Læsetid: 4 min.

Familien fastholder etniske minoritetskvinder i voldelige forhold

Ægtemanden og den øvrige familie er den største barriere for etniske minoritetskvinder, som vil bryde ud af et voldeligt forhold. Volden kan have husslavelignende forhold, og frygten for stigmatisering og sladder gør kvindernes løsrivelse svær. Det viser en ny undersøgelse om vold mod etniske minoritetskvinder
For etniske minoritetskvinder er det ofte ikke kun ægtemanden, der begår volden, det er ofte også andre familiemedlemmer, viser ny undersøgelse

For etniske minoritetskvinder er det ofte ikke kun ægtemanden, der begår volden, det er ofte også andre familiemedlemmer, viser ny undersøgelse

Mikkel Østergaard

25. oktober 2011

Etniske minoritetskvinder har ekstremt svært ved at slippe ud af voldelige forhold. Det skyldes i høj grad en stærk familiefølelse, en mandsdomineret familie-struktur og en angst for at fortælle om overgrebene. Det konkluderer undersøgelsen Familien betyder altom vold mod etniske minoritetskvinder.

»Groft sagt er det en gratis omgang at begå vold mod en etnisk minoritetskvinde. Det er ikke onklen eller fætteren som voldsudøver, der bliver gjort ansvarlige for eksempel et seksuelt overgreb, hvis andre får kendskab til volden. Det er kvinden, og det ved voldsudøveren godt,« siger Sofie Danneskiold-Samsøe, adjunkt og ph.d., som har foretaget undersøgelsen i samarbejde med lektor og ph.d. Yvonne Mørck og ph.d. Bo Wagner Sørensen fra Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitetscenter.

Forskerne har i interview med 42 kvinder åbnet for voldshistorier fra en gruppe, som ofte ikke bliver hørt i det danske samfund, og som er udsat for en særlig type af vold i hjemmet.

»Volden mod kvinderne foregår inden for hjemmet og bliver ikke begået af en fremmed. Det er den faste base, hvor man skulle være tryg, der lægger rammer til den ofte brutale vold, som man kender det for generel vold. Men for etniske minoritetskvinder er det ofte ikke kun ægtemanden, der begår volden, det er ofte også andre familiemedlemmer,« siger Sofie Danneskiold-Samsøe.

Slave i eget hjem

Både ægtemænd, brødre, sønner, onkler og svigerfædre er voldsudøvere, samtidig med at også kvinder i familien deltager i volden. Yngre kvinder er nederst i hierarkiet, og mødre, svigermødre og ældre kvinder kan være med til at fastholde de voldsramte kvinder i familien. Det foregår blandt andet, når svigerdøtre fungerer som husslaver i egen familie, der er en af de seks voldsformer, som undersøgelsen kortlægger.

En tyrkisk kvinde fortæller under dæknavnet 'Adile' om, hvordan hun som svigerdatter klipper svigerforældrenes negle, lægger dem i seng om aftenen, står for al husholdning og madlavning, mest opholder sig i køkkenet og ikke får lov til at spise sammen med resten af familien.

»Især kvinder, der er blevet giftet til Danmark, lever isoleret, og de forhindres i at begå sig i det omgivende samfund og kende til de muligheder, der er, og de rettigheder, kvinderne har til for eksempel at lære dansk eller have kontakt med deres egen familie. De kan være udsat for decideret at blive låst inde og får aldrig mulighed for at få kendskab til deres rettigheder. Derudover bliver de ofte bildt ind af manden og hans familie, at de har meget ringe rettigheder eller bliver henvist til en ikkeeksisterende lovgivning, så de bliver i ægteskabet,« siger Sofie Danneskiold-Samsøe.

