Socialdemokraterne og SF har med invitationen til trepartsforhandlinger skabt store forventninger hos fagbevægelsen. Men en række fagbosser kalder nu regeringsgrundlaget meget »ukonkret« og kræver, at der inden for ganske kort tid kommer en helt klar køreplan.
Til januar begynder de store overenskomstforhandlinger nemlig, og ifølge fagbevægelsen er det altafgørende at få et kommissorium for trepartsforhandlingerne inden da. Det eneste som på nuværende tidspunkt fremgår klart af regeringsgrundlaget er, at aftalen skal øge arbejdsudbuddet med 20.000 personer.
Blandt andre formand for Dansk Metal, Thorkild E. Jensen efterlyser mere klarhed.
»Regeringsgrundlaget er visse steder lidt spørgende, og jeg mener, at man, inden overenskomstforhandlingerne går i gang, er nødt til at have en rammeaftale om, hvad der skal tages op, for at det ikke skal karambolerer med overenskomstforhandlingerne,« siger han.
Han får opbakning af FOA's formand Dennis Kristensen: »Vi har fået en invitation, men vi aner ikke, hvad vi er inviteret til. Er det en tur i pølsevognen, eller skal vi på Noma? Det vil vi gerne snart vide, og derfor må regeringen præcisere rammerne for de forhandlinger hurtigst muligt,« siger Dennis Kristensen, der også frygter, at de uafklarede rammer skal gå ud over overenskomstforhandlingerne, fordi arbejdsgiverne har meldt ud, at de ikke vil indgå trepartsdrøftelser før til foråret.
Alt i spil
Alle i fagbevægelsen er tilsyneladende enige om, at dagpenge, lærlingepladser, efteruddannelse og opkvalificering står på listen over fagbevægelsens ønsker til trepartsforhandlingerne. Men i regeringsgrundlaget lægges der ikke op til nogen gavebod. Tværtimod fremgår det, at der via trepartsforhandlingerne skal findes finansiering til krone for krone til fagbevægelsens mange ønsker.
Og fagbevægelsen kommer altså både til at nyde og yde i de forestående forhandlinger.
Som Information skrev torsdag er flere fagbosser indstillet på, at det kan betyde, at der skal arbejdes mere, men omvendt kan også den afkortede dagpengeperiode og mere tryghed for offentligt ansatte komme i spil, mens ingen er begejstrede over det politiske ønske om løntilbageholdenhed.
Også FTF's Bente Sorgenfrey efterlyser en hurtig afklaring.
»Det kommissorium skal snart på plads. Det er ikke klart og præcist, hvad der ligger i trepartsforhandlingerne, og vi har brug for at vide, hvad de skal handle om,« siger hun.
Samme holdning har LO-formand Harald Børsting, der heller ikke vil nøjes med regeringsgrundlagets ukonkrete formuleringer ret længe: »Regeringsgrundlaget ligner en invitation, men det er jo ikke relevant alene at konstatere, at trepartsforhandlinger er nævnt mange steder. Den første øvelse må være, at parterne sammen med regeringen finder frem til temaerne, og det skal ske snarest,« siger han.
Det var desværre ikke muligt at få en kommentar fra den nyudnævnte beskæftigelsminister Mette Frederiksen, som efter alt at dømme skal stå i spidsen for trepartsforhandlingerne.
Ja #-partsforhandlingerne skal i gang inden overenskomstforhandlingerne i foråret. Mon ikke at DI og de øvrige arbejdsgiverforeninger vil komme hvis de bliver indbudt . Efter overenskomstforhandlingerne har lønmodtagerne ikke løntilbageholdenhed at spille med overfor arbejdsgiveren og arbejdsgiverne kan så lettere afvise bedre arbejdsforhold og højere tryghed i ansættelsen. Højere tryghed må være et naturligt mål for lønmodtagerne , når OVK og R har taget trygheden fra lønmodtagerne ved at halveredagpengeperioden og ved ændringerne i efterlønnen.
Dorte Sørensen
Tillid, eller som du skriver tryghed, er netop nøgleordet.
Det hele drejer sig om tillid. Når danskerne har sat privatforbruget på vågeblus hænger det sammen med, at de ikke kender deres jobsituation på længere sigt.
Det er virksomhederne der skal ansætte, og de holder også på pengene indtil de har fået tillid til, at politikerne har styr på økonomien og meldt ud, hvilke planer de har for skatter, udlændingeregler etc.
Med halvering af dagpengeperioden og fjernelsen af efterlønnen tog man de første skridt i at signalere ansvarlig økonomisk politik, og regeringsgrundlaget ser ud til at fortsætte denne linje.
Trygheden i ansættelsen er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at der er tillid til, at der er jobmuligheder, og de starter med en ansvarlig økonomisk politik.