Læsetid: 3 min.

Fagbevægelsens appel til EU er et udtryk for magtesløshed

Når fagbevægelsen kræver, at det danske EU-formandskab skal arbej-de for EU-tilsyn med overholdelse af løn- og arbejdsvilkår for at for-svare den danske arbejdsmarkedsmodel, risikerer man at gøre det stik modsatte, mener arbejdsmarkedsforsker
27. oktober 2011

Den ellers delvist afblæste østarbejderinvasion er igen begyndt at spøge i Danmark, og når LO i weekenden samles til kongres, bliver det et centralt emne.

Som en ekstra ubekendt i forårets i forvejen svære trepartsforhandlinger kastede LO i går et krav ind, der lyder, at regeringen under det danske EU-formandskab næste år skal arbejde for både konfliktret over for udenlandske virksomheder og et nyt EU-tilsyn med overholdelse af løn- og arbejdsvilkår i de enkelte lande.

Men dermed har man presset kampen mod social dumping derud, hvor det begynder at blive et noget selvmodsigende forsvar for den danske model, mener arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, Klaus Pedersen: »Arbejdsmarkedets parter i Danmark har fastholdt et motto om, at man vil knække nødderne selv, men det har vist sig, at det kan man ikke, når nu nødderne slet ikke vil kravle op i nøddeknækkeren,« siger Klaus Pedersen, der netop nu forsker i nøjagtig EU-arbejdsmarkedsregulering og den danske håndtering af arbejdsmigration fra øst.

»Man diskuterede for nogle år siden at indføre sociale klausuler i EU, men arbejdsmarkedets parter herhjemme var klar over, at det kunne være som at åbne Pandoras æske, fordi man ved EP-valget i 2009 endte med en styrket liberal fløj, der kunne bruge lejligheden til tværtimod at fremme den fri konkurrence yderligere. Men det har vist sig tiltagende svært at klare sig uden,« siger han.

Fair med konkurrence

EU-kommissionen arbejder allerede på et forslag om en anderledes implementering af udstationeringsdirektivet, så den danske fagbevægelse vil på nogle punkter løbe en åben dør ind, og det bør måske give lidt stof til eftertanke, mener Klaus Pedersen og tilføjer, at man allierer sig med nogle, der har en helt anden målsætning.

»Den udbredte holdning i EU er, at det er helt fair at konkurrere på f.eks. løn, og det gode spørgsmål er, hvor mange allierede Danmark reelt har. Når man lytter til ETUC (European Trade Union Confederation, red.) lyder det virkelig som om, man har en forståelse for de danske synspunkter, men man skal ikke ridse meget i overfladen for at afsløre, at så enige er man altså ikke.«

Selve tanken om at inddrage om ikke politikerne, så i hvert fald den administrative del af det politiske system, kalder han for modsætningsfyldt:

»Bedre kontrol kan helt sikkert gøre noget, men spørgsmålet er, om det samlet set hjælper på situationen for danske lønmodtagere, der føler sig truet, eller om man bare hjælper kommissionen med at skabe fælles retningslinjer for, hvad det vil sige at drive virksomhed,« siger han.

Ti års tabt land

»Når fagbevægelsen vil have kontrol med dem, der opretter såkaldte postkassevirksomheder i Polen for at spare nogle penge i stedet for at drive virksomheden herfra, er det fordi det er klart illegitimt i deres øjne, men spørgsmålet er, om det — kontrol eller ej — vil være uhensigtsmæssigt eller ulovligt i et europæisk liberalt perspektiv,« siger han og fortsætter:

»Lønmodtagerorganisationer i Danmark mener, at fri konkurrence handler om, at en polak, der har haft et firma gennem ti år, byder ind på en dansk opgave på danske vilkår, men i EU er det o.k. at udnytte de komparative fordele, fordi det i et europæisk perspektiv kan hjælpe til at modvirke flaskehalse. Når byggeriet i Danmark mangler arbejdskraft, vil EU jo have, at det skal vælte op med tyskere.«

Langt ind i den socialistiske gruppe i EU var der f.eks. stor uenighed om, hvorvidt det var problematisk eller ej, at den såkaldte Laval-dom i 2007 fastslog, at selv om stater overlader løndannelse og arbejdsvilkår til arbejdsmarkedets parter, så er man forpligtet til at sikre, at det ikke strider mod den fri bevægelighed for tjenesteydelser.