Hvis kvinderne har mod til at bryde ud af ægteskabet gennem skilsmisse eller ved at fortælle om volden og gå til et krisecenter, er de ofte oppe mod et stort pres fra det omgivende etniske minoritetsmiljø i form af sladder og stigmatisering. Undersøgelsen viser, at langt de fleste af kvinderne står helt alene, hvis de flygter fra volden og ikke har et netværk eller mulighed for på egen hånd at skabe deres eget liv.

Forfatter og foredragsholder Kristina Aamand, der blandt andet har skrevet bogen Mødom på mode,og som har stor berøringsflade med kvinder fra etniske minoritetsfamilier, nikker genkendende til billedet af den vold, som undersøgelsen tegner.

Hun er i kontakt med mange etniske minoritetsgrupper og foreninger og tror på, at vejen til bedre forhold går gennem kvinderne selv. I undersøgelsen foreslås det, at etniske minoritetsmiljøer blandt andet skal reagere mod volden med bevidstgørelse af forældrene, og at etniske minoritetsforeninger skal tage et medansvar.

»Der er ikke noget forkert i formuleringerne af anbefalingerne, men jeg tror, at de taler mere til hjernen end til hjertet. Samtidig er jeg bange for, at de ikke rammer helt almindelige Fatima, som står i køkkenet og steger blæk-sprutteringe til sin mand, mens de måske nok rammer de unge kvinder, som går på universitetet,« siger Kristina Aamand.

Hun forestiller sig, at volden i lige så høj grad skal modvirkes fra familierne selv, som fra krisecentre, politi, forskere og politikere.

»Undersøgelsen afdækker en skidehamrende svær problemstilling, som skal løses i familierne. Jeg tror, at man skal gå meget mere efter et samarbejde med især de unge mænd i familierne for at modvirke volden,« siger Kristina Aamand.

Volden er forstørret

Foreløbigt går vejen ud af volden ikke ved hjælp af mændene, men gennem krisecentrene. 40 ud af de 42 etniske minoritetskvinder har benyttet sig af et krisecenter for at komme ud af de voldelige familieforhold. Ifølge kvinderne skal landets kvindekrisecentre spille en større rolle for at hjælpe de etniske minoritetskvinder.

Forfatterne til undersøgelsen anbefaler på baggrund af kvindernes erfaringer, at krisecentrene skal tilbyde en professionel juridisk bistand til kvinder med børn hurtigst muligt, at »kvinderne skal aktiveres i højere grad for at styrkes som (rets)subjekter«, at kvinderne får nemmere adgang til psykologhjælp, at kvinder uden børn skal deltage i familie-prægede arrangementer, og at kvinderne opfordres til at kunne være kritiske over for krisecentrene.

Formand for LOKK — Landsorganisation af Kvindekrisecentre — Birgit Søderberg hilsner anbefalingerne velkomne, men vurderer, at kvindekrisecentrene i høj grad allerede er ekstra opmærksomme på de etniske minoritetskvinder.

»Vi oplever, at kvinderne fra de etniske minoriteter kommer med nøjagtig de samme problemer som de etnisk danske kvinder bare i en større målestok. De har været udsat for de samme ting, og der kan være forskel i familiemønstrene, men det, som volden har gjort ved dem, og den måde de skal finde sig selv på igen, kender vi og ved, hvordan vi skal behandle,« siger Birgit Søderberg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Estermarie Mandelquist
Estermarie Mandelquist anbefalede denne artikel

Kommentarer

Denne artikel bør nok ikke læses af for mange fra DF for så er generaliseringen igang, men når det er sagt så bør det vække til voldsomt eftertanke omkring den opdeling mellem dem og os som er en realitet. For hånden på hjertet hvor mange af os såkaldt rene opsøger af os selv de familier af anden etnisk baggrund bare for at være bekendte ,venner o.s.v.

Havde vi gjort dette fra starten ville vore traditioner måske have haft større effekt. Kultur og familiemønstre sidder dybt,men jeg tror at myndigheder,skoler m.v. i langt højere grad skal have fat i mændene til en gang "hjernevask", det er dem som skal flytte sig først.

Viggo

Hold da fast for et ramaskrig der ville lyde, hvis det var Jesper Langballe som havde skrevet den slags. Så det er sikkert ikke troværdigt.

Mansour Heydari

Undersøgelser fortages for bestemte formål. De tidligere af slagsen viser andre ting.
Etniske familieliv i Danmark er lang mere harmoniske end danskernes, trods ændringer i familiers økonomiske forhold.
Vold i danske familier er forholdsvis langt mere end etniske dito. (Sige ikke at etniske kvinder finder sig i vold, fordi de er bange for skilsmisse. Det er en fordom, der skal passe i majoritetens rammer. Selv hvis de finder sig i mindre vold, er det fordi de vil ofrer sig for familien og hindre en splittelse, en dyd som er meget normalt blandt dem.)
Normalt når regeringerne vil gribe ind i minoriteters sager, bestiller de målrettede undersøgelser.

jens peter hansen

Jeg troede det var VKO-regeringen, udlændingedebatniveauet, USA-imperialismen, xenofobien og islamfobien der var skyld i alle ulykker. Det er jeg blevet fortalt de sidste 10 år. Så mon ikke det med familen bare er en overfladisk og letgendrivelig påstand.

"Hvad har en sådan historie at gøre i et nyhedsmedie?"
--------------------
Fordi det tilsyneladende er en NY undersøgelse - foretaget af kvinder!
De uhyrligheder, som forekommer - forhåbentlig kun et et fåtal af familier,
har bl.a. imamer og mandlige integrationskonsulenter haft en tilbøjelighed til at dække over eller tilbagevise som fremmedhad eller islamofobi gennem en 10-15 år!

Mansour Heydari.

Du har anbefalet mit indlæg og jeg kunne så egentlig godt tænke mig om du ville bidrage med lidt fra din "kreds" ikke mindst omkring mændenes opfattelse af hvem der bestemmer m.v. Er der en udvikling igang uden at man her nødvendigvis skal ud i danske forhold som de mange skilsmisser der foregår. Håber du vil gemme dine forsvarsmekanismer. Her på denne avis synes det dog at være dialogen som gælder.

Jette Plesner Dali

Tak til dagbladet Information for at slippe berøringsangsten og omtale denne rapport;
Nu kan man så bare vente på, at de tre forskere fra RUC politianmeldes for at fremlægge "hadefulde", "racistiske" og "populistiske" ytringer om mandlige indvandrere ...

Jakob Schmidt-Rasmussen

Ole Olsen skriver: "Hvad har en sådan historie at gøre i et nyhedsmedie?"

Ville du også mene, at medierne ikke burde omtale en rapport, der afslørede omfattende vold mod ikkemuslimske kvinder, Ole?

Eller er det kun systematisk vold mod muslimske piger og kvinder, som du synes, at medierne skal fortie?

Hvis det kun er vold mod muslimske piger og kvinder, som du synes, at medierne skal fortie, så er du en slags racist.

Altså disse 'etniske minoritets-kvinder'.....

Over een kam ?
Den svenske minoritets kvinder ?
Den færøske ?
Den ....

Ja der er en forfærdelig masse skæren indvandrer over een kam, gu er der det.

Jamen altså.... er det - de FAKTO og totalt statistisk dominanrt de arabiske ?
eller kan det defineres som slet ikke etnisk betinget, men har noget med verdensanskuelser at gøre ...
-- de buddhistiske ?

den der med 'etniske minoritetskvindr' - den hopper man ikke sådan bare på som færdig def. - udover som et meget løst overslag, som enderi at der faktisk er en minoritetsgruppe der er ret dominant og omdiskuteret i Danmark.

Er det den ?

Mødet med virkeligheden er svært for Informations læsere. Som da Blekingegadebanden blev afsløret, slår mange knuder på sig selv for ikke at se virkeligheden i øjnene:

Lars Hedegaard havde ret, igen...