'Hvis folk gider høre om støv, gider de høre om alt!'

Forskere savner respekt for deres fag fra både politikere og presse og er blevet rene 'underholdningseksperter'. Imens taber befolkningen interessen for naturvidenskab. Men mangler forskerne selv begejstring for formidling, lød et af spørgsmålene, da Experimentarium holdt konference for forskere og mediefolk
Experimentarium har succes med at formidle viden om bl.a. tyngdekraft til børn. Mange forskere har derimod svært ved at få omverdenen til at interessere sig for deres forskning.

Experimentarium har succes med at formidle viden om bl.a. tyngdekraft til børn. Mange forskere har derimod svært ved at få omverdenen til at interessere sig for deres forskning.

Jakob Dall
10. oktober 2011

»Jeg vil meget gerne fortælle om mit arbejde med stjernestøv, og hvis folk gider at høre om støv, så gider de at høre om alt!«

Sådan lød astrofysiker Anja Andersens opfordring fra scenen på Experimentarium i Hellerup til de forskere, der har forbehold over for at øse ud af deres viden i medierne. Med store armbevægelser og en kæk stemmeføring fik hun sit enkle budskab ud over scenekanten: Der er håb for den videnskabelige formidling.

Men det er langtfra alle forskere, der evner at fortælle om deres fagområde med samme begejstring, og det kan få befolkningen til helt at holde op med at interessere sig for videnskab. Sådan lød advarslen til konferencen »When Science Meets the Headlines«, der i sidste uge samlede 200 forskere, journalister og kommunikationsmedarbejdere til debat om, hvordan videnskabelige resultater kan formidles bedre.

Naturvidenskab er yt

Det var dog ikke alle de samlede forskere, der delte Anja Andersens optimisme omkring folks vilje til at høre om naturvidenskab. Flere af oplægsholderne til arrangementet gav derimod udtryk for, at særligt naturvidenskab ganske enkelt ikke har specielt højt status i danskernes bevidsthed, og at der er ikke status i at interessere sig for fysik og kemi.

»Hvis du ikke kender Arkimedes' lov, er der ingen, der rynker på næsen af det. Hvis du derimod ikke ved, hvem Mozart er, så bliver du ikke taget seriøst,« siger Line Friis Frederiksen, der er biolog og vært på DR2-programmet 'Viden Om'.

Og det var en observation, der vandt genklang i debatten.

»Der er en tendens til, at den naturvidenskabelige del af vores kultur ikke bliver anset som lige så fin eller aktuel som f.eks. samfundsvidenskaben. Befolkningen er ved at miste sin naturvidenskabelige dannelse,« påpegede professor i fysik Steen Rasmussen fra Syddansk Universitet og uddybede, at tendensen startede den nytårsdag for 10 år siden, hvor en tidligere statsminister gjorde op med de såkaldte smagsdommere.

»Efter at Anders Fogh Rasmussen sagde, at vi ikke behøvede at lytte til eksperterne, har vi nærmest givet op. Alle, der har forstand på noget, er smagsdommere, som man kan dømme ude,« sagde han.

Mens Steen Rasmussen ikke giver meget for hverken politikerne eller de store medier, som ifølge ham har overtaget den tidligere regerings foragt for eksperter og er blevet til rene »underholdningsmaskiner«, så sætter han sin lid til befolkningen, som han trods alt mener savner egentlig oplysning og substans.

»Mange mennesker i Danmark vil gerne have lødig, kompetent formidling,« siger han.

Det synspunkt deler chefredaktør på Weekendavisen, Anne Knudsen, som peger på, at der blandt hendes læser er 80.000, der hver weekend åbner videnskabssektionen.

»Almen viden er ikke så udbredt, som man skulle tro, men det er vidensbegær — det er jo ikke poesibøger, der sælger, men store bøger med masser af fodnoter. Folk vil gerne vide noget, hvis man gør sig ulejlighed med at formidle det,« siger hun.

Formidling og forenkling

Men når befolkningen nu så gerne vil have det, hvorfor er der så ikke mere naturvidenskab i medierne, kan man indvende.

Også til dette spørgsmål er svarene mange. Flere peger på, at der er for få journalister med naturvidenskabelig baggrund, og at journalisterne generelt har for lidt tid til at sætte sig ordentligt ind i stoffet. Omvendt skal forskerne være bedre til at acceptere, at deres resultater bliver forenklet.

»Videnskab er svært at formidle, og nogle ting er for svære at forstå for 'Maren i Kæret',« siger Anja Andersen og uddyber, at forskerne må indstille sig på, at de ikke kan forvente at få bragt deres resultater i alle detaljer og i korrekt videnskabelig jargon.

Det synspunkt nikker direktør for den nye Radio24syv, Jørgen Ramskov, genkendende til:

»Forskerne må acceptere, at formidling er lig med forenkling. Det er præmissen.«

Men fordi man skal forenkle sit stof, må man ikke forledes til at tro, at modtagerne er ubegavede, mener institutleder for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet Maja Horst. I 2009 fik hun forskningskommunikationsprisen for sin formidling af bl.a. resultater inden for stamcelleforskning. Hun fremhæver, at det er vigtigt, at man som forsker tager befolkningens hverdag og forbehold seriøst.

»Det kan ikke nytte noget, at man har den der opdragende indstilling, at det bare er fordi folk er dumme, og hvis de er skeptiske, så skal de bare have noget mere viden,« siger hun.

Håb forude

Selv om forskere og journalister stadig har svært ved at forstå hinandens arbejdsformer, går det dog fremad for formidlingen, mener Maja Horst:

»Der er mere opmærksomhed omkring, at formidling er vigtigt. Og det er mindre almindeligt, at der er nogen, der siger: 'Alle mine kollegaer siger, at jeg er åndssvag, fordi jeg formidler',« siger hun.

Uden for konferencesalen i Experimentariums udstilling leger skolebørn sig til viden om tyngdekraft og overfladespænding ved at blæse sæbebobler. Begejstrede og uvidende om, at de lærer om noget så ufedt som natur- videnskab.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

I reportagen 'Hvis folk gider høre om støv, gider de høre om alt!' i Information mandag den 10. oktober er Weekendavisens chefredaktør Anne Knudsen fejlciteret.

Hun fortalte ikke — som refereret — at 80.000 læsere ugentligt åbner Weekendavisens videnskabstillæg Ideer, men at 80.000 unge under 30 år hver uge læser sektionen. Der er hver uge over 300.000, der læser Ideer; de ca. 80.000 af dem er under 30 år.

Vi beklager fejlen. INF

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Ove Kjær Kristensen
Ove Kjær Kristensen

Hvis mennesker bedre forstod deres egen natur og adfærd, ville det være mere naturlig, at interessere sig for naturvidenskab.
Mangler medierne interesse for naturvidenskab, eller ligger det langt fra den verden danskerne har inde på kroppen, og hvorfor? Hvorfor ikke spørge naturvidenskaben og danskerne hvorfor, naturvidenskab tilsyneladende kommer så langt ned på interesse listen? Præsenteres det ikke nærværende nok, eller mangler vi forudsætningerne for fuldt ud at forstå det og konsekvenserne?