»Risikoen er, at man legitimerer en kontrol for at håndhæve regler, som ikke eksisterer, fordi de ville være i modstrid med den fri bevægelighed, og i stedet skal man så ind og kæmpe om fortolkningen af meningen med en øget samordning med de hårde drenge og piger i EU, der vil booste væksten ved at booste de grænseoverskridende tjenesteydelser,« mener Klaus Pedersen, men han medgiver også, at den danske fagbevægelse er nødt til at gøre noget, når man den i kommende tid skal forsøge at generobre ti års tabt land i dansk politik. Ikke nok med, at man har haft massiv medlemsflugt — bl.a. fordi man er blevet forsøgt marginaliseret under det borgerlige styre — man kæmper også en svær kamp for den særlige, danske model på et europæiseret arbejdsmarked: »For mig at se er det her et halmstrå at holde sig fast ved,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Er det virkeligt i den frie bevægelighed for tjenesteydelser interesse at tillade en forarmning af lønmodtagernes vilkår i Danmark og resten af EU, så en stor del af lønmodtagerne ikke får råd til at købe de vare, som produceres i det frie markedet og som vil udkonkurrerer lokale virksomheder.
Ligeledes er det i markedets interesse at gøre fagforeningerne så svage at de ikke kan varetage lønmodtagernes retssikkerhed mht. løn og arbejdsforhold.

Kun lovgivning om løn og arbejdsforhold som man f.eks. har i Sverige kan hindre social dumping. Og som en artikel om 3F og chauffører andre steder dokumenterer, ja så går der altså danske chauffører rundt og er arbejdsløse, men rumænere, polakker og bulgarere kører rundt i lastbiler - for danske vognmænd.

Mht. til det der med at når byggeriet i Danmark mangler arbejdskraft vil EU have at det skal vælte op med tyskere - ja det gør og gjorde det da også. Men ger skal man være opmærksom på at i Tyskland arbejder man til en meget lille løm (ofte cirka 50-60 kroner i timen) og 50 -60 timer om ugen, ofte også om lørdagen. Derfor kommer tyskerne; de kan sagtens finde arbejde i Tyskland, men ikke godt arbejde.

Og godt arbejde er f.eks. at arbejde 37 timer fra mandag til torsdag, køre hjem til f.eks. Rostock og så have 3 gode dage sammen med sin datter - derfor kommer tyskerne...

Frit citeret efter Mattias Tesfayé: Vi er ikke dyr men vi er tyskere (SOHNs forlag, 2010, side 36-37)

Læs den - og forstå, at i hele EU er ideen at skave working poor....folk som kun lige har til dagen og vejen, ikke er omfattet af pension, ej heller af kollektive overenskomster.

Mattias kommer i bogen også ind på at mange bygherrer med udenlandske ansatte (eller var det på hans blog på EB? fyrer de udenlandske ansatte kort de har været ansat i et år - for først der skal de udenlandsk ansatte nemlig betale skat...

Og selvom vi i Danmark har et RUT-register hvor alle der som bygherre bruger udenlandske virksomheder skal være registreret i, ja så sker det ofte ikke - og bøden er latterligt lille, 10.000 kr. for ikke, som bygherre, at registrere et udenlandsk selskab!

Bøden burde sættes op til mindst 10.000 kr. pr. ansat i det pågældende selskab...

Den danske model har altid været et knæfald for liberalisterne - og hvis løn og arbejdsvilkår havde været et område for danske politikere, ville Venstre og Konservative ikke i et århundrede have fået regeringsmagten.