deres egne befolkninger, at de stemmer nej til yderligere EU-integration.

Misinformation

Det er en mærkeligt skruet artikel, der gør vold på sit eget materiale. I overskriften får læserne at vide:

“Ikke-euro-lande må indgå alliance for at få indflydelse"

– som om det er faktum. Det viser sig imidlertid at være et indirekte citat fra nogle britiske EU-modstandere, der kun kan forestille sig, at man får indflydelse i EU ved at gå imod EU. Klassisk britisk EU-politik lige siden Thatcher.

Dernæst får læserne at vide:

"Danske politikere er skeptiske"

– selv om artiklens forfattere ikke citerer en eneste dansk politiker, der er 'skeptisk'. De citerede politikere - der her også omfatter svenskere - er ganske åbenlys 'afvisende'.

Carl B. Hamilton fra det svenske Folkpartiet og formand for rigsdagens EU-nævn siger endog, at han ikke opfatter Storbritannien som en *troværdig partner".

Det er så eftertrykkeligt i modstrid med artiklens overskrift, at man som læser har grund til at undre sig og spørge, hvad meningen er?

Danskerne fascineres af den angelsaksiske neoliberalisme; men vi er kulturelt og historisk dybt forankret i kontinental tænkning, og blot fordi mediernes fremvækst siden 60erne har påvirket os i næsten uanstændig grad, så er behovet for at klynge sig til den europæiske tankegang mere nødvendig end nogensinde.

Anton Thorell Steinø

Jeg synes det er en spændende ide, hvis man på den måde fik skabt en form for balance i EU, det kan jg godt se meningen med. Men hvad skal de snakke om?

@ Anton Thorell Steinø

Hvis du ikke ved, hvad de skal "snakke om", hvad er det så for en "balance", du finder "spændende"?

Michael Kongstad Nielsen

Det de kunne snakke om var, hvad EU i virkeligheden skulle være, nemlig et fælles marked og intet andet.

Anton Thorell Steinø

Jeg finder ideen om, at de lande, der står udenfor euroen begynder at samarbejde, så det ikke kun er eurolandendes ord og meninger der har vægt. Men da jeg ikke synes, at forslaget er konkret nok i artiklen her, så er det ikke mere end spændende.

Nu har jeg så læst videre i dagens information, hvor der står, at de 10 lande skulle udvikle yderligere rettiheder/pligter overfor hinanden, samt koordinere centralbanksbeslutninger. For mig lyder det som en alternativ union inde i unionen - det bryd's jeg mig ikke om.

Euroens problemer er selvskabte, de er udtryk for alt for meget regulering og socialisme og alt for lidt markedsstyring. For syd og nord i EU har ikke samme diciplin, og derfor bør syds valutaer falde i forhold til de nordlige valutaer. Men det kan de ikke på grund af EUroen

Men det er da et positivt forslag at samarbejde vel primært mellem Storbrittannien, Sverige og Danmark, da vi alle er åbne markedsorienterede økonomier, og alle har en naturlig modstand mod mere socialisme og regulering fra EU. For det er markederne der bør bestemme rente og valutakurs og ikke de danske politikere, og slet ikke bureaukratierne i EU. Så vi må sætte grænser for politik, og begrænse både danske og specielt EU reguleringen over vort land.

Ulrik Hermann, hvor kommer den religiøse tro på markedet dog fra? Det har ikke bibragt os andet end ulykker, og alle fremskridt er sket på trods af markedets sans for at samle alle værdier på få hænder.

Niels Engelsted

I øjeblikket foregår der en krig mellem Europa og eurozonen og den internationale finanskapital med hovedkvarterer i Wall Street og i Londons City. Det er City i London som englænderne vil støtte med deres forslag. Men hvem skal lille Danmark holde med i dette gigantiske slag? Lykkes det for Merkel og Sarkozy at sejle eurozonen gennem skærene, så har vi et kerneeuropa, hvor vi i bedste fald hører til i periferien. Vinder spekulanterne og eurozonen brydes op, så stumperne kan samles billigt op som i Grækenland, så er vi vist endnu dårligere stillet.

Niels Engelsted, i lyset af historien, så vil der ske det, at et euro-sammenbrud først og fremmest vil gøre økonomien mindre interessant at beskæftige sig med for politikerne.

Niels Engelsted

Ulrik Hermann siger det i virkeligheden vældig godt, når han anbefaler et "samarbejde vel primært mellem Storbrittannien, Sverige og Danmark, da vi alle er åbne markedsorienterede økonomier, og alle har en naturlig modstand mod mere socialisme og regulering fra EU. For det er markederne der bør bestemme rente og valutakurs og ikke de danske politikere, og slet ikke bureaukratierne i EU. Så vi må sætte grænser for politik, og begrænse både danske og specielt EU reguleringen over vort land."

Hvis man mener, at den eksisterende krise har modbevist den neo-klassiske økonomis idealistiske teorier om markedets ufejlbarlighed (og man skal være mere end døv og blind for ikke at mene det), og hvis derfor mener, at lidt bureaukratisk regulering ville være en god ting, og dertil også mener, at lidt socialisme ikke ville skade i en tid, hvor verden opsplittes i 1 pct, der får og får, og 99 pct, der taber og taber, så skal man ønske det modsatte af Ulrik.

Måske gør det ondt på mange gode OWS'er, men det kan hænde, at EU er de gode kræfters gode ven og eneste værn.

»Det er et udtryk for, at briterne udviser nervøsitet over, at eurogruppen er blevet et magtcentrum.«

Ah, det er den nyeste erkendelse? Godt at se at vores forskere har fingeren på pulsen.

Interessant at det borgerlige Sverige ikke ser Storbritannien som en troværdig samarbejdspartner.

Forskellen mellem Storbritannien og os er at Briterne ser EU som et måske nødvendigt onde, og ikke skjuler at de faktisk modarbejder EU, efter de har måttet erkende at det ikke vil lykkes for dem at overtage kontrollen med det, mens de store danske partier forgiver at være pro EU og skjuler at de faktisk maler deres egen kage. Å ,ja, jeg kan sagtens komme med mange indicer der viser hvordan man herhjemme modarbejder EU men det ville nok sprænge rammen af debatten.
Men helt dumme er de andre EU lande jo heller ikke og det er måske grunden til at Danmark er ude i periferien. Danmark bliver nemlig ikke set som en troværdig samarbejdspartner af kerne EU landene.
Hvis forslaget kom fra Sarkozy & co, ville jeg fortolke det som et forsøg på at lægge yderligere distance til anti-Euro gruppen, da det kommer fra en Londoner, har jeg mere mistanke om at man prøver at skabe et endnu mere neoliberalistisk fællesskab som alternative til EU som Briterne regner ud de vil kunne styre. David Owen er nok (aftaklet) labour politiker men ikke socialist og hvilke interesser gemmer sig mon bag det fantasifulde kolofon OMFIF?
Glem ikke at Briterne arbejder på at gennemføre en folkeafstemning om EU medlemskab.
Jeg er ikke glad for det EU vi p.t. har, men Owen/OMFIF projektet får kuldegysninger frem

@ Ulrik Hermann: ikke først efter, men også under de 10 år med borgerlig regering i Danmark virker det på mig som om Danmark ikke har har en naturlig modstand mod mere socialisme men en naturlig modstand mod mere markedsliberalisme. Det er den borgerlige regering der har indført mere og mere kontrol med alt, inklusive økonomien, ikke ret meget liberalisme fra dette hjørne, og hvorfor mon? Fordi de var bange for at blive dømt ude af deres vælgere hvis det ville bliver mere liberalistiske.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg fristes til følgende:

Omkring år 1800 måtte Danmark opgive sin væbnede neutralitetspolitik mellem Storbritannien og Fastlandseuropa. Englænderne lå med deres flåde i Øresund og ville gerne snakke sammen med danskerne, men de turde ikke, for så ville Danmark blive løbet over ende af Europa. Danmark holdt på den forkerte hest og Slaget på Reden blev en realitet. I de følgende år satte kampen mellem Napoleons Europa og Storbritannien dagsordenen, og lille Danmark var lusen mellem to negle. Som bekendt endte det ikke godt, og Danmark gik såmænd bankerot.

Jeg går iøvrigt hverken ind for Londons finanskapital eller eurozonens skatteyderunderstøttelse af Frankfurter/ Paris-kapitalen. Men derimod noget mere simpelt som demokratiske, selvstændige nationalstater med størk regulering af kapitalen.

Michael Kongstad Nielsen, hvorfor dog det?

Michael Kongstad Nielsen

Hvorfor hvad?

"derimod noget mere simpelt som demokratiske, selvstændige nationalstater med størk regulering af kapitalen"? - Forudsat, at du med det mener begrænsning i et forpligtende, internationalt samarbejde.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg mener, at den politiske overbygning på samarbejdet om fri varehandel (uden told eller andre hindringer) var en fejl. Europa lider under det. Så hvis vi kunne blive befriet for noget af det, ville det være godt.

AV! "væbnet neutralitetspolitik"? Michael, du må gerne låne den (dansk skrevede) bog om englandskrigene som jeg har liggende derhjemme. Der går historien således:

Danmark insisterede på at ignorere Englands sø-blokade af pro-Napoleon Spanien fordi man ville profitere af at handle med begge sider i konflikten mellem Napoleon og resten af verdenen. En der handler med fjenden er altså ikke neutral i den anden kombatants øjne, og hvad nytte er der i selv at definere hvad neutralitet i en konflikt er?.
Så var danskerne storhedsvanvittige nok til at beskyde en engelsk fregatte som prøvede at stoppe et dansk handelsskib der ville sejle ind i et spansk havn, var det Malaga?. Derefter slog de i grænseløs arrogance alle mæglings forsøg fra engelsk side hen i vejret og da den engelske konge som egentligt havde andre problemer, truede med at sende flåden mod København fik han besked at han jo bare måtte komme an. Da den engelske Navy så var på vej afviste den danske konge sine militære rådgiveres trængen om at gøre den dansk flåde sejlklar og besluttede at forankre dem på reden og bemande dem med daglønnere for at betjene kanonerne, fordi de var billigere end professionelle soldater.
Svensk tilbud om at hjælpe med at standse englænderne ved Helsingør-Helsingborg blev også afslået fra dansk side, fordi så ville man jo komme til at skylde svenskerne noget.

Resten kender vi godt og Gribskovens egetræer blev for et fem-ti år siden meldt klar til dronningen for at man nu kan bygge en ny flåde med dem.
Er det det du mener med "væbnet neutralitetspolitik"?

Er markedet løsningen?

Så vidt jeg forstår, så er både den nuværende, europæiske krise og den tidligere, amerikanske krise begge fænomener, der udspringer af privatejede bankers og investeringsselskabers uhæmmede og skrupelløse spekulation i og på markedet.

Kriserne er med andre ord markeds-skabte. De er ikke resultatet af folkevalgte regeringers eller politiske bureaukratiers beslutninger. Derimod er det de folkevalgte politikeres og bureaukraternes opgave at feje op efter al den ravage, markedet har skabt.

Det går imod al sund fornuft at løse et problem ved at forstærke årsagerne til, at det opstod.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, Danmark opførte sig nok tåbeligt dengang.

(Ps. det med "væbnet neutralitetspolitik" har jeg fra mere overfladiske historiebøger, det er et gængs udtryk der).

Hvis der kommer en Euro finance regering for at løse Euro krisen, er det så overhoved muligt at tænke sig at danskerne ville stemme ja ved en fremtidig Euro folkeafstemning. Og hvis det er tilfældet vil Danmark så på sigt ikke blive kørt ud på et side spor i forhold til EU.
Ligger Danmarks fremtid så ikke uden for EU. Mere i stil med Norge. Og skal politikeren så ikke begynde at tænke på denne mulighed?

Og en lille kommentar til det med England: Store dele af det engelsk politiske landskab ville gerne tilslutte sig Eurocratiet. Der er kun fordi den folkelige modstand er så stor (meget større end i Dk) at dette ikke er muligt.

Danske Eu-jubel politikere er da ikke interesserede i formaliseret indflydelse i EU, for så mister de jo deres ynglingsargument for at afskaffe forbeholdene. Desuden er dansk indflydelse ganske ligegyldig for de samme politikere mener jo alligevel bare det samme som tyskerne.

@ Søren Lom

Nicht verstanden

Hvorfor skulle danske politikere ikke være" interesserede i formaliseret indflydelse i EU"? Fordi de så "mister ... deres ynglingsargument for at afskaffe forbeholdene"? (Jeg formoder, du mener 'yndlingsargument'.) Men hvilken mening giver det?

Dernæst skriver du, at "dansk indflydelse [er] ganske ligegyldig for de samme politikere". Mon det er rigtigt? Er der nogen, der går ind i politik, for ikke at have nogen indflydelse?

Din egen forklaring lyder: "de samme politikere mener jo alligevel bare det samme som tyskerne". Hvorfra ved du det, og hvad er i givet fald grunden?

Og hvis det er rigtigt, hvorfor skulle danske EU-venlige politikere så ikke ønske "formaliseret indflydelse i EU"? Det kunne da ellers støtte tyskerne, som har god brug for opbakning, hvis EUs økonomi skal saneres.

Er der i øvrigt noget i vejen med at 'mene det samme som tyskerne'? Forklar!

I politik handler det jo om at skabe alliancer med meningsfæller. Er der noget fordækt i, at S og SF har nogle fælles interesser? Er det mistænkeligt, at kontinentaleuropæiske lande har et skeptisk forhold til Storbritannien (der til overmål er skeptisk i forhold til EU)? Er det useriøst, når Europa vil løsne afhængigheden af USA (der opfatter Europa som halehæng) og finde en selvstændig eksistensberettigelse?

Så: Hvorfor er det et 'argument', at vi alligevel er enige med tyskerne? Var det bedre, hvis vi var enige med franskmændene, italienerne eller englænderne? Eller slet ikke enige med nogen som helst?

Fortæl, fortæl.

Søren Lom, jeg kender dig fra andre bidrag på Informations blogge, så jeg tror ikke, dette her er repræsentativt for dine meninger. Læst og forstået i dets rene form er det et bidrag til en ukonstruktiv politiker-lede.

Peter Günther

Man kan spørge sig selv, hvad det lige er ikke-euro landene mener, de får indflydelse på ved at danne en alliance.

Det lyder egentlig bare som om, man prøver at få os, vælgerne til at tro, de har tænkt sig at tage hænderne op af lommerne for at løse nogle problemer; næppe...

Lige så lidt som euro-landenes befolkninger ønsker at gøre noget, som koster penge for at løse andres problemer, end deres eget land, lige så lidt har landene udenfor. Bankerne har taget store risici og gældsnedskrivninger vil koste dyrt og hvem er det lige, som skal betale regningen?

Ingen af de store gældskriser kan trylles væk. Hvor god bliver mon denne ikke-euro alliance, hvis den eneste punkt på dagsordenen er at kritisere euro-landene. Vi kan jo se på USA hvor godt det lykkes Republikanerne at hindre ethvert forsøg på at løse problemet fra regeringens side, vil ændre skattetrykket